henrik stiesdal bloghoved blog

Et eksempel til efterfølgelse

I begyndelsen af december offentlige Google, at man i 2017 vil nå virksomhedens mål om at blive 100% drevet af vedvarende energi. Meddelelsen kom i et såkaldt Keyword fra Google, udgivet 6. december: https://blog.google/topics/environment/100-percent-renewable-energy/

Googles meddelelse har en interessant figur over forskellige spilleres indkøb af el fra vedvarende energikilder. Figuren viser det samlede omfang af Power Purchase Agreements (indkøbsaftaler), målt i MW.

Illustration: Privatfoto

Googles samlede PPA’er udgøre 2600 MW. Langt det meste volumen er fra amerikanske vindkraftprojekter. Hvis vi sætter den gennemsnitlige kapacitetsfaktor til 45%, yder de 2600 MW en årsproduktion på ca. 10 mia. kWh, svarende til ca. 30% af Danmarks elforbrug.

I 2015 var Googles samlede elforbrug på 13 mia. kWh, og hvis vi antager, at det er steget lidt siden sidst, skal der noget i retning af 3500 MW til at dække det 100%.

Et elforbrug af størrelsesordenen 40% af Danmarks fra én enkelt virksomhed med ”kun” 60.000 medarbejdere – det er måske ikke lige det, man har mest i tankerne, når talen falder på Google.

Det er tankevækkende, at hvis man ser bort fra Pentagon (der sjovt nok betragtes som ”corporate”), er de fire største private forbrugere af vedvarende energi alle tech-virksomheder på den amerikanske vestkyst, nemlig Google, Microsoft, Amazon og Facebook.

Ud over tech-virksomhederne er der også mange andre, mere traditionelle virksomheder på listen over de største akkumulerede porteføljer af PPA’er, eksempelvis Dow Chemical. Bloomberg New Energy Finance vurderede tidligere på året, at over en tredjedel af US clean-power kontrakter i 2015 var med købere, der ikke driver elværksvirksomhed, men selv skal bruge energien.

Og hvorfor gør de det så, investerer med så stor ildhu i vedvarende energi? Det gør de efter min vurdering, fordi

  • De har alle et stort elforbrug, tech-virksomhederne primært til datacentre.
  • En del af dem har et erklæret, socialt engagement i klimaproblemet.
  • De har alle indset, at vedvarende energi på langt sigt giver den stabilt laveste energipris

En talsmand fra Google blev i The Guardian citeret for følgende i forbindelse med meddelelsen d. 6. december:

“We are convinced this is good for business, this is not about greenwashing. This is about locking in prices for us in the long term. Increasingly, renewable energy is the lowest cost option,” said Marc Oman, EU energy lead at Google. “Our founders are convinced climate change is a real, immediate threat, so we have to do our part.”

Nu er det ikke alle steder muligt at lave direkte kontrakter med eksempelvis vindmølleparker, og hvor det er muligt, er det ofte ikke så enkelt rent kontraktuelt. Men hvor der er en vilje, er der en vej.

Burde store danske virksomheder og måske endda også de store byer ikke følge Googles eksempel og gøre fælles sag med DONG, Vattenfall og andre kompetente spillere om langsigtede kontrakter på vindkraftstrøm? Så kunne vi måske få sat endnu mere gang i havmølleudbygningen. Det vil være godt for alle!

Henrik Stiesdal byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må være svært at forhandle prisen på MW. Hvad er en PPA egentlig? Hvad køber man og hvad får man og hvornår og hvor længe.

Hvis ikke det er nyopstillet kapacitet de køber (betaler for), så tager de det blot fra andre.

Historien gentager sig. I forne tider byggede kongen/godsejeren en kirke, nu bygger de vindmøller.

  • 3
  • 12

Burde store danske virksomheder og måske endda også de store byer ikke følge Googles eksempel og gøre fælles sag med DONG, Vattenfall og andre kompetente spillere om langsigtede kontrakter på vindkraftstrøm? Så kunne vi måske få sat endnu mere gang i havmølleudbygningen. Det vil være godt for alle! <<

Hvis vi ser bort fra planøkonomiske systemer så fungerer markeder på den måde at dem der er mest ivrige for at sikre sig et gode, hvede, kaffe og naturligvis energi, må være indstillet på at betale en hel del ekstra for deres fortrinsret, og dem der lever af restmarkedet nyder godt af den præmie de får, fordi de er fleksible og spiser tomater når tomater er modne og kål og kartofler når disse produkter er billigst pga. mindre håndtering og lagring etc.

Jeg synes at det er en fin og meget hensigtmæssig prismodel du er fortaler for! Lad os bare få Dong og andre energileverandører til at udvikle distributions- og afregningssystemer som passer til det spotmarked, som bliver til overs, når storforbrugerne har sikret energiselskaberne leveringer til gode priser, som gør langtidsplanlægning nemmere for energiproduktionen.

John Larsson

  • 0
  • 0

I dag kan man som forbruger sagtens vælge en leverandør, som udelukkende handler med vedvarende energi. I visse tilfælde kan de endda være den billigste leverandør af el. Men har vores valg som forbruger nogen indflydelse på produktionen af el? Der vil vel altid være et marked for "beskidt" energi.

Hvis man vil fremme den grønne energi er den rigtige metode vel at gøre det med lovmæssige ændringer. Fx. støtte til vindmøller, eller skat på CO2.

  • 2
  • 1

Men har vores valg som forbruger nogen indflydelse på produktionen af el? Der vil vel altid være et marked for "beskidt" energi.

Hvis valget faktisk fører til nyopførte vindmøller så ja, så gør det vel en forskel. Men jo, det kommer an på konstellationen.

Jeg tænker også der er en afledt psykologisk effekt i form af marginalisering af fossilværker som kan have yderligere konsekvenser, mindsket investorinteresse, mindre gunstige politiske rammevilkår, osv.

  • 0
  • 0

Det må være svært at forhandle prisen på MW.

Det er sådan set ikke så svært at forhandle prisen pr. MW, hvis det er det, man vil, men normalt aftaler man en pris pr. MWh. Hvis man aftaler på effektniveau, bliver det kunden, som får risikoen på variationer i vindressourcen, og det kunne friste sælger til at give for optimistiske vurderinger af den forventede energiproduktion.

Hvad er en PPA egentlig? Hvad køber man og hvad får man og hvornår og hvor længe.

Ja, det burde jeg måske have forklaret mere detaljeret, beklager ;-) Men heldigvis kom der jo ovenfor en fin reference.

Hvis ikke det er nyopstillet kapacitet de køber (betaler for), så tager de det blot fra andre.

Ja, normalt taler man nye projekter

  • 0
  • 0

Hvis man vil fremme den grønne energi er den rigtige metode vel at gøre det med lovmæssige ændringer. Fx. støtte til vindmøller, eller skat på CO2.

Tja - i princippet har du ret, men i praksis er det ikke så let.

De vedvarende nergikilder har i årtier nydt godt af tilskudsordninger, så på den måde har det virket, som du foreslår. Til gengæld har der ikke været nogen klar skat på CO2 (men dog visse indirekte tiltag), og det har naturligvis den utilsigtede virkning, at det fremstår, som om vedvarende energi er for dyr, ikke, som det rigtige ville være, at fossil energi er for billig, fordi samfundet subsidierer det ved fritagelse for konsekvenserne af forureningen.

Det komplicerer billedet yderligere, at tilskudsordningerne bliver genstand for politiske slagsmål, som vi har set det om PSO-løsningen sidste år. Den slags uro, som forekommer med jævne mellemrum, skader helt oplagt det behov for stabilitet, som industrien er nødt til at have for at kunne foretage de nødvendige investeringer.

  • 9
  • 0

Fint indlæg. Din egen tidligere virksomhed, Siemens, figurerer ikke på listen, hvilket burde være oplagt, som for alle andre OEM, samt et pålæg disse introducerede til deres underleverandører. Det kunne sætte skub i udviklingen og animere alle der profiterer i værdikæden til at optimere produkter etc.

  • 1
  • 0

Din egen tidligere virksomhed, Siemens, figurerer ikke på listen, hvilket burde være oplagt, som for alle andre OEM, samt et pålæg disse introducerede til deres underleverandører. Det kunne sætte skub i udviklingen og animere alle der profiterer i værdikæden til at optimere produkter etc.

Ja, jeg havde da gerne set Siemens øverst på listen ;-)

Nu skal det siges, at listen jo viser absolutværdier og ikke relative værdier. Man skal med andre ord være en stærkt energiforbrugende virksomhed for at være med. Der må være mange virksomheder, som allerede nu har 100% dækning med vedvarende energi, men som bare ikke bruger nok til at være med i toppen af forbrugere.

Siemens har i øvrigt i 2015 forpligtet sig til at være fuldstændig CO2-neutral i 2030. Se dette link: http://www.siemens.com/press/en/feature/20...

  • 2
  • 0

Det komplicerer billedet yderligere, at tilskudsordningerne bliver genstand for politiske slagsmål, som vi har set det om PSO-løsningen sidste år. Den slags uro, som forekommer med jævne mellemrum, skader helt oplagt det behov for stabilitet, som industrien er nødt til at have for at kunne foretage de nødvendige investeringer.

Stabilitet kan man vidst kun få så længe investeringerne styres gennem tilskud. Når man dertil at vindmølleparker kan etableres uden tilskud, så må man forvente en boom-bust cyklus ligesom i andre frie markeder med kapitalintensiv produktion.

I det mindste har man ikke tilskud til produktionen af vindmøller, sådan som til skibe til skibsfarten, men det kan måske komme.

  • 0
  • 2

Når man dertil at vindmølleparker kan etableres uden tilskud, så må man forvente en boom-bust cyklus ligesom i andre frie markeder med kapitalintensiv produktion.

Hvad synes du forskellen er mellem at give tilskud til en produktion og tilskud som gør det muligt af afsætte de fremstillede produkter?

Nu skal jeg ikke nævne virksomheders navne her, men for nogle årtier siden havde vi en såkaldt "eksportkreditordning", som man kunne bruge, hvis man som dansk virksomhed kunne eksportere produkter til markeder, hvor betalingen var yderst usikker. Reelt var det støtte til enkelte meget store virksomheder (hvor der også var nogen der var på fallittens rand!) som havde en organisation og såkaldte "forbindelser" i diverse udviklingslande som de kunne overtale til at afgive ordre på store kontrakter, og hvor det var givet på forhånd at "kreditten" aldrig skulle betales, af andre end de danske statteydere!

John Larsson

  • 2
  • 1

Hvad synes du forskellen er mellem at give tilskud til en produktion og tilskud som gør det muligt af afsætte de fremstillede produkter?

Efter min mening er det stor forskel.

Tilskud til produktion tilgodeser en eller flere konkrete virksomheder, som derved får en konkurrencefordel. Det er ikke motiverende for innovation, da man kommer til at opleve, at "det går alligevel", selv om ens produkter ikke er konkurrencedygtige. Netop denne utilsigtede følge af offentlige tilskud var en stor del af årsagen til, at de europæiske skibsværfter kom uhjælpeligt bagefter i forhold til de koreanske.

Tilskud til afsætning kan fremme en hel industri, men de enkelte spillere konkurrerer på lige fod. De har derfor fortsat motivation for at lave innovation for at forbedre deres konkurrenceposition.

Når vi i 1980'erne fik så god en position på verdensmarkedet for vindmøller, skyldtes det bl.a., at der med etableringstilskud til vindmøller var skabt grundlag for afsætning, samtidig med, at konkurrencesituationen var opretholdt.

  • 4
  • 0

Netop denne utilsigtede følge af offentlige tilskud var en stor del af årsagen til, at de europæiske skibsværfter kom uhjælpeligt bagefter i forhold til de koreanske.

Jeg tror at det er ret fornuftigt at holde skibsbygning uden for den her dsikussion; skibe kan nemt overskride alle nationale grænser, og gør det som bekendt også, både efter de er bygget og efter at de er ikke mere kan bruges til det de er bygget for.

Lad og holde os til produkter som er knyttet til en infrastruktur, som ikke umiddelbart kan lade sig flytte. Lad os tage et teoretisk eksempel som ikke involverer en mulighed for at danske ansatte føler sig ramt. Lad tænke os at en stat med en togfabrik, måske i EU, som gerne vil sælge deres meget flotte og luftkonditionerede tog til Mali. Mali har ikke så mange penge, så den europæiske togfabrik kan kun få ordren, hvis de får staten (den nationale europæiske stat!) til at yde 95 % tilskud af prisen. Det bliver nok lidt vanskeligt at få den handel igennem mht. både EU-regler og almindelig politik i det pågældende europæiske land. Derfor vælger man fra togfabrikkens side at overtale sit lands bistandsminister til at til at bygge en masse jernbaner i Mali (de har vist ikke nogen i forvejen!) mod den underforståede aftale med Malis regering, at disse jernbaner kun må bruges at tog fremstillet af nævnte europæiske togfabrik. For staten Mali er resultatet det samme. De får deres tog, og de fungerer!

John Larsson

  • 0
  • 0

Citat "Når vi i 1980'erne fik så god en position på verdensmarkedet for vindmøller, skyldtes det bl.a., at der med etableringstilskud til vindmøller var skabt grundlag for afsætning, samtidig med, at konkurrencesituationen var opretholdt."

Holder det udsagn vand?

Jeg mener at den californske antismog lovgivning støttede mølleopsætning af møller der beviseligt havde bevist at de havde kunnet overleve 4 års drift og det var den reelle årsag til opsvinget

Helge Petersen med flere oprettede jo Prøvestationen på Risø, efter deres oplevelser og konstruktionen af Tvind møllen, som et sted hvor man kunne få valide data om de enkelte møllers evner.

  • 0
  • 0

Holder det udsagn vand?

Jeg mener at den californske antismog lovgivning støttede mølleopsætning af møller der beviseligt havde bevist at de havde kunnet overleve 4 års drift og det var den reelle årsag til opsvinget

Ja, det udsagn holder absolut vand, men der var naturligvis også andre faktorer. Det er derfor, jeg skriver "blandt andet".

Den danske vindmølleindustri havde ikke haft nogen relevans i det californiske vindeventyr, hvis ikke den havde demonstreret produkterne på et stabilt hjemmemarked. Og det hjemmemarked var ikke kommet, hvis ikke vi havde haft etableringstilskuddet.

I Californien var der ikke noget krav om eftervisning af fire års drift. Det var derimod sædvane, at man solgte den nyeste mølletype i store mængder. Ofte kom de første større projekter op ved afslutningen af det år, hvor man havde rejst prototypen.

Helge Petersen med flere oprettede jo Prøvestationen på Risø, efter deres oplevelser og konstruktionen af Tvind møllen, som et sted hvor man kunne få valide data om de enkelte møllers evner.

Ja, det har du ret i, og Prøvestationen var en af de andre, afgørende faktorer, sammen med etableringstilskuddet.

Prøvestationen for Mindre Vindmøller blev oprettet på Risø i 1978 med henblik på etablering af en godkendelsesordning, som skulle sikre, at de vindmølletyper, som fik etableringstilskud, opfyldte visse minimumskrav. Prøvestationen udviklede denne godkendelsesordning, Systemgodkendelsen, og som led i denne proces måtte man også udvikle de tilhørende kriterier og minimumskrav. Det skete i tæt samarbejde mellem Risøs forskere og godkendere på den ene side og industrien på den anden side, og dette parløb mellem forskning og industri var også af stor betydning for den danske industri. På langt sigt har det måske haft endnu større betydning end selve etableringstilskuddet.

  • 1
  • 0

Jeg tror at det er ret fornuftigt at holde skibsbygning uden for den her dsikussion; skibe kan nemt overskride alle nationale grænser, og gør det som bekendt også, både efter de er bygget og efter at de er ikke mere kan bruges til det de er bygget for.

Jeg synes, at det er en ret kunstig skelnen, altså det, at skibe er noget specielt. Også vindmøller er jo en eksportvare.

Lad tænke os at en stat med en togfabrik, måske i EU, som gerne vil sælge deres meget flotte og luftkonditionerede tog til Mali. Mali har ikke så mange penge, så den europæiske togfabrik kan kun få ordren, hvis de får staten (den nationale europæiske stat!) til at yde 95 % tilskud af prisen. Det bliver nok lidt vanskeligt at få den handel igennem mht. både EU-regler og almindelig politik i det pågældende europæiske land. Derfor vælger man fra togfabrikkens side at overtale sit lands bistandsminister til at til at bygge en masse jernbaner i Mali (de har vist ikke nogen i forvejen!) mod den underforståede aftale med Malis regering, at disse jernbaner kun må bruges at tog fremstillet af nævnte europæiske togfabrik. For staten Mali er resultatet det samme. De får deres tog, og de fungerer!

Jeg kan faktisk ikke helt se, hvad dit eksempel har med det spørgsmål at gøre, om der er forskel mellem tilskud til virksomheder eller tilskud til produkter.

Tidligere i debatten blev der spurgt, om der er forskel. Det er der. Tilskud til virksomheder får dem til at stagnere rent innovationsmæssigt, tilskud til et marked får virksomhederne til at konkurrere, og det fremmer innovation

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten