Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
kronikken blog

Elbiler skal appellere til både pengepungen og miljøbevidstheden

Søren Have er chefkonsulent i PA Consulting Group Illustration: Privatfoto

Diskussionen om elbiler sker typisk fra to lejre: De, som vil gøre noget for klima og miljø og ser elbiler som et middel til hertil, og de, som er skeptiske, i forhold til om elbiler modsvarer deres behov. Hvis vi skal videre, er det nødvendigt at bygge bro, så de fleste bilister kan se både en kobling til overordnede mål og et incitament til at arbejde hen imod disse. Jeg har et ben i begge lejre, og giver derfor mit bud.

Ligesom en iPhone ikke kun er en telefon, så er en elbil ikke kun en bil men også en løsning på et energiproblem: Selv om der stadig findes ny olie, forventes det, at vi med tiden ikke længere er selvforsynende med energi. Vi kan så vi blive nødt til at købe olien af lande, vi egentlig ikke har lyst til at handle med. Dermed bliver afhængigheden af fossile brændstoffer også et sikkerhedspolitisk problem. Læg dertil de miljø- og klimamæssige aspekter.

Derfor har Danmark et mål om uafhængighed af fossile brændstoffer inden 2050. Teknologirådet har undersøgt, om dette er muligt i transportsektoren. Konklusionen var, at det ikke er urealistisk, men det vil kræve, at persontransport omlægges til at ske med brug af el fra vind eller sol, så biobrændsel kan reserveres til godstransport og luftfarten. Det er derfor også sigende, at det i høj grad er elselskaberne, som driver udbredelsen af elbiler i Danmark.

For de fleste forbrugere er de ovenfor nævnte strategiske problemer ret irrelevante. De har et transportbehov, og det, som betyder noget, er omkostninger og bekvemmelighed, viser en undersøgelse fra University of Pittsburgh. At man så også gør noget for miljøet, er kun en ekstra gevinst. Der er ingen grund til at formode at den almindelige danske forbruger ikke tænker tilsvarende. Fra et nationalt synspunkt er det derfor ekstra vigtigt at gøre elbiler økonomisk attraktive og bekvemme. At man har øje for forbrugerens behov, med andre ord.

Afgiftsfritagelsen er for større biler et godt økonomisk incitament. Men i forhold til bekvemmeligheden er der stadig et stykke vej. Specielt hvad angår opladning.

Da elbiler ikke oser og pt. ikke har så lang rækkevidde, fremføres det ofte, at de er perfekte til bytrafik. Problemet er at få dem ladet op igen: Hvis man bare lader dem om dagen, når alle andre også bruger strøm, så forværrer de energiproblemet frem for at løse det. Den strøm, som elbiler skal køre på, skal altså på en eller anden måde opsamles og lagres på et andet tidspunkt end i dagtimerne. For folk som har egen parkeringsplads er det ikke noget problem, man får bare en privat ladestander, så man kan lade om natten. Men den mulighed har hovedparten af ejerne af de over 100.000 biler, der er i København ikke. Så i byerne skal der tænkes i andre baner:

  • Opladning ved ladestandere på offentlige parkeringspladser: Udfordring: Det vil kræve mange ladestandere (op mod 9.000 vurderer DTU-forsker)

  • Quick-charge opladning: Udfordring: Da man typisk vil quick-charge i de vågne timer, vil dette kun være en god idé, hvis stationen kan trække på et større batteri i stedet for elnettet.

  • Batteriskiftestationer: Herved kan batterierne lades, når strømmen er billigst/mest tilgængelig. Udfordring: Der er pt. ikke planlagt batteriskiftestationer inden for ring 2 i København.

Opladning på arbejde: Udfordring: Vil medføre opladning i peak tidspunkter. Og hvad med weekender/ferier? Skal man så køre på arbejde for at lade? I byerne kan det således blive svært at lade elbilerne op på en måde, der skalerer til det scenarie, hvor elbiler udgør en betydelig andel af bilmassen.

Så hvad skal vi gøre for at komme videre? Forbrugerens behov skal i fokus, specielt hvad angår bekvemmelighed, hvis flere forbrugere skal vælge i overensstemmelse med det overordnede mål om uafhængighed af fossile brændstoffer:

  • Kommunerne skal reservere (og håndhæve) særlige p-pladser til elbiler under opladning.

  • Gør det mere bekvemt/attraktivt at køre elbil: Gratis parkering, regler om støj og emissioner, reserverede vejbaner, billig lånebil til de lange ture (evt. gennem delebilsordninger).

  • Operatører skal finde løsninger på ladeproblemerne, evt. med hjælp fra regulering, der sikrer arealer til opstilling af den nødvendige infrastruktur Staten skal ved den i regeringsgrundlaget annoncerede sikre, at totaløkonomien (bil+energiforbrug+skatter/afgifter) for en 'lav-fossil' bil altid er bedre end for en tilsvarende benzin-/dieselbil. Også for de små biler.

  • Virksomheder skal gøre det nemt for medarbejderne at køre elbil, enten i form af puljebiler eller som muligt valg af firmabil.

  • Og så skal vi hver især overveje, næste gang vi køber bil, om en elbil kan opfylde vores behov. Sådan kommer vi fra grønne first-movers til almindelig brug.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark.

Provenuet fra afgiften returneres til befolkningen hver måned, fordelt ligeligt for alle personer.

Så skal du bare se elbilerne vinde frem...

  • 0
  • 0

Det er muligt du har ret.

Hvad jeg derimod er sikker på er at den sønderjyske motorvej og øresundsbroen vil blive meget proppet samt at alt hvad der heder detailhandel i sønderjylland og københavn vil forsvinde medmindre tyskland og sverige gør det samme....

Søren Koch

  • 0
  • 0

..."Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark."...

Geniale idé - jeg vil nemlig gerne slippe lidt billigere når bilen takens...

På nuværende tidspunkt betales en mineralolieafgift på ca. 400 øre/l
http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_...

Massefylden på benzin ligger på 0,71-0,76 g/l - så hvis jeg regner 0,74 g/l så er det nok ikke helt ved siden af.

Regne regne: afgift på 540 øre/kg. Så ja tak - jeg vil gerne slippe med 40 øre/kg billigere ;-)

-Eivind

  • 0
  • 0

..."Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark."...

Geniale idé - jeg vil nemlig gerne slippe lidt billigere når bilen takens...

Jeg antog, åbenbart for optimistisk, at alle ville kunne forstå at det var oveni den nuværende beskatning.

(At staten skal erstatte det provenu den mister pga. mindre forbrug et andet sted, er ikke relevant i denne sammenhæng: det er bare almindelig skatte&afgiftspolitik)

  • 0
  • 0

"Og så skal vi hver især overveje, næste gang vi køber bil, om en elbil kan opfylde vores behov. Sådan kommer vi fra grønne first-movers til almindelig brug."

Undskyld mig, men jeg skal ikke tilpasses mit behov efter hvad en elbil kan og ikke kan. Det er producentens opgave at lave et produkt der kan opfylde mine behov ellers finder jeg et alternativ der kan.
Fint at tage hul på problemet med elbiler og bybil og de udfordringer der er der, men nu er det vel sådan at hoved parten at de kilometer der køres i DK køres udenfor København, hvad gøres der? Her er det jo nødvendigvis ikke lige opladning der er problemet, men mere anvendligheden i en elbil ( og de modeltyper der pt. er tilgængelige) der er udfordringen.
Desuden, levetiden på batterierne, hvem vil købe en brugt elbil med et 5-7 årig batteri der er tæt på eller er udslidt? Med de priser jeg har hørt på et nyt batteri svare det til at en alm benzin bil skulle have ny motor hver 5 år, igen der er bedre alternativer tilstede og dem vælger folk i almindelighed.

  • 0
  • 0

Provenuet fra afgiften returneres til befolkningen hver måned, fordelt ligeligt for alle personer.

Jeg tvivler på at staten har lyst til at slippe slanterne igen når først de er kradset ind ;)

  • 0
  • 0

...at vi skulle anvende el til vor transport, så har det altid været således at ledere går forrest.

Så jeg ser frem til at "Krone et" bliver elektrificeret, da den kun skal køre fra Amalienborg til Christiansborg og tilbage ved nytårskuren:o)
Dernæst ser jeg frem til, at ministerbilerne bliver elektrificerede. Derved kunne de ansvarlige få et indblik i ladeproblemerne, når de skal til møder rundt omkring, og der ingen ladestation med passende hvilerum forefindesl. Så skal miltærets køretøjer elektrificeres. De køres jo kun ud af garagen for at blive pudset til parader. Dernæst skal al offentlig transport elektrificeres og endelig skal postknallerterne elektrificeres.

Hvorfor er det os gamle der skal gå forrest, med battericykler og invalideelcrossere :o)

  • 0
  • 0

"Og så skal vi hver især overveje, næste gang vi køber bil, om en elbil kan opfylde vores behov. Sådan kommer vi fra grønne first-movers til almindelig brug."

Undskyld mig, men jeg skal ikke tilpasses mit behov efter hvad en elbil kan og ikke kan. Det er producentens opgave at lave et produkt der kan opfylde mine behov ellers finder jeg et alternativ der kan.

Fint at tage hul på problemet med elbiler og bybil og de udfordringer der er der, men nu er det vel sådan at hoved parten at de kilometer der køres i DK køres udenfor København, hvad gøres der? Her er det jo nødvendigvis ikke lige opladning der er problemet, men mere anvendligheden i en elbil ( og de modeltyper der pt. er tilgængelige) der er udfordringen.

Desuden, levetiden på batterierne, hvem vil købe en brugt elbil med et 5-7 årig batteri der er tæt på eller er udslidt? Med de priser jeg har hørt på et nyt batteri svare det til at en alm benzin bil skulle have ny motor hver 5 år, igen der er bedre alternativer tilstede og dem vælger folk i almindelighed.

Jeg skriver netop ikke at alle skal mase deres behov ind i one size fits all. Men at man bør gøre sig reelle overvejelser næste gang man skal skifte bil. Så vil nogen opdage at en elbil kunne være det rigtige for dem (af individuelle grunde), og andre vil finde at det ikke er attraktivt.

  • 0
  • 0

Jeg må sige jeg undres, over folk som er fortalere for el-bilen. (hvilket jeg antager du er) At der HELE TIDEN skal laves fordele for el-bilen overfor en bil på fossile brændstoffer.

Hvorfor så ivrig efter at folk skal prygles over til en el-bil?

HVIS den er så fantastisk som den er, så ville den jo allerede have solgt sig selv uden at skulle have alle mulige samfundsøkonomiske fordele.

Man har forsøgt sig siden slutningen af 1800 tallet at få folk med på ideen af el-biler og lige lidt er der sket.

I mine øjne som daværende mekaniker, så er det en gimmick, et modefænomen om man vil, for lige at ryste op i nogle forandringer uden egentlig at tilføre noget til branchen.

Hver gang en ny el-bil kommer frem, så går man mange skridt tilbage i forhold til hvad en almindelig bil kan klare i vore dage. Der er jo ingen ved deres fulde 5 som vil give mere end det dobbelte for en elbil (vel og mærke uden afgifter) som kan præstere det halve af hvad den mindste klasse af vestens biler på fossile brændstoffer kan klare.

  • 0
  • 0

Jeg må sige jeg undres, over folk som er fortalere for el-bilen. (hvilket jeg antager du er) At der HELE TIDEN skal laves fordele for el-bilen overfor en bil på fossile brændstoffer.

Hvorfor så ivrig efter at folk skal prygles over til en el-bil?

HVIS den er så fantastisk som den er, så ville den jo allerede have solgt sig selv uden at skulle have alle mulige samfundsøkonomiske fordele.

Man har forsøgt sig siden slutningen af 1800 tallet at få folk med på ideen af el-biler og lige lidt er der sket.

I mine øjne som daværende mekaniker, så er det en gimmick, et modefænomen om man vil, for lige at ryste op i nogle forandringer uden egentlig at tilføre noget til branchen.

Hver gang en ny el-bil kommer frem, så går man mange skridt tilbage i forhold til hvad en almindelig bil kan klare i vore dage. Der er jo ingen ved deres fulde 5 som vil give mere end det dobbelte for en elbil (vel og mærke uden afgifter) som kan præstere det halve af hvad den mindste klasse af vestens biler på fossile brændstoffer kan klare.

Indrømmet, jeg ser mange fordele hvis elbiler vandt indpas. Også indrømmet at de elbiler vi hidtil har set ikke overgår hvad tilsvarende forbrændingsmotorbiler kan (måske med undtagelse af Teslas modeller). Men manges transportbehov kan efterhånden løses af elbiler som - pånær rækkevidde - er mindst lige så gode som traditionelle biler.
Problemet er at de pt er dyre at fremstille indtil der kan laves lige så store serier som fx med en Passat, så hvis ikke der gøres noget særligt vil der ingen efterspørgsel være.
En klassisk hønen-og-ægget problemstilling som jeg synes det er fint man forsøger at gøre noget ved fra offentlig side.
Når der kommer tilpas mange elbiler - fx 20-30% - så skal de fordele jeg omtaler selvfølgelig udfases. Jeg håber vi når dertil.

  • 0
  • 0

[quote
Indrømmet, jeg ser mange fordele hvis elbiler vandt indpas. Også indrømmet at de elbiler vi hidtil har set ikke overgår hvad tilsvarende forbrændingsmotorbiler kan (måske med undtagelse af Teslas modeller). Men manges transportbehov kan efterhånden løses af elbiler som - pånær rækkevidde - er mindst lige så gode som traditionelle biler.
Problemet er at de pt er dyre at fremstille indtil der kan laves lige så store serier som fx med en Passat, så hvis ikke der gøres noget særligt vil der ingen efterspørgsel være.
En klassisk hønen-og-ægget problemstilling som jeg synes det er fint man forsøger at gøre noget ved fra offentlig side.
Når der kommer tilpas mange elbiler - fx 20-30% - så skal de fordele jeg omtaler selvfølgelig udfases. Jeg håber vi når dertil. [/quote]

Er vi så ikke enige om vi er der, hvor hele essensen egentlig er i debatten (som jeg ser den).

Der er jo netop meget begrænset efterspørgelse på el-biler. Netop fordi størreste delen af befolkningen (både Danmark, som resten af verdenen) ikke ser ideen i, at skulle besværliggøres med en el-bil. Ideen er god på en golfbane, og andre lign. steder. Men så synes jeg efterhånden også, at fordelene hurtigt falder fra.

Og når man så har "tvunget" de 20-30% over i el-biler, og man så igen sidestiller den med brændstofdrevent biler, så taber den jo lige så hurtigt igen som den altid har gjort.

Og hvor er miljø fordelene når vi skal afskaffe el-bilen igen? jovist, den kan få "grøn" strøm, men hvad så når de dage er over og den så skal skaffes af vejen til fordel for et nyt køretøj? For batterier er jo så langt min viden rækker, ikke det mest miljø venlige vi kan få genbrugt.

  • 0
  • 0

Problemet er at de pt er dyre at fremstille indtil der kan laves lige så store serier som fx med en Passat, så hvis ikke der gøres noget særligt vil der ingen efterspørgsel være.

Det er altså mærkeligt, for bilfabrikkerne kan godt introducere nye modeller som koster rigtig meget i investering. En ny model koster jo ikke det dobbelte indtil volumen er oppe. Jeg ser kun to forklaringer på dette misforhold.
Fabrikkerne tror ikke på volumen, selv ved prisreduktion.
De kan ikke få prisen ned selv ved større volumen.
Når prisen på elbiler og fossilbiler bliver mere ens, kan vi begynde at tale om det igen. Så behøver de heller ikke at sælge den på fordelene for alle andre end ejeren.

  • 0
  • 0

tå-krummende så mange her i tråden der reagerer fuldstændigt styret af deres følelser, og slet ikke kan se at vi har et reelt problem der skal løses.

Afbrænding af fossilt brændstof er en blindgyde der kun bliver dyrere og dyrere at bakke ud af jo længere vi kører ind i den. Det er kun et spørgsmål om, om vi vil have lidt tid til at omstille os, eller om vi bare venter til vi ikke kan købe mere olie af selv de værste slyngelstater og derefter tager en (meget) kold tyrker på vores olieafhængighed.

Jeg gentager; at fortsætte med at bruge olie er IKKE et reelt valg!

Det kan godt være at der er mange der ikke kan lide de nuværende versioner af el-biler, eller tror på at de nogensinde kan opfylde deres behov. [b]Men så kom med et bedre alternativ![/b] Jeg er lutter ører - helt seriøst.

  • 0
  • 0

Interessant indlæg. Men jeg synes du misser pointen og kun fokuserer på at skifte biler ud. I byerne skal man selvfølgelig koble flere tendenser i retning af at mindske behovet for biler. Et stigende antal unge har ikke samme behov for ejerskab som os gamle (undskyld, jeg gamle) og fokuserer mere på adgang til bil. Kombiner det med at få puttet bilen ind i det kollektive transport tilbud og vi står med et andet paradigme end blot at erstatte ICE biler med El-biler. Bilerne i dagens situation er jo meget anderledes end da bilerne var drømmen om friheden til at kunne køre til verdens ende med sin udkårne.. Nu er der,udover trængsel når nu alle får den samme længsel,så meget mere der skal med tænkes i løsningerne og det mest vigtige er at lave offentlige transportsystemer, som effektivt muliggør det modale skifte mellem tog, cykel, gang og bil. Hver ting til sin tid og opgave. Men indtil nu har den offentlige transport været blottet for bil komponenten. Her synes jeg at der er en stor opgave for Elbil entusiasterne at gribe fat i. Der mangler simpelthen en bil i den kollektive tranport! Og den skal være lige så let at bruge som Metroen når man har behov for en bil (f.eks. når man står med en flad cykel på trianglen og skal til vesterbro)! Jeg tror at vi skal fokusere lang bredere når vi diskuterer elbilens indfasning. Det handler om mobilitet! Og der kan sikkert 80% af de daglige gøremål ordnes i en elbil - resten incl. ferier mv. lad dem dog køre benzin og diesel. Ved at indføre selvbetjente elbiler i den offentlige transport kan man påbegynde både en omlægning til elbiler, minimere behovet for opladning i byer som københavn og reducere den trængsel der har været inspiration til så meget debat det seneste år. For videre inspiration se gerne http://projectallaround.com/
Venlig hilsen
Carl H. Nielsen

  • 0
  • 0

Kære Carl.

Jeg er enig i dine betragtninger om at transportsystemet skal hænge mere sammen og at bl.a. delebiler har et stort potentiale her - det har jeg også tidligere været inde på:
http://www.sorenhave.dk/blog/2012/04/bilpr...

Jeg havde derfor også flg passus med i en tidligere version af kronikken:"Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt man i fremtiden skal planlægge med, at byboere som udgangspunkt har egen bil, eller om de vil gøre brug af delebiler (som nemmere kan oplades struktureret)."
Men da den skulle kortes ret meget ned måtte jeg fokusere på hovedemnet.

  • 0
  • 0

Jeg gentager; at fortsætte med at bruge olie er IKKE et reelt valg!

Det kan godt være at der er mange der ikke kan lide de nuværende versioner af el-biler, eller tror på at de nogensinde kan opfylde deres behov. [b]Men så kom med et bedre alternativ![/b] Jeg er lutter ører - helt
seriøst.

En mere attraktiv måde at indføre elbiler på er at udvikle et helt nyt system for elbiler via et nyt kollektivt trafiksystem. Det er hvad RUF handler om.
Opladning via en skinne er langt mere effektiv og brugeren får nogle attraktive fordele oveni. Hurtigere pendling, ingen kødannelse, et rullende kontor uden sikkerheds problemer.
Det hele starter med RUF som kollektiv trafik.
Se mere på www.ruf.dk
Der kommer snart en stribe RUF konferencer hvor perspektiverne præsenteres.

  • 0
  • 0

Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark.

Provenuet fra afgiften returneres til befolkningen hver måned, fordelt ligeligt for alle personer.

Du vil da få en endnu stærkere incitamentstruktur hvis tilbagebetalingen afhang negativt af kulstofforbruget således at de, der brænder mere end gennemsnittet betaler til dem, der brænder mindre. Altså vil man være motiveret til at spare uanset hvilken side af ligningen man befinder sig på.

Men hvad med i stedet at allokere pengene - eller en del af dem - til forskning i og udvikling af permanente løsninger.

Så kunne du også notere dig at være enig med Lomborg :-)

  • 0
  • 0

Kære Søren,

Jeg tænkte nok vi var enige om dette. Men jeg synes det er vigtigt at få hele mobilitets dimensionen med - især når vi diskuterer med ingeniørerr. Elbiler og mobilitet er jo netop ikke kun en teknisk disciplin: Det handler også om adfærd, servicekoncepter og bruger orientering.
Hilsen Carl

  • 0
  • 0

"I mine øjne som daværende mekaniker, så er det en gimmick, et modefænomen om man vil, for lige at ryste op i nogle forandringer uden egentlig at tilføre noget til branchen."
Ja Rune, det sagde du vel også om Internettet, da det kom frem ;-)

Og hestevognsejerne var jo også temelig skeptiske, da bilen kom frem . . .

Som Svante påpeger, er der masser af følelser indblandet ved indførelse af noget "nyt og farligt" . Måske er denne kultur ændring er den største barriere ?

Men, som i PHK´s "styr din brandert" blog, kan vi jo ikke bare feste videre i vores dinofuel biler vel. Pil nu skyklapperne af og tag udfordringen op, istedet for den evindelige negative holdning mod EL-bilen.

Overlærer Mønnike ;-) har for en (enkelt) gangs skyld ret i, at etaten kunne være en god prøveklud for et projekt med f.eks Ecomove bilen som postbil.

Lige til en Dansk højrefod, med opladning om natten . . . .

\Petter

  • 0
  • 0

God fremstilling af de to lejre i debatten om elbiler.
Der skal incitamenter til at øge efterspørgslen på elbiler, og der skal appelleres til miljøbevidstheden. Men på et tidspunkt vil det også være nødvendigt politisk at opsætte nogle krav, hvis udledningen skal reduceres og byerne skal være renere. Der bliver løbende skrappere krav til udledningen på biler, som tvinger producenterne til at lave bedre biler, men det er småjusteringer i forhold til de udfordringer vi står overfor med miljøet og med afhængigheden af olie. Endnu er der ikke nogen, der har tvunget producenterne til at udvikle elbiler, udover Obama, der forlangte at Volt og siden Opel Ampera blev færdigudviklet af GM for at redde koncernen med statsmidler.
I Danmark kunne vi vælge at omlægge afgiftssystemet, så der ikke betales registreringsafgift og en fast ejerafgift. Vi kunne omlægge afgiften så den var per kørte km og den medfølgende udledning. Det er bare ikke nok til at vi alle vil have biler uden direkte udledning. Der skal mere til. Måske et forbud mod direkte udledning fra biler i de større byer fra om 10 år, så ville alle begynde at tænke på alternativer med rene elbiler og forskellige hybridbiler.

Producenterne bør også udvikle. Der er kun få rene elbiler, alle med kort rækkevidde. Så er der Renault Fluence Z.E. som vi er så heldige, at den kan skifte batteri i Danmark. Tesla er et nyt mærke, som er på vej med halvlang rækkevidde. Alle de etablerede mærker sælger ikke el-biler endnu!

Udover Opel Ampera og Fisker Karma findes der stort set ikke nogen elbiler med en supplerende motor. En elbil er forholdvis simpel i sin opbygning i forhold til en konventionel bil. Egentlig er det bare at koble en god generator på en el-bil, så kan kan den laves i utallige varianter med store og små batterier, store og små elmotorer, og ingen eller forskellige typer rækkeviddeforlængere.
Elmotoren kan godt være stærk, men rækkeviddeforlængeren, som kunne være en supplerende benzingenerator, behøver kun at producere omkring 30 kW for at drive en bil frem med 130 km/t.

Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer, for det er helt sikkert, at vi ikke kan fortsætte med blot at optimere eksisterende teknologi.

  • 0
  • 0

[quote]Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark...

...de, der brænder mere end gennemsnittet betaler til dem, der brænder mindre. ....[/quote]

Men nemmest af alt er at omlægge hele bilafgift pakken. Jeg har selv i flere fora foreslået at få omlagt bilafgifterne massivt, og der er da sket lidt - men så lidt at det ikke har nogen betydning.

F.eks. Registreringsafgiften fjernes generelt - og erstattes med samme provenu i energi-effektivitets afgifter ( eller co2 afgift, eller noget lignende). Dette er som udgangspunkt 'neutralt' for staten.

Da vi ikke har realistisk udsigt til road-pricing, må forbrugsafgiften lægges ud fra norm-forbrug: højt energi forbrug/co2 udslip = maksimal afgift, lavt forbrug/ co2 udslip = 0 afgift, og høj afgift er i denne sammenhæng 30-50.000 kr / år (svarende til registreringsafgiften fordelt over levetid på 10 år).

Ja - det vil påvirke brugtbilpriserne - og ja, mange sidder med restgæld. Det skal der naturligvis tages højde for ved indfasning af en ændret afgiftsmodel.
For eksempel ved at gamle biler vil så få indfaset den nye afgift over maksimalt 10 års levetid, optrapning fra 6 leveår. Og således at alle biler over 10 år ved indførelsen ligeledes optrappes over 4 år.

Gjort rigtigt vil omlægningen fremme alle moderne og effektive løsninger. Evt. kan man starte med at måle køretøjets egen CO2 udledning - og senere ændre til energiforbrug pr. km.
Skalaen rykkes naturligvis efter gennemsnittet.

Denne løsning forhindrer desuden fordele ved grænsehandel, da man reelt kan indregne nedsættelse af brændstof afgifter også..

...SÅ kommer der gang i udskiftningen! Fart på!

  • 0
  • 0

Læg fem kroner i afgift på hvert kilo fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark.

Provenuet fra afgiften returneres til befolkningen hver måned, fordelt ligeligt for alle personer.

Så skal du bare se elbilerne vinde frem...

Man kan også lægge en afgift på 50 kr pr kg fossile kulstofatomer der brændes af i Danmark. Problemet for elbilen ift netop det i dag, er, at en del af strømmen der bruges i elbiler stammer fra kulfyring.
Og så forresten: Hvis elbilen var konkurrencedygtig, så ville det ikke være nødvendigt at tage den slags konkurrenceforvridende tiltag i brug. I forvejen får elbilen kunstigt åndedræt i form af afgiftfritagelse og gratis parkering. Og med afgiftfritagelsen, så bidrager de ikke til vejenes vedligeholdelse, på trods af at de også slider på dem.
Teknologisk og økonomisk set er elbilen meget langt fra at kunne konkurrere med fossilbilen, det er den aldeles umoden teknologi, der forresten kræver REE lanthan, som kun kan fås i Kina.

  • 0
  • 0

I Danmark kunne vi vælge at omlægge afgiftssystemet, så der ikke betales registreringsafgift og en fast ejerafgift. Vi kunne omlægge afgiften så den var per kørte km og den medfølgende udledning. Det er bare ikke nok til at vi alle vil have biler uden direkte udledning. Der skal mere til. Måske et forbud mod direkte udledning fra biler i de større byer fra om 10 år, så ville alle begynde at tænke på alternativer med rene elbiler og forskellige hybridbiler

  • ja ja, flere afgifter og forbud, så disse dumme forbrugere omsider kan 'se lyset'!
    Man kommer uvægerligt til at mindes [b]klimakommissionens[/b] opskrift på at gøre VE 'konkurrencedygtig'! :)
  • 0
  • 0

......... er at den skal ligne en fossildreven bil istedet for at ligne sig selv.

Hvis man ser solarrace bilmodellerne så er de kendetegnet ved at have store solcelleflader der skal levere strøm til de yderst lette køretøjer hvor der også er en enorm focus på vindmodstanden.

Det er klart at hvis man ønsker brugbare elbiler så skal fokusen være på deres vægt. Jo lavere jo bedre. Og de skal have store solcelleflader til at forøge rækkevidden samt spare på batterivægten

Hvis man vil konkurrere med de fossile på uheldssikkerhed så vil alene batteriernes vægt skulle medføre en kraftig forøgelses af karrosseriets vægt
for at give den samme sikkerhed.

Den norske (Kewet)Buddy er lige gået konkurs så selv en lille praktisk bil i den billige strøms hjemland har ikke kunnet klare de norske skær....hvorfor læs dens data her:

http://www.buddyelectric.no/index.php/spes...

Nogen vil så pege på Teslaen og fortælle at den jo anvender Lotus Elisens aluminiums karosse og det ser jo udtil at gå godt........men der foreligger ingen NCAP tester af hverken Elisen og Teslaen.

Så der skal tænkes i nye baner. Kun et ligger fast, et sådan køretøj skal helst have fire hjul. Hvorfor ? Man skal have ejet et trehjulet køretøj for helt at forstå hvorfor. Huller i vejen....markveje....tabte ting på vejen.

  • 0
  • 0

Hans Henrik Hansen skriver:

  • ja ja, flere afgifter og forbud, så disse dumme forbrugere omsider kan 'se lyset'!
    Man kommer uvægerligt til at mindes klimakommissionens opskrift på at gøre VE 'konkurrencedygtig'! :)

Forbrugerne er ikke dumme, men vi har alle en adfærd, som reguleres af priser og hvad man må. F.eks. køber vi ikke så mange dyre biler med ny teknologi fordi der er høj registreringsafgift. Det kan ændres ved at afgiften er på f.eks. det direkte CO2 forbrug i stedet for.
Man kan godt indføre regler hvor meget en bil må udlede. Vi har allerede forbud mod nye biler under euronorm 5 fra 2011. I mange tyske byer er der miljøzoner med forbud mod biler uden det grønne mærke. Kravene vil blive skærpet med årene. Det kan vi da også gøre. Vi er begyndt med lastbilerne.

Frank J. Andersen skriver:

Ja - det vil påvirke brugtbilpriserne - og ja, mange sidder med restgæld. Det skal der naturligvis tages højde for ved indfasning af en ændret afgiftsmodel.

Jeg er helt enig i dine betragtninger med afgiftsomlægning til direkte forbrug. I dag plomberes taxier med en km-tæller, da de afgiftsfritages ved videresalg efter et antal km.
Det vil være muligt at indføre en CO2 afgift eller lign. baseret på km afgift på alle nye biler i Danmark og slette registreringsafgiften og grøn ejerafgift. Man kunne selv aflæse som på elmåleren der hjemme. Tælleren kunne så tjekkes ved ejerskifte og syn.
Jeg er den opfattelse, at ændringen skal være uden overgang for nye biler. Alle dem der har betalt registreringsafgift kan så fortætte med den gamle ordning, eller man kan få registreringsafgiften tilbage, som ved eksport af bilen og overgå til den nye forbrugafhængige ordning.

  • 0
  • 0

Jeg bliver oprigtig ked af, at debatten er præget så meget af egoisme. Hvis vi ser bort fra nogen af de åbenlyse dumme kommentarer (jeg vil ikke hænge nogen ud, så derfor siger jeg ikke hvilke) fra mennesker som aldrig har prøvet en elbil, men er fuld af fordomme, så er der en række kommentarer tilbage som lyder nogenlunde:

“Jeg vil jo gerne overveje at købe en elbil, hvis den var billiger og bedre end min nuværende bil…..og hvis den så kunne flyve til Mallorca om sommeren…..desuden skal den kunne trække en to tons campingvogn gennem Frankrig uden stop….og desuden vil jeg gerne kunne vælge mellem 389 forskellige modeller, allesammen med jydekrog, selvfølgelig.”

Pointen af elbiler er at være et alternativ til den måde vi transporterer os på lige nu. Alle ved, at vi forpester vores allesammens luft med partikler. Alle ved, at vi skal reducere CO2 udslippet, for at undgå en klimakatastrofe, der vil gør livet svært for mange, mange millioner mennesker på den her planet. Alle ved, at olien på tidspunkt slipper op, og derfor kun bliver dyre og mere besværlig at udvinde, med store miljømæssige konsekvenser (kig på Canada, for eksempel….). Alle ved, at det kun er til fordel for alle, at være uafhængig af olieproducerende lande.

Jeg siger ikke, at elbilen er den eneste løsning på alle disse problemer. Men elbilen er et af de mange skridt vi skal tage i en anden retning end den vi er gået indtil videre. I et land, hvor der efter sigende hersker en tradition for, at man passer på de svage i samfundet, hvor uddannelsesniveauet menes at være tårnhøj, et land, som tæller som et af de rigeste i verden, ville man tro, at man kunne se lidt længere end sin egen næse.

Jeg har hørt flere gange i debatten, at elbiler er godt for alle andre end dem, der ejer dem. Det passer ikke….jeg er rigtig, rigtig glad for min elbil.

Jeg har ikke oplevet en begrænsning i min egen frihed på grund af elbilen. De 2-3 gange jeg skal til genbrugspladsen med skrald, der finder jeg en løsning. Hvis jeg skal på ferie i resten af europa hver andet år, så lejer jeg en bil til det. For langt de fleste er elbilen et seriøst alternativ, men langt de fleste prøver desperat at finde argumenter, hvorfor det netop ikke lige passer til dem:

“Jeg vil jo gerne, men desværre har jeg et sommerhus……” eller “Hvis ikke jeg skulle besøge min moster i (indsæt personlig favorit) en gang om året, så ville jeg hoppe på med det samme….”.

At købe en elbil er ikke et stort skridt at hoppe ud i, tværtimod, så kan jeg se på de folk som ligesom mig har taget skridtet, at de er glad for deres beslutning. De er glad, fordi det er en god ting, både for alle de andre, og for dem selv.

Hvis ikke du tror, at man kan købe sig til lykke, så er her en lille inspiration:

http://www.ted.com/talks/michael_norton_ho...

Med fare for at lyde helligt, så vil jeg gerne opfordre til at komme væk fra det ego-samfund vi er i gang med at bygge op, og hen mod et samfund, hvor man igen diskuterer hvad der giver mening for alle, ikke kun en selv….

Hav’ en god dag,

eric

  • 0
  • 0

Og så forresten: Hvis elbilen var konkurrencedygtig, så ville det ikke være nødvendigt at tage den slags konkurrenceforvridende tiltag i brug. I forvejen får elbilen kunstigt åndedræt i form af afgiftfritagelse og gratis parkering. Og med afgiftfritagelsen, så bidrager de ikke til vejenes vedligeholdelse, på trods af at de også slider på dem.

Nu er det jo nok de samme bilproducenter som i fremtiden skal leve af at sælge en afløser til de nuværende biler med forbrændingsmotor (bortset fra Tesla), så jeg forstår ikke helt hvori det konkurrenceforvridende består.
Man skal ikke have ondt af bilproducenterne, de laver bare det som forbrugerne efterspørger, og politikerne sætter rammerne for at fremme forbrugernes adfærd gennem infrastrukturellse tiltag, lovgivning, skatter og afgifter.

  • 0
  • 0