Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Dræberbier

Hvad sker der, når man parrer en europæisk honningbi, der lever i et koldt klima og laver velsmagende honning, med en afrikansk bi, der er tilpasset livet i troperne? Får man så en bi, der laver masser af velsmagende honning under tropiske forhold? Givetvis. Man får desværre også en voldsomt aggressiv biart, der er i stand til at slå mennesker ihjel. Disse bier er kendt som dræberbier!

Illustration: Jeffrey W. Lotz, Florida Department of Agriculture and Consumer Services

Dræberbi (Apis mellifera scutellata) fra Florida.

I mit sidste indlæg skrev jeg om mine brasilianske gæsteforskere og deres forskning med at lave modgift mod giften fra den brasilianske gule skorpion, der har en dødbringende gift, og som udelukkende formerer sig via jomfrufødsler. Men dette er ikke den eneste dødbringende krabat, som Manuela og Felipe har deres toksinologiske kærlighed til. Nej, ved siden af dette har de også i bogstaveligste forstand et biprojekt.

Sammen med andre forskere tilbage i Brasilien har Manuela arbejdet med at udvikle fuldt humane antistoffer mod to af de vigtigste toksiner fra giften fra dræberbier. Selvom bistik godt kan være skyld i menneskers død pga. hyperallergiske reaktioner, er det på ingen måde normalt, at bigift kan være så toksisk, at det kan slå mennesker ihjel alene pga. toksicitet og ikke immunogenicitet (evnen til at fremkalde immunologiske/allergiske reaktioner – læs mere om forskellene her). Men det kan giften fra dræberbier!

Tilbage i 1950’erne arbejdede andre forskere i Brasilien på at krydsparre forskellige biarter mhp. at fremavle en biart, som både kunne modstå det tropiske klima i Brasilien, men som også kunne levere store mængder velsmagende honning. Førstnævnte egenskab var særligt veludviklet hos afrikanske bier, mens sidstnævnte egenskab var bedst udviklet hos europæiske honningbier, fordi disse er mere afhængige af at producere masser af honning til at kunne overleve de europæiske vintre. Desværre frembragte disse fremavlinger et bizart afkom med en række andre egenskaber, der har givet dem tilnavnet ”dræberbier” eller ”killer bees”, selvom de teknisk set hedder afrikaniserede bier.

Sammenlignet med europæiske honningbier er afrikaniserede bier mere aggressive, forsvarer deres kolonier i en større radius og er ophidsede i længere tid. Ofte er de også flere bier i deres sværme. Kombinationen af de store sværme og deres øgede aggressivitet er roden til problemet med, at afrikaniserede bier kan forårsage død blandt mennesker. Et enkelt bistik fra en afrikaniseret bi vil ikke skade et menneske alvorligt (medmindre man er allergisk), udover at man naturligvis vil føle intens smerte i en del timer. Problemet opstår for alvor, hvis man er så uheldig at støde på en ophidset bisværm med flere tusinde individer, som alle sammen går efter at stikke dig. Det vurderes, at der skal ca. 20 stik per kg kropsvægt til at slå et menneske ihjel af bistik, hvilket svarer til ca. 1600 bistik for en velvoksen mand på 80 kg eller 600 bistik for et 30 kg barn. Det lyder voldsomt. Det er det også. Men det sker desværre flere gange årligt i Nord-, Mellem- og Sydamerika.

Illustration: Manuela Pucca

Manuela Pucca og resten af laboratoriet til Snakebite Farm Academy 2019.

Fra 2001 til 2012 blev der registreret over 66.000 episoder, hvor mennesker blev stukket af afrikaniserede bier alene i Brasilien. Dette forårsagede 216 dødsfald. De eneste behandlingsmuligheder, der findes pt. mod bistik, er symptombekæmpende (særligt mod eventuelle allergiske reaktioner). Der findes endnu ikke modgift, der direkte kan neutralisere toksinerne fra bigift.

Et af problemerne med at udvikle modgift mod bigift vha. den traditionelle metode til at udvikle modgift er, at bigift ikke er særligt immunogent (immunogenicitet er evnen til at fremkalde at antistofrespons ved immunisering). Dette betyder, at hvis man forsøger at immunisere et produktionsdyr med bigift, er det meget svært rent faktisk at få dyrets immunsystem til at producere effektive antistoffer, der kan neutralisere giften. Dette er årsagen til, at Manuela og Felipe her i Danmark benytter sig af vores metoder til at udvikle humane antistoffer mod toksiner vha. en metode, der ikke afhænger af noget dyr eller menneskes immunsystem.

Om Manuela og Felipe lykkes eller fejler med deres eksperimenter i mit laboratorium er jo en noget binær måde at anskue tingene på. Der kan jo teknisk set nemlig også godt komme biprodukter ud af ens forskning, og dette kunne jo også udløse klapsalver og bifald!

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilken del af et bistik er det der forårsager smerten? Er det selve stikket eller giften? Og vil en udviklet modgift kunne virke præventivt og nedsætte den smerte et bistik påfører? I så fald kender jeg et par biavlere som ville blive svært glade for dine brassilianske kollegaers forskning (omend de par stik de får i høj grad må betragtes som førsteverdensproblemer sammenligned med de bier de slås med i Sydamerika).

  • 2
  • 0

Ved et enkelt bi-stik, mærkes stikket ganske kort. Bien mister broden i huden sammen med giftkirtlen, der fortsætter med at pumpe giften. Derfor kan broden skrabes væk med en kniv eller negl, før der afsættes gift.
Reaktionen på giften er forskellig fra ingen eller kort reaktion reaktion og helt op til hyperallergisk.

Normale bier går ikke i kamikaze angreb i flok, men det gør de afrikanske. I afrika bruges bierne som beskyttelse mod elefanter omkring kulturafgrøder.

  • 2
  • 0

Det er så udpræget giften.

Man plejer da ikke at få særligt mange bistik som biavler medmindre man sætter en ære i at arbejde med dem uden bidragt, handsker osv.

  • 1
  • 0

Tak for en interessant artikel - Jeg troede faktisk at det primært var allergisk reaktion der slog folk ihjel ved angreb fra dræberbier...

Og så humoren - Dine indlæg er jo næsten altid med biturbo på grinefaktoren, hjælper til at kapere de nogle gange ret ubehagelige sager det jo drejer sig om!

  • 7
  • 0

Man plejer da ikke at få særligt mange bistik som biavler medmindre man sætter en ære i at arbejde med dem uden bidragt, handsker osv.


Hvis man håndterer bierne forsigtigt og roligt, så er handsker og bidragt ikke nødvendig. Jeg bruger dog røgpuster og holder mig til de fredelige bier (Buckfast). Det er kun ved større indgreb en heldragt, og handsker er en fordel.

Med afrikaniserede bier benyttes der en helt anden type dragter og meget store røgpustere.

  • 3
  • 0

Ok, jeg forstår du er af den gamle type biavler og du har ret. Jeg var bare aldrig helt så kæk, da jeg for årtier siden havde et par bistader.
Dragten kan også være en ulempe - jeg fik engang en bi ind under sløret, der så stak mig lige på næsetippen. Dér må sidde en nerve eller noget, for jeg fik et nyseanfald på et par minutter - sådan uafbrudt, hvor det løb ud af mund, næse og øjne ;-)
Ellers er det jo ingen sag at få nogle stik, hvis man ikke er allergisk.

  • 2
  • 0

Hej Bjarke
Rigtig godt spørgsmål. Det gør selvfølgelig ondt at blive stukket af en bi i øjeblikket, men den efterfølgende smerte (efter de først sekunder er overstået) skyldes primært giftens toksiner. Vi er ved at skrive en udførlig oversigtsartikel om bigift, som jeg kan sende dig, hvis du sender mig en mail på ahola@bio.dtu.dk (hvis det har interesse).
Mvh
Andreas

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten