close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Dual Use

Da vi i sin tid skulle vælge mission til DTUsat-2 fik vi hjælp af et panel besat med personer udenfor projektet. Det var således ikke projektet selv, der valgte hvilken opgave satellitten skulle løse. Ikke desto mindre ville den nødvendige teknologi udenfor enhver tvivl have to anvendelseområder: civile og militære (dual use). Jeg har da også personligt oplevet at fremmede magter stillede nysgerrige spørgsmål, ligesom vi fra hjemmesidens statistik-log har kunnet se at det ikke kun var studerende, der udviste interesse. Det fordrer naturligvis, at man gør sig nogle tanker om eventuelt afledte effekter af ens handlinger. Som minimum bør man stille sig selv spørgsmålet: "Er den teknologi jeg er ved at udvikle god eller skidt for menneskeheden?" Iblandt kan det være vanskelligt at forudse hvad andre mindre rare individer kan finde på at bruge teknologi til. Mobiltelefoner kan bruges til at fjernudløse bomber, lastbiler kan bruges som angrebsvåben osv. Med rumteknologi forholder det sig således at amerikanerne definerer alt hvad der skal eller kan sendes i kredsløb om jorden som våbenteknologi. Så er der i udgangspunktet ikke så meget at være i tvivl om. Jeg vil lade spekulationer om militære anvendelser ligge.

Er det så godt eller skidt at udvikle et system, der er beregnet til at spore fugles færden over hele jorden? Fuglene er nok overvejende ligeglade så længe senderen de bærer ikke tvinger dem til at ændre adfærd. Nu kan man jo også spore andre ting med sådan et system. Fx skibscontainere eller cykler og i yderste instans også menensker. Siden den nye terrorbølge (fra 2001 og frem) har svøbt sig om jorden er der sket et skred i den vestlige verdens opfattelse af sikkerhed. Befolkningerne stiller krav om sikkerhed, men er det realistisk og hvad vil det i givet fald koste samfundene? Det er næppe realistisk at forhindre alle terrorhandlinger - historierne taler for sig selv. Lad os et kort øjeblik vurdere terroristernes motiv, hvad får de ud af det? Det er klart at man ikke vinder over den vestlige verdens 600-700 millioner indbyggere ved at slå dem ihjel 10 ad gangen hver tredje måned. Så det er ikke målet. I mine øjne er deres foretningsplan at ændre vores samfund fra et relativt frit og åbent samfund til et mere lukket og kontrolleret samfund. Et der ligner de samfund de selv foretrækker.

Der er også kommercielle interesser, der gerne vil have mere overvågning. Industrien der leverer udstyret forstås, men også de virksomheder hvis forretningskoncept bygger på høstning af adfærdsdata. Altså alle de gratis kommercielle tjenester på internettet. Her er således endnu en kraft, der trækker imod et mere overvåget og kontrolleret samfund. Automatreaktionen hos et forbavsende stort antal mennesker jeg er stødt på er: "Hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte." Det pudsige i det udsagn er jo at det implicit udsiger: "Da du bringer en bekymring til torvs har du åbenbart noget skjule..." Altså et såkaldt passiv-agressiv udsagn hvis formål det er, at få tvivlere til at tie. Alle der bliver mødt med ovenstående udsagn bør spørge: "Hvad er det jeg gør som du så gerne vil holde øje med?"

Som ansat på DTU er jeg stærk fortaler for teknologi og teknologiudvikling, men jeg er også stærk fortaler for samfundsansvarlighed. Teknologien skal være samfundet til gavn. Vi bliver alle sammen nødt til at tænke over hvilket samfund vi ønsker os. Jeg er gammel nok til at have oplevet et Europa delt i øst og vest. I øst huserede bla.a. stasi - de elskede overvågning. Det er en vildfarelse blindt at tro at mere overvågningsteknologi giver mere sikkerhed og at det per automatik er godt for samfundet. Desværre - for det ville da være dejligt hvis tingene var så enkle. Bevares nogle gange er ny overvågning godt for samfundet, men det er ikke en naturlov. Vi bliver nødt til at vende medaljen i hvert enkelt tilfælde og se på begge dens sider. Først da kan vi reelt beslutte hvad der er det rigtige at gøre.

I DTUsat's tilfælde kom vi frem til at udviklingen af teknologien ville være til gavn for et stort antal biologer verdenen over og at deres studier ville gavne menneskeheden. Vi kom også frem til at vores bidrag til eventuelle militære anvendelser ville være begrænset og at enhver stat af rimelig størrelse let kunne allokere langt flere ressourcer end vi rådede over, skulle de have lyst til at udvikle teknologien. Hermed ikke sagt at vi ville være imod en militær anvendelse, kun at vi overvejede hvilken konsekvens vores arbejde kunne have.

I cykel RFID'ens tilfælde bør man spørge: På hvilken måde kan to nummerplader i modsætning til én på magisk vis reducere antallet af cykeltyverier? Hvorfor så ikke sætte endnu flere på? Er det set på samfundsplan reelt så stort et problem at det berettiger til den form for overvågning? Argumentationen holder simplethen ikke. Her er det vigtigt ikke med det samme blot at konkludere: Ny teknologi = bedre samfund. En ekstra nummerplade (altså et elektronisk stelnummer ud over det traditionelle stelnummer) har i sig selv ingen effekt. Det er først hvis man begynder aktivt at jagte cykler for at kontrollere dem, at man måske/måske ikke vil finde nogle stjålne cykler. Påstanden om at kommercielle intressenter ikke vil bygge scannere holder heller ikke. Når nogle af verdens største virksomheder tilbyder deres services gratis til deres brugere, er der jo helt åbenlyst et enormt økonomisk potentiale i adfærdsdata. Selvfølgelig vil den kilde også blive tappet. Men er det det samfund vi ønsker?

Jeg vil gerne opfodre alle til hver især at tegne deres egne streger imellem prikkerne (connect the dots) og så individuelt at vurdere om stregerne peger i retning af jeres ønske-samfund.

René Fleron
er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.

For en del år siden fik jeg chancen for at blive sponseret af DARPA til at rode med krypterede diske og der måtte jeg også gøre mig nogle seriøse overvejelser om hvilken branche det præcist var jeg ønskede at være i.

Det der blev det afgørende for mig, var at mit resultat blev 100% open source, således at det ikke kun blev den ene farve hatte der fik adgang til det.

Det talte også meget for mig at jeg fik adgang til at stille nogle "ufarlige spørgsmål" til folk man normalt ikke kan kommunikere med og dermed få adgang til en erfaringsbase der belyste emnet fra en helt anden vinkel end den desværre stadig ortodokse: (Se afsnit 1-4, specielt 4.1: http://phk.freebsd.dk/pubs/bsdcon-03.gbde....)

I sidste ende bliver man nødt til at spørge sig selv om det gør verden til et bedre sted eller ej...

  • 1
  • 0

Lige præcis. Jeg frygter ikke folk der velovervejet tager en beslutning og ved hvad de gør, fordi vi allesammen har et indbygget moral-kodeks og jeg bilder mig ind at menneskehedens gennemsnitlige moral-kodeks er positivt. Der er naturligvis banditter iblandt, men jeg tror de mere end opvejes af gode kræfter. Det farlige er folk, der bare følger med en fiks ide uden selv at tænke og tage stilling.

  • 0
  • 0