Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Elsektorens hamskifte - nødvendigt og klogt

Illustration: Kaare Sandholt

Ingen læser af ingeniøren eller af helsides annoncer i dagbladene kan være i tvivl om, at grønt er moderne hos politikerne, det er kun et spørgsmål om hvilken nuance den grønne energipolitik skal have. Også Ørsted har bekendt kulør og går helhjertet ind for grønt og væk fra sort. Og det har faktisk sin gode forklaring: Den gamle kraftværkssektor er truet på sin eksistens, og et hamskifte fra sort til grønt er både klogt og nødvendigt. Men hvorfor egentlig? Som jeg ser det, er det især fire forhold der fjerner grundlaget for den traditionelle kraftværkstænkning. Tydeligst er det i Europa, men tendenserne er globale og gælder også fremtidens elsektor i eksempelvis USA og Kina. Lad os se nærmere på de fire forhold.

Dekarbonisering

Vedtagelsen af Paris-aftalen blev den endegyldige klare signal om, at elsektoren ikke kan fortsætte med at udlede store mængder CO2. Tidligere kunne øgede miljøkrav, f.eks. til udledning af svovl og NOx, klares med tekniske løsninger i form af røgrensning, bedre kulkvalitet mv., men kravet om mindre CO2-udledning betyder rimeligt kontant en omlægning af energiforsyningen - de kulfyrede kraftværker skal væk så hurtigt som muligt, og de gasfyrede anlæg har heller ikke en langsigtet fremtid. Eneste tekniske fix er CCS-teknologien, som ingen kommercielle aktører tør satse på som redningsplanke.

Øget konkurrence

Nedbrydning af monopoler og hård konkurrence er næste udfordring for kraftværkssektoren. I Europa har det længe været en realitet, i andre dele af verden, herunder i Kina, er konkurrencen nu lige begyndt for alvor. I en global sammenhæng er det en afgørende ændring af rammevilkårene, men også i Europa er det tydeligt, at det har taget rigtigt lang tid for sektoren at vænne sig til konkurrencevilkårene, som forsøges mildnet med forskellige former for tiltag så som kapacitetsmarkeder og lignende støtteordninger for eksisterende kraftværkskapacitet. I lande hvor elmarkedet endnu ikke er udviklet, vil en konkurrenceudsættelse virkelig kunne ryste en elsektor, som er vant til meget favorable og beskyttede økonomiske vilkår, som ofte stammer fra et behov for en kraftig udvidelse af kraftværkskapaciteteten på grund af en høj vækst i elforbruget.

Nye konkurrencedygtige teknologier

Den næste omvæltning har været den hurtige udvikling af konkurrencedygtige teknologier, som truer de gamle kraftværkers rentabilitet. Det er især vindkraft og solkraft, som er slået igennem og som i dag er fuldt konkurrencedygtige med etablering af nye kul-og gasfyrede kraftværker. Dermed ophæves i et vist omfang også det gamle dilemma mellem miljømål og økonomisk rentabilitet, når det faktisk bliver billigere at bruge grøn energi frem for sort energi.

Decentralisering, digitale løsninger og adgang til data

For solcellernes vedkommende er det ydermere interessant, at teknologien muliggøre meget decentrale løsninger, hvor forbrugerne selv begynder at producere elektriciteten - ikke kun til eget forbrug men også til salg via nettet. Når det så kombineres med den digitale udvikling, giver det potentielt adgang til store mængder data som muliggør en meget bedre tilpasning mellem forbrug og produktion, også uden om de centrale kontrolcentre, som normalt står for den daglige operationelle drift af elsystemet. Fokus flyttes med andre ord fra forsyning til en meget bredere og selvstyrende funktion, hvor forsyning og forbrug må ses i en helt anden sammenhæng end den traditionelle forsyningskæde kraftværk-transmission-distribution-forbrug. Og det - kombineret med et velfungerende elmarked med åben adgang - kan nemt vise sig at være den største udfordring for kraftværkssektoren.

Nøglen til den fremtidige energiomlægning

Forståelsen af konsekvenserne af disse fundamentale ændringer bliver afgørende for elsektorens fremtidige udvikling og for de gamle kraftværksselskabers overlevelse. Derfor er det interessant at se, hvordan den gamle europæiske højborg for konservativ elsektortænkning, Eurelectric, har udformet sin nye vision og på elegant vis indarbejdet ovenstående forhold til en fremadrettet vision, som naturligvis også indebærer en vision om et væsentligt øget elforbrug. Den europæiske elsektor ser således ud til have forstået og accepteret, at forudsætningen for en levedygtig elsektor er først at gøre den grøn, dernæst at tage markedsandele fra andre forsyningsformer. Dygtigt arbejde i øvrigt af den relativt nye direktør for Eurelectric, Kristian Ruby.

Et tema for dansk-kinesisk dialog

Ser vi på Kina, er forståelsen for de nye rammevilkår hos de kinesiske kraftværksselskaber endnu ikke så veludviklet som hos den europæiske elsektor. Men da tendenserne er globale, og da den kinesiske går helhjertet ind for en markedsstyret elsektor og en elsektor med en meget mindre miljøbelastning, er det tvingende nødvendigt også for de kinesiske aktører at finde nye forretningsstrategier. Det kunne derfor være et oplagt emne at drøfte, når den kinesiske energiadministration besøger Danmark i denne uge som led i Clean Energy Ministerial mødet, og når energiministeren efter planen besøger Kina i juni måned.

Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først