forskningsingeniøren bloghoved

DTU Indefra bloggen går på barsel

Af 6

For et par måneder siden læste jeg, at Grønlandsbloggen går på barsel, og tillykke til min medblogger Aviaja og hendes familie med disse glædelige omstændigheder!

Undertegnede har ikke menneskeligt afkom på trapperne, men til gengæld barsler jeg på den videnskabelige front: Jeg er gået i gang med at skrive min ph.d.-afhandling. Denne skal til efteråret afleveres og til december forsvares, og nu er derfor tiden til at komme i gang med skrivningen.

På den ene side glæder jeg mig til at give min forskning og tre års arbejde den rigtige form og afslutning i afhandlingen. På den anden side frygter jeg denne udfordring, der i Tour de France-terminologi virker som at skulle bestige Alpe d'Huez.

Så hvordan kommer man i gang med afhandlingen?

Illustration: Privatfoto

("Piled Higher and Deeper" by Jorge Cham, www.phdcomics.com)

Hvad er det nu, jeg har lavet de sidste tre år?

For flere måneder siden lavede jeg det første overblik af mit projekt, herunder specielt hvordan emner, metoder, strukturer og publikationer hænger sammen. Hvilket de bogstaveligt talt gør på kryds og tværs.

Dette overblik udviklede jeg en smule tidligere i denne uge, før jeg tidligere i dag diskuterede afhandlingen med mine vejledere.

Jeg synes personligt, at mindmaps som dem vist i tweets ovenfor er brugbare til at få et overblik over noget stort og omfangsrigt som f.eks. et ph.d.-projekt. De hjælper til at se sammenhænge, som forhåbentlig siden er med til at sikre den røde tråd i afhandlingen, ligesom at emner, metoder og strukturer kan grupperes på meningsfyldt vis.

De første tråd op ad Alpe d'Huez: Indholdsfortegnelsen

Men et mindmap gør det naturligvis - når det nu handler om, at der skal tanker og resultater på papir - ikke ud for en præliminær indholdsfortegnelse. Så en sådan har jeg også udarbejdet.

På sin vis var det overraskende nemt at lave et relativt detaljeret udkast til min ph.d.-afhandling: Et par timers tanker om kapitelstrukturering, -overskrifter og -indhold, hvor mindmaps var særdeles brugbare. Og det føles allerede, som om jeg er godt i gang med afhandlingen, selvom jeg endnu ikke har gjort andet end, ja, at skitsere hvilke kapitler jeg har tænkt mig at skrive.

Hvor tager man fat? Med det "nemme" selvfølgelig

Næste spørgsmål, som melder sig, er så: Hvor begynder man? Der er mange kapitler, man kunne starte med, og nogle er givetvis nemmere at gå til end andre.

En god idé er det med statsgaranti at starte med noget "nemt" - altså ikke nødvendigvis videnskabeligt "nemt", men skrivemæssigt "nemt".

Hvis der f.eks. i et specifikt kapitel er mange løse ender eller uafklarede spørgsmål, er det svært at gå til som det første - fordi man har behov for skrivemæssigt momentum for at få lukket disse ender eller spørgsmål på tilfredsstillende vis.

Omvendt er der sikkert kapitler, som er pænt afsluttede og færdiggjorte, ideelt med resultater som allerede er publiceret, og som er nemmere at starte med - for at opbygge føromtalte momentum for skrivningen.

Hvilket format? Keep it simple - til at starte med...

Min afhandling skal skrives i LaTeX, og der er heri mange muligheder for indstillinger, dokumentopsætninger, layouts mv.

For, ligeledes på denne front, at undgå at starte med at hænge for meget i dyndet benytter jeg i første omgang den skabelon, jeg skrev min M.Sc.-afhandling i. Senere, når jeg har fyldt mere kød på skelettet, retter jeg den givetvis til, så den får ikke bare det indhold, men også den form, som tre års forskning fortjener.

Videnskabelig barsel og klapsalver

Jeg har udskudt det meste af dette års sommerferie - selvom det jo er en rigtig god idé at holde sin sommerferie - for at gøre mit arbejde og min afhandling færdig. Jeg håber dog, på trods af denne videnskabelige barsel, at finde tid og inspiration til at opdatere jer undervejs.

Og modtager i øvrigt med kyshånd klapsalver og kolde vandflasker på vej op ad bjerget.

Forskningsingeniøren
Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
Flere indlæg fra Forskningsingeniøren
Mest læste
1

Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed’

124 Kommentarer
2

Udskudt i to år: Ingen har budt på renovering af nedslidt pendlerstrækning

Plus.
0 Kommentarer
3

Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW årligt

9 Kommentarer
Forsiden lige nu

Er der grund til at frygte abekopper? SSI sekventerer dansk tilfælde for svar

Hedebølger og strømafbrydelser: Texas sparer på aircon og japanere skal se mindre tv

Vestas tester kæmpe 'Lego'-mølle: Effekt på 15 MW og 256 meter høj

Syv år med gravitationsbølger: Det ved vi nu om sorte huller

Cloud-ekspert: Fatal mangel på styring af nøgler i skyen driver mig til vanvid

Danmarks store genomcenter sadler om: Alt for få patienter bliver hjulpet

Tekniske fejl holdt Starliner-kapsel ventende 10 meter fra rumstation

Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW årligt

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Sjællandske Medier 24. maj 2022 11:30
Novo Nordisk investerer en milliard mere i ny fabrik
via Styrelsen for Patientsikkerhed: Pressemeddelelse 23. maj 2022 13:41
Smitteopsporing af abekopper aktiveret i Danmark
via Danmarks Radio 23. maj 2022 10:22 3
Danmarks Radio beklager artikel om Lynetteholm
via Science Report 23. maj 2022 09:32
Voldsom vækst i antallet af danske forskningspatenter i Kina
via Energistyrelsen 20. maj 2022 10:50 16
Rekordhøj produktion af vind- og solkraft i Danmark
via Politiken 19. maj 2022 17:03 14
Niels Bohr Institutet: »Vi har nok tidligere været naive og haft for stor tillid til visse forskere«
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror ikke at du skal tænke på dette som et bjerg der skal køres op ad. Du har jo gjort det "hårde" arbejde og fundet de resultater, som dit ph.d.-projekt bliver baseret på. Så nu er det tid til lige at rette ryggen og nyde udsigten inden det går løs på nedkørslen hvor overblik og koncentration er de vigtige egenskaber.

I min egen ph.d. afhandling startede jeg med at indsætte mine publicerede artikler som kapitler stort set uden anden redigering end lidt tilretning til LaTeX-templaten. Derefter skrev jeg et par kapitler hvor jeg dels forsøgte at sætte resultaterne ind i en sammenhæng og dels gjorde mig tanker om fremtidige indsatsområder.

Held og lykke med det.

  • 3
  • 0

Jeg tror ikke at du skal tænke på dette som et bjerg der skal køres op ad. Du har jo gjort det "hårde" arbejde og fundet de resultater, som dit ph.d.-projekt bliver baseret på. Så nu er det tid til lige at rette ryggen og nyde udsigten inden det går løs på nedkørslen hvor overblik og koncentration er de vigtige egenskaber.

Det er måske ikke helt usandt, tak for det billede på situationen!

I min egen ph.d. afhandling startede jeg med at indsætte mine publicerede artikler som kapitler stort set uden anden redigering end lidt tilretning til LaTeX-templaten. Derefter skrev jeg et par kapitler hvor jeg dels forsøgte at sætte resultaterne ind i en sammenhæng og dels gjorde mig tanker om fremtidige indsatsområder.

Interessant, det har jeg set i andre afhandlinger også. Og det er selvfølgelig rigtigt nok, at man naturligvis kan genbruge større eller mindre dele fra publicerede artikler. Men jeg tænker dog samtidig, at det er nemmere at skrive et kohærent dokument, hvis man ikke "bare" copy-paster artikler, men skriver i hvert fald en del af afhandlingen fra scratch. Hvilke tanker gjorde du dig om dét?

  • 1
  • 0

Hvilke tanker gjorde du dig om dét?

Det var det et råd fra min vejleder at indsætte publicerede artikler som kapitler. Som udgangspunkt var jeg lidt skeptisk fordi jeg havde set nogle meget smukke afhandlinger, som nærmest lignede en lærebog og ville gerne lave noget tilsvarende. Alligevel tror jeg at det var et godt råd for mig. På den måde havde jeg god tid til at skrive nogle kapitler fra scratch omkring sammenhængen mellem mine resultater og "prior art" og fik således et nogenlunde sammenhængende dokument hvor det var tydeligt hvad der var publiceret (evt. i samarbejde med andre) og hvad der var skrevet til lejligheden. Fremfor alt husker jeg ikke skriveperioden som særlig stressende.

Selvfølgelig er der forskelle på projekter og personer, så det kan sagtens være at en anden løsning giver mere mening for dig.

  • 1
  • 0

Som udgangspunkt var jeg lidt skeptisk fordi jeg havde set nogle meget smukke afhandlinger, som nærmest lignede en lærebog og ville gerne lave noget tilsvarende.

Det er netop, hvad jeg tænker - at jeg gerne vil skrive en smuk og strømlinet afhandling:-)

Tak i alle tilfælde for input om dit eget forløb, det er brugbart at have i baghovedet.

  • 1
  • 0

at jeg gerne vil skrive en smuk og strømlinet afhandling:-)

Så skal du huske at den vigtigste del af teksten er den du undlader.

Alt for mange afhandlinger ævler op og ned af dørstolper uden rigtig at komme nogen steder.

Kig på hver evig eneste sætning og spørg dig selv: Bliver en eneste læser klogere af den her ? Hvis ikke kan den med stor fordel undværes.

Prøv at læse en af Hemmingways historier som inspiration, han lader ord og sætninger arbejde benhårdt.

  • 4
  • 0

Så skal du huske at den vigtigste del af teksten er den du undlader.

Alt for mange afhandlinger ævler op og ned af dørstolper uden rigtig at komme nogen steder.

Kig på hver evig eneste sætning og spørg dig selv: Bliver en eneste læser klogere af den her ? Hvis ikke kan den med stor fordel undværes.

Prøv at læse en af Hemmingways historier som inspiration, han lader ord og sætninger arbejde benhårdt.

Tak for input, jeg er meget enig. Og det er godt at blive mindet om og at minde sig selv om undervejs.

Netop det var delvist min tanke med mindmaps og en tentativ indholdsfortegnelse - at få overblik og se sammenhænge, så det jeg skriver i kapitel n kan bruges og ledere videre til kapitel m og så fremdeles.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten