Dybe links, hvornår stopper galskaben?

Debatten har været herhjemme, og er det vel stadigvæk, og nu tager også Belgien fat. Det er dybe links vi snakker om, og nogle netaviser har tilsyneladende gjort det til deres mærkesag, at der ikke skal linkes dybt.

Ifølge Politiken (som ikke selv er for god i denne sammenhæng) har en belgisk domstol nemlig besluttet, at Google News ikke må bruge artikler fra fransksprogede aviser i Belgien.

Og hvis Google vælger fortsat at linke kommer til at koste en million euro om (og hold nu fast) dagen..!

Jeg kan simpelthen ikke se nogen logik i denne modstand overfor dybe links. Der er jo ingen i verden, der gider klikke på et link, der blot fører til netavisens forside. Nej, vi vil sgu direkte til den eller de artikler, der bliver skrevet om. Vi gider ikke selv søge efter artiklen på fx Politiken.

Hyperlinks er en af grundstene i internettets opbygning. Hvorfor er der så nogle medier, der vil modsætte sig?

Du skal spørge pænt

Og hvorfor fik News.dk lov til at linke dybt, akkurat som Newsbooster gjorde det i tidernes morgen. Fordi de spurgte om lov. Så man må godt lege med de store drenge i skolegården, man skal bare spørge først.

Om det er frygten for annoncer, fordi annoncer på forsiden er de dyreste, eller noget andet, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kan næppe forestille mig, at det giver flere besøgende, at have en sådan linkpolitik.

Og hvis det var annoncerne, det handlede om, er der jo heller ingen logik i at give News.dk lov, blot fordi de spurgte først.

I takt med at blogverdenen vokser frem, blandt andet med sin trackback-funktion og hyppige brug af links, er der en oplagt mulighed for at få flere ind på artiklerne, så hvorfor vil man nægte adgang?

Og så skriger det vel til himlen, at medierne på den ene side er imod dybe links, imens de selv tilbyder RSS-feeds med direkte links til artikler?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gad vide hvad det ville betyde for deres trafik hvis Google blacklistede de pågældende aviser fra deres søgemaskine. Det skulle vel ikke være så svære for dem? Mvh Morten

  • 0
  • 0

Til E. Tranberg. For det første; Det lyder ikke som et spørgsmål, du skal stille mig.For det andet; Hvad mener du med, at artikler forsvinder efter en uge? Mig bekendt holder artiklerne deres URL, jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med links til "ældre" artikler på Ing.dkmvh Lars 

  • 0
  • 0

Uffe Andersen har sendt mig følgende kommentar per e-mail:I dit indlæg om Belgien og de dybe links, synes jeg du glemmer én ting - nemlig Sø- og handelsretten dom af 24/2 2006, hvor retten til at linke dybt slås endegydigt fast:http://blog.andersen.nu/2006/03/09/dom-om-... danske netmedier kan altså godt stikke piben ind og jeg har da heller ikke hørt om nye sager. Som jeg også skrev i en e-mail til Uffe så kender jeg godt til dommen, og derfor undrer det mig også, at aviserne stadig kan være imod de dybe links. Og netop at News.dk kun kunne få lov, fordi de spurgte om lov. Til det svarede Uffe:Ja, i dag skulle det jo ihvert fald ikke være nødvendigt at spørge, jvf.dommen. Medierne kan så vælge, at forhindre dybe links udfra REFERER, sådan som jeg også nævner på min blog - det kan de jo sagtens gøre pr. REFERER

  • 0
  • 0

Kære E. Tranberg Du skrev:  "Folk henviser til artikler på jeres hjemmeside, men adgangen til disse forsvinder efter 1 uge,  hvilket gør diskussioner uaktuelle på kort tid.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten