Eastron SDM630 Teardown

Jeg lavede lige en hurtig teardown foranlediget af den artikel som Jens postede et link til i den forrige debat.

Artiklen siger i runde træk at 1-fasede målere er OK, men at 3-fasede målere har problemer med ikke-ohmske belastninger og den lægger skylden på de forskellige indirekte måder man i elmålere målere strømmen med.

Rogowskispoler er de værste, +200% målefejl i artiklen, mens hall-sensorer målte op til 50% for lidt.

Grunden til at man bruger disse metoder, er for at undgå de op til 560V nominel potientialforskel der er mellem faserne.

Jeg besluttede mig for at lave en hurtig ikke-destruktiv "teardown" af det til testformål indkøbte exemplar af Eastron SDM630:

Easton måler strømmen over en simpel shuntmodstand og så vidt jeg kan gennemskue er det et digitalt signal der optoisoleres i toppen af "benene" på printplade "gafflen".

Det giver ved nærmere eftertanke rigtig god mening at gøre det på den måde.

Det koster nogle ekstra elektroniske komponenter, men de monteres af robotter hvilket er langt simplere og biligere og frem for alt mere præcist, end det er at rode med rogowskispoler (notorisk følsomme for geometri), strømtransformatorer (besværlige at producere) og hall-sensorer (dyre og relativt komplexe at kalibrere).

Byggekvaliteten er derudover glimrende.

phk

Poul-Henning Kamps billede
Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Kommentarer (14)

Hmm.. isoleringen (mangel på samme) mellem den håndfuld varistorer der er spredt ud over kobberskinnerne ser nu ikke imponerende ud.. ;-)

  • 5
  • 0

Det undrer mig at der er forskelligt behov for krybeafstand på de to print. Hvor ledningerne fra de fire shunts termineres er der kun ganske lille afstand - men på det opretstående print er der lavet spor.

Står der noget på ledningerne om hvilken driftsspænding de er beregnet for?

Kan du se noget om hvordan shuntene er kalibreret - eller hvor stor måleopløsning der er (AD-bits)? Jeg kunne godt frygte at målekvaliteten var enddog temmelig ringe ved lavt forbrug.

  • 2
  • 0