Elregning, endelig orden, eller noget...

Tak Poul Henning, Dette er et fint eksempel fra virkelighedens verden på, at det at håndtere flere data ikke er gratis. Det at kvalitetssikre data koster penge, mange penge. Hvad skal der gøres hvis data er fejlbehæftet, mangler eller er dubleret? Derfor et det en rigtigt god ide at begrænse mængden af data til det vi har brug for. Vi havde et ganske billigt aflæsningssystem med papkort der virkede. Nu skal der investeres i en omfattende fjernaflæsningsinfrastruktur, med hvilket formål? At forøge mængden af administration i el-distributionsselskaberne? Hvordan skal de ellers vokse når der ikke kommer flere kunder?

Til gengæld tror jeg måske, at vi i fremtiden skal forvente at elleverancerne - og dermed elpriserne - svinger time for time "som vinden blæser". Det alene kan være grund nok til at indføre time-aflæsning, på trods af de store omkostninger til dette.)

Dette er kendetegnende for dataindsamling: Vi samler data ind, fordi vi kan -Ikke fordi vi har brug for det nu, men måske får vi brug for det engang.

med hvilket formål? At forøge mængden af administration i el-distributionsselskaberne? Hvordan skal de ellers vokse når der ikke kommer flere kunder?

Data kan da også bruges til at indkøbe el meget mere minutiøst, lave dagsprognoser og væktsprognoser til investering og intilligent elnetsstyring. Kunne den datainsamling og viden være indhentet på kabelstrækningerne i stedet for i forbrugerens hjem? - måske.

Det her er et klart eksempel på at den mindste opgave er næsten at levere strømmen.

Indenfor telefoni verdenen accepterer man en afvigelse på 2%. At få et kald igennem til to abonnenter er næsten også den mindste opgave. Men så skal der afregnes med andre selskaber, særydelser skal lægges oven i kundens regning. Og så er der.......

MOMS

Jeg hader det, fordi det kan afregnes, modregnes og undlades på 117 forskellige måder.

PS: HVIS elsektoren havde været reelt konkurrenceudsat, ville man måske have skulet til DE DYGTIGSTE i telesektoren, for at se hvordan man kan indsamle enorme, detaljerede afregningsdetaljer til relativt få penge.

Der er jeg ikke enig med dig. Teleselskaberne afregnede/ målte ikke ude hos kunden de afregnede inde på centralen. alene det gør at der er brug for en væsentligt bedre validering / kvalificering af data ved måleraflæsning. Det næste var at selskaberne havde en meget nemmere måleenhed, "pulser". Med el er der tale om en en hele tiden varierende størrelse. Herudover har teleselskaberne så fundet ud af at detalj-afregning er alt for dyrt, derfor er de gået over til flat-rate, men andre mener noget andet! Det store problem er at man begynder at skulle lave afregning for meget små mængder. Jeg bruger typisk ca. 200 W når hjemmet er "i hvile". Det betyder at den vare der skal afregnes for er ca. 0,2 kWh * 2,5 kr/ kWh altså for 50 øre strøm! Afregningen for "varer" for 50 øre ska kontrolleres og kvalitetssikres og det skal foretages ca. 8000 gange om året. Det er Ebberød bank!

Det nye system koster kun noget over 100 kr. pr. måler pr. år at håndtere! Tror jeg.

Fra min involvering i Europæisk arbejde ved jeg at man i Sverige brugte i størrelsesorden 5 Mia SEK på at installere fjernaflæste elmålere! Til gengæld "bruger" de så fjernaflæsningen til noget andet. Efter stormen "Gudrun" tog det ret lang tid før folk fik strøm igen. Derfor er der nu i Sverige indført en bestemmelse så grundgebyret på el, der er i størrelsesorden tusinde kroner, skal begynde og tilbagebetales så snart en kunde har været uden forbindelse i et par timer. Efter et par døgn skal der så tilbagebetales et beløb svarende til hele grundgebyret. Det har gjort el-distributionsselskaberne meget servicemindede ;-). Derfor er de glade for at få en alarm hvis måleren bliver afbrudt. ;-))

Nu skal der investeres i en omfattende fjernaflæsningsinfrastruktur, med hvilket formål?

Til at myndighederne - som det kan læses i dagspressen idag, kan overvåge bopælspligt og afsløre socialt bedrageri, og det er kun begyndelsen.

Nu skal der investeres i en omfattende fjernaflæsningsinfrastruktur, med hvilket formål?

Timeafregning bør være et krav til sådanne systemer. Skal vi udnytte vores vindmøller bedre, skal der også være incitament til at flytte forbruget.

Det her er et klart eksempel på at den mindste opgave er næsten at levere strømmen.

Det kan jeg så fortælle dig, at det ikke er tilfældet. Der ligger et langt større arbejde i elnettets infrastruktur end du sikkert har nogen idé om.

Kan det, med de nye time afregninger, i det hele taget betale sig at reparere ens anlæg når det går i stykker? Jeg har stort set intet forbrug om dagen når solen skinner for der er jeg på arbejde.

Jeg tænker det bedste man kan gøre, er bare at kravle op på taget og pille det ned i stedet for.