Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Elsparefonden lukker og slukker

Energistyrelsen har sendt et lovforslag i høring om nedlæggelse af Elsparefonden samt etablering af et nyt Center for Energibesparelser. Yderst fornuftigt at vi nu skal satse på generelle energibesparelser frem for ensidige elbesparelser.  

Det falder helt i tråd med tidligere blogindlæg her på sitet, f.eks. http://ing.dk/artikel/88159-maa-jeg-bede-om-en-energisparefond.  

Selv har jeg altid haft svært ved at forstå at fornuftige elopvarmningsformer med delvis CO2-fri vindmøllestrøm bortvælges til fordel for fossilt fyrede centralvarmeanlæg. Men det kan vi jo se frem til bliver ændret i fremtiden, for jeg kan ikke forestille mig andet end at f.eks. varmepumper nu vil få nyt liv.  

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Transportsektoren er undtaget i lovforslaget! Der er ellers mange sunde tanker om elektrificering af jernbaner, elbiler contra benzin- og dieselbiler, skibes brændstofforbrug og flytrafik samt naturligvis den tiltagende lastbiltrafik. Men det skal måske behandles i et andet center?

Selve lovforslaget kan findes her: http://ens.dk/da-DK/Info/Lovstof/Hoeringer/aktuelle_hoeringer/Documents/Forslag%20til%20lov%20om%20ændring%20af%20om%20fremme%20af%20besparelser%20i%20energiforbruget.pdf 

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Transportsektoren har sit helt eget center
Center for grøn transport
http://www.vejsektoren.dk/wimpnews.asp?pag...
Det er sikkert derfor de er undtaget :-)

Det kan godt være, men så kan man spare et center ved at lægge det foreslåede ny og det existerende transportcenter sammen.

Det giver ikke nogen mening at behandle transportsektoren separat, for et af de helt store spørgsmål er ikke hvordan men om transporten skal foregå.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

man kan fange nogle redaktioners interesse med "For guds skyld brug mere strøm - for miljøets skyld"? Det er tilpas provokerende og kunne være en smule borgeroplysende.

  • 0
  • 0

Mon ikke en nedlæggelse af elsparefonden og mere fokus på energibesparelser generelt, kan ses som det første spæde skridt i retning af at bane vejen for en større andel af CO2-fri energiproduktion end idag.

Indtil nu har det jo med bl. a. elsparefonden og CO2-afgifter, endda også på vindmøllestrøm, drejet sig om at holde elforbruget så lavt og importen så stor at fraværet af en tilstrækkelig og stabil og CO2-fri elforsyningskilde blev så synlig, at det ville kræve politisk handling og dermed blive ubehageligt for vore beslutningstagere.

Lidt optimistisk betragtet er der måske kun 10 år til at politikerne så småt tør begynde at nævne ordet :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten