Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Ekkoet af rumkapløbet

Kære læsere,

Hvis du er ingeniør - hvis du er strengt logisk og analytisk tænkende - så giver du mig nok bank i debatten herunder. Men dem er jeg klar til at tage for at få renset luften.

Når vi former vores raketter, rumskibe, kapsler, startramper, ubåde og måske en dag luftskibe, tager vi en masse teknisk funderede beslutninger. Det er klart, - og det er fuldkommen styrende for designet. Primært er det naturlovene, der former vores ting, men kun til et punkt. Derfra starter vores kunstneriske frihed. Den bruger K von B og jeg meget omhyggeligt.

Vi har faktisk betydelig formfrihed i meget af vores design. Vi kunne lave en raket med V2-form, og vi kunne sagtens få finner med en flagermusagtig finnebagkant til at virke. Der er et væld af muligheder, som stadig ville virke fint. Formgivningen af startrampen er også meget fri. Men vi har valgt helt bevidst, at den skal se ud nøjagtigt, som den gør.

Vi kunne sagtens lande vores rumskib i faldskærm med et blomstermønster på. Vi kunne sagtens flyve en raket med et flammemønster malet på siden. Vores startrampe kunne være armygrøn eller pink. Men vi har valgt helt bevidst, at raketten skal bære de farver den gør.

Projektet genererer lyd. Lyden af vores radiokommunikation, lyden af vores blogs - tonen af det hele. Vi kunne sagten tælle ned ved at sige A, B, C, D og skyde på E.

Men vi har helt bevidst valgt, at det skal lyde sådan, som det gør. Eksakt som det gør.

Det er ikke teknisk begrundet alt sammen. Der er et lag af æstetik i form, farve og lyd, som er noget K von B og jeg går mere op i, end om vi lever eller dør.

Nu taler jeg så helt for mig selv. Rumfart betyder i min hjerne ikke det, der foregår i dag inden for rumfart; men det, der foregik i USA under Apollo-programmet. Det betyder ikke det, russerne lavede; men det amerikanerne lavede. Når jeg arbejder med rumfart, er det på en vis måde en slags "reinactment" af Apollo. Jeg ynder at sige til mig selv, at CS er den bedst mulige simulation af Apollo, man kan finde i dag. F.eks. tager jeg afsted på arbejde, når jeg vågner, og kommer hjem fra arbejde, når jeg falder i søvn sent om aftenen. Det er sådan, jeg ønsker at leve - og antallet af timer, hvor jeg er vågen, men ikke på arbejde, er næppe mere end måske ti om ugen. Resten af tiden tilhører jeg projekterne - og jeg vil ikke andet.

Det var virkeligheden for rigtig mange af de unge mænd, som den gang fik bikset Saturn V raketterne sammen.

"My wife started thinking I had a mistress. And I did. It was a launch vehicle"

Donald Binns, Project engineer, North American Aviation 1963 - 1971

Fin simulation af den del i hvert fald.

Vores mål med det hele er, som Apollo programmets, vanvittigt ambitiøst; men budgettet er efter dansk raketamatør-skala også lige så astronomisk.

Fin simulation igen.

Det er valgt, ikke fordi det er let; men netop fordi det er svært.

Samme smøre igen. Fordi hengivelse og passion om en krystalklar mission er noget af det allerstærkeste narko, der kendes.

Vi eksperimenterer for rullende kamera og åben mikrofon. Modsat russerne, ganske som Apollo. Vi erkender, at vi kun kan eksistere sammen med resten af verden - ikke på trods af den. Vi skal hver eneste dag begrunde vores eksistens over for de, som betaler gildet - ikke mindst os selv. Men det er ikke svært med et enkelt letforståeligt mål, som alle kan begribe.

Har nogen tænkt på hvorfor Sputnik har den farve hun har? Hvorfor startrampen har to adgangs broer, der svinger ud? Hvorfor raketten er sort og hvid med terner og en spiral?

Man skal ikke være med i Mensa for regne den ud.

Har nogen tænkt på, hvorfor jeg forsøger at bruge samme jargon, samme sprog og samme alting i vores radiokommunikation? Hvorfor vores interne dokumenter er formet, som de er - og på engelsk? K von B trak den helt ud, da hans operationsplan havde en blank side med teksten "This page is intentionally left blank"

Det er meget bevidst.

Jeg ville elske, hvis vores Mission Control radio udsendte det kendte Apollo beep - ikke fordi, det har nogen teknisk begrundelse i dag; men fordi det fortæller eksakt, hvem jeg er. Nu er jeg kun 1 af 46 CSere, så jeg accepterer, at vi ikke kan ligge og lege Apollo hele tiden, men tvivl ikke: det er en reinactment af en følelse, af noget positivt og fantastisk i vores historie. Fra min side altså. Jeg ville elske, hvis jeg også fik lov at bruge gakkede, forældede enheder i min speak, ligesom man gør de fleste steder i luftfarten stadig. Det handler ikke om meter og fod, om bar eller psi, men om noget så ikke-ingeniøragtigt som æstetik - akustisk æstetik.

Hvorfor kalder vi altid vores operationelle leder på vandet "Flight"? Jo, fordi Chris Kraft faktisk hittede på en god måde at styre rummissioner på, da man udviklede Mercury, og den fortsatte med eftertryk ind i Apollo-tiden. I dag kan jeg slet ikke forstå, nogen kan opsende raketter uden den form for organisation.

Her vil mange naturligvis sige, at nu er det sgu da slået klik for ham Madsen. Det er for længe siden. Hvorfor får jeg ikke bare et ordentligt job og tjener nogle penge? Jo - fordi det er slået klik. Et af de mest underkendte fænomener i vores samtid er den poesi, der kan være i store øjeblikke. Når det bliver poetisk. Så smukt i alle dimensioner, at selv store, stærke mænd græder. Så er vi der, hvor vi skal være.

Jeg har set og oplevet det nogle få gange i mit liv. Nautilus' søsætning og opsendelsen af HEAT 1X er nogle af dem. Jeg håber vores første bemandede flyvning kan gøre det også.

Én af de meget ingeniøragtige i CS sagde den dag, vi testede turbinen, at vi burde starte fuel- og LOX-turbinerne et par sekunder fra hinanden - og lidt før end nødvendigt - for at vi kunne få lyden af de to hylende opstarter med! Selv om det var i sjov, så siger det noget om hvorfor, vi egentligt gør det her: fordi det er fedt at gøre den slags.

Nu skal man ikke regne med, at CS går fuldkommen Apollo-bananas i fremtiden - mere end i fortiden. Men det er altså ganske med vilje og meget bevidst, at der altid vil være en genkendelighed. Et ekko fra en anden tid i den måde vi former, farver og får CS til at lyde.

Mange af Apollo-mændene var inspirerede af flyvningens pionerer, som vi er af dem. Jeg ved ikke, hvem den næste generation af opdagelsesrejsende skal inspireres af, for vores samtid har ikke de samme menneskelige forbilleder, som jeg havde, da jeg voksede op. Kan Google eller Wikipedia mon gøre det?

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Hvis du er ingeniør - hvis du er strengt logisk og analytisk tænkende - så giver du mig nok bank i debatten herunder."

Jeg opgatter nu din indledning som lidt af en provokation, - men vist du skulle vaere serioes, saa tror jeg ikke du kender grunden til at dine blog laesere komme tilbage igen og igen og igen og igen og igen...

  • du er ikke en gang taet paa, hvis du preover at skraemme mig vaek... ;-)
  • 1
  • 0

"Mange af apollo mændene var inspireret af flyvningens pionerer som vi er af dem. Jeg ved ikke hvem den næste generation af opdagelses rejsende skal inspireres af - for vores samtid har ikke de samme menneskelige forbilleder som jeg havde da jeg voksede op. Måske google eller wikipedia kan gøre det ?"

Du glemmer tosserne ude på Refshaleøen.. :)

Og så tror jeg egentlig bare det er et symptom på at blive "ældre". Som Asimov sagde "Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic". Når man kan se gennem magien og forstår at det blot er brædder og syvtommersøm, så er det svært at blive imponeret.

Jeg har gennem arbejdet haft mulighed for at møde James Cameron og Sir Richard Branson. Begge har noget "Madsensk" over sig. Det formår at bygge ting på kanten af det mulige og så give det en knivspids tryllestøv bagefter.

Jeg har heldigvis stadig masser af "magiske" forbilleder...

  • 3
  • 0

... det har vi hele tiden vidst :-). Hvorfor tror du sådan nogle som mig (ikke-ingeniør) slider sig igennem alle disse blogposter, videoer, teknikbaskere og nørdesnak?
Hvis jeg ikke kan snakke på alles vegne herinde, så ihverfald på mine egne vegne: dette projekt er opfyldelsen af den vildeste drengedrøm. Som barn var jeg (og er stadig) forelsket i universet, rummet og rumfart. Og jeg har, som mange andre, stået i min baghave og fantaseret om hvor vildt det ville være at bygge min helt egen raket der kunne bringe mig op i rummet. Jeg har også leget "countdown" med gutterne på vejen, siddet klistret foran skærme da de sendte de første rumfærger op fra Cape Canaveral, ja jeg har såmænd skrevet universitetsspeciale om Kennedy og rumkapløbet.
Så vi har det alle i blodet. Og en af de mange super fantastiske ting ved jeres projekt er at I udlever den drøm som jeg (og nok også mange andre) har tænkt på, men ikke haft mod/evner/tid/ til at udføre. Jeg betaler sgi' gladeligt mit beskedne bidrag hver måned for at høre jer tælle ned på engelsk, bruge skrig-orange som markeringsfarve og snakke om reduktionsventiler & "hauptstufe" & hvad har vi... bliv endelig ved med det. Og hvis I kunne finde en eller anden ingeniør-teknisk-teoretisk-praktisk begrundelse for at jeres radiokommunikation brugte "beep" mellem hver samtale... så meget desto bedre.

  • 11
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten