intelligent transport bloghoved

Elbilerne nødvendiggør en lokal forankret national mobilitetsplan.

Så kom Eldrup kommissionens afsluttende rapport. Og det blev en god analyse af hvorledes vi kan etablere en infrastruktur for lade standere, der kan sikre vi i fremtiden kan få mange flere elbiler.

Og vi kan med den årvågenhed, der er omkring elbiler måske tro, at nu har vi løst transportens udfordringer.

Det er ingenlunde tilfældet - snarere tværtimod.

De mange nye elbiler vil ganske vist reducere CO2 udslippet og den lokale luftforurening fra bilerne. Men de har faktisk gjort det vanskeligere at lave en mobilitetsplan.

For de 750.000 ekstra biler vil fylde på vore veje og parkeringspladser - især i byerne.

Nedenstående figur - der er hentet i Norge og lavet af Transportøkonomisk Institut - viser fordelingen af de samfundsmæssige omkostninger for elbiler og benzin og dieselbiler. Og den viser, at elbilerne kun reducerer de samlede samfundsmæssige omkostninger med ca. 15%.

Det er fortsat trængselsomkostningerne, der dominerer. Og de bliver kun større med de foreliggende planer om 1 mio. elbiler frem til 2030. Det forventes at fossilbilerne i samme periode reduceres med 250.000. Men der vil fortsat være 30% flere biler til rådighed, og det vil alt andet lige betyde mere bilkørsel.

Hertil kommer at vi som trafikanter nok også bliver mere tilbøjelig til at anvende elbilerne på korte ture. Og det betyder igen færre vil cykle. Og endelig vil elbilerne formentlig have lidt ekstrakørsel til og fra lade standerne.

Illustration: Kilde TØI - Oslo

Det er de udfordringer, der skal løses med en kommende mobilitetsplan. Trængslen må og skal ned. Det er nøglen til bedre mobilitet, og vi bliver her nødt til at spille på alle strenge.

Vi finder den største trængsel i vore byer, så det er vigtigt at kommunerne kommer til at spille en central rolle i mobilitetsplanen. Det er ligeledes vigtigt at regionerne er med mhp den regionale koordinering og den kollektive trafik.

De mange flere elbiler giver også store udfordringer til kommunerne. Der skal etableres lade standere og der skal skaffes plads til de mange flere biler.

Og nogle af de elementer, der skal i brug er selvfølgelig investering en nye veje og vejudbygning på kritiske strækninger. Men der skal også bl.a. investeres i

  • Etablering af sammenhængende supercykelstier

  • Dynamisk parkeringspolitik, der giver plads til lade standere

  • God og hurtig kollektiv trafik som alternativ til bilen – især i byerne

Men de nævnte initiativer er ikke tilstrækkelige til at reducere trængslen.

Vi er alle sammen nødt til at ændre transportvaner. Det kan være at cykle mere, køre mere sammen og måske også ændre rammerne, så vi reducerer transportbehovet.

Vi er her nødt til at justere på prisen for at blive transporteret. Det skal være dyrere at køre i bil.

Her er kørselsafgifter en mulig løsning. I aftale om grøn Omstilling af Vejtransporten fra december 2020 er det aftalt, at arbejde hen mod kilometerbaserede afgifter for lastbiler i 2025, og der afsat 20 mio. kr. i 2022 til ”et offentligt-privat udviklingssamarbejde, der kan afsøge de teknologiske og administrative udfordringer, der er forbundet med roadpricing for personbiler”.

Lad os bruge disse 20 mio. til at blive klogere gennem et uvildigt forskningsprojekt.

Jeg håber den kommende mobilitetsplan bliver et håndslag mellem Staten, regionerne og kommunerne om en koordineret indsats. Det er vigtigt med dette håndslag, for alle parter skal bidrage og føle sig forpligtet til at føre den aftalte plan ud i livet.

For sporene skræmmer. Den seneste brede 10 års plan blev vedtaget af Folketinget i januar 2009, og den havde mange gode elementer såsom rullende planlægning, roadpricing og etablering af teknologilaboratorium til test at grønne teknologier. Men politikerne glemte alt om dette da de allerede efter 3 år havde disponeret hele det afsatte beløb på 94 mia. kr. i Infrastrukturfonden til konkrete projekter.

Det må ikke ske igen.

Ser frem til at læse denne regionalt og lokalt forankrede nationale mobilitetsplan.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat;Trængslen må og skal ned. Det er nøglen til bedre mobilitet, og vi bliver her nødt til at spille på alle strenge. Vi finder den største trængsel i vore byer, så det er vigtigt at kommunerne kommer til at spille en central rolle i mobilitetsplanen.

Kære Svend Tøfting. Hvorfor undlader du oplagte faktorer i ligningen om trængsel i byerne?

Du skriver at det skal være dyrere at køre i bil. Hvorfor ikke gøre det dyrere at bosætte sig i tæt befolkede områder, såsom de store byer? Her har man tydeligvis pengene, siden man kan betale logien. Beskat dem ud af byen. Vi kan starte med virksomheder, som ingen praktisk grund har til at have domicil her. En klar gevinst ved øvelsen er at pendlere fra oplandet ikke får behov for at deltage i byens trængsel.

  • 19
  • 5

Endnu engang spilles det samme omkvæd at det skal være dyrere. Besynderligt at biltrafikken vokser på trods af at det er den dyreste transportform. Det skyldes naturligvis at transport er styret af behov og tid, før pris. Alene det faktum at der er flere indbyggere i Danmark og at beskæftigelsen stiger gør at der er behov for mere pendling f.eks. Læg dertil at bosættelse ikke finder sted hvor arbejdspladserne ligger. Ergo....

Når folk i almindelighed vælger bilen skyldes det at alternativerne sjældent eksisterer i realistisk omfang. Pendler man f.eks 50 minutter - hvilket ikke er ualmindeligt på sjælland for eksempel, kan man naturligvis tage offentlig transport og brug 1 time mere hver vej - hvem kan leve med det? Selvfølgelig vil man med markant højere transportomkostninger kunne tvinge de lavest lønnede væk fra transporten, men dermed sandsynligvis også væk fra arbejdsmarkedet.

Til gengæld kan jeg konstatere at COVID nedlukning er ganske glimrende til at reducere trængsel uden at det er blevet dyrere. Faktisk var benzin og diesel prisen lavere, og trods det bliver der kørt meget lidt i bil. Så hvad med at kigge på måden arbejdsmarkedet er indrettet på frem for at straffe dem der gider lave noget.

  • 20
  • 1

Hej.

Jeg er tilhænger af elbiler og er glad for at der nu kommer flere og flere elbil-modeller.

Men der bruges flere ressourcer, grundstoffer og energi til at fremstille elbiler /personbiler end små grønne køretøjer. Og der bruges mere energi til at køre i en elbil/personbil end i små grønne køretøjer. Dette skyldes at elbiler / personbiler tit vejer mellem 1-2½ tons mens små grønne køretøjer er betydeligt mindre og lettere. Og med i billedet hører at der tit kun sidder 1-2 personer i personbiler

Jeg sendte tidligere i år et brev som PDF-fil om såkaldte små grønne køretøjer til de relevante ordførere i regering, folketing og ministerier. Det drejede sig om almindelige cykler, elcykler, el-ladcykler, elektriske kabinescootere og 2-hjulede el-knallerter. Mit forslag var at staten gav et økonomiske tilskud ved køb af disse i en forsøgsperiode. Dog skulle almindelige cykler ikke have dette tilskud, da de er billige nok i forvejen.

Det hele endte med, at vi var to personer, der fik et mini-møde med Folketingets Transportudvalg. En rapport tyder på, at kørsel på elcykler erstatter bilkørsel i visse tilfælde. Dette er godt. Dog er der mange tilfælde hvor folk vælger personbiler fremfor de små grønne køretøjer. Så det er ikke altid nemt at få folk til at vælge de små grønne køretø'jer fremfor elbiler og andre personbiler.

Her er et eksempel på en elektrisk kabinescooter.

https://ivecar.dk/

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed

  • 0
  • 13

Kære Jan Hvor gerne jeg end ville, kommer jeg ikke til at give 50k for at blive transporteret "op til" 90km med 45kmt - der vil ikke en gang være strøm nok til at køre til næste større by uden at skulle lade undervejs og det vil tage evigheder... Jeg er godt tilfreds med en rigtig bil, der kan bringe mig fra den ene ende af landet til den ande, på en fornuftig tid. Så har du ret i at den er tung, og at jeg flytter rundt på en masse luft, når jeg kører alene, men det er sådan jeg og rigtig mange andre vil have det - "stort set" uanset prisen... ...og i øvrigt kører jeg på ren el, produceret på solceller og vindmøller.

Jeg vil foreslå dig at du prøver at komme lidt ud af byen, i bil, så du får et solidt og velunderbygget grundlag for dine mange fine projekter - specielt dem der omhandler (andres) biler... Med venlig hilsen Niels

  • 15
  • 2

Den norske graf i artiklen viser det jo ganske glimrende. Den kunne for så vidt være lavet for DK også. Trængselsproblemer forekommer der hvor der er trængsel. Og skal løses dér. Af dem der befinder sig dér. Jeg, der bor og arbejder i ”spredt bebyggelse”, synes da ikke det er sjovt, at jeg skal betale mere for at løse et problem jeg reelt ikke selv har. Ikke særligt socialt, men så’n er jeg. Jeg synes egentlig bare, at vores afgiftssystem for privatbefordring skulle omlægges til at være kilometerbaseret, i stedet for værdibaseret. Det skal koste noget at køre noget. Billigst hvor der er plads, og dyrest hvor der er trængsel.

  • 13
  • 1

"Det skal være dyrere at køre i bil." Skriver Svend Tøfting, men det er jo bare symptombehandling.

Det er korrekt at der er trængsel, fordi der er mange biler, men hvorfor er der mange biler?

Kunne man i stedet mindske trængslen, ved at sprede og blande beboelse og virksomheder, i stedet for at klumpe sammen i skarpt opdelte enheder?

Jeg er med på at nogle typer af produktionsvirksomheder ikke er rare at bo ved siden af, men store kontor komplekser, kunne lige så vel være blandet bolig / erhverv.

  • 3
  • 2

Den væsentligste grund til at pendlere vælger bil frem for offentlig transport er tiden: Det er i reglen dobbelt så hurtigt at tage bil på arbejde fem for offentlig transport (selv medregnet en vis grad af trængsel). Derudover er det, når først bilen er anskaffet og faste årlige udgifter betalt, ofte billigere at tage bilen.

Så det ville hjælpe en del hvis offentlig transport er hurtigere og billigere.

Ofte er det transport til og fra togstationer, der giver den største forsinkelse -- i bil kører man fra dør til dør, men man skal ofte tage en bus til stationen og endnu en bus fra stationen i den anden ende. Uden for storbyerne kan rigelig og gratis parkering ved stationerne hjælpe: Man kan tage bilen til sin lokale station og slipper derfor at gå til det nærmeste busstopsted og vente på en bus. Men det hjælper ikke i byerne, for der er typisk hverken rigelig eller gratis parkering, og man har normalt ikke bil i begge ender. Mange har derfor en cykel parkeret ved stationen i byen, men der er ikke rigeligt med pladser ved de store københavnske stationer, og risikoen for cykeltyveri er høj (specielt for elcykler). Nogle vælger at tage cyklen med i toget og enten bruge den i begge ender eller parkere den ved sin hjemstation (hvor der er bedre plads og mindre tyveri) og tage bilen dertil og -fra. Men man må ikke tage cykler med toget i myldretiden på de store stationer i hovedstaden, så det hjælper heller ikke.

Det ville hjælpe en del, hvis der var rigelig, sikker, og gratis cykelparkering ved stationerne i storbyerne. F.eks. i stil med de underjordiske P-anlæg, hvor man kører sin bil ind på en rampe, som så per automatik fragter den på plads under jorden, og hvor man med en kode kan hente sin bil igen. Men gratis og for cykler. Dermed slipper man både for tyveri og våde cykler, og man behøver ikke at slæbe batteriet fra sin elcykel med for at undgå tyveri. Et sådant anlæg skal dog kunne håndtere flere parkeringer samtidigt, så man ikke skal stå lang tid i kø for at parkere eller hente sin cykel.

En anden løsning ville være rigelig (og gratis) plads til cykler i togene -- også i myldretiderne, og flere elevatorer, så det er hurtigere at få cyklen op eller ned til perronen. Evt. rulletrapper, der er modificeret til at det er nemt at tage en cykel med. Dertil skal der være gode og brede cykelstier, så der er plads til dobbelt så mange cykler som i dag.

Ikke alle kan lide at cykle, så man skal også sørge for hyppige busser med god plads og med kørsel i særlige baner, der tillader dem at komme hurtigere frem end biler (lyssignaler kunne også tage særlige hensyn til busser). Og med flere døre, så ind- og udstigning bliver hurtigere.

Men, hvis trængsel er problemet, så er mere fleksible arbejdstider den mest effektive løsning. Det kræver så bl.a. at børnehaver og skoler understøtter folk, der arbejder f.eks. 12-19 eller 05-12, så ikke alle synkroniserer deres arbejdstid efter institutionernes åbningstider.

  • 13
  • 2

Fra artiklen:

Hertil kommer at vi som trafikanter nok også bliver mere tilbøjelig til at anvende elbilerne på korte ture. Og det betyder igen færre vil cykle. Og endelig vil elbilerne formentlig have lidt ekstrakørsel til og fra lade standerne.

Modsat benzin og dieselbiler, som skal køres til og fra tankstationer, skulle jeg hilse og sige fra elbilisten, at det er et overstået kapitel. Til og fra ladestanderen foregår til fods. Elbilen lader, mens man selv laver noget fornuftigt.

Det er nok rigtigt, at bilejere har større tilbøjelighed til at tage bilen, end ikke bilejere. Delebiler trækker desværre i samme retning. Men det har vel ikke noget at gøre med elbiler? Ingen tvivl om at vi har - og får - for mange biler, men netop derfor må opgaven være udfasning af fossilbiler og ikke at skyde på de elbiler, vi endelig ser på fremmarch.

Den billigste udfasning af fossilbiler i de kommende ti år er at begrænse nysalget af dem nu, men det er der ingen med mod nok til at fremsætte.

  • 9
  • 1

Det er nok rigtigt, at bilejere har større tilbøjelighed til at tage bilen, end ikke bilejere. Delebiler trækker desværre i samme retning.

Kan du ikke lige uddybe hvordan delebiler trækker i retning af mere bilkørsel? Handler det måske om de nye DriveNow og GreenMobility ordninger?

Min erfaring er ellers at delebiler introducerer en passende, lille, barriere i forhold til om man vælger bil eller cykel til at bil-"fristelsen" sjældnere vinder over fornuften.

  • 3
  • 1

Modsat benzin og dieselbiler, som skal køres til og fra tankstationer, skulle jeg hilse og sige fra elbilisten, at det er et overstået kapitel. Til og fra ladestanderen foregår til fods. Elbilen lader, mens man selv laver noget fornuftigt.

Det er nok rigtigt, at bilejere har større tilbøjelighed til at tage bilen, end ikke bilejere. Delebiler trækker desværre i samme retning. Men det har vel ikke noget at gøre med elbiler? Ingen tvivl om at vi har - og får - for mange biler, men netop derfor må opgaven være udfasning af fossilbiler og ikke at skyde på de elbiler, vi endelig ser på fremmarch.

Den billigste udfasning af fossilbiler i de kommende ti år er at begrænse nysalget af dem nu, men det er der ingen med mod nok til at fremsætte.

Blot et par bemærkninger på afstand af den verden, som der ofte beskrives for at sætte tingene i perspektiv.

Mon ikke 95+ procent af benzinoptankninger foretages på tankstationer, som ligger langs den rute man kører? Så bruger man 3-5 minutter der afhængig af om man betaler med kort på standeren eller om man tager den lange gåtur helt ind i butikken. Elbilisterne skal blot sætte stikket i hver dag derhjemme, men det betyder jo ingenting. Godt for dem men uden betydning for benzinbilisterne, som næppe aner at deres brugte 3-5 minutter er et problem. Alt er godt.

Hvis elbilisten så skal lade derude på en eltankstation som vi diskuterer her, så skal man vel få den vel mere end 3-5 minutter til at gå med noget. Jeg kan så forstå at "Til og fra ladestanderen foregår til fods". Fint nok - en gåtur er sundt, men hvor går man hen og hvor længe? Og her kan man så hoppe kortvarigt tilbage til min indledende bemærkning.

Cirka 15 kilometer fra min bopæl ligger nærmeste Tesla ladestation, og vist også mulighed for andre elbiler. Shellstationen ligger i udkanten af byen med flere dagligvarebutikker og et apotek indenfor cirka halvanden kilometer, men ellers ingenting i disse coronatider. Genkendelse?

Delebiler i denne by? - - forget it!

Undskyld forstyrrelsen her fra provinsen.

  • 4
  • 6

Noget der står i kontrast med mit #12 indlæg?

Hvis man kører til og fra arbejde i en BEV, så lader man hjemme. Hvis man er på en længere tur, så lader man ved en ladestation og holder et hvil på 10 minutter.

Godt for dem men uden betydning for benzinbilisterne, som næppe aner at deres brugte 3-5 minutter er et problem. Alt er godt.

Sidst jeg fyldte diesel på bilen, stod jeg i kulde og sne. Lige den dag ønskede jeg mig virkelig en BEV.

/Bjørn

  • 2
  • 0

Hvis man kører til og fra arbejde i en BEV, så lader man hjemme. Hvis man er på en længere tur, så lader man ved en ladestation og holder et hvil på 10 minutter.

Sidst jeg fyldte diesel på bilen, stod jeg i kulde og sne. Lige den dag ønskede jeg mig virkelig en BEV.

Nå? Hvormange kilometer giver 10 minutter i ladestanderen?

Selv på de koldeste dage forleden gik fruen og jeg en tur på 3-4 kilometer. Det tog mere end 3 minutter og det oplevede vi ikke som et problem. Men sådan er vi jo forskellige, så dem der gerne vil undgå det bør da have sig en elbil ASAP. Vi andre, som ikke har opdaget ulempen har vel lov til at leve i denne "uvidenhed".

  • 2
  • 9

Men som J.H. Wessel skrev: "Beredt til Døden altid vær! Den kommer, naar du mindst den tænker nær.

Så det er klogt, at være klædt på, så man kan tåle vejret, hvis køretøjet svigter.

  • 1
  • 1

Kan du ikke lige uddybe hvordan delebiler trækker i retning af mere bilkørsel? Handler det måske om de nye DriveNow og GreenMobility ordninger?

DriveNow og GreenMobility er såkaldte bybiler. De er oftest free floating og kræver ikke (betalt) abonnement. Modsat delebiler, som har faste P-pladser i byen, og hvos brugere oftest betaler et mindre beløb om måneden for at være med i ordningen. Der har lige været møde i Rådhuset om delebiler i de kommende år. Et udkommende fra mødet var, at let adgang til biler uden at skulle eje en selv kunne give folk med let adgang til by-og delebiler lyst til at tage bilen i stedet for cyklen en gang i mellem. Jeg har ikke fundet selve analysen: https://www.trafitec.dk/nyhed/februar2021/...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten