Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Elbaner er en guldgrube

Illustration: Privatfoto

Ole Graabæk er elektronikingeniør på efterløn og har tidligere arbejdet i bl.a. NESA, Elkraft og Energinet.dk

Denne overskrift på et læserbrev i Politiken 10. juli fra Lars Klüver, direktør i Fonden Teknologirådet, fangede min interesse. Han henviste til et debatoplæg fra Teknologirådet: 'Dansk transport uden kul og olie - hvordan'.

Når Transportministeriet ikke kan finde ud af at nævne reduktion af afhængighed af fossile brændsler i det gældende strategipapir, så er det godt, at andre tør. Men efter at have læst Teknologirådets debatoplæg måtte jeg konstatere: Initiativet er godt, men resultatet er forbavsende uambitiøst - specielt når man ser, hvor mange kyndige mennesker der har været inddraget.

Resultatkurverne side 11 viser en for mig forbavsende lille andel af togtrafik for såvel person- som godstrafik. Når man ser frem til 2050 - dvs. ca. 40 år frem - så er klassisk strategisk planlægning en glimrende metode. Den består af tre trin: 1) Hvor er vi? (situationsbeskrivelse), 2) Hvor skal vi hen? (målbeskrivelse) og 3) Hvordan kommer vi herfra og derhen? (handlingsplan).

Jeg får indtryk af, at forfatterne sprang for hurtigt over trin 2 og spurgte: 'Hvordan reducerer vi afhængigheden af fossile brændsler med så minimale ændringer som muligt?' Men minimale ændringer er ikke en fornuftig binding på kreativiteten. Man skal forandre for at bevare. Mit forslag er, at denne rapport er første skridt.

Tvivlsomme forudsætninger bliver ikke bedre eller mere troværdige af at passere en EDB-model. Side 41 står som beregningsforudsætning: 'levetid på 15-20 år for biler, varebiler, busser og lastbiler og 25-35 år for tog, færger, containerskibe og fly'. De 15-20 år er snarere ca. 10 år.

Side 12 står: 'Nogle kan opleve det som forringet mobilitet, når bilture, hvor man sidder i tørvejr, udskiftes med cykelture i al slags vejr, selv om det er på strækninger på under 5 km'. I virkelighedens verden fravælges cyklen af de fleste i regnvejr og snevejr.

Side 25 oplyser: [i]'I Danmark er andelen af godstransport på bane 9%, i Sverige er andelen 35%'. Der reflekteres ikke yderligere over den meget markante forskel.

Side 66 nævnes 'højhastighedstog', selv om der næppe tænkes på højhastighedstog, som de normalt er defineret (dvs. hastigheder i området 300 km/h eller mere).

Mit forslag til Teknologirådets næste rapport er: Løft barren og se på, om potentialet for elektriske tog ikke er væsentlig større, hvis man turde tage fat og overveje/debattere større ændringer. Vi behøver ikke afvente udvikling af systemer til elektriske biler, det elektriske tog er opfundet og afprøvet.

  • Transportministeriets kultur skal ændres, så der bliver mere vægt på samtænkning mellem transportformerne. Måske skulle bemandingen genovervejes, så vanetænkerne fik nye udfordringer?

  • Dansk transportpolitik frem til 2050 bør naturligvis tænkes ind i en europæisk sammenhæng. Et nationalt perspektiv er for snævert.

  • Hvis elektriske højhastighedstog skal tage markedsandele på persontrafikområdet fra flyvemaskinerne mellem hovedstæderne og de større byer, skal det naturligvis koordineres mellem landene i Europa. Hurtig togtransport mellem Oslo, Stockholm, København, Berlin og Bruxelles vil kræve nye skinner, men de nye skinner vil frigøre kapacitet til godstransport på de eksisterende skinner. Både Sverige og Tyskland tænker på elektriske højhastighedsbaner, men Danmark sidder på hænderne.

  • Hvis elektriske godstog skal tage markedsandele fra lastbiler, skal det naturligvis koordineres mellem landene i Europa. Det fornuftige er, at lastbiler kører containere fra fabrik til baneterminal og fra baneterminal til distributionscentral, hvor lokale smålastbiler/varebiler tager over. Internationale godstog sørger for transporter mellem baneterminalerne.

  • Så længe togene skal betale for at køre på skinnerne, og lastbilerne ikke skal betale for at køre på vejene, har lastbilerne en konkurrencefordel, som forvrider konkurrencen til skade for miljøet. For nylig fik 'fossile brændslers klub' gennemført, at der må køre kæmpelastbiler også i mindre byer, hvor vejene ikke er egnede. Disse kæmpekasser hører hjemme på skinner med bløde kurver.

  • En ny skinne på kritiske strækninger betyder væsentlig mindre påvirkning af landskabet end en ny motorvej med samme godskapacitet.

  • Baneterminalerne skal gentænkes med fokus på at kunderne får varerne til tiden. Teknologien hertil findes.

Folketingets Trafikudvalg har et betydeligt flertal, som uanset partifarve skal genvælges i Jylland. Det kunne være en forklaring på, at der er bygget så mange motorveje til tyndt befolkede områder, samtidig med at trafikken i hovedstadsområdet i årevis har været én lang kø morgen og aften.

Mens motorvejene betales af alle skatteydere, vil det kræve brugerbetaling at få bygget en yderst tiltrængt bro ved Frederikssund samt en ringbane omkring hovedstaden, som suppleret med lidt flere P-pladser på stationerne kunne skabe fornuftige transporttider mellem 'fingrene' i hovedstadsplanen. Det er således ikke udelukkende trafiksaglige argumenter, der styrer bevillinger.

Beslutning om motorveje kan udmøntes i små strækninger og så hurtigt, at det kan sikre genvalg, mens beslutning om skinner er lidt tungere og kræver et længere sigte. Det bliver udbygning af skinnerne ikke forkert af. Et uafhængigt Teknologiudvalg behøver ikke tage usaglige hensyn.

Der er grund til at advare mod at gentage fejlene fra hovedstadsområdet i Østjylland. Udbygning af motorveje radialt og derefter høje P-afgifter og et stærkt begrænset antal P-pladser. Udbygning af ringmotorveje, mens ringforbindelser med tog er helt forsømt.

Nu er der planer om en letbane i ring 3, selv om det synes naturligt at løse den strækning med en udvidelse af S-togsnettet med synergigevinster med hensyn til reparation og reservedele. Samtidig er der planer om en motorringvej 5 - uden at overveje en togforbindelse i ringen. Erfaringen fra andre storbyer er, at hvis der findes et velfungerende togsystem, så bruger borgerne det. Tiden i toget kan nyttiggøres, mens tiden i bilkø er spildtid.

Hvordan skal de folkevalgte kunne træffe fornuftige beslutninger, hvis fagfolkene ikke laver stringent saglige beslutningsgrundlag?

Jeg er fuldstændig enig med Teknologirådet i sætningen: 'Et samfund skal altid kunne finde penge til rentable investeringer'. At infrastrukturområdet er et oplagt eksempel, er jeg også enig i.

'Hvor der er en vilje, er der en vej', som Det Borende X skrev, da han for mange år siden brød ud fra et flugtsikkert fængsel.

Læs også:

[Debatoplæg fra Teknologirådet: 'Dansk transport uden kul og olie - hvordan'.](debatoplæg fra Teknologirådet: 'Dansk transport uden kul og olie - hvordan'.)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Quote: "Folketingets Trafikudvalg har et betydeligt flertal, som uanset partifarve skal genvælges i Jylland. Det kunne være en forklaring på, at der er bygget så mange motorveje til tyndt befolkede områder, samtidig med at trafikken i hovedstadsområdet i årevis har været én lang kø morgen og aften."

Er der nogen der forhindrer Københavns Kommune i at bygge nye ringveje?

Man tror åbenbart i København, at samtlige veje og bygninger partout SKAL bygges af Staten. At trafiktætheden er størst i København er jo logisk, befolkningstætheden gør jo sit dertil!

Hvis du prøver at kalkulere lidt på fordelingen af forbruget af offentlige midler København vs Provinsen, så tror jeg ikke i mangler noget tvært imod, hvad har Staten ikke spenderet på nye paladser, tognet, motorveje osv i Hovedstaden?

Jo så godaw do....Folketingets Trafikudvalg fordeler goderne lige her til lands, inklusive Jylland (som stadig er en del af Danmark).

;)

  • 0
  • 0

Er der nogen der forhindrer Københavns Kommune i at bygge nye ringveje?

Man tror åbenbart i København, at samtlige veje og bygninger partout SKAL bygges af Staten. At trafiktætheden er størst i København er jo logisk, befolkningstætheden gør jo sit dertil!

Vejloven? Men jeg antager at du mener at Københavns kommune blot kan bygge flere veje i selve kommunen - og at der kun skal bygges veje indenfor enkeltkommuner, til at servicere denne kommunes borgere?

Hvis du prøver at kalkulere lidt på fordelingen af forbruget af offentlige midler København vs Provinsen, så tror jeg ikke i mangler noget tvært imod, hvad har Staten ikke spenderet på nye paladser, tognet, motorveje osv i Hovedstaden?

Ja, pengene strømmer ind i København fra alle de andre kommuner i landet - eller foregår udligningen forresten ikke den anden vej?

Jo så godaw do....Folketingets Trafikudvalg fordeler goderne lige her til lands, inklusive Jylland (som stadig er en del af Danmark).

Jeg går ud fra at du antager at landareal er den eneste paremeter for fordeling, samt at befolkningstæthed absolut intet har at sige ift. mængden af nødvendig infrastruktur?

  • 0
  • 0

I Østjylland er udfordringen den fede pølse, der strækker sig fra Kolding til lidt syd for Hobro. Byerne betjenes af en enkelt to sporet jernbane og en to sporet motorvej. Motorvejen har massive problemer omkring Vejle og Skanderborg. Der kan ikke presses flere tog ind. Den fedes pølses borgmestre kan kun blive enige om en kortsigtet løsning nemlig en udvidelse af motorvejen, som vil medføre at problemet flytter til indfaldsvejene i især Århus. Jeg har ikke hørt om en udvidelse af jernbanen, som vil være mere langsigtet. Staten burde gå ind og støtte en jernbaneudvidelse, der inkluderer Viborg, Herning og Brande i den fede pølse.

  • 0
  • 0

Her er et forslag om ny VejleFjord-bro, med kombineret motorvej og jernbane :
http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2...
Togstrækningerne mellem VejleFjord og Aarhus kan lægges forskellige steder.

Det vil forbedre regionaltrafikken fordi både lokaltog og hurtigtog kan køre samtidigt, og flaskehalsen undgås over VejleFjord.
Omvendt betyder det også at A13-motorvejen og ny Kattegat/Lillebælt-motorvej udskydes.

En bane fra Herning over Viborg til fx Hobro, og en opgradering af Vejle-Herning, kunne give den ønskede udvidelse af "den fede pølse".
Bustrafikken mellem Viborg og Herning tyder dog på at passagertallene er lave. Viborg Station er i øjeblikket ved at indskrænke sit sporareal.

  • 0
  • 0

Engang i omkring slutningen af 70'erne blev det populær at flytte industrier, fabriker osv ud af byen. De støjere og larmer.
Før dette havde de fleste transporttunge fabrikker deres eget jernbane spor.
i dag ligger jernbanerne stadig i bymidten, et godt eksempel er Odense, men København er bestemt ikke at kimese ad heller.
Hvis man skal have en vare fra eks. fragt centralen i Odense, som ligger ved motorvejen pga trafikken, som var anledningtil en del støj i centrum, er det altså en noget bøvlet at få den vare via jernbanen til århus.
At føst skal sætte en vare på en lastbil, og så på et tog, og så på en lastbil igen er altså dyr og tidskrævende affære. At sætte samme vare på en lastbil til århus er noget hurtigere, og formentlig også billigere.
København har den berømte fingerplan gjort at alle tog skal ud fra centrum, når der skal transporteres gods, og mennesker rundt.
Hvis et lille sporskift på hovedbanegården sætter sig fast, så stopper hele systemet, da der ikke fidnes altiernative veje.
Altså hvis man vil tog, som eks i Kina, så skal der laves meget infrastruktur om i Dk. Politisk set er det umuligt at få enighed om.

  • 0
  • 0

At pakke en container koster det samme uanset hvordan containeren flyttes. Flytning af en container fra en bil til en togvogn med en kran eller truck er hurtigt men koster naturligvis, men besparelsen ved at en togfører sidder foran 40-50 containere i stedet for at der sidder en chauffør foran hver eller hveranden (anhænger) container må være betydelig. Chaufførerne og togførerne skal overholde køre-hviletid m.m.m. Det afgørende er, at logistikken fungerer, så kunden får sine varer til aftalt tid. Ved den danske tyske grænse kan man se, hvor mange lastbiler, der daglig skal langt.

  • 0
  • 0

Det er en rigtig sjov tråd den her. Det vrimler med Georg Gearløs-ideer, fiktive forslag uden forbindelse med realiteterne. Jeg glæder mig over, at de pågældende ikke er ansat i DSB eller Banedanmark, tænk hvilke ulykker kunne de så ikke afstedkomme.
Det eneste der mangler her, er RUF fra Skagen til Padborg, eller en magnet-svævebane Århus-København via Samsø. Men det skal nok komme.

  • 0
  • 0

Hillerød, Køge, Roskilde, Høje Tåstrup - alle store togskiftestationer.
Hvad nu hvis man forlængede S-banerne til Gilleleje, Næstved og Holbæk - samtidig med at flere delstrækninger blev gjort fire-sporede, således at S-tog fra yderområderne kunne komme hurtigt frem til centrum. (hvilket også vil medføre fire S-togsspor fra Svanemøllen til Kh.)
Mon ikke dette vill få flere fra bilerne over i S-toget?

(Farum-linien kunne forlænges til Slangerup eller Frederiksværk/Hundested via Nr. Herlev
)

  • 0
  • 0

Hillerød, Køge, Roskilde, Høje Tåstrup - alle store togskiftestationer.
Hvad nu hvis man forlængede S-banerne til Gilleleje, Næstved og Holbæk - samtidig med at flere delstrækninger blev gjort fire-sporede, således at S-tog fra yderområderne kunne komme hurtigt frem til centrum. (hvilket også vil medføre fire S-togsspor fra Svanemøllen til Kh.)

Der er ikke plads til at udvide strækningen fra fire til seks spor. Ombygning af S-banen til fjernbanestandard (25 kV, ERTMS) giver mulighed for at operere strækningen som en fire-sporet strækning (fra Roskilde til Klampenborg). Endvidere bortfalder problemet med at håndtere to forskellige systemer ved endepunkterne for de to Hillerød - Helsingør baner.

Mon ikke dette vill få flere fra bilerne over i S-toget?

Oliepriserne.

(Farum-linien kunne forlænges til Slangerup eller Frederiksværk/Hundested via Nr. Herlev
)

Og den resterende del bruges i en Ring 6 forbindelse (Køge -) Roskilde - Hillerød (-Helsingør)
https://maps.google.dk/maps/ms?msid=208067...

  • 0
  • 0

[quote]Det er en rigtig sjov tråd den her. Det vrimler med Georg Gearløs-ideer, fiktive forslag uden forbindelse med realiteterne.

Så, så, i det mindste er det endnu ikke foreslået at det skal være a-kraft drevent. Det kommer nu nok fra "the usual suspect" ;-)[/quote]

Nej,da netop jernbanedrift er absolut spidslast.Russisk gas.Også meget billigere hvis kraftværket er ombord.Den ærede kronikør mener sikkert at elbaner er det største og dyreste hul at hælde guld i.

  • 0
  • 0

Det eneste der mangler her, er RUF fra Skagen til Padborg

RUF bør på sigt blive landsdækkende, ikke bare fra Skagen til Padborg.

  • Hvis elektriske højhastighedstog skal tage markedsandele på persontrafikområdet fra flyvemaskinerne mellem hovedstæderne og de større byer, skal det naturligvis koordineres mellem landene i Europa. Hurtig togtransport mellem Oslo, Stockholm, København, Berlin og Bruxelles vil kræve nye skinner, men de nye skinner vil frigøre kapacitet til godstransport på de eksisterende skinner. Både Sverige og Tyskland tænker på elektriske højhastighedsbaner, men Danmark sidder på hænderne.

  • Hvis elektriske godstog skal tage markedsandele fra lastbiler, skal det naturligvis koordineres mellem landene i Europa. Det fornuftige er, at lastbiler kører containere fra fabrik til baneterminal og fra baneterminal til distributionscentral, hvor lokale smålastbiler/varebiler tager over. Internationale godstog sørger for transporter mellem baneterminalerne.

For at opnå præcis de effekter Ole nævner der. Vil det være langt hurtigere og billigere at etablere RUF, end et nyt konventionelt højhastigheds skinnenet.

Tænk på hvor store krav mht. stigning og kurver der stilles til linjeføringen for et konventionelt højhastigheds skinnenet. Og hvor kompliceret, tidskrævende og dyrt det vil være bare at lave VVM-vurderinger på sådanne strækninger.
Hvor længe var det lige det tog at beslutte en linjeføring for motorvejen omkring silkeborg?
RUF derimod der kører i 4 meters højde på pæle for hver 20 m. Vil det være uhyre nemt at lave VVM-vurderinger for.

  • 0
  • 0

RUF derimod der kører i 4 meters højde på pæle for hver 20 m. Vil det være uhyre nemt at lave VVM-vurderinger for.

Du må altså hjælpe min støvede hukommelse - hvor er det nu lige, at der kører RUF'er rundt i fire meters højde?

  • 0
  • 0

[quote]Det er en del af konceptet, se et par af illustrationerne i:
http://www.ruf.dk/qa.pdf

Jeg tror du misforstod Ole - ligesom ham, vil jeg også meget gerne høre hvor der kører den slags rundt sådan rent bogstaveligt.

M[/quote]

Det kan godt være du har ret.
Men så er det vist ikke kun transportministeriet der kunne tænke over det Ole skrev:

  • Transportministeriets kultur skal ændres, så der bliver mere vægt på samtænkning mellem transportformerne. Måske skulle bemandingengenovervejes, så vanetænkerne fik nye udfordringer?

Hvis ikke RUF er "samtænkning mellem transportformerne", hvad er så?

  • 0
  • 0

Er ingeniører vanetænkere? Det kunne se sådan ud, når det syntes odiøst at nævne transportsystemer, der ikke er hyldevarer, men er udviklet efter analyser af tekniske og andre aspekter ved transport, og derfor vil kunne løse de fleste problemer.
Er det måske en selvfølge, at alle kollektive transportsystemer skal have indbygget gangsti, med deraf følgende store frontlinieareal og luftmodstand mm. Det er heller ikke særlig befordrende for trafikflow, at på – og af stigning sker online, endda fra samme side 1 sted.
En Trængselskommission er nedsat for at give et bud på en løsning i København, men der er ingen gamle trafiksystemer eller sammensætninger heraf, der generelt har løst trafikproblemerne i større byer.
Den nuværende resession kan ingeniører i meget høj grad medvirke til at ændre i positiv retning, hvis der er flere, der tænker innovativt og helst før vore konkurrenter.

  • 0
  • 0

Når politikerne gerne vil bygge veje og jernbaner i Jylland, står jyderne med åbne arme og tager imod dem.
Når politikerne gerne vil bygge veje og jernbaner på Sjælland, skælder og smælder sjællænderne dem ud.

Det kunne måske også være en del af forklaringen på hvorfor politikerne hellere vil bygge i Jylland end på Sjælland.

En motorring 5 rundt om København møder allerede i dag STOR protest, på trods af der har været reserveret jord til anlægget i 40-50 år. Til sammenligning er der bygget motorringveje rundt om Århus og Herning uden større protester, undtagen fra Sjællændere naturligvis.

  • 0
  • 0

Når politikerne gerne vil bygge veje og jernbaner i Jylland, står jyderne med åbne arme og tager imod dem.
Når politikerne gerne vil bygge veje og jernbaner på Sjælland, skælder og smælder sjællænderne dem ud.

Det hænger nok mest af alt sammen med at der er flere tæt befolkede områder på sjælland. Der er jo ikke ret mange der vil have støj fra en motorvej i baghaven.
Der var meget store protester i forhold til linjeføringen for motorvejen rundt om silkeborg. Og det endte med at statsministeren måtte skære igennem. Så det passer ikke at jyderne med åbne arme og tager imod dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten