På MIT Media Lab i Boston bruger de emojis til at blive klogere på menneskets sprogbrug. Eller rettere, de træner en kunstig intelligens, så den automatisk kan finde eksempler på racisme og mobning på nettet. De små udtryksfulde tegninger bliver hentet som tweets fra Twitter, hvor de optræder i sætninger og giver lidt ekstra krydderi.
Den danske studerende Bjarke Felbo er tilknyttet forskningsenheden Scalable Cooperation Research Group, og han har det seneste år arbejdet med at lære computere at forstå følelser i sprog.
Vi bruger ofte emojis til at betegne det følelsesmæssige indhold af det, vi skriver på Twitter.
Bjarke Felbo og hans kollegaer har kørt 55 milliarder tweets gennem deres deep learning netværk. De bliver filtreret ned til de 1,2 milliarder tweets, der indeholder en af de 64 mest populære emojis. De enkelte tweets adskilles herefter i emojis og tekst, hvorefter algoritmer oplæres i at finde ud af, hvilke emojis, der passer til hvilke tekster. Eller med andre ord, hvilken følelse, der er knyttet til forskellige tekstbeskeder.
Algoritmen, som er trænet på emojis, kan hjælpe med at forstå racisistiske ytringer i for eksempel kommentarfelter på sociale medier.
Algoritmen er bygget op i flere lag. Først bliver hvert ord omsat til en række tal. Så bliver ordet sat i konteksten af de omkringliggende ord, hvorefter algoritmen justerer forståelsen af det enkelte ord på baggrund af den kontekst. Til sidst spytter maskinen en samlet vurdering ud og foreslår, hvilken emoji der passer til sætningen.
Forskerne hiver 2300 karakteristika ud af sætningen, som kan bruge til at prædiktere eksempelvis emojis, sarkasme eller racisme.
Deepmoji-softwaren ligger til fri afbenyttelse på https://www.media.mit.edu/projects/deepmoji/overview/
Hør om projektet i Techtopia https://universe.ida.dk/techtopia/episoder/techtopia-27-kunstig-intelligens-laerer-sarkasme-og-at-skrive-gyserhistorier/
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard