Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ingenuity blog

Efter efterlønnen: Lad os spare på sygehusene

Lige nu ligger min far i koma på intensivafdelingen på Aalborg sygehus. Han er blevet opereret i nat og det er tilsyneladende gået galt.

Når jeg skriver "tilsyneladende" er det fordi sygehuset er aldeles håbløse til at kommunikere. Næsten lige så håbløse som de er til at lede det projekt vi kan kalde "helbredelsen af far". Jeg har aldrig oplevet en sådan inkompetence.

Det danske sygehusvæsen koster 250 milliarder om året. 250.000.000.000 kroner. Jeg skulle med lethed spare 10-15% i det system og samtidig levere bedre resultater.

Oven i de ca. 10 mia. vi sparer på efterlønnen kan vi hente en besparelse på 30-40 mia. kroner om året. Så let som ingenting - der kræves kun projektledelse, kundeorientering og ressourceomhyggelighed.

Min far blev indlagt i pinsen sidste år på Frederiksberg hospital. Han blev udskrevet to uger efter fordi en læge syntes det. Nogle værdier havde rettet sig og når man målte på den del af systemet han var indlagt for var det fint. Så ud med ham. Fire dage efter tog han til egen læge fordi han ikke havde det godt. Han blev indlagt på stedet.

Siden har han været inde og ude af hospitalerne i Thisted og Aalborg, hvor han brugte hele oktober i koma og respirator. 29 døgn i alt på intensivafdelingen.

En fredag aften tæt på midnat tilbage i oktober sad min kæreste, min mor og jeg i konference med overlægen på intensivafdelingen på Aalborg sygehus. Overlægen forklarede, at far skulle være på intensiv endnu nogle dage og i løbet af ugen flyttes til et almindeligt sengeafsnit, hvis han blev ved med at få det bedre.

Mindre end to døgn efter blev han overført til Thisted sygehus i en ambulance med to ambulancefolk, en sygeplejerske og en narkoselæge. Ud over de menneskelige omkostninger (en sygeplejerske i Thisted fortalte mig, at han fik forlænget sit ophold med 4-5 dage på grund af flytningen) har den øvelse kostet 2x2 timers ambulancedrift, afvikling i den ene ende og modtagelse i den anden ende og så 4-5 dages ekstra ophold.

Hvordan man dog finde på at udsætte en mand på en intensivafdeling for den behandling ville jeg rigtig gerne have svar på, så jeg har forsøgt at ringe til overlægen nogle gange. Men uden held - og de to mails jeg har skrevet til ham bliver blot ignoreret.

Forløbet har fået min far til at tabe 15 kilo. Men har det fået nogen i projektet til at overveje at regulere på hans sukkersygemedicin? Naturligvis ikke! Konsekvensen har været en alt for voldsom medicinering, så han en dag drattede ned ad trappen fordi han besvimede. 112, babu-babu, ind igen.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de lægelige aspekter i denne sag, men jeg kan se uden tvivl at omkostningsbevidst ressourceforbrug ikke er på dagsordenen på sygehusene i Aalborg og Thisted. De bruger løs som var der intet i morgen. Projektledelse og den tilhørende kommunikation bør indføres som tvangspensum for læger og sygeplejersker. Efter min far har ligget på intensiv i ugevis i Aalborg bliver han som nævnt kørt til Thisted og en uge efter tilbage til Aalborg (erindrer ikke hvilket rationale vi fik stukket ud for den beslutning). Personalet informerer os ikke om vigtige ting med den forklaring, at de ikke har vores telefonnumre. På etagen nedenunder, på intensiv, har vi næsten boet i flere uger og været i telefonkontakt de dage vi har har kunnet være der. Men telefonnumrene fandt ikke vej til etagen ovenpå.

Vi er vel alle tilhængere af et samfund, der benytter en del af sin velstand på velfærd. Herunder hører gode sygehuse. Men hvor er det dog spild af ressourcer den måde de kører på. Min far har en relativt banal lidelse, som burde være ind-operation-ud-genoptræning. Vores familie er ressourcestærk og kræver svar. Hvis man ikke har et godt helbred er det nærmest umuligt at blive rask på et dansk sygehus.

Min far er 67 år. Han bliver ældre, hvis ikke det lykkes sygehuse at tage livet af ham.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har oplevet lidt af det samme med min far - problemet er at "systemet" trumfer alt og det er inputresistent!
Jeg har oplevet utroligt mange søde ansatte, der HVER dag modarbejdes på det groveste (samt en del læger/overlæger der har mere travlt med at beskytte budgettet på afd.)
Det kommer aldrig til at ændre sig før at patienten er i centrum og alle arbejder for ham/hende.

  • 0
  • 0

Idag er det sjældent læger og plejepersonale som bestemmer ret meget på et sygehus.
Som så mange andre steder er det DJØF'er som har fået overtaget og laver mange mærkværdige løsninger.
De fleste DJØF'er har som endpoint at det skal være billigere.

  • 0
  • 0

Vi ser tiden an.
Enten bliver det bedre af sig selv, eller også er det for sent at gøre noget. Under alle omstændigheder har vi sparet penge på behandling og medicin.

  • 0
  • 0

hospitalsvæsen er både meget positiv og negativ. Først diagnose delen fungerer vildt elendigt. Jeg har oplevet så meget slendrian, hvor man sekventielt forsøger at identificere en sygdom med een prøve af gangen. Hvor der så er gået mere end et ½ år før man opdager at det er kræft. Det er skræmmende elendigt at diagnosticere sekventielt. Derefter kyler man så en enorm masse resourcer i dyre operationer. Men efter operationerne følger man ikke ordenligt op med forebyggelse og laver iøvrigt helt ufatteligt mange fejl med dobbelt doses, halv dosis, forkert medicin.

Så det er som om pengene er koncentreret nogle steder, mens andre, som er lige så vigtige bliver negliceret. Udover det så virker personalet ekstremt fortravlet - det er dælme ikke noget man ønsker af folk som skal håndtere menneskeliv.

  • 0
  • 0

Det er på samme tid en befrielse og en forbandelse for mig at læse de ovenstående indlæg - inklusiv Søren Houmøllers indlæg.

Jeg har med den største forundring konstateret, at selv de mest veluddannede og højt begavede personer har affundet sig med det ganske forfærdelige hospitalssystem, "vi" har udviklet. Det har i den grad undret mig, at der ikke tidligere har været kompetent og ændringsfremkaldende kritik fra den "intelligente overklasses" hold.

Men Søren Houmøller er da nu på banen -- og kommentarer fra velbegavede og veluddannede personer synes at "sive" frem.

Jeg har selv været indlagt i 157 døgn over nogle år -- på hovedsagelig tre danske hospitaler, og jeg har været opereret otte gange,- eller er det ni gange. ?

Nå.... men det vil være for omfattende at fortælle om mine oplevelser under det ganske forfærdelige forløb, jeg har været igennem. Og er der nogen, der også gider læse det alligevel ..? Nej det vil blot forplumre debatten. Den helt nødvendige og stærkt påtrængende debat.

Så jeg vil blot benytte den metode at beskrive kortfattet en "før og efter" - status :

" Velfungerende og veluddannet yngre mand (48 år) er faldet og har brækket sin venstre overarm. Der er tale om et knoglebrud uden at hud eller andet væv er læderet. Knoglen øverst overarm ved skulderen er simpelt hen brækket ved faldet. Overarms - knogle - ledkugle, der er holdt inde i skulderleddet er simpelt hen brækket af i et brud, hvor blodforsyningen til knoglehovedet er ubeskadiget og intakt.
Der udføres en operation på Svendborg Sygehus, hvorunder bruddet skrues sammen.

Med stor glæde konstaterer jeg positivt og med forhåbning om snart at kunne vende tilbage til normal hverdag, - at sådan en gang banal "krigskirugi" er da noget, man mestrer til perfektion" Det var den sommer i 1997, hvor der var varmerekord uden at der var nogen, der talte om "global warming". Da jeg efter 12 døgn fik taget trådene ud af den nydelige sammensyning af huden på min overarm var alt glædeligt og uden mindste bekymring.... Og overlægen, der tilså min arm gav mig lov til at påbegynde en forsigtig genoptræning af arm og ikke mindst skulderleddet ved at tage til stranden og øve med armen i det varme sommervejr.
Så snart alle sårskorper var faldet af huden begyndte jeg forsigtigt at bade.

I løbet af en uge, hvor jeg forsigtigt (med smertegrænsen som styreparameter) roligt bevægede mig med en nærmest vægtløs arm i vandet, kom jeg til at kunne svømme næsten normalt uden mindste smerte.ALT var fryd og gammen...

Efter endnu nogle uger blev jeg syg, fik feber og så begyndte der flere års mareridt

"Efter" er jeg endt som invalid, der tager en hel "nettopose" medicin hver måned. Hvis jeg undlader at indtage medicinen ( antibiotika) blusser en livstruende infektion straks op, og jeg vil ikke kunne overleve en uge uden den daglige medicin.
Jeg har ikke mange kræfter og kan kun udføre begrænset arbejde. Jeg kan ikke bruge min venstre arm til ret meget (men er kisteglad for, at de i Aarhus blev forhindret i at amputere armen som ellers var planlagt).

Jeg har mistet en betydelig del af min hukommelse og jeg har besvær med at koncentrere mig ud over begrænsede perioder,- og jeg bliver meget hurtigt meget træt. Jeg er tilkendt pension og har fra mit arbejdsliv en rimelig ordning, der via et forsikringsselskab er fundamentet for min daglige økonomi.
Så jeg er blevet en del af "ældrebyrden" og lever fra dag til dag på lånt tid med betydelige omkostninger for samfundet ""

Alt det mellemliggende er en så traumatisk historie, at selv mine nærmeste ikke kan forholde sig dertil Det er alt sammen et absurd teater, der er/ har været himmelråbende kostbart for samfundet.
Og de menneskelige omkostninger taler jeg slet ikke om her.

Jeg har erfaring med produktionsvirksomhed, personaleledelse og økonomi.
Jeg kan køre ( lovligt ) de største lastbiler og busser, gaffeltrucks samt trillebør.... og jeg kan ( har kunnet ) bruge både kost og skovl. Ligesom jeg har kunnet bygge og betjene kompliceret procesudstyr og har optimeret alle typer processer og kan løse selv komplicerede miljøproblemer m.m.m.

Derfor har mit møde med hospitalssystemet sikkert været noget usædvaneligt. Det var for mig i den grad absurd, hvad jeg mødte af inkompetence og uansvarlighed .... at jeg nok ikke rigtig kunne forholde mig til det. Jeg måtte ofte i begyndelsen slå mine oplevelser hen med en form for "det må være mig, der ikke forstår hvad der foregår" - holdning. Jeg lod mig narre af min egen dømmekraft til at tænke : " It must be done for a reason ". Jeg underkendte min egen dømmekraft iaf respekt for "systemet".
Efterhånden gik det op for mig, at min egen dømmekraft absolut intet fejler noget som helst..... jeg er lige ved at sige "desværre".

Nå, men når jeg anvender overskriften "the point of no return" er det begrundet i, at jeg skriver på en bog om udviklingen i/af det danske samfund. Jeg var ellers begyndt at skrive om mine oplevelser i sygehussystemet.... men jeg turde ikke at gennemføre dette projekt af frygt for "gengældelse". Jeg var jo igang med at søge erstatning for den skade, jeg har lidt som følge af fejl på fejl. Og jeg erfarede hurtigt den systembeskyttelse, der er indbygget overalt hvor DJØF og andre særinteresse - organisationer er involveret.
At jeg så må konstatere, at erstatningsmulighederne i Danmark er nærmest af en uartig lav størrelse -- det er så en anden sag ,- dog med samme grundlæggende årsag.

The point of no return er rammende for den situation, vi er havnet i på rigtig mange områder.
Og det forekommer mig, at interesserne er så benhårde egoistiske i alle sammenhænge, at vi er / er ved at være -havnet i en nærmest håbløs situation, hvor rationel tanke og ageren med "sund fornuft" og med et ærligt " samfundssind " nærmest er dømt politisk uacceptabelt.

Og det er ved at have fået meget store konsekvenser. Og denne udvikling forstærkes bare dag for dag.

Uærlighed og manipulation føres til torvs fra diverse "guruer" som er personificeret ved BUPL - formand, FOA- formand, DJØF - formand, Læge - formand, Lærer- formand og så videre og så videre. Og det hele plumres så godt op af de halvnaive politikere, der skal vælges en gang imellem og som ligesom alle andre "offentlig ansatte" ikke har personlighed til at være ansvarlige.

Der var megen usandhed og en del sludder, der ikke blev udtalt, dersom der var en konsekvent straf for at svare vildledende overfor det danske folk..

Og på hospitalsområdet er det ingen undtagelse.
Jeg beskæftiger mig i mine aktive timer en del med "LEAN". Dette begreb har jeg anvendt igen og igen ved løsning af alle typer opgaver.
Og det virker.

Det er da interessant, at jeg har erfaret, at man i et tilfælde besluttede sig for af forsøge at indarbejde "LEAN" i arbejdet på et bestemt afsnit på et bestemt hospital.
Resultatet var så forbløffende, at det nærmest er blevet tiet ihjel.... Interessant , ikke...?

Ventetider forsvandt, budgetter holdt med endog under belastning af budget, fejl fra patientbehandling blev nedsat til et forbløffende nærmest ikke eksisterende niveau, personaletilfredshed steg markant og sygemeldinger fra personalet blev nedsat til næsten intet.
Patienttilfredshed var i top.

Men disse resultater bliver ikke nævnt noget sted... Hvorfor mon....?
Hvorfor tager Bent Hansen ikke denne udfordring op og gør det til et
" must " på enhver afdeling i hans hundrede tusinde mio kroner cirkus ??

Jeg er af den opfattelse, at en esparelse på de nævnte 10 - 15 % er forsigtigt og beskedent sat. Men OK... en del af "LEAN" - udbyttet vil givet blive omsat i bedre patientbehandling med dyrere metoder o.l. hvorved den pekoniære besparelse vil blive mindre. Og så kan 10 - 15 % godt blive det rigtige tal for budget besparelser.

Søren og andre med gode og stærke kræfter ... hvad venter vi på.??
Hvorfor vælter vi ikke systemet ??

Husk på, at de syge, der mærker systemets mangler, har IKKE kræfterne til at ændre noget som helst... Det kan jeg skrive under på..
Og DET er der mange, der benytter sig af.

Og det forfærdelige er, at de der ønsker systemet som det er -- HAR FLERTAL og får stadig mere magt dag for dag og det forstår de mange DJØF - medlemmer og andre , der lukrerer på og stadig cementerer et inkompetent hospitalssystem at benytte sig af.

Er det ikke lidt synd for os..? Og helt unødvendigt.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann
Bøgebjergvej 45, Beobyværk
5672 BROBY

ottodittmann@gmail.dk
2083 1250

  • 0
  • 0

Som så mange andre steder er det DJØF'er som har fået overtaget og laver mange mærkværdige løsninger.

Bare en lille smule fakta-underbyggelse af kommentar ville da være på sin plads.

  • 0
  • 0

Først og fremmest - al mulig held og og lykke til Bloggerens fader.
Dernæst: Et mellemstort hospital i hovedstaden har måske 70.000 udskrivninger (altså indlagte patienter) og 350.000 ambulante besøg (alt fra kemoterapi til blodprøver, samtaler, småoperationer osv). på et år. Mon der iblandt disse skulle være enkelte patienter med svær sygdom - og dertil hørende vanskelige forløb?

Det virker som om det på ing.dk er kommet på mode, at diagnostisere samfundets indretning ud fra enkelt-eksempler, og ikke ud fra egentlig statistisk empiri.

Endelig: Man kunne jo spørge sig selv, om politikerne i de jyske (og andre) amter i realiteten har været opgaven voksen: At drive hospitalsvæsen. Når det tilsyneladende er nødvendigt at flytte indlagte patienter til mindre lokaliteter, efter at de skønnes stabile?

Derudover - jeg har al mulig sympati med bloggerens situation, men den virker mere skrevet i affekt og afmagt, end som et indlæg, der virklig vil problematisere indretningen af sundhedsvæsenet af i dag (det er markant ændret af Lars Lykke de sidste 10 år). Måske det var et af den slags breve, der var bedst at skrive. Og derefter smide ud.

At skyde på DJØF'ere vidner mere om inkompetence og manglende indsigt, end i egentlig analytisk kompetence. Sjovt nok er det især indlæg, der netop skyder på disse faggrupper, der anbefales af læserne. Noget af et lavpunkt.

  • 0
  • 0

At skyde på DJØF'ere vidner mere om inkompetence og manglende indsigt, end i egentlig analytisk kompetence. Sjovt nok er det især indlæg, der netop skyder på disse faggrupper, der anbefales af læserne. Noget af et lavpunkt.

Naturligvis må man som faggruppe forsvare sig men man bør vel samtidig se på hvad der reelt er i kritikken uden at blive fornærmet?

Det er jo ikke noget nyt: I 70erne og fremefter blev ingeniører lagt for had for at ødelægge verden, se blot den mest aktive blogger her!

Og med djøffernes massive indtog i ledelsen og kontrollen med den offentlige sektor må jo også følge at blive stillet til ansvar for de ting der kunne være lykkedes bedre. F. eks. skriver aviserne nu at vi, på trods af alle anstrengelser for at styre vore udgifter, har omkostninger der gør at vi kommer til at arbejde længere end alle andre i fremtiden!

Det er klart at når vi har valgt at vore funktioner i samfundet skal samles i større enheder, så kræver det også mere specialiseret administration og styring, og måske skyldes vore problemer at vi er gået for vidt her, så man er blevet stor og doven i stedet for lille og vågen?

Problemet kendes i nogen grad også i det private, hvis en virksomhed bliver næsten så stor som en stat så kan administrationen også gå hen og blive lige så tung:
Det kan gå rigtig galt hvis et mindre velfungerende foretagende opkøbes og skal ind under tunge administrative systemer, så kan man komme ud for at omkostningerne til dette personale æder hele overskuddet!
Så må de nok også forvente at blive set lidt skævt til!

Dette skal ikke forstås personligt men kun som en konstatering af at hvis man har fået uddannet for mange generalister i en årrække så har man fået skabt et pres for at disse mennesker skulle ind og have magt en masse steder og konsekvenserne af denne nye tilstand synes ikke at have været lige heldige overalt?

  • 0
  • 0

At skyde på DJØF'ere vidner mere om inkompetence og manglende indsigt, end i egentlig analytisk kompetence. Sjovt nok er det især indlæg, der netop skyder på disse faggrupper, der anbefales af læserne. Noget af et lavpunkt.

Ingeniørniveau er at se på KONKRETE RESULTATER, så hvad er der sket i de seneste 10 år?
1: "Forretningsgørelsen" af den offentlige sektor skulle ifølge "djøfferiet" give billigere priser - dét har den IKKE gjort.
2: Disse besparelser skulle give bedre råd til at opretholde velfærdsydelserne - nej de gorde IKKE hverken hospitaler, skoler, hjemmeplejen osv osv - tvært imod er disse sektorer ved "at falde fra hinanden"
3: Der skulle komme mere rationel drift af den offentlige sektor - Det synes jeg ikke jeg kan se - sektoren er jo tilsyneladende vokset helt uhæmmet.

Efter min mening burde vi tage konsekvensen af "forretningsgørelsens" fiasko, og begynde at overveje alternativer.

  • 0
  • 0

Ingeniørniveau er at se på KONKRETE RESULTATER, så hvad er der sket i de seneste 10 år?
1: "Forretningsgørelsen" af den offentlige sektor skulle ifølge "djøfferiet" give billigere priser - dét har den IKKE gjort.

Kilde, tak. For de danske hospitaler producerer væsentlig mere og bedre kvalitet for de samme penge, end de gjorde for 10 år siden.
Se diverse produktivitetsanalyser på sst.dk eller im.dk

Se også konkurrenceudsættelsen af fx det daværende HT. Det gav både lavere bustimepriser og bedre kvalitet (nye busser). At kommunerne i takstsamarbejdet senere har udhulet dette, er en anden sag, der falder i den nuværende regerings fiasko: Kommunalreformen.

2: Disse besparelser skulle give bedre råd til at opretholde velfærdsydelserne - nej de gorde IKKE hverken hospitaler, skoler, hjemmeplejen osv osv - tvært imod er disse sektorer ved "at falde fra hinanden"

Igen, blot en sur kommentar, uden egentlig kilde. Ville gavne med lidt statistisk holdbar empiri!

3: Der skulle komme mere rationel drift af den offentlige sektor - Det synes jeg ikke jeg kan se - sektoren er jo tilsyneladende vokset helt uhæmmet.

Efter min mening burde vi tage konsekvensen af "forretningsgørelsens" fiasko, og begynde at overveje alternativer.

Størrelsen af den offentlige sektor er vel for så vidt himmelråbende ligegyldig, når den ikke kvalificeres. Har samfundet råd til at købe en ydelse, KAN det for så vidt være ligegyldigt, om den produceres af det offentlige eller af det private, når blot det sker som ønsket.

Private sygeforsikringer har fx den lille ulempe, at ejerforholdet forlanger sin kapital forrentet med et vist antal procent - og giver anledning til en masse ubehagelige incitamenter. Offentlig sundhedsvæsen, gratis for alle, giver også problemer: Efterspørgslen er i teorien uendelig.

Jeg vil gentage: Det virker som om det på ing.dk er kommet på mode, at diagnostisere samfundets indretning ud fra enkelt-eksempler, og ikke ud fra egentlig statistisk empiri.

Det er trist, at det er endt sådan - forhåbentlig er det ikke kendetegnet ved hele ingeniørstanden.

Ang. det oprindelige blogindlæg er det min klare holdning, at det er et af den type skrifter, der kan skrives, men kun med varsomhed bør bruges som her. Al respekt for bloggerens fader, men givet ordlyden af svarene ovenfor, ender det blot med laveste fællesnævner og ingen indsigt i området what so ever.

  • 0
  • 0

.

[/quote]

Kilde, tak. For de danske hospitaler producerer væsentlig mere og bedre kvalitet for de samme penge, end de gjorde for 10 år siden.

Se diverse produktivitetsanalyser på sst.dk eller im.dk

Se også konkurrenceudsættelsen af fx det daværende HT. Det gav både lavere bustimepriser og bedre kvalitet (nye busser). At kommunerne i takstsamarbejdet senere har udhulet dette, er en anden sag, området what so ever.[/quote]

NOVRA! Jeg læser aviser, hører radio og ser fjernsyn, så med mindre den danske presse over én bank bevidst er ved at føre befolkningen bag lyset, så kan min "dokumentation" bevidnes af en masse læsere her på bloggen. Henvisning til konklusionen i div analyser er ikke nær så relevant, for som en gammel rotte i faget ved jeg, at en konklusion kan styres med de gjorte forudsætninger. Så en konklusion i sig selv er ikke meget værd, og jeg må indrømme, at jeg ikke gider at læse svulstige rapporter, som efter min mening ikke har noget med virkeligheden at gøre som jeg ser den.

Med henvisning til HT-fiaskoen, er der vel nærmest tale om en "søforklaring" af en konkret fiasko uden at forholde sig til, om der måske er noget galt med "forretningsgørelseskonceptet"

  • 0
  • 0

[/quote]

Igen, blot en sur kommentar, uden egentlig kilde. Ville gavne med lidt statistisk holdbar empiri!
[/quote]

Ja, jeg er sur over, at de offentlige institutioner bliver lemlæstet som de gør. Mht lidt empiri, kan de mange indlæg i pressen vel tælle som empiri

  • 0
  • 0

Størrelsen af den offentlige sektor er vel for så vidt himmelråbende ligegyldig, når den ikke kvalificeres. Har samfundet råd til at købe en ydelse, KAN det for så vidt være ligegyldigt, om den produceres af det offentlige eller af det private, når blot det sker som ønsket.

Det mener du forhåbentligt ikke

  • 0
  • 0

Med det kan vi jo lisom bare ikke bruge til noget.

News break: 1 in 7 Medicare patients seriously harmed by hospitals

http://www.wired.com/wiredscience/2010/11/...

The Office of the Inspector General of the US Department of Health and Human Services released a report this morning showing that 13.1 percent of Medicare patients experienced a medical error during hospital stays that caused serious patient harm: prolonged hospital stay, permanent harm, life-sustaining intervention, or death.

  • 0
  • 0

[quote]

Størrelsen af den offentlige sektor er vel for så vidt himmelråbende ligegyldig, når den ikke kvalificeres. Har samfundet råd til at købe en ydelse, KAN det for så vidt være ligegyldigt, om den produceres af det offentlige eller af det private, når blot det sker som ønsket.

Det mener du forhåbentligt ikke[/quote]
Det kan være det hjælper, såfremt du læser teksten igen, men da du tydeligvis lader til ikke at forstå præmissen i hvorledes det offentlige finansierer sine udgifter, gider jeg ikke bruge mere tid på det.

  • 0
  • 0

USA har et totalt forretningsgjort og samtidig verdens dyreste sundhedsvæsen, som en del af befolkningen ikke har råd til. Det er meget u-dansk. USA er på vej væk fra det system, og vi er på vej mod det. Kan vi ikke blive enige om, at den liberale løsning ER dyrere?
Det interessante er, at det tilsyneladende ikke er et hak bedre en vores eget system.

  • 0
  • 0

[quote][quote]

Størrelsen af den offentlige sektor er vel for så vidt himmelråbende ligegyldig, når den ikke kvalificeres. Har samfundet råd til at købe en ydelse, KAN det for så vidt være ligegyldigt, om den produceres af det offentlige eller af det private, når blot det sker som ønsket.

Det mener du forhåbentligt ikke[/quote]

Det kan være det hjælper, såfremt du læser teksten igen, men da du tydeligvis lader til ikke at forstå præmissen i hvorledes det offentlige finansierer sine udgifter, gider jeg ikke bruge mere tid på det. [/quote]

1 - 1 mht "sure bemærkninger"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten