Drengedrømmen om en miniradio

Det er en af den slags oplevelser, som gjorde indtryk på en følsom dreng (min søster ville erstatte følsom med forkælet). Jeg var syv eller otte år, og min far skulle på en slags forretningsrejse til Tyskland i slutningen af tresserne. Netop på et tidspunkt, hvor små håndholdte transistorradioer buldrede frem i raske drenges sind.

Skuffelsen var meget lydelig, da min far stolt vendte hjem med en meget bedre transportabel Blaupunkt-transistorradio af høj tysk kvalitet. Den var ikke til at slide op og lydkvalitet og modtageegenskaber fine. Men jeg var dybt skuffet over ikke at kunne lægge hænderne på en lille fiks radio.

Som værnepligtig i slutningen af halvfjerdserne tog jeg en smule revanche og købte en lille National Panasonic radio, der snildt kunne ligge i lårlommen og med en lille øreprop skjult under mit lange hår var det muligt at høre radio på vagterne, selvom lydkvaliteten ikke var særlig god. Den radio mistede livet, da jeg satte den til en strømforsyning med forkert polaritet.

Så anskaffede jeg mig fem år senere en Radionette-miniradio. Den var produceret på Taiwan, men måske var der nogle norske udviklingsingeniører indover. For den havde en fin lille højttaler indbygget, havde stereosignal i minijack-stikket og var en fin analog sag. Den blev stjålet.

I nyere tid er mp3-bølgen skyllet ind over mine lyttevaner. Jeg har hidtil levet med rimelig FM-kvalitet fra min lille iRiver mp3-spiller. Men rigtig fedt har det ikke været at lytte til den temmelig ufølsomme og støjende fm-radio under de daglige cykelture.

Men så var det, at jeg i sidste uge stoppede for at foretage et par indkøb på en af Storkøbenhavns måske tristeste lokaliteter, Ejby Industrivej. Storbutikken Metro havde en palle billige, helt små fm-radioer!!

I en uhyggeligt ressourceslugende emballage lå et livsstilsprodukt på slagtilbud. Et produkt fra Nike og Philips til "atleter", en lille rund latexindhyllet håndufo til knap 300 kroner.

Der var flere ting som fristede, da jeg strakte hånden ud for at lægge radioen i indkøbsvognen. Min bilradio i min franske bil er leveret af Philips, og den er god og meget følsom. Jeg købte engang en Dux (Philips)-transistorradio til min bedstefar, og den havde en usædvanlig god lydkvalitet.

Så den lille hørekiks på 60 gram blev indkøbt, udpakket og monteret med det enkelte aaa-batteri på Metros parkeringsplads. Den har en fin følsomhed, den har et relativt godt signal/støjforhold, stationerne bliver hurtigt lagret på de ti tilgængelige presets, designet er funktionelt, og den fungerer helt efter bogen under cykling i Storkøbenhavn. Lader sig endda anvende i S-toget - også i nærheden af Københavns Hovedbanegård, i modsætning til min iRiver.

Så her, fyrre år senere, er det altså lykkedes at købe sig til et produkt, som til fulde har realiseret drengedrømmen om at høre radio på farten. Og det endda i sand stereokvalitet med ægte bas- og diskant.

Så er det jo, at man føler sig lige så godt tilpas, som når man kan få udlånte feriebørn til at måbe, når en strøgtur byder på ikke bare en, men TO isvafler, bare fordi man nu har lyst til det. Det er den fine valgfrihed ved at blive voksen.

Har du også oplevet momenter af grejglæde, så del dem her.

/kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Miniradio Jamen så må du også have min historie Det var februar 1959, de første transisstorer var at købe i fri handel og jeg byggede mig en lille radio i en sort bakelitkasse og skaffede mig et par øretelefoner fra et gammelt høreapparat. kort efter rejste jeg ind som soldat i Jonstrup og undrede mig lidt over den store opmærksomhed jeg var udsat for,- vil du ikke sidde på første række,- kom bare tættere på ja de var skam så flinke i de 4 måneder jeg var der lige til den sidste dag da jeg under et besøg i en Catalina redningsfly tabte min øretelefon. Hele holdet blev sat til at lede efter den trost mine protester,- og pludselig udbrød vores fenrik hvad i alverden 61 kan du høre uden den der tingest ? ja måtte jeg så indrømme det er bare en radio... Hvad i H...... har du så siddet og hørt radio gennem hele din rekrudttid og det måtte jeg jo indrømme, der stod ingen steder at det var forbudt at lytte til transistorradio når man var soldat. efter nogen tænkning kom smilt dog frem igen og vi skiltes som venner. 428 361 Jensen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten