Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

DTU åbner lobbykontor i Bruxelles

I samarbejde med tre andre europæiske tekniske universiteter åbnede DTU i torsdags et lobbykontor i Bruxelles med det formål at være i tættere kontakt med de europæiske beslutningstagere inden for forskningspolitik og -bevillinger. DTU udgør sammen med de tekniske universiteter i Lausanne, Eindhoven og München det såkaldte EuroTech-samarbejde, og denne sammenslutning har med åbningen af kontoret i Bruxelles ønsket i fællesskab at bringe teknisk videnskab og forskning tættere på beslutningstagerne.

DTUs rektor, Anders Bjarklev - der i øvrigt er tidligere professor og institutdirektør på min nye arbejdsplads, DTU Fotonik - siger om det nyåbnede kontor:

"Vi sender med åbningen af dette kontor et klart signal til EU's beslutningstagere om, at vi ønsker at være med til at løfte vores del af ansvaret for at skabe mere vækst og innovation i Europa. Noget der skal gøres ved at satse strategisk på at få de naturvidenskabelige og tekniske løsninger ud og virke i samfundet."

Dette større fokus på strategisk forskning og uddeling af forskningsmidler er i tråd med "Fra forskning til faktura"-mantraet, som blev opfundet, mens Helge Sander var videnskabsminister. Grundtanken heri er, at der skal være kortere vej fra investering i forskning til ny teknologi og nye produkter i virksomheder.

Som diskuteret i en tidligere leder i Ingeniøren er denne forskningsstrategi dog ikke nødvendigvis et sikkert kort i forhold til at skabe innovation til gavn for samfundet. Stadig flere forskningsmidler er bundet til specifikke projekter, f.eks. er en stor del af universiteternes basismidler bundet til at supplere projektspecifikke forskningsbevillinger fra eksterne fonde. Så de frie basismidler er ikke alle så frie endda.

Når der i høj grad satses på nogle specifikke områder, og stadig flere penge kommer fra eksterne fonde og EU-midler, forstår man godt, at DTU og de øvrige EuroTech-partnere ønsker at være tættere på beslutningstagerne i EU. Men vi må, for innovationens skyld, håbe, at der også vil blive satset mere på den frie forskning.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten