Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Egon eller Benny ?

Det store spørgsmål om tyveriet af DTUs klustercomputere er om det er Egon eller Benny der lagde planen.

Hvis det er Egons plan, er computerne allerede omlastet til en container og langt ude af landet med fragtpapirer der siger "Elektronikskrot".

Hvis det er Bennys plan, står maskinerne i en lade i Nordsjælland mens tumberne med sprogets værste gloser forsøger at placere skylden for årets dummeste tyveri hos alle andre end dem selv.

Mens Bennys plan indeholde det største potientiale for cinematografi, så er Egons plan klart den mest interessante: Hvem "bestiller" et Sun-kluster på det lokale værtshus ?

De maskiner der er stjålet har Sun UltraSPARC CPU'er. De kan kun køre Suns "Solaris" UNIX operativsystem. Ikke noget med Windows, vist nok heller ikke Linux og slet ikke nogen af de sædvanlige spil.

Jeg kender ikke dagsprisen for kluster computere, men jeg tror ikke en meter på at det koster 50 mio kroner at bygge et cluster af den størrelse.

Hvis det vitterligt er DTUs udgifter kunne statsrevisorerne passende tage en tur til Lyngby.

Totalt er der kun tale om nogle hundrede gigahertz samlet CPU clock, og typisk koster 2GHz CPU clock omkring 10.000 kroner, man kan komme rigtig langt for end håndfuld millioner i den branche.

Dem der har "bestilt" klusteret har enten ikke kunnet slippe afsted med en sådan investering, eller de har specifikt villet have Sun udstyr.

Netop at det er Sun udstyr betyder dog at den ny "ejer" ikke kan tillade sig at computerne kommer i mediernes søgelys, det ville alt for hurtigt blive sat i forbindelse med tyveriet i Lyngby.

Ergo er der tale om en eller anden form for lyssky aktivitet, vi kan udelukke alle universiteter og andre åbne institutioner.

Uanset hvor skumle de måtte være, så kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen kunder Sun ikke vil sælge til, så længe det blot er lovligt. Derfor tror jeg ikke på at DTUs kluster er på vej til den meget beskyldte russiske mafia, de har så rigeligt råd til at købe hvad de har brug for.

Det er kun forbudt at sælge computere til lande som USAs regering har blacklistet af udenrigspolitiske hensyn, typisk på grund af ikke sanktionerede atomvåben programmer.

Nord Korea, Kina, Iran & andre lande af den slags.

Lyder det realistisk at Iran har bestilt et Sun kluster på et værtshus i Nyhavn så de kan gennemregne deres atombombe design ?

Eller spørger Benny forfjamsket "Hvad mener du med at de er ubrugelige ??!"

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En meget fornuftig kommentar Poul-Henning.Tilfældigvis har universitetet i Bergen en nogenlunde tilsvarende maskine, og tilfældigvis blev der i gårsdagens norske 'TV-avis' vist, at de havde fordoblet deres computerkraft ved - ja gæt - 7 nyindkøbte 'Playstation 3' til tilsammen under 40.000 kr.Universitetet i Bergen udfører en god del af IPCC's klimamodelberegninger, og med gode datakunskaber er det ikke vanskeligt at sætte PS3'erne op til at komplettere disse beregninger.Dem, der har stjålet DTU's supercomputer er sandsynligvis nogle 'slyngelstater', der har fået fat i programvare, der kan køres på denne computer, og som ikke har know-how til at omskrive den programvare, så den kan køre på den langt billigere computerkraft, dagens avancerede chipteknologi, har givet os.

  • 0
  • 0

Først prisen: SUNs Fire modeller med plads til 72 CPU'er begynder ved $570.000 - det er med minimal RAM, og det blev der altså stjålet 400+GB af. Det løber hurtigt op.

  • 0
  • 0

Martin Seebach skrev:Først prisen: SUNs Fire modeller med plads til 72 CPU'er begynder ved $570.000 - det er med minimal RAM, og det blev der altså stjålet 400+GB af. Det løber hurtigt op.

  • 0
  • 0

Original SUN RAM er så svinedyrt at man sagtens kan flytte stadset på eBay!PS:Linux kører såmænd fint på UltraSPARC - jeg har da selv en lille (lad, men Ok med FluxBox) Ultra10 maskine som jeg købte for 150 kroner på auktion - den har endda en fungerende PCI bus så man kan sætte PC hardware i den - men kun 256 MB RAM da jeg ikke vil spilde USD 750,- på en upgrade til 512 MB. Når PS3 falder i pris til det naturlige leje for den slags skal jeg da opgrader mit setup til sådan een. Jeg har altid ønsket mig en Beowulff clusterbox derhjemme selvom jeg har fjernvarme ;-) 

  • 0
  • 0

Man bør desuden huske at år man køber fra SUN, kan man forlange en del mere, ifht. ydelse, service mm. End du kan ved at gå ned i Elgiganten og købe et par PS3'er

  • 0
  • 0

Det kunne se ud til, at nogen tog min historie om regnekraften i en PS3 som en spøg.Reportagen er imidlertid ikke fra d. 1. april, men fra den 10. og kan ses her:http://www1.nrk.no/nett-tv/klipp/244008spol frem til 17:30 og se (der er 'hak' i systemet, men klik på glideren, så den kommer ngle sekunder frem, så virker det igen)Den maskine . disse 5 (ikke 7) PS3ere erstatter - mht. regnekraft - kostede også "flere titals mio" for - ja netop 5 år siden. Så nu kan de datakyndige i dette forum jo selv se, hvordan supercumputeren, PSerne kompletterer, ser ud.

  • 0
  • 0

Og her er så en bedre og direkte link til PS3erne i Bergen:http://www1.nrk.no/nett-tv/indeks/92723Det er måske ikke tilfældigt, at det er i Bergen, man har denne kreativitet. Det er en bergenser, der har opfundet den software, der har gjort parallel computing meget mere effektiv, de sidste år - og det var også en nordmand - og så vidt jeg ved også bergenser, der længe før krigen udviklede den matematik, der gør det muligt at bruge en binær tællemaskine til at regne 'alt' ud.

  • 0
  • 0

Daniel Eriksen skrev:Man bør desuden huske at år man køber fra SUN, kan man forlange en del mere, ifht. ydelse, service mm. End du kan ved at gå ned i Elgiganten og købe et par PS3'er

  • 0
  • 0

Jeg jo har en "investering" på mange KKr, der skal forrentes - derfor er jeg tvunget til at betale endnu mere for service og garantier for at bevare værdien af mit produkt. Jeg føler at jeg betaler for en slavelænke til mig selv i forhold til en død ting. Jeg kan vel købe mig 20 PS3'ere for det som en SUN box med samme regnekraft koster i butikken? 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten