Patentkontoret bloghoved

Eksamensopfølgning

Efter en sommerferiepause tillader jeg mig at starte bloggen op ved endnu en gang at plapre løs om kvalificeringseksamen, som jeg allerede har snakket en hel del om før.

Forhåbentlig kommer jeg ikke til at belemre andre med den i helt så høj grad i fremtiden, for det lykkedes mig at bestå alle fire dele i første hug. Så nu skal jeg ikke tænke mere på opgaver, der simulerer patentarbejde, men kan faktisk få lov at fokusere på det rigtige arbejde.

Eksamensstatistikker

Jeg er blevet fortalt mange skræmmehistorier om EQE’en i løbet af de tre et halvt år jeg har arbejdet med patenter. Hvad man synes er nemt eller svært, når det kommer til faglighed og eksamensformer, er jo meget personligt, men der var også hårde facts, der pegede på, at man skulle læse noget, hvis man ville igennem. Statistikken for beståelsesraten er nemlig åbent tilgængelig hos EPO. Så det med at der er flere, der dumper end som består, er ikke til at slippe udenom.

De nyeste statistikker peger på, at jeg tog eksamen et heldigt år, hvor eksamen var forholdsvist nådig. I hvert fald var det hele 46 % af de 1918 personer, der tog en eller flere af deleksamenerne, det at komme igennem nåleøjet i år.

Delta patents er et Hollandsk patentbureau, som også gør sig meget i eksamensundervisning, de har på deres blog lavet udregninger for beståelsesraten for hver deleksamen, så de tal gengiver jeg her:

Illustration: Delta Patents

Paper D havde i år meget færre eksaminander end vanligt, formentligt på grund af tekniske problemer med online systemet sidste år, som gjorde at der blev givet en del kompensationspoint, som kan have hjulpet nogle stykker igennem.

Paper C har det højeste antal kandidater, hvilket korrelerer med, at det også er den af eksamenerne, der har den lavest beståelsesprocent, så den skal flere desværre have mere end en gang. Sidste år havde den endda et eksamenssæt, som jeg er særligt glad for, jeg ikke selv skulle udsættes for, så der er muligvis endnu flere end vanligt, der blev nødt til at gøre forsøget i år også.

Konsekvensen af at bestå

For mig betyder det først og fremmest betyder det, at eksamen ikke ligger og lurer ude i fremtiden. Hvis jeg skal være helt ærlig, var det en ret stor del af motivationen til studierne. I nogen grad var det en eksamen, hvor mit mål var at blive færdig, mere end hvad jeg ellers kunne opnå ved det. Men der sker trods alt også andet.

Som jeg skrev lidt om før jeg var til preeksamen for et par år siden, er det man opnår ved at bestå EQE’en, at man kan få lov til at anmode EPO om at komme på den officielle liste over professionelle repræsentanter. Hvis man først kommer på den liste, har man lov til at repræsentere andre end sig selv og evt. sin arbejdsgiver foran de europæiske patentmyndighed.

I praksis betyder det, at jeg i fremtiden selv vil kunne skrive under på mit arbejde. Så der skal altså ikke nødvendigvis en mere erfaren rådgiver ind over, før noget kan sendes af sted. Den farlige konsekvens ved det er, at jeg pludselig selv kan være ansvarlig for en sag. Før var de altid en anden, der stod med det endelige ansvar. Selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om, at jeg på min arbejdsplads ikke kommer til at blive ladt i stikken, så der nok skal komme mere erfarne øjne på, hvis der er noget jeg er i tvivl om, er det stadig noget andet. Der er en forskel på at kunne påtage sig ansvar, og så at kunne blive pålagt det. Der skulle jeg måske have tænkt mig lidt mere om, inden jeg stæsede efter at få taget alle fire dele af eksamen med det samme.

Fremtidige eksamensformer

Der er endnu en grund til, at jeg er særligt glad for, at jeg ikke har EQE’en at se frem til: det tyder på at næste år er sidste gang, der er mulighed for at tage EQE’en i det gammelkendte format. Fra 2024 er der planer om at den nye EQE skal træde i kraft.

Katalysatoren har været, at eksamen er skiftet til at blive afholdt elektronisk, men det er måske også på tide, at der bliver hanket lidt op i eksamensformen.

Der er sket ændringer igennem tiden, men ingen så store som den, der er i sigte.

EPO giver mulighed for, at man kan se de gamle eksamensopgaver tilbage fra 1990 og frem. I de 32 år er der så vidt jeg ved sket tre større ændringer på indholdet:

I 2010 begyndte man at få alle sine dokumenter på sit foretrukne EPO sprog – altså på Engelsk, Fransk eller Tysk efter eget valg. Før det kunne man få selve opgaverne på det valgte sprog, men dokumenter over kendt teknik kunne være på et vilkårligt af de andre.

I 2012 blev pre-eksamen indført, så man skulle bestå en kortere multiple choice eksamen, før man kunne få lo til at gå til den rigtige EQE.

I 2017 skete der endnu ændring, så paper A og paper B (henholdsvis om at skrive ansøgninger og at lave besvarelser til myndigheden) ikke længere var opdelt i et fysik- og et kemispor. I stedet blev hver eksamensdel den samme for alle eksaminander, og derfor havde de ikke samme grad af krav til teknisk forståelse af materialet, men kom som regel rundt om større dele af patenttekniske indhold.

Derudover har der selvfølgelig været en stor ændring i formatet i 2021, hvor eksamen gik online i stedet for at skulle skrives i hånden. Og indholdet har naturligvis også ændret sig igennem tiden, når der har været lovændringer, men formatet har ellers været det samme.

Den ændring der er stillet i sigte fra 2023 er en helt ny form, hvor der i stedet for de fire papers vi har kendt siden begyndelsen, vil være seks moduler, hvori pensum er opdelt på nye måder. Fire af de seks moduler vil være avanceret multiple choice (med mulighed for rangordning af elementer, at skrive dele eller markere udvalgte stykker af tekst, ud over at svare sandt/falsk), som kunstig intelligens kan hjælpe med at rette. Kun to af modulerne vil være fritekstskrivning.

En anden stor forandring ved det nye format, er at man kan tage eksamenerne løbende. Der er en anbefalet rækkefølge, hvor de kan tages med 6 måneders mellemrum, i stedet for at skulle tage det hele i en bunke til sidst (eller med hele års mellemrum). Forhåbentlig hjælper det både kandidaterne til at strukturere opbygningen af deres studier og giver noget mere fleksibilitet i eksamenstid og mængde.

Figur over foreslået rækkefølge af eksamensmodulerne i den nye EQE, samt mindstetiden der skal gå før en eksamen kan tages. Gengivet fra ”A competence based modular proposal” https://www.epo.org/learning/eqe/new-eqe.html Illustration: EPO og EPI

EPO er lige nu ved at indsamle feedback om det nye format med udgangspunkt i eksempler på, hvordan de nye opgaver kunne se ud. Sammen med det, har de også grundigt beskrevet, hvad målsætningen under designet af den nye eksamensform har været. Det inkluderer, at der skal være mindre udenadslære, mindre der bare handler om at gentage information, mindre der handler om den præcise metode/rækkefølge, man skriver tingene i (eller at det i hvert fald er begrænset af multiple choice formatet, i stedet for at være implicitte regler). I stedet skal eksamenerne handle om at anvende, det man har lært til at vurder, hvad den bedste rådgivning vil være for forskellige typer kunder under forskellige omstændigheder.

Figur over indholdets udvikling i den foreslåede nye EQE. Gengivet fra ”A competence based modular proposal” https://www.epo.org/learning/eqe/new-eqe.html Illustration: EPO og EPI

Jeg tror det bliver godt både at ruske op i formatet og at tilpasse eksamensformen, hvad der igennem årene er blevet gjort af erfaringer om, hvordan eksamener bedst faktisk tester de færdigheder, man gerne vil have folk til at have. Forhåbentligt hjælper det også kandidaterne med at få mest mulig relevant viden ud af deres eksamensforberedelse.

Jeg har kigget på eksempeleksempelsættene, sendt feedback af sted om formatet og regner bestemt med at følge med i, hvordan den nye EQE bliver udformet og modtaget. Ikke desto mindre, er jeg helt utroligt glad for, at jeg ikke ender med at skulle stå med den ene fod i det gamle system og den anden i det nye.

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten