close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Dyre Dominoer

Det lader til at Bloomberg har gravet sig frem til kilden til Toshibas milliardtab på deres atomkraftsatsning og det er ikke noget et kønt syn.

"After Westinghouse hired Shaw to handle construction in 2008, it wasn’t long before the company’s work came under scrutiny. By early 2012, NRC inspectors found steel in the foundation of one reactor had been installed improperly. A 300-ton reactor vessel nearly fell off a rail car. The wrong welds were used on nuclear modules and had to be redone. Shaw “clearly lacked experience in the nuclear power industry and was not prepared for the rigor and attention to detail required,’’ Bill Jacobs, who had been selected as the state’s monitor for the project, told the Georgia Public Service Commission in late 2012."

Det lyder som IC4-spinat, gør det ikke ?

Med både EDF og Westinghouse i problemer er der noget der tyder på at Kina har besluttet sig for ikke at starte flere byggerier før de ser at nogle af dem de har undervejs faktisk virker.

Med Brexit og Toshibas problemer hænger Englands planer for ny atomkraft med udenlandske investorer i en tynd tråd.

I USA har Ohios FirstEnergy besluttet sig for at sælge deres atomkraftværker, uanset om de CO2 kreditter de prøver at lobbye igennem delstatsparlamentet bliver til noget eller ej: Deres atomkraft kan simpelthen ikke konkurrere med naturgas og "renewables"

Sidst men ikke mindst skriver Mark Boillot, vicepræsident i EDF i en mildst talt bemærkelsesværdig kronik, nekrologen over grundlast som den hellige ko i energisystemet.

Hvis man skal kigge helt skarpt på situationen, er forskellen på de lande hvor atomkraften ser ud til at have en fremtid, Kina, Sydkorea, mv, at de behandler atomkraft som et statsanliggende og financierer det over statskassen, mens de lande hvor atomkraft mere og mere ligner fortid, Sverige, Tyskland, USA, England med meget ringe resultater har forsøgt at privatisere atomkraften.

Frankrig står med et ben i hver lejr og det holder buksesømmen nok ikke til meget længere.

Det bliver interessant at se hvor post-Brexit England lander: Har de råd og vilje til at lade statskassen bygge deres nye reaktorer, eller om de bliver nødt til bide stoltheden i sig og satse på private investeringer i noget der producerer strøm hurtigere og med større sandsynlighed ?

Den ultimative begmand for London vil være hvis Scottland forlader UK, melder sig ind i EU og får de penge EU havde øremærket til Hinkley til nye reaktorer i Scottland.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Hej PHK, du skriver:

"Hvis man skal kigge helt skarpt på situationen, er forskellen på de lande hvor atomkraften ser ud til at have en fremtid, Kina, Sydkorea, mv, at de behandler atomkraft som et statsanliggende og financierer det over statskassen, mens de lande hvor atomkraft mere og mere ligner fortid, Sverige, Tyskland, USA, England med meget ringe resultater har forsøgt at privatisere atomkraften."

Hvordan skal det forståes? Mener du så det giver mening når det er stats-betalt, eller mener du at det kun virker når man ikke behøver tænke på regningen?

  • 3
  • 0

Hvordan skal det forståes? Mener du så det giver mening når det er stats-betalt, eller mener du at det kun virker når man ikke behøver tænke på regningen?

Det er et godt spørgsmål.

Toshibas investering i Westinghouse var meget atypisk, i den forstand at der var tale om en investering med en horizont på 20 år til break-even og 50 år før gevinsten var hjemme.

Den slags investeringer ser man næsten aldrig fra virksomheder nu om dage[1]: Alle har fokus på de næste tre børsmeddelelser og i bedste fald et par år ude hvor deres egne stockoptions er modne.

Atomkraft er per definition en lang investering, 10 år fra beslutning til første kWh og affald der skal passes godt på i hundredevis og tusindevis af år.

Med mindre vi finder en anden måde at drive private virksomheder på, er stater formodentlig de eneste aktører der ser langt nok til at investeringen giver mening.

  • 12
  • 0

En stor fejl eller ihvertfald generel mangelvare i det økonomiske system vi har, er netop de investeringer som kræver en lang tidshorisont og som ikke giver hurtigt afkast..
Rettidigt omhu og langsigtet planlægning er gode dyder som ikke har meget plads nu til dags, hvilket så absolut ikke er en god ting.
Alt fokus er på hurtige gevinster men med en forbløffende mangel på omtanke, det gælder både de fleste investeringer der rent fysisk sted men også handel med aktier og valutaer som nu i stort omfang foregår med algoritmer/computere der køber og sælger igen få sek efter for få at få en marginal, men super hurtig gevinst...
En anden ting som egentligt ikke har noget med dette at gøre, og så alligevel har det, er fokuseringen på ungdom..
Energi og entusiasme har udkonkurreret erfaring, hvilket ikke altid er godt.
Nye folk, nye ideer og forandring er kodeordene, men der er ikke meget omtanke og refleksion, kun nyt, nyt og mere nyt..
Det er to sider af samme sag. Vi mangler noget mere respekt for erfaring, omtanke og langsigtet planlægning...

Det er ikke holdbart i længden kun at fokusere på nyt og hurtige gevinster. De bedste investeringer i forhold til at lægge et nyt fundament for fremtidig indtjening og succes er som regel de langsigtede investeringer.
Når at vi snakker A-kraft synes jeg at de nye Thorium reaktorere ser meget spændende ud, men konventionelle A-kraftværker har jeg aldrig været stor fan af. Heller ikke selvom at de er langsigtede investeringer som også har store foredele.
Mener at den lange nedbrydningstid for affaldsstoffer, samt de store konsekvenser ved feks en ulykke, uanset hvor usandsynlig man så mener den måtte værre på en eller anden måde må regnes oveni. Fukusima i Japan blev vist også regnet for et meget sikkert og moderne A-kraftværk.
Det hjalp bare ikke så meget at man regnede det for det da katastrofen indtraf..

  • 2
  • 1