Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Efteruddannelse: Specialist eller generalist?

På et eller andet tidspunkt træffer alle ingeniører, direkte eller indirekte, et valg om at blive specialist eller generalist.

Oplagt er det, at valg af job og jobskifter i vid udstrækning definerer, om man går den ene eller anden vej. Arbejder man primært med den dybe faglighed og er go-to-eksperten på de tekniske og videnskabelige områder, er man specialist. Arbejder man primært med planlægning, koordinering og styring af opgaver, projekter og medarbejdere, er man generalist.

Inden man skifter job (eller funktion hos samme arbejdsgiver), har man givetvis gjort sig nogle tanker om, hvad man er drevet af, og hvilke typer af arbejdsopgaver der giver mest energi. Ligeledes, hvis man er lidt forudseende, har man gødet jorden og egne kompetencer for at kunne drive karrieren i den ønskede specialist- eller generalistretning.

Kompetenceudvikling kan ske på mange måder, men efteruddannelse er en væsentlig kilde hertil, f.eks. igennem kurser og workshops. Dvs. man må vælge sin efteruddannelse - som ens arbejdsgiver forhåbentlig tilbyder og tilskynder til - med omhu og med tanke på, hvad fremtiden på karrierefronten gerne måtte bringe.

Jeg startede i begyndelsen af året min post-DTU faglighed, da jeg begyndte i nyt job hos TICRA. På den ene side, som jeg forklarede, løser jeg i grove træk de samme ligninger, som jeg gjorde på DTU; på den anden side er jeg startet i en helt ny industri, hvorfor der har været rigeligt at lære og læse op på.

Derudover tilkom det mig at deltage i et kursus hos det Europæiske Rumagentur som en introduktion til min nye faglighed. Så efteruddannelsen startede fra første færd i mit nye job.

Nu tænker jeg på det næste kursus, og jeg har et rigtigt nørdet specialistkursus i kikkerten. Det vil give mig endnu mere dybde i min faglighed, og det vil - er min chef og jeg enige om - komme både mig og TICRA til gode.

Men jeg holder lige hestene lidt - for burde jeg overveje noget bredere, noget mere generelt? Et generalistkursus?

Jeg er lige nu, samtidig med mine specialistopgaver, også projektleder på et internt TICRA-projekt. Her er det mig, som holder snor i alle dele og ender af projektet, koordinerer møder, indsamler information samt udarbejder tidsplaner - mens det i grove træk er alle andre projektdeltagere, der er faglige specialister. Så burde jeg f.eks. overveje et kursus i projektledelse i stedet?

Jeg bilder mig på den ene side ind, at jeg sagtens kan løse denne opgave uden at tage et kursus. Og på den anden side har jeg også respekt for, at generalistkompetencer ikke nødvendigvis bare kommer af sig selv, men må erhverves, f.eks. igennem kurser.

Så hvilke erfaringer har I med valg af efteruddannelse? Er I gået mere efter specialist- eller generalistkurser? Og hvorfor?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er oprindelig cand. Scient. (Matematik og datalogi).
Efterfølgende har jeg haft ca. 20 års erfaring med projektledelse.
Du skal være opmærksom på at hvis du vil gøre en karriere ud af være projektleder, så er det en profession i sig selv. I forhold til en specialistopgave er det er noget helt andet at estimere, planlægge og styre et projekt, specielt, hvis der også er brugere involveret.
Vær også opmærksom på at personaleledelse ikke nødvendigvis er nemt - mange ingeniører er nogle primadonnaer, for at sige det mildt.

  • 2
  • 0

Du skal bare afklare hvad du syntes er sjovest. Hvis du brænder for ledelse, dvs mus samtaler, gant-kort, en uendelig række af kedelige møder, hvis du elsker at lave power points som ingen husker, og tage dig af en masse person fnidder fnadder, ja så skal du gå ledelsesvejen.
Hvis du syntes det faglige er sjovt, skal du dyrke det. Ret simpelt.
Senere vil du, efter min mening, altid stå stærkere med en stæk faglighed. Der er masser der gerne vil og kan lede.

  • 1
  • 0

Jeg er oprindelig cand. Scient. (Matematik og datalogi).
Efterfølgende har jeg haft ca. 20 års erfaring med projektledelse.
Du skal være opmærksom på at hvis du vil gøre en karriere ud af være projektleder, så er det en profession i sig selv. I forhold til en specialistopgave er det er noget helt andet at estimere, planlægge og styre et projekt, specielt, hvis der også er brugere involveret.
Vær også opmærksom på at personaleledelse ikke nødvendigvis er nemt - mange ingeniører er nogle primadonnaer, for at sige det mildt.

Tak for at input og for at dele din egen baggrund.

Jeg er ikke lige på vej til at skulle være fuldtids-projektleder. Og jeg hælder derfor mest til det specialist-kursus, jeg omtaler. Men jeg udelukker ikke, på et eller andet tidspunkt, at kigge på generalist-kurser også.

  • 0
  • 0

Du skal bare afklare hvad du syntes er sjovest. Hvis du brænder for ledelse, dvs mus samtaler, gant-kort, en uendelig række af kedelige møder, hvis du elsker at lave power points som ingen husker, og tage dig af en masse person fnidder fnadder, ja så skal du gå ledelsesvejen.

Meget enig, lysten skal drive værket. Og jeg kan godt høre antydningen af, hvad du foretrækker:-)

Mine tanker drejede sig mere om valg af kurser og efteruddannelse end om det "hårde" valg mellem specialist eller generalist. De to ting hænger naturligvis sammen, men jeg er omvendt af den opfattelse, at der i praksis ofte er tale om en gråzone. F.eks. er jeg i min nuværende stilling specialist - men ikke mere end, at jeg pt. som beskrevet også (i en periode) agerer projektleder.

Så hvad skal man gøre mht. kurser og efteruddannelse, når nu praksis har flere facetter end blot at være 100% specialist eller 100% generalist?

  • 0
  • 0

Er bekendt med et specialistkursus, der forsøger at klæde specialisten på m.h.t. at lytte og kommunikere. Men ellers er specialisten/forskeren vel overladt til sine egne cirkler på det faglige område. På den anden side er der masser af projektleder-kurser. Det er som sådan et grundlæggende håndværk.
Man kan spørge sig selv, hvad man er bedst til, for det kræver forskellige personlige egenskaber. Hvis nu tingene spidser til, hvor kan man så ikke klare sig ? Man har hørt om flere IT-projekt fiaskoer, som nok er blevet lagt på projektlederens kappe. Der har også været industrielle satsninger, på f.eks. superledning, som er rendt ind i en mur, fordi man ikke har kunnet udvikle et egnet produkt. Eller atom-kraft tiltag, der er blevet politisk forbudt her i landet. Det er farligt at være specialist i det forkerte, men den risiko bliver man nødt til at tage.

  • 0
  • 0

Hej Jakob,

Du har allerede berettet fra ESA nede i ESTEC, og de har jo et ganske omfattende kursuskatalog for specialister.

Ellers kan man måske som ikke-længere-studerende møve sig ind på et par Ph.D. summer schools med relevante emner, qua sine forbindelser på DTU?

  • 0
  • 0

Det er farligt at være specialist i det forkerte, men den risiko bliver man nødt til at tage.

Præcis, det er en god pointe. Hvis man vil gå specialistvejen, er det naturligvis ikke noget, der skal være en hindring. Men det er givetvis sundt nok at tænke fem og ti år frem og overveje, om ens specialistkompetencer også da vil være efterspurgte.

  • 0
  • 0

Du har allerede berettet fra ESA nede i ESTEC, og de har jo et ganske omfattende kursuskatalog for specialister.

Ellers kan man måske som ikke-længere-studerende møve sig ind på et par Ph.D. summer schools med relevante emner, qua sine forbindelser på DTU?

Det tror jeg bestemt godt, at man kunne, både på DTU, i ESA-regi og andre steder. Kurset, jeg var til hos ESA/ESTEC i marts, er del af en serie af kurser, European School of Antennas, hvor andre også er relevante.

Så det skorter ikke på muligheder. Der skal bare træffes beslutninger om, om det skal være specialist- eller generalistkurser - eller en blanding.

  • 0
  • 0

Så det skorter ikke på muligheder. Der skal bare træffes beslutninger om, om det skal være specialist- eller generalistkurser - eller en blanding.

I så fald:

De følgende to kurser har jeg haft meget ud af:
-Situationsbestemt ledelse (á la Hershey & Blanchard)
-Præsentationsteknik.

Diverse projektlederkurser var også ok, men ikke så relevante hvis man ikke har tænkt sig at tage (projekt)ledelsesvejen.

Så er der en helt tredie kategori med f.eks. mødeteknik, konstruktiv problemløsning, osv., der fokuserer på samarbejde. Men de batter ikke, hvis ikke hele afdelingen eller firmaet tager det samme kursus, ideelt set på samme tid.

Ellers ville jeg selv gå hårdt efter specialistkurser og workshops, da jeg finder dem mest motiverende.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten