close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ebola er ebola er ebola...

En af de mest problematiske ting ved virale epidemier, er at jo flere der inficeres jo større er mulighederne for at vira kan "produktudvikle" sig.

Det er en simpel konsekvens af evolution.

Forstil jer at der sker en mutation i en ebola virus, således at inkubationstiden stiger med en uges tid. Den umiddelbare effekt vil være at mange af de smittede ikke vil blive fanget af vores karantæner, som er timet efter den normale inkubationstid og dermed får denne mutation pludselig større marked end den tidligere mutation.

Influenza virus er nærmest i familie med the "Ravenous Bugblatter Beast of Traal" når det kommer til mutationer, det er derfor vacciner kun kan laves med meget kort varsel og kun virker mod denne sæsons mode-mutation af influenzaen.

Andre vira muterer ikke, de har været uforandret i årtier, hvis ikke århundreder, fordi evolutionen har ført dem ind i en eller anden blindgyde som kræver meget omfattende og dermed statistisk usandsynlige mutationer at komme ud fra igen.

Det helt store spørgsmål lige nu er hvor Ebola virus ligger i det spektrum.

Hvis Ebola evolutionært er i en blindgyde har vi krammet på den: En prik-test der kan detektere infektionerne tidligt, behandlingsmedicin og formodentlig også en langtidsvirkende vaccine kan konstrueres, det handler kun om penge og forskere. Derefter kan vi have skidtet under kontrol i løbet af max. 10-20 år. Det nuværende udbrud kan håndteres med klare regler om karantæne og hygiejne fordi sygdomsforløbet er velkendt og forudsigeligt.

Omvendt, hvis Ebola muterer blot en lille smule aktivt øger det risikoen for at det aktuelle udbrud blive en egentlig massedødspandemi.

Antallet af ikke-afrikanere der har været smittet med Ebola er nærmest ikke-existerende og det er ikke utænkeligt at medlemmer af andre folkeslag på grund af imunforsvarespons på deres lokale infektioner blot får lidt tynd mave og hovedpine et par dage -- mens de spreder smittten omkring sig. Selv ganske få sådanne "raske smittebærere" vil lynhurtigt kunne sprede ebola globalt.

Det siger sig selv at moderne massetransport er den helt store risiko i denne sammenhæng og vi ser igen og igen hvorledes alskens dårligdomme kan transporteres over lange distancer på ingen tid.

USA har det største udbrud af mæslinger siden man, med stor stolthed, erklærede sygdommen for udryddet i år 2000. 288 tilfælde er det allerede blevet til og tallet stiger stadig. Mindst 40 smittebærere er fundt som har bragt sygdommen ind i USA.

Tallet er ikke større fordi vi har haft en vaccine imod mæslinger i mange år og langt de fleste er kloge nok til at få deres unger vaccineret fornuftigt. De fleste af 288 døde i lokalmiljøer hvor børnevaccinationer af enten religøse eller uvidenhedsmæssige årsager ikke gennemføres.

Overvej så hvorledes det går hvis Ebola spredes til en ghetto hvor man ikke kender sygdommen og ikke har eller ikke vil have adgang til kompetent lægehjælp.

Derfor har Ebola ubrudet skiftet karakter fra at være et aspekt af u-landshjælp til at være et "ohh shit" problem.

Heathrow lufthavnen er klart et fokus i England, der er rigtig mange flyvninger fra Afrika den vej ind.

Saudi Arabien har lukket for pilgrimsvisaer til Vestafrika, den lå lige til højrebenet.

Det diskuteres tilsyneladende også om der skal laves sundhedsscreening ved grænsen for dem der har fået visa, men her halter logikken: Alle de der måtte blive afvist i en sådan screening har allerede delt et overfyldt fly eller færge med en masse af de andre pilgrimme.

Hvis man spørger folk med forstand på epidemier er svaret nemt: Det inficerede område lægges i en mennesketæt karantæne indtil udbruddet er overstået: Folk er velkomne til at rejse ind i området, men ingen kommer ud før de har været igennem en 40 dages karantæne.

Den beslutning begynder at presse sig på, men hvem kan tage den ?

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Intet nyt under solen! Det er for dyrt for de økonomiske interesser - herunder flyselskaber - at lukke området ned hvorfor katastrofen må ske som katastrofen sker.

Til gengæld er der som nok nogle udfordringer med at undervise lokalbefolkningen i hensigtsmæssig adfærd i visse af de ramte områder. Og som du nævner kan der være problemer med dette i mange typer af ghettoer rundt omkring i verden.

  • 0
  • 0

Og som du nævner kan der være problemer med dette i mange typer af ghettoer rundt omkring i verden.

Interessant nok har disse problemer historisk været værst i overklasseghettoer, der er mange eksempler på hvorledes flygtende medlemmer af overklassen har spredt infektionssygdomme til nye steder.

Folk der bor i fattigslum render normalt ingen steder, så sygdommen kan bringes ind, men den bringes ikke ret let ud igen.

Folk der har råd til flybilletter eller privatfly er et langt større problem.

  • 12
  • 1

Til gengæld er der som nok nogle udfordringer med at undervise lokalbefolkningen i hensigtsmæssig adfærd i visse af de ramte områder.

Det tør antydes.

KOLO BENGOU, Guinea — Eight youths, some armed with slingshots and machetes, stood warily alongside a rutted dirt road at an opening in the high reeds, the path to the village of Kolo Bengou. The deadly Ebola virus is believed to have infected several people in the village, and the youths were blocking the path to prevent health workers from entering.

“We don’t want any visitors,” said their leader, Faya Iroundouno, 17, president of Kolo Bengou’s youth league. “We don’t want any contact with anyone.” The others nodded in agreement and fiddled with their slingshots.

Singling out the international aid group Doctors Without Borders, Mr. Iroundouno continued, “Wherever those people have passed, the communities have been hit by illness.”

Villagers flee at the sight of a Red Cross truck. When a Westerner passes, villagers cry out, “Ebola, Ebola!” and run away.

http://www.nytimes.com/2014/07/28/world/af...

  • 2
  • 0