Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
ingternt blog

Dyk med os ned i fagligheden – nye nichemedier på vej

Når du inden længe møder mærkatet PRO. på en artikel her på sitet, er du stødt på det første skud på stammen af vores nye mediesatning: Smalle nichemedier målrettet teknologiprofessionelle i brancher, der i fuld fart er på vej ind i den digitale fremtid.

Første pro-medie hedder GridTech og er målrettet professionelle i energibranchen, der arbejder med den aktuelle omstilling til et elektrificeret og CO2-neutralt samfund. Illustration: MI

Det første pro-medie lanceres på tirsdag. Det hedder GridTech, og er som navnet antyder målrettet energibranchen. GridTech stiller skarpt på integrationen mellem forskellige energisystemer i den aktuelle omstilling af infrastrukturen mod et CO2-neutralt og elektrificeret samfund baseret på vedvarende energi. Vi skriver om teknologiske nybrud, skildrer de konkrete udfordringer, virksomhederne står over for, og deler de løsninger, der arbejdes med. Samtidig holder vi GridTechs abonnenter opdateret på rammevilkårene og vi sikrer, at de opdateres om relevante arrangementer og kollegernes karriereskift.

Du kan allerede nu tilmelde dig et prøveabonnement på GridTech her

Læs også: Ingeniøren går i luften med nichemedie for energibranchen

Skal jeg nu også betale?

'Hvorfor skal jeg være abonnement, når indholdet på ing.dk normalt er frit tilgængeligt?', spørger du måske. Svaret er, at det koster penge at producere kvalitetsjournalistik. Og med den rivende udvikling i mediebranchen, hvor store internationale giganter som Google og Facebook sætter sig på annoncemarkedet – også i Danmark – er annoncer ikke en gangbar finansieringskilde til nye mediesatsninger. Derfor bliver vores nye nicher betalings-medier med mulighed for at købe abonnementspakker til flere medarbejdere.

Til gengæld garanterer vi, at du får journalistik, du ikke ser andre steder. Med udviklingen af web-bårne medier er der på en række områder opstået specialmedier, der servicerer specifikke brancher primært med erhvervsjournalistik og med politisk fokus. Med ingeniørens pro-medier dækker vi brancherne med et stærkt teknologisk fokus. Vi har mere end 100 års erfaring med at formidle teknologi og videnskab og dermed et unikt udgangspunkt.

Ing.dk holder den polytekniske bredde

På Ingeniøren gør vi normalt en dyd ud af at være et tværfagligt teknisk medie, der kan læses af alle med et minimum teknisk forståelse og interesse for teknologiudviklingen. Denne polytekniske profil roses ofte af vores læsere, der gerne vil følge teknologiområdet bredt – også ud over eget fagområde.

Og når vi skriver på en måde, hvor også politikere og lægfolk kan være med, er vi med til at sikre, at væsentlige beslutninger kan træffes på et teknologioplyst grundlag.

Det er en vigtig del af Ingeniørens DNA, og det ændres der ikke ved. Vi tager fortsat rollen som teknologidanmarks vagthund dybt alvorligt.

Men den hastige teknologiudvikling giver os nye forpligtelser som landets førende teknologimedie: Vi skal ikke bare holde vores indsigtsfulde læsere bredt opdateret om teknologiudviklingen – vi skal også hjælpe dem i deres professionelle virke. Skal Danmark være med i front, har vores virksomheder brug for specialister, der er opdateret på de nyeste teknologier inden for deres branche, og som løbende kan finde inspiration og dele erfaringer om teknologiernes konkrete anvendelse. Vores ambition med vores nye pro-medier er at give de teknologiprofessionelle et værktøj til deres daglige arbejde.

Først GridTech, så DataTech, så ???

Om en måned lanceres næste pro-medie Datatech, som vil følge professionelle i det private og offentlige i jagten på at skabe mere værdi ud af data. Også her fokuseres på de nyeste teknologiske løsninger på tværs af fagområder, markeder og landegrænser, og også her følger vi de konkrete erfaringer i virksomhederne tæt.

Inden årets udgang lancerer vi endnu tre nichemedier med tilsvarende profiler. Hvilke brancher, vi tager fat på, er for tidligt at sige, og måske har du en god ide til, hvad de skal handle om.

Sidder du selv i en branche i hastig udvikling og savner et medie, der kan give dig viden om relevant teknologiudvikling samt inspiration og konkrete løsninger til dit arbejde, så skriv dit forslag i debatten her eller send en mail til udviklingsdirektør Mette Vindfeld Rosendahl: mvr@ing.dk

Har jeg fået vakt din nysgerrighed? Så kan du tjekke GridTech ud med et prøveabonnement her

Trine ReitzBjerregaard

Som abonnent på vil jeg gerne vide havd det koster (ekstra) per gruppe man tilmelder sig og hvad det evt. koster mit firma at købe adgang til deres medarbejdere.
Kan forstå at alle ikke-abonnenter skal betale, med kan ikke forstå hvorfor jeg som abonnent skal betale ekstra for at få adgang til artikler man i forvejen betaler til og deles gratis med alle andre (Ingeniørens valg).

  • 7
  • 1

Kære Martin Zacho

Som IDA-medlem eller abonnent på Ingeniøren, betaler du for/til vores avis Ingeniøren. Betalingen dækker tryk, distribution og et minimum af lønomkostningerne til den journalistiske produktion. Resten af mediehusets økonomi bygger i dag på annoncesalg og events.

Vores kommende pro-medier er en ekstra produktion, vi har ansat ekstra ressourcer til, og har ikke har noget at gøre med det abonnement, du allerede køber eller har som en del af dit IDA-medlemsskab. Det tager ikke noget fra avisabonnenterne - derimod er det vores intention at få en abonnementsforretning op at stå, der vil styrke vores journalistiske muskler og give synergi til vores allerede eksisterende medier.

Jeg håber, du kan se ideen i, at vi arbejder på at sikre vores mediehus og eksisterende produkter i en stadig mere presset mediebranche gennem opbygning af nichemedier som et nyt forretningsben.

Du kan se priserne på GridTech-abonnement her: https://pro.ing.dk/priser-og-abonnementsvi...

Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør

  • 6
  • 2

Som IDA-medlem eller abonnent på Ingeniøren, betaler du for/til vores avis Ingeniøren. Betalingen dækker tryk, distribution og et minimum af lønomkostningerne til den journalistiske produktion. Resten af mediehusets økonomi bygger i dag på annoncesalg og events.


Så det vil sige at jeg som abonnent kun har fordelen af en trykt avis, hvor I i det fleste tilfælde har delt historierne gratis, på dette site, gratis i forvejen - og ofte i avisen skriver at "artiklen kan læses i sin fulde længde på nettet".

Jeg vil mene at I udvander jeres medlems/abonnents fordele nok i forvejen og ikke behøver at gøre det yderligere.

Min anbefaling til IDA vil være at slutte med denne "medlemsfordel" af samme grund og i stedet satse på et "gratis" abonnement på den lukkede del. Det vil støtte min faglighed bedre og samtidigt give os reelle medlemsfordele.

  • 5
  • 2

Kære Martin Zacho

Du har helt ret i, at vi igennem en årrække har valgt at lægge de fleste avisartikler åbent ud på ing.dk. Det har vi gjort for at sikre de nødvendige annonceindtægter, der skal til for at holde en høj journalistisk kvalitet i vores dækning.
I takt med, at virksomheder har flyttet deres annoncekroner og jobopslag over på nettet, har det været strategien at journalistikken også skulle leve her og derigennem sikre et stærkt læserskab digitalt såvel som på papir.
Jeg kan fortælle dig, at vi er på vej med en løsning, der sikrer, at vores avisartikler bliver eksklusive for vores abonnenter også digitalt - samtidig med, at vi ikke lukker ned for alt på ing.dk.
Jeg håber, at du bliver glad for den løsning, som jeg af konkurrencehensyn desværre ikke helt kan løfte sløret for endnu.
Jeg ser en stor værdi i at have et samlende polyteknisk Ingeniøren, der kan give stemme til teknologien og sikre, at samfundsmæssige beslutninger tages på et oplyst grundlag - også når det gælder den teknologiske side af sagen. Ingeniøren har her en væsentlig rolle, som vores nichemedier ikke kommer til at udfylde på samme vis. De bliver derimod mere konkrete arbejdsredskaber, som arbejdsgiverne gerne skulle kunne se en ide i at berige deres medarbejdere med.

  • 2
  • 1

Hvad forhindre en artikel der i dag ville være gratis på Ing.dk i at blive puttet ind i en betalt boks hvis den var blevet skrevet i det nye system?

Ing.dk artikler er i forvejen en tynd omgang, så måske i skulle se på sider der har fri adgang til den tynde suppe (dvs. alt i skriver nu) og tager penge for detaljerne (alt det i ikke skriver nu). Se. fx. semiaccurate.com

  • 0
  • 1

Som IDA-medlem eller abonnent på Ingeniøren, betaler du for/til vores avis Ingeniøren. Betalingen dækker tryk, distribution og et minimum af lønomkostningerne til den journalistiske produktion. Resten af mediehusets økonomi bygger i dag på annoncesalg og events.

Jamen, så er der ikke særlig stor dækning med mine prioriteter. Jeg håber at langt den største del af mit bidrag bliver brugt på lønomkostninger. Tryk og distribution er jeg fuldstændig ligeglad med: Papirudgaven ryger (for det meste) ulæst i skraldespanden!

... og dog, de sidste par udgaver er blevet brugt til et papmaché projekt.

  • 2
  • 0

Først vil jeg nævne, at jeg finder det dybt foruroligende, at Ingeniøren tilsyneladende vurderer, at selv artikler som denne: https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/brian-... nu skal være utilgængelige for os almindelige abonnenter.

Følgelig har jeg torsøgt at blive klogere på det valgte emneområde og ser - tydeligst af knapperne under ”GridTech skriver især om:” på undersiden https://pro.ing.dk/gridtech/om-gridtech - noget, der ligner VE med alt tilstødende (inkl. el- og fjernvarmenet), men ekskl. (både biologisk og termisk) VE baseret på biomasse og affald.

Disse fravalg harmonerer ikke med, at især 100 % VE med fortsat høj forsyningssikkerhed, efter min vurdering - smartest, billigst og mest realistisk opnås ved at kombinere en hel masse af det rigelige men fluktuerende, med mest (bæredygtigt) muligt af det brændselskrævende men ”on-demand” –regulerbare.

Det brændselskrævende byder ikke på samme store volumen (f.eks. i TWh), men så til gengæld på værdifulde sidegevinster som: a) forsyningssikkerhedsgivende og mindre tabsbehæftet ”on-demand” –reguleret produktion på billigt og næsten tabsfrit lagrede brændsler, b) reduceret emission af lugt og stærke klimagasser, c) oprensende og regionalt omfordelende recirkulation af næringsstoffer for undgået ophobning af miljøbelastende stoffer på markerne og for beskyttelse af vandmiljøet, d) samtidig jordforbedrende og kulstofdeponerende ”bioCCS”, e) indtægter til brændselsleverende landmænd og skovejere i bl.a. økonomiske yderområder og f) mere økonomiske og bæredygtige afsætningsmuligheder for restproduktproducerende industri, renovation og spildevandsrensning. Måske glemmer jeg endda noget?

Skal - i forvejen meget vanskelige - 100 % VE helst være endnu vanskeligere og har Ingeniøren mon tænkt sig, at ikke-energiudnyttede lugtende og/eller klimagasemitterende organiske restproduktstrømme skal fyldes på gastætte beholdere og brændselsbaserede anlæg henvises til særskilte el- og fjernvarmenet??

I stedet for at geare op til et aktivitetsniveau, hvor en stor del af os kun almindeligt professionelle, studerende og pensionister, … stiger af pga. af prisniveauet og i irritation over en stribe ekstra-betalingsmure, kunne der søges forbedringer på bundlinjen ved at spare på den mest énøjede dækning af VE, hvoraf meget kan findes gratis på leverandørers og interesseorganisationers hjemmesider. Stærkt farvede og/eller meningsforskydende overskrifter er en anden god sparremulighed (selvom det vist ikke er helt så slemt som tidligere?).

Når Ingeniørens dækning på VE-området er så skæv, som den længe har været, og som nu tydeligt indikeret af emnevalget for ”GridTech”, foretrækker jeg også, at der sparres på ”vagthunderollen”, og at det i højere grad er IDA, der opfattes som ingeniørernes talerør overfor politikerne. Jeg er f.eks. gerne fri for at blive taget til indtægt for formuleringer som ”VE, -dvs. vind og sol” og samfundsøkonomiske teknologi-pris-sammenligninger uden hensyn til værdien af bl.a. back-up –behov/-ydelser.

Hvis Ingeniøren vil søge bedre økonomi gennem ekspansion, vil jeg foreslå, at emnerne for de tilsvarende ekstrabetalingssites gøres meget mere teknisk snævre, - f.eks. ”WindTech”, - så branchens specialister eksklusivt kan læse om den seneste udvikling indenfor fundamenter, tårne, vinger, gear, …) uden at det i samme grad som ”GridTech” bliver politisk og vil forringe læsværdigheden for de bredere interesserede almindelige abonnenter. Når således mere findelt bør prisen kunne reduceres til et niveau, hvor flere vil købe adgang og måske endda til flere sites, ligesom allerede betalende IDA-medlemmer bør kunne gives valgfri adgang til mindst et par stykker.

XxxxTech.dk ville med uhæmmet ildhu kunne gå i dybden med de teknologier redaktionen brænder mest for, uden derved at hæmme noget andet vigtigt.

  • 0
  • 0

Resten af mediehusets økonomi bygger i dag på annoncesalg og events.

Glad for at se at du bekender kulør her. Det er noget andet end hvad du sagde for 8 måneder siden :

https://ing.dk/artikel/daekker-vi-drabssag...

Citat:
"Derudover en betragtning til din bemærkning om at "klik = $ - mange klik = mange $". Generelt er det korrekt, at klik på artikler udløser flere visninger af bannere, som repræsenterer en omsætning. Dette er specielt gældende for de digitale medier, der baserer deres forretningsmodel på at få så mange visninger på bannere som muligt - såkaldte 'reach-medier'. Det er f.eks. eb.dk og bt.dk.

For et medie som ing.dk har dette ingen reel økonomisk betydning."

Ikke at det er en overraskelse at I tjener penge på annoncer.

  • 0
  • 0

Jeg håber ikke at denne anden del:

""Endelig drives vores forretning i langt højere grad af professionel-til-professionel budskaber. Det være sig jobannoncer eller virksomheder, der ønsker at få information om deres virke ud til de mange specialister indenfor det teknologiske felt, som heldigvis udgør vores læsere.""

af det af Steen ovenfor refererede gamle svar, skal forstås sådan, at det, vi vist alle tror og håber er 100 % uafhængig journalistik, på nogen måde kan tænkes at have givet anledning til betalinger for artikler fra kommercielle virksomheder, eller deres repræsentanter.

Det er vist nærmest fornærmende, bare at spørge til den slags, så forklar mig gerne blot, hvordan det refererede nærmere skal forstås.

  • 0
  • 0

Kære Steen Christensen og Peder Stoholm

Der er ingen modsætning mellem det, jeg svarede i den tidligere debat og det, jeg skriver her i bloggen. Så lad mig prøve at rede trådene ud.
Det er både korrekt, at vores forretning er bygget op omkring bl.a. annoncer, og at flere klik på sitet ikke hjælper os økonomisk. Det skyldes, at annoncer i dag er mange forskellige størrelser. Dels er der avisannoncer, som vi heldigvis stadig har nogle af omend langt fra så mange, som før internettets fremkomst. Dels er der jobannoncer, som fortsat udgør en pæn del af vores forretning, men som ikke sælges per "klik". Og så er der bannerannoncer, som har en meget forskellig prissætning alt efter om du er et specialmedie eller et omnibus massemedie som fx. bt.dk, hvor du kan leve med meget lave "klik-priser" og sælge mange forskellige annoncetyper, fordi du har rigtig mange klik fra en bred skare af brugere. På et specialmedie som vores er bannerannoncemarkedet et helt andet, og derfor giver ekstra klik ikke ekstra indtjening per automatik. Når vi nu indfører et nyt forretningsben med abonnementbetalte nichemedier, er det netop fordi, annoncemarkedet på alle måder er presset, så det at lave god journalistik ikke alene kan betales af annoncerne omkring den.

Til Peder Stoholm kan jeg berolige dig med, at vores journalistik er helt og aldeles uafhængig af annoncørinteresser. Virksomheder, der ønsker at få information om deres virke til vores læsere, kan købe annoncer - herunder advertorials, som produceres af en af redaktionen helt uafhængig afdeling, og som tydeligt markeres som sponsoreret indhold.

Vi gør meget ud af at beskytte vores uafhængige journalistik. Derfor kæmper vi også for at få en forretningsmodel, der holder og kan sikre os ressourcerne til at lave den.

  • 1
  • 0