E-demokrati 2007

Jeg har netop læst bogen Lögn, Förbannad Lögn och Journalistik, som er skrevet af den svenske journalist og forfatter Anders R. Olsson. "Hvorfor lyves der så meget i medierne?", står det bag på bogen.

Jeg kender Anders fra dengang jeg boede i Sverige, og han er en af de absolut bedste journalister, jeg kender. Og hans bog skuffer ikke.

Bogen er en sønderlemmende kritik af nutidens journalistik og medier og, ja, hele samfundet og demokratiet. Lyt til dette radioprogram, hvor Anders fortæller om bogen, om blogging, og om journalistik. I bogen og i radioprogrammet fortæller han om hvordan kommercialiseringen af medierne og det offentlige rum udgør en fare for demokratiet.

Det vi har brug for er Medborgernes Kundskabscentral, foreslår han - ikke Statens Kundskabsstyrelse eller endnu en kommerciel ny-medie-satsning, men noget alternativt, siger han. Hvad dettså er kommer han kun med en antydning af, idet han understreger, "jeg er ikke Gustav Vasa eller Karl Marx, og har ingen Løsning med stort L, der sætter det hele på plads".

Anders er som ingen anden en demokratiets umodsigelige vogter. Han langer ud efter bloggere, eller rettere, dem der ser blogging som demokratiets frelser, og har åh-så ret. Dette har selvfølgelig fået en del ord med på vejen, bl.a. her Peter Karlberg.

Det er den sunde skepsis og kritiske tilgang, som Anders hele tiden minder os om. Da jeg omkring årtusindskiftet diskuterede e-demokrati med ham, var det samme sag. I "Lögn..."-bogen holder han fast i sin skepsis og problematisering. Men samtidig, i håbet. I drømmen om alternativet.

Disse emner kommer jeg til at grave mig lidt mere ned i i den kommende tid. Jeg har nemlig lige fået en invitation fra Europarådet, der afholder The Council of Europe Forum for the Future of Democracy, oppe i Sigtuna i midten af juni.

Jeg skal holde et indlæg i en break-out session om eDemocracy - key role in facilitating and strengthening democratic processes? På 15-20 minutter skal jeg komme med svar på disse "enkle" spørgsmål:

Which impact does eDemocracy initiatives have upon democracy? Which are the ways forward? Which issues should eDemocracy initiatives focus on? Er der nogen, der har nogle gode svar på disse spørgsmål?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten