Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

Dyt-Båt velkommen til motorbloggen

Let's face it: Ingeniører elsker biler, vi har bare ikke altid råd til at købe dem. I hvert fald ikke dem som vi helst vil ha'. Du har netop fundet ind på Ingeniørens nye Blog specielt rettet mod biler og bil-teknik (og nok en enkelt motorcykel i ny og næ) Og før vi præsenterer os selv - for vi er nemlig to, som vil skrive i denne weblog - så lad os komme med en slags tilståelse: Vi har desværre - i mange år - forsømt bilstoffet her i Ingeniøren. Vi har skrevet om tog, fly, cykler, motorbåde og rulleskøjter, men det transportmiddel som de allerfleste af os ejer et eksemplar af og ofte tilbringer temmelig lang tid i samvær med på vej frem og tilbage fra arbejde/ferie/bageren, har været kedeligt forsømt på nettet og i papiravisen. Det er der heldigvis allerede rettet op på. For nogle uger siden var Tom Kristensens nye Le Mans - dieselhakker på forsiden og elektroniksektionen har lige været rundt om fremtidens elektroniske installationer i vores biler. Så samvittigheden er i bedring. Derfor er der nu også grønt lys og fuld pedal til Ingeniørens nye Bil- og motorblog. Her vil vi komme rundt om stort og småt, først og fremmest fra bilernes verden. Hvor langt vi kommer rundt, ved vi ikke helt på nuværende tidspunkt, men et er sikkert: Det er teknologien, som interesserer os. Bloggens to skribenter: Bjørn Godske: Lad mig sige det med det samme: jeg skabs-bilentusiast. Det er sådan en som ikke rigtig tør indrømme, at biler er fede. Med en politisk korrekt mine, kan jeg ønske mig en økologisk bil, som kører 100 kilometer på en liter rapsolie. Men inderst inde går jeg og drømme om en Ferrari FXX med 12 cylindre og 800 hestekræfter. Jeg er også til én-cylindrede offroad-motorcykler Jeg er i øvrigt civilingeniør fra DTU med speciale i stærkstrøm og energiplanlægning. Efter en række år som energiplanlægger i energisektoren er jeg i dag journalist på Ingeniøren med stofområdet Produktion og materialer. Rolf Ask Clausen: Må også hellere indrømme up front, at biler og motorer har interesseret mig altid. Har ejet mange og skruet i rigtig mange biler og motorcykler og har kørt en del af begge arter til plukmos. Både helt nye teknologier og ældgamle kan fange mig, så jeg vil blogge om både hacking af ret moderne Bosch-computere og om problemer med at få liv i gammel mekanik. Yndlingslinks f.eks. Megasquirt - om hjemmelavet indsprøjtning Og de tyske højkvalitets-diskussionsfora som Meckisforum - her om alt vedr. Audi og Auditeknologi. Min baggrund er en uddannelse som maskiningeniør og to årtiers praksis i journalistik. På Ingeniøren er jeg normalt redaktionschef med ansvar for sektion 1. og 3. og for bladets ledere. Lige nu er jeg konstitueret ansvarshavende chefredaktør indtil vores nye, Arne Steinmark, om kort tid tiltræder. Så velkommen til Motorbloggen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hjertelig tillykke med jeres nye bilblog, som nok skal ramme en nerve hos ingeniørfolket. Selv har vi prøvet både det ene og det andet siden vores første, som var en Citroën 2CV. Den bedste, vi har haft, var ubetinget en politigrøn Peugeot 404 stationcar årgang sidst i 70’erne, købt brugt og kørt helt ned til gummiklodserne! Den familiebil er aldrig overgået! Ad mange omveje er vi foreløbig endt med en solid tysk ingeniørcaravan i den lavere mellemklasse, der ifølge min kone skal holde i mindst 25 år (”Du har selv sagt, at den er galvaniseret i bunden!” – Pokkers osse!). 
 
Når Bjørn skriver: ”… Med en politisk korrekt mine, kan jeg ønske mig en økologisk bil, som kører 100 kilometer på en liter rapsolie….”, minder det mig om vores første bil, den nævnte 2CV. Det var varevognsudgaven på papegøjeplader, og kassen havde jeg foret med 10 mm styropor og en masonitplade, hvorved den (med vendte forsæder) fungerede fint som lavpriscampingvogn rundt om i Europa.
 

Økologisk? Ja, jeg skal love for, den var økologisk! Den kørte ganske vist ikke på raps, men med sine sådan ca. 14 HK gik den omkring 20-25 km på én liter benzin. Det mest økologiske ved den var dog, at den simpelthen formuldede mellem hænderne på os. En af dens allersidste ture foregik netop på denne årstid, hvor vi i tøsne nåede drivvåde frem til en konfirmation, fordi smeltevand både sprøjtede op i kabinen nedefra og dryppede livligt ind gennem det gennemtærede friskluftspjæld under forruden.

Men, men, men… den første bil er som den første kæreste, man glemmer den aldrig! Nå, undskyld disse utidige biløkologiske erindringer, I vil sikkert meget hellere snakke om  Bjørns drømmebiler med de 12 cylindre og 800 hestekræfter….
Venlig hilsen Lynch

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten