Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Du spilder sikkert din tid

Da jeg startede i gymnasiet, havde vi timer med fokus på studieteknikker for at lære at blive dygtige og effektive læsere inden for stort set alle fag. Vi blev eksempelvis undervist i, hvordan man bruger overstregning i tekster til at gøre læsningen mere aktiv og derved lære mere undervejs i læseprocessen.

Siden fulgte der i de efterfølgende år i gymnasiet og siden på universitetet en hel del læsning i lærebøger, i noter og i artikler, og introduktionen til forskellige studieteknikker var i lyset af de mange timer med læsning af tusindvis af sider ganske relevant. Men lærte vi de rette studieteknikker?

Forskning viser, at overstregning - som jeg selv har brugt en del, og som du sikkert også anvender flittigt - ikke er nogen specielt effektiv måde at læse tekster aktivt på. Jeg er skeptisk over for generelle konklusioner på dette område, idet effektiviteten af forskellige studieteknikker varierer fra person til person, men jeg kan godt genkende lidt af kritikken af metoden; den efterlader et indtryk af, at en tekst er gennembehandlet, fordi resultatet af læsningen er tydelig med de farvede overstregninger, uden at effekten nødvendigvis er større end ved læsning uden overstregning. Så måske spilder du ligesom jeg tiden med ineffektiv "aktivlæsning", når du læser bøger og tekster.

Illustration: Privatfoto

Jeg har aldrig selv brugt overstregning i lærebøger specielt meget, men når jeg læser artikler - tidligere de printede versioner og nu i Goodreader på min iPad - overstreger jeg flittigt. Tidligere, med de printede versioner, skrev jeg også notater i margenen, men det har jeg desværre ikke fundet en optimal måde at gøre på iPad'en endnu. I begge tilfælde tjener overstregning og notater til nemmere at kunne overskue en tekst, når jeg senere returnerer til den, og i mindre grad til at forbedre min korttidshukommelse af indholdet i teksten. Så på den måde er overstregning ikke alene spild af tid og kræfter for mig.

Til gengæld kan jeg godt sommetider føle, at jeg overstreger, mens jeg læser, for at gøre et eller andet udover at læse, og jeg har ikke undersøgt nærmere, i hvor høj grad jeg rent faktisk bruger overstregningerne. Tidligere skrev jeg også små resuméer af artikler, når jeg havde læst dem, men jeg indså, at det var spild af tid, idet jeg aldrig brugte disse til noget; så det er nu droppet.

Som alternativ til overstregning foreslår nogen at håndskrive noter i en notesbog, mens man læser. I forhold til overstregning er det en anderledes aktiv måde at forholde sig til teksten på, idet man selv aktivt skal skrive sammenhængende tekst, som relaterer sig til det læste. Til gengæld virker det, i min kontekst, også en smule omstændeligt at have et separat dokument, hvor tanker og idéer fra f.eks. en artikel er nedskrevet; det giver mere mening for mig at have det hele samlet på ét sted.

Et alternativ, hvis man altså læser på en tablet, er at tilføje en blank side bagerst i dokumentet og skrive noter deri - med links/bogmærker direkte til de relevante steder i teksten. Det giver mere plads til at skrive, end hvis man laver noter i margenen, men omvendt er noterne fjernet fra konteksten ved at være placeret separat. Jeg vil dog overveje, om dette kunne være en bedre løsning end overstregning fremadrettet, idet man med sådanne noter mere aktivt forholder sig til teksten.

Et andet aspekt, hvis man skriver noter under læsning, er, hvorvidt man håndskriver (to write) eller maskin/computerskriver (to type) noterne. Det hævdes, at håndskrevne noter er bedre for hukommelsen af det læste end maskrivnskrevne, men der er vist ingen videnskabelig evidens for denne påstand. De fleste af os skriver formentlig ganske automatisk, hvad enten det er hånd- eller maskinskrivning, men måske lægger man lidt mere koncentreret tankevirksomhed bag, når man håndskriver, hvilket kunne tale for håndskrevne noter under læsning.

Hvilke teknikker anvender I til effektivt at læse tekster? Og har I ændret dem i årernes løb eller holdt fast i dem, I lærte tidligt i læselivet?

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at læse tingene to gange, hvis der er noget man har svært ved at forstå?

Jeg har i hvert fald aldrig fattet de, der streger i deres bøger. Det gør dem betydeligt mindre læsevenlige at læse 2. eller 3. gang.

(omvendt, hvis jeg nu var professor og en del af min indkomst afhang af at sælge et vist antal bøger om året, så ville jeg da også opfordre de studerende til at køre løs med tuscher og penne)

  • 3
  • 0

Dit tidsspilde er min nødvendighed. Jeg har én i familien med en master i didaktik, og ifølge hende er det anerkendt at folk lærer forskelligt. Man kan lære ved at se, høre, gøre, røre eller kombinationer - det er det mest normale :)
I skolen fokuserer man meget på at man skal høre og gøre, og man lærer teknikker til at tvinge dig til at angribe f.eks. en artikel fra flere vinkler, eksempelvis ved at anbefale notater sideløbende.

Jeg har været mange år om at lære mig selv godt nok at kende til at vide hvordan jeg lærer indholdet i en artikel, men ingen af de "gode studieteknikker" jeg er blevet tvunget til gennem folkeskole, gym, ingeniørskole og uni har været den gyldne hammer :)

Hjernen er et neuralt netværk og vi har alle forskellige koblinger, så den rigtigste måde at lære, kommer an på personen :)

  • 2
  • 0

@Morten Jensen

Spot on!

Der er et supergodt afsnit i en af bøgerne om Richard Feynman, hvor det beskrives hvordan det gik op for ham at folk ikke engang tæller på samme måde, endsige opfatter tekster. (Hvis jeg husker ret, starter det med at han læser en artikel af en klaphat, der hævder at hjerneprocesser går hurtigere ved højere temperaturer og at det passer med reaktionshastigheder for jernforbindelser og at hjernen derfor er lavet af jern (eller noget vås i samme dur)).
Han har brug for et eksempel på en mental proces, som han kan tage tid på og at tælle fra 1 til 100 er det første han kommer på.

  • 1
  • 0

Man skal selv prøve sig frem, hvis man ikke har andre til at hjælpe sig:
- Måske læse teksten en gang, prøve at skrive ned hvad indholdet er og så læse det igen?
Eller læse teksten, stille sig selv spørgsmål og så se om man har ret?
Måske læse teksten ret hurtigt dagen før og så studere indholdet grundigt dagen efter og skrive en opsummering.

Bare at læse to gange uden væsentlig tid i mellem tror jeg ikke kan hjælpe...

På PC kan man bruge OneNote til at skrive noter i teksten, som naturligvis er søgbare.

  • 0
  • 0

Jeg har i hvert fald aldrig fattet de, der streger i deres bøger. Det gør dem betydeligt mindre læsevenlige at læse 2. eller 3. gang.

Det er som nævnt heller ikke noget, jeg har dyrket meget, men jeg kender flere, som flittigt har overstreget i lærebøger samt skrevet notater/kommentarer/udregninger mv. i margenen i bøgerne. Jeg har endda hørt argumenter for fysiske lærebøger frem for elektroniske, alene fordi man på denne måde kan præge sin egen kopi af bogen.

  • 0
  • 0

Dit tidsspilde er min nødvendighed. Jeg har én i familien med en master i didaktik, og ifølge hende er det anerkendt at folk lærer forskelligt.

Helt enig, og som jeg skrev i indlægget tror jeg heller ikke på en "one size fits all"-løsning i det her spørgsmål.

Men ligesom der i skolen opstilles et system, hvori de fleste kan lære det, de skal, mener jeg også, at der ang. læseteknik er nogle ting, som - objektivt set og for de fleste personer - fungerer bedre end andre. Og i den kontekst er det f.eks. interessant, at overstregning, som mange anvender nærmest per automatik ved læsning, måske ikke er blandt de bedste løsninger.

Hvad har I selv af erfaring - hvad fungerer godt for jer? Notater i margenen? Notater ved siden af? Ingenting?

  • 0
  • 0

Jeg er en flittig bruger af "Head First" bøgerne, som jeg finder giver netop den balance mellem læsning og aktivitet som er bedst. Hvis i ikke kender dem, så gør jeg selv den tjeneste at prøve en: http://headfirstlabs.com/
PS: De er af lidt varierende kvalitet, de tidligere bedre gennemarbejdet end de sidste.

  • 0
  • 0

Jeg er ivrig streger, men bruger 3 forskellige teknikker for hver tekst.

Først scanner jeg teksten en side frem og markerer nøglebegreber og andre ting, der slår mig som "personlige keywords" (noget, jeg gerne vil kunne finde igen). De får en orange streg

Så læser jeg teksten og streger (grønt denne gang) rundt om nøgleordene, så jeg har den mening, der omgiver dem.

Når hele teksten er markeret op på denne måde starter jeg forfra. For hver overstregning skriver jeg i margenen min egen opfattelse af hvorfor, jeg stregede dette, og hvad mening, jeg uddrog af det. Det er en to-tre sætninger i egen formulering. Af en eller anden grund SKAL det være med en 0.9 mm stiftblyant med blå stift (jeg har raided samtlige papirhandlere i min omegn for blå 0.9 mm stifter. Den dag , jeg løber tør, kommer jeg til at opgive mit studie :-)

Nøgleordsmarkeringen skaber dels et mentalt overblik over hvad teksten siger noget OM, og tjener som indeksering når jeg skal finde noget igen.

Meningsmarkeringen giver et sammenkog af teksten.

Marginnoterne er den egentlige læring. Det, at skulle formulere HVORFOR dette var vigtigt og HVAD det var, der var vigtigt, gør, at teksten giver mening, og ikke bare bliver en læst tekst.

På den måde kommer jeg gennem teksten med 3 forskellige sæt briller på, og lærer dermed tre forskellige aspekter af den. Det sjove er, at det faktisk ikke tager voldsomt længere tid end "bare" at læse teksten. Måske 30 % ekstra (mest til marginnoter). I forhold til mange af dem, jeg læser sammen med, virker det (meget subjektivt og kvalmende selvrosende, selvfølgelig) som om jeg får bedre fat i selve meningen end mange andre. Risikoen er selvfølgelig, at den mening, jeg danner, kan være forkert.....

Bo
Psykologi-studerende ex-datalog

  • 0
  • 0

Så var der spørgsmålet om forelæsningsnoter.

Det, der virker for mig, er at håndskrive dem. Dels er det nemt at smide en hurtig 5-6 stregers blyantstegning ind, der hvor det er det, der skal til, trække streger rundt mellem ting etc. Det bliver ikke særligt pænt, men det er egentligt en del af fidusen. Hvis jeg laver det på computer bliver det pludseligt vigtigt, at det ser pænt ud, at streger er forbundet rigtigt til kasser etc. Det ender med at at tage fokus fra indholdet.

Vigtigst er dog, at jeg skriver langsommere i hånden end på computer. Det betyder, at jeg er nødt til at behandle stoffet løbende for at uddrage meningen i en så kort form, at jeg kan nå at få den ned på papiret. Hvis jeg skriver på computer bliver det et referat, uden nogen større form for mental behandling undervejs.

I kognitiv psykologi og hukommelsespsykologi taler man om forskellige niveauer af behandlings betydning for indkodningen af stof. Min personlige nytte af dette er erkendelsen af, at det, der er vigtigt for mig (det kan være anderledes for andre) er, at det er den øjeblikkelige mentale behandling af stoffet til egen mening, der er central for indlæringen og genkaldelsen af stoffet.

Nå, nok overspringshandling - jeg var ved at læse :-)

Bo

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten