close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
mennesket i rummet blog

Dragon V2

Hvis du interesserer dig for rumfart, og endnu ikke har set Elon Musks afsløring af SpaceX’ Dragon V2-rumskib den 30. maj, så bør du unde dig selv det kvarter, den tager:

Spørgsmål: Hvornår har man sidst set direktøren for et aerospace-firma præsentere et bemandet rumskib til begejstrede klapsalver, uden at der forelå en klokkeklar missionsplan?

Svar: Aldrig.

Det er faktisk historisk. Lad os se bort fra, at manden også er direktør for verdens mest succesfulde producent af elbiler. Lad os også se bort fra, at han netop har besluttet at frigive alle sine patenter. Og lad os da også bare se bort fra, at hans ambition er at kolonisere Mars – intet mindre.

Elon Musk er faktisk noget så sjældent (desværre) som en virksomhedsleder, hvis primære fokus ikke er at forøge sine aktionærers udbytte. Hans mission er tydeligvis at gøre verden til et bedre sted. Og han har bevist, at det kan man altså tjene penge på.

Afsløringen af Dragon V2 repræsenterer et paradigmeskift i bemandet rumfart. Dette rumskib er ikke et resultat af politiske rævekager om jobskabelse – det, amerikanerne kalder ”pork barrel”. Det er heller ikke et resultat af politiske kompromiser om et ”one size fits all”-rumskib, der kan stille alle tilfreds.

Det er et rumskib, designet til at fragte mennesker ud i rummet. Et fartøj, der skal danne rammen om salg af en serviceydelse i fri konkurrence på det kommercielle marked.

Et ”build-it-and-they-will-come”-rumskib.

Det er ikke set før.

Timingen er også helt perfekt: USA står stadig her næsten tre år efter den sidste rumfærgemission uden mulighed for at sende astronauter ud i rummet. Hvorfor de har måttet købe (dyre) pladser på russiske Sojuz-kapsler siden da. En handel, der nu er truet af den amerikanske embargo mod Rusland i kølvandet på annekteringen af Krim.

Titan-raketten er også gået på pension, og den amerikanske arbejdshest Atlas V, som bruger russiske RD-180 motorer, er også embargo-ramt.

Det problem har SpaceX’ Falcon-raketter med deres egenproducerede Merlin-motorer ikke.

Det bliver spændende at se, hvordan NASA reagerer, når SpaceX slår døren op for interesserede.

På den ene side vil de formentlig langt, langt hellere sende deres astronauter op med det superlækre, spritnye, amerikansk producerede – og ikke mindst: rummelige – Dragon V2-rumskib, der lander på land med ”powered descent”, end at betale formuer for pladser på de gamle, bittesmå russiske Sojuz’er, der lander med faldskærm og sprængstof.

– og sende dem op snart –

– end at vente på, at deres eget SLS kommer til at fungere, noget, der er udbredt tvivl om. Folkemunde har allerede omdøbt det fra ”Space Launch System” til ”Senate Launch System”.

Jeg tror egentlig jeg synes, at SpaceX er noget af det mest interessante, der er sket i rumfarten i meget lang tid.

Steen Eiler Jørgensens billede
Steen Eiler Jørgensen

Kommentarer (20)

Ifølge deres tidsplan skulle enkeltdele af Raptor motoren være under test nu på Stennis Space Center. Den færdige motor vil yde 4400 kN thrust.

Rocketdyne F1 kunne yde 6770 kN, men når der sidder 9 Raptors på en raket ifht. 5 på en Saturn V, vil SpaceX' Raptor baserede raket yde mere thrust end en Saturn V.

Raptor bliver en full-flow motor der flyver på methan. Der findes kun 2 andre full-flow designs, hvor det ene af dem blev testet i det gamle sovjetiske rumprogram i 60'erne. Det andet blev testet af NASA omkring 2005, men der er åbenbart ikke sket mere her. Full-flow sender mere masse gennem turbopumperne og gør motoren mere effektiv. Pumperne kan køre under køligere forhold, og det giver længere levetid og højere pålidelighed, hvilket er nødvendigt for en motor, der skal kunne affyres mange gange.

Raptor's enkeltdele skal testes over de næste par år, og derefter skal der bygges en teststand der er stor nok til at teste hele motoren.

Med Falcon 9 tester man nu genanvendelighed. Netop for 2 dage siden testede de deres F9R til 1000 meter med ekstra finner til forbedret stabilitetskontrol. Ved den sidste flyvning til den internationale rumstation påviste man, at første-trinnet kunne foretage en blød vandlandning ved at tænde raketmotorerne kort før trinnet nåede vandoverfladen. Man er ved at finde ud af nu, hvordan man får lov til at gøre det samme på land.

Designet kan skaleres op til Raptor baserede raketter. Derfor er det også sandsynligt at de første Raptorbaserede første-trin bliver genanvendelige med det samme.

Med Falcon Heavy får man 3 cores, 3 første-trin, hver med 9 Merlin motorer, der måske bliver genbrugelige. Skaleres dette design op til Raptor, får man en raket der kan løfte op mod 400 tons til LEO, men det er pt. spekulation. Den internationale rumstation vejer 419 tons.

Slå Tom Mueller op. Det er ham der er chef for SpaceX propulsion og hovedmanden bag Raptor. Han er vist vældig stolt af den motor.

Man kan måske anklage Musk for at ævle meget om Mars, men de tester faktisk hardware NU der skal bruges til Mars Colonial Transporter, den maskine der skal transportere 100 mennesker ad gangen i pendulfart mellem Jorden og Mars.

  • 16
  • 0

Tak for indlægget. Jeg havde ikke set den, selv om jeg jævnligt tjekker spaceX's side.
Det er intet mindre end fantastisk at se præsentationen. Stille og roligt uden alt for store fanfarer.
Og mon ikke vi er mange der er enige i: "that is how a 21 century spaceship should land" :-)

Håber det bliver ved med at lykkedes for dem.
Meget opløftende for ens syn på fremtiden :-)

  • 11
  • 0