Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ETF bloghoved

Dræber ingeniører virkelig konkurrenceevnen?

Danske produktionsvirksomheder kan skære 15 procent af deres omkostninger, hvis de bliver bedre til at udvikle de produkter, som kunderne reelt efterspørger - frem for at lade ingeniører føje funktioner til, som ingen vil betale for.

Det er, lidt firkantet skåret, konklusionen på en artikel, som dagbladet Børsen i mandags bragte om de foreløbige resultater af et forskningsprojekt under Industriens Fond, som er døbt 'Smart'.

I artiklen med overskriften 'Ingeniørers magt dræber dansk konkurrenceevne' fortæller virksomheden Bramidan, der leverer systemer til affaldshåndtering, hvordan den har accelereret udviklingsprocessen ved at skære funktioner fra, som kunderne reelt ikke ønsker og som fordyrer varerne. Dermed har de kunnet sænke prisen på deres ballepresser:

»Foreløbig har vi konstateret, at visuelle ting som display og illustrative trykknapper ingen værdi har for vores kunder og brugerne af maskinerne. Tværtimod gennemsyres deres holdninger af ønsket om at holde maskinen så simpel som muligt, så den stort set er umulig at betjene forkert,« fortæller virksomhedens tekniske chef til avisen.

Ifølge Børsen er tesen, at ingeniører begejstres, hver gang de kan tilføje en ny funktion til et produkt, men at de glemmer at tænke på, om kunderne værdsætter funktionen og er villige til at betale for den.

Når løbeuret kræver en instruktionsbog

Vi kender formentlig alle produkter, som ser indbydende ud, men viser sig at være en middelsvær udfordring at betjene. Selv har jeg flere gange måtte ty til instruktionsbogen, når jeg har villet betjene mit løbeur ud over de mest simple funktioner.

Eller tag Apple, hvis produkter - om man så er fan eller modstander - har banket elektronikkoryfæer som B&O gule og blå, når det kommer til intuitiv betjening.

Projektet under Industriens Fond afsluttes først i 2016. Det skal dog ikke forhindre os i allerede nu at stille spørgsmålene:

Er ingeniører virkelig med til at skade konkurrenceevnen, fordi de for ofte udvikler funktioner, som kunderne reelt ikke har brug for?

Og har du selv oplevet situationen?

Emner :
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tjaa jeg kan ihverttilfælde komme med et eksempel på tysk ingeniørkunst der ikke altid er helt gennemtænkt.
Det drejer sig om vores AEG tørretumbler som selvfølgelig af hensyn til miljø mm skal være så A mærket som muligt. Dvs det er en kondens med varmepumpe. Det kræver dog bare 3 filtre der skal renses, ikke efter hver gang, men næsten. Og det kan godt være det ene/første filtrer er pænt rundt, til at tage ud og gøre rent, men resten af lågen mm hvor filteret sidder er fyldt med vinkler, knaster, afstivninger mm. Formentlig fordi ingeniørberegningerne siger det var sådan man kun lave den billigst med mindst materiale, men spørger du brugeren/fruen om det rent funktionsmæssigt virker og giver værdi er svaret nej.
Nå ja det samme gør sig gældende med vores emhætte. Den er i glas og stål, ser flot ud men er et helvede at gøre ren. Ikke ligesom den gamle Voss hvor man bare tog filteret og blæserhjulet af og smed i opvaskemaskinen.
Så lidt ret er der nok i udsagnet når ingeniører og udviklere går amok. Tænker også på det gamle udsagn om 90% af Word brugere kun benytte 10% af faciliteterne.

  • 7
  • 0

Jeg synes man bør starte med at spøge sig selv som firma, hvem det så er der kommer på de tiltag som ingen vil have? Jeg har svært ved at forestille mig et firma hvor ingeniørerne bare udvikler ud af en tangent. Er det ikke sælgernes opgave at undersøge hvad behovet er?
Det lyder måske om en ansvarsfraflygtigelse, men det lyder lidt for utroligt at man bare udvikler uden at skele til hvad der er brug for - som det lyder til at der lægges op til i artiklen.

Det er jo meget naturligt at maskineri skal være nemt at håndtere - jo enklere jo bedre, men der er også en grænse, som det jo ses med f.eks. løbeuret. Det virker til at UI og UX design er et område der fylder mere hos kunderne end producenterne

  • 5
  • 3

Mens vi "stoker" Apples fine brugerflade og strømlinede designfilosofi, så kan vi passende imens se på hvem der løber med markedet.. Android, med en brugerflade kun en moder kan lide, og et hardware familietræ der kræver en terabyte plads at beskrive bare nogenlunde fyldestgørende, BULDRE frem.. og er nu reelt alt-dominerende på markedet.. Og hvorfor? Selvfølgelig fordi man giver folk muligheder for en personalisering af systemet til netop DERES behov og ikke holder sig til en snævert defineret ramme, udstukket af et sales-team med mos* på hjernen. *(more of the same)
Hvordan man end vender og drejer det, så er det NETOP en kontinuert insisteren på raffinering og "pushing the envelope" der skaber udvikling og momentum i den vestlige civilisation.
De gode produkter har den fællesnævner at de alle giver brugeren en AHA-oplevelse ved at tilføje NYE funktioner, funktioner vedkommende måske ikke engang anede han behøvede, men som han, efter at have prøvet det, ikke længere kan forestille sig at undvære, det opnår man nu engang IKKE ved at forsimple produkter.

R

  • 8
  • 6

Nemlig !
Jeg har igennem hele min karriere arbejdet med tidelig udvikling i relativt store firmaer.
Min erfaring er, at mange gode og simple løsninger ofte forhindres af overdrevent ambitiøse krav specs.
Går det ikke i koks i den allerede i fødselsøjeblikket, så møder man under udviklingen ofte en "moving target" situationen, hvor det ledelsen ønsker i morgen ikke er det de bad om i går.
Kombineres ovenstående med en bonusordning der er koblet til overholdelse af faste deadlines, så ham man næsten indbygget katastrofe i produktet før man overhovedet gik i gang.

Rejsekortet er sikkert et glimrende eksempel på ovenstående (uden at jeg kender detaljerne)

Interessant nok, så kommer dårlige krav specs og moving targets ikke fra virksomhedens ingeniørlag, men fra ledelseslaget.

  • 9
  • 0

Det lyder som om nogen sætter lighedstegn med "ingeniør" når der bliver sagt produktudvikling. Det er vist lige som når jeg som jyde kalder alle på Sjælland for Kjøvenhavnere! :-)

Der er netop afsluttet en undersøgelse af Danmarks evne til produktudvikling - ProductAbility.

Den viser at evnen set samlet ikke er forbedret i Danmark de sidste 20 år!
Der er detaljer der er lidt bedre og andre lidt dårligere - og dér hvor vi er udfordret i disse år er på de samlede processer i udviklingen - ikke så meget på evnen til at forstå kunderne.

Når jeg er ude i virksomhederne, synes jeg heller ikke at høre det er ingeniørerne i udviklingsafdelingen der sidder og finder på en masse ting som skal bygges ind i produkterne - snarer tvært imod.

Det kunne være interessant hvor Børsen har fået den opfattelse fra? Eller er det rent tankespind?

Den oplevelse jeg har er mere de sælgere og marketingsfolk, der skal "love" at det nye kan sælge. Så vil de være SIKKER på at alle de ting, de har hørt forskellige kunder nævne, er med, når man går i gang... ...under alle omstændigheder er det, som ProductAbility viser, at der ikke er en sammenhængende styring med forretnings- og kundefokus, der ender med at "puste" projekterne op... ...og så er det jo belejligt fra generel ledelse og salg at pege på udvikling, når det viste sig ikke at give det produkt kunderne ønsker!

Men er det i virkeligheden "ingeniørerne" der er årsagen og løsningen? Eller er det en mere sammenhængende ledelse, der skal til?

ProductAbility peger på nogen af svarene... ;-)

  • 10
  • 0

Tænker også på det gamle udsagn om 90% af Word brugere kun benytte 10% af faciliteterne.


Sandt - men, de 10% er forskellige delmängder. Ökonomien i software-produktion dikterer at det er eksponentielt meget billigere at levere alle funktioner på een gang, i den samme pakke, sammenlignet med at levere og supportere(!) et tilpasset produkt.

Der findes ikke noget produkt på markedet som kan udsuge et IT-budget hurtigere end et "Enterprise Framework" med indbygget "Reusability", "Flexibility" og "Scalability". Et hvilket som helst IT-budget; "Scalability" betyder i praksis at: Antallet af konsulenter kan öges indtil alle ressourcer er allokeret og IT-chefen fyret i vanäre!

  • 0
  • 0

Det pudsige er jo at der ikke er noget reelt valg. Hvis man køber en AEG tørretumbler, så har man også automatisk købt deres indfiltrede filtersystem. Hvis man køber en emhætte, fordi den er pæn, så har man også købt deres måde at gøre den ren på (evt ingen).

Det sker at etellerandet produkt er så åndsvagt at betjene at man bare opgiver (jeg kommer her til at tænke på en Kirk DECT telefon), men vi har jo vænnet os til at leve med at fx fjernsynet har 789 knapper på fjernbetjeningen, men det er ok, for vi bruger alligevel kun on/off og kanalvælger og det er trods alt svært at f.... helt op.

Fabrikanternes problem opstår først, når det er en vare, som folk køber mange gange. Så gider man ikke plastikposer der ikke kan hives fra hinanden, printere der dør efter garanti + 2 dage, (ekko)sko med selvsmudrende såler, forsendelsesfirmaer der aktiv modarbejder kunder, osv og begynder aktivt at undgå et bestemt mærke.

Faktisk er de fleste mennesker ret tolerante overfor småkiksede produkter, men de bliver typisk glade, når de møder en undtagelse til den gode side. Det er derfor Apple har så stor succes og kan tage sig godt betalt ved kasse et.

En vandhane, der kræver brugsanvisning, er et klassisk eksempel på et kiks. På samme måde er Bramidans forenkling af brugergrænsefladen en succes. Det er et spørgsmål om indstilling og jeg tror at ingeniører er glimrende til at tænke på Bramidan-måden, hvis det er sådan virksomhedens ånd er. Så må de bygge en quadrokopter med paraplyeffekt i fritiden, hvis de får abstinenser :-)

Rasmus har selvfølgelig også ret i at det er rart selv at kunne personalisere sine dimser, men det er glasur på kagen. Kagen skal helst kunne spises uden glasur.

  • 4
  • 0

@ Kurt Frederichsen
Det er aldeles korrekt det du skriver.

Salgsteamet (komplekst løsningssalg) skal jo lytte til kundens ønsker og behov, så han ikke vælger en konkurrent. Her kan en kundetilpasse "feature" være udslagsgivende i det enkelte tilfælde.

Udviklingsteamet skal jo "få det til at ske" på bedste vis, men forholder sig ikke til om der er et stort marked for den enkelte løsning.

Ledelsen skal prioritere. Den skal forstå markedet og forretningen og beslutte kundefokus og prioritere udviklingen.
Mange ledelser overlader det til salgsafdelingen eller mellemledere at prioritere, og så kan koblingen mellem produkt og marked blive dårlig.

(Det er alt sammen forenklet skrevet, men budskabet er at det er ledelsens opgave).

  • 1
  • 0

Citat: "Er ingeniører virkelig med til at skade konkurrenceevnen, fordi de for ofte udvikler funktioner, som kunderne reelt ikke har brug for?

Og har du selv oplevet situationen?"

Påstanden kan kun formuleres af folk som er blottet for enhver erfaring. En ingeniør sidder jo ikke i det lufttomme rum og udvikler produkter.

  • Vigtigt er at markedsundersøgelserne foretages af ingenører.

  • Konstruktionsafdelingens ingeniører skal have tilgang til messer og lignende foranstaltninger, for at se kundernes produkter og kunne føre samtaler med konkurrentens kunder og salgsfolk.

  • Markedsundersøgelserne til det næste produkt starter allerede ved introduktionen af et nyt produkt, hvorved ingeniører selv skal gennemføre Introduktionen, ledsaget af sælgeren.

  • Med jævne mellemrum rejser ingeniøren i udviklingsfasen rundt med enkelte af firmaets sælgere og lytter til salgssammentalerne.

  • Salgsafdelingerne kan årligt komme med en egen produktspecifikation, som dog kun har orienterende karakter.

  • Markedsorganisationen har ingen adgang til konstruktionsafdelingen og udviklingen er hemmelig!

Princippet blev fulgt af Danfoss i 1960/70.

Hvilke "gode råd" kommer sælgerne (høkerne) med? Konkurrentens produkt er bedre, billigere og har længere levetid. Med den slags anbefalinger kan man aldrig overhale konkurrenterne.

  • 2
  • 0

Børsens læsere kan jo kigge indad, inden de peger fingre.

Som andre også har kommenteret er feature-bloat ligeså ofte et resultat af mellem- og projektledere, der fylder på kravspec'en efterhånden som de får snakket sig igennem projektet. Ingeniøren bliver ofte spurt "kan det lade sig gøre" frem for "er det godt at gøre" - den beslutning har de jo allerede taget, inden de spørger.

Omvendt har jeg oplevet økonomiske og juridiske rådgivere, der har skåret så meget i udviklingsprocessen at man måske nok har vundet lidt på udviklingstiden, men til gengæld forårsaget enorme problemer i drift og support til et punkt hvor både leverandørens og kundens medarbejdere er gået ned med stress.

Alt i alt handler det vel dybest set om at alle er mennesker, og de skal lære at lytte til hinanden. Dét er vist mest en ledelses-opgave.

  • 2
  • 0

Jeg peger lige fingre ad alle de andre! For i alle virksomheder, jeg har arbejdet i, der har det været ledere og sælgere, der har stablet ekstra features ovenpå hinanden uden at tage hensyn til;
a) om kunden har brug for det og
b) om produktet er til at betjene, når det kan alt på samme tid.

Sælgere kommer gerne ud på messer og hører en masse nye forkortelser og ser hvad konkurrenterne kan og så kommer de hjem med en liste, der bare indeholder alle de her forkortelser og features og siger: Det her skal vi kunne. Og jeg har mange gange været ude for, at de ikke engang ved, hvad de der forkortelser og features faktisk er for noget, men de andre har det, så vi skal have det.

Jeg har også været ude for, at sælgere/ledere konfronteret med at en feature ikke er til gavn for kunden svarer, at de ved godt, at ingen kommer til at bruge det, men konkurrenterne har det og derfor skal vi også have det. Vi kan slet, slet ikke sælge et produkt uden den checkbox vinget af på feature-listen...

Så JA, udviklingsafdelinger rundt omkring udvikler produkter med features og gejl, som ingen har brug for, men NEJ det er ikke udviklingsingeniørernes skyld...

  • 1
  • 2

Det er ikke altid ingeniørerne, der sidder med viden om kundernes ønsker. Tag Apple som eks. eller B&O, kunderne ved da slet ikke hvad de ønsker - de skal vises nogle muligheder ingen havde tænkt på. Ja så kommer der nok en tendens til at også ingeniøren indbygger nogle af de billige fif - for nu hvis...
Men hver eneste ekstra funktion kan gå i stykker - og det kan række nedad på det lange sigt.
Forsøg med bruger feedback i den tidlige udviklingsfase går heller ikke særligt godt. [det kan være svært at abstrahere fra ting, der slet ikke er færdige og relevante].

Et af mine værste eksempler på overdesign [tænk på hvor mange milliarder af gange det bliver gentaget helt unødvendigt] er Winodows design med bekræftelse med en OK boks for hvert eneste ordre. I den grad smadder irriterende og helt unødvendigt.
I mange år havde MS slet ingen advarsel under DOS, når man skrev 'Format C:' en uhyggelig fejl, der ikke kunne reddes igen. [men man behøver ikke at gå i den modsatte grøft]

n

  • 0
  • 0

Er ingeniører virkelig med til at skade konkurrenceevnen, fordi de for ofte udvikler funktioner, som kunderne reelt ikke har brug for?

Problemet er ikke ingeniørerne - de gør det arbejde, som de sættes til. De fleste ingeniører, vil hellere udvikle et godt produkt, end et produkt med mange funktioner, der ikke fungerer ordentligt.

Problemet ligger i efterspørgslen, og salgsdelen. Virksomheden - og kunderne - efterspørger flere features, og er villige til at endog gå på kompromis med produktets stabilitet, for at få ekstra features. Ingeniørerne sættes direkte til at udvikle nye features, fremfor at sikre softwarens stabilitet og funktionalitet. Det er svært at overbevise en virksomheds ledelse om, at de ting der ikke fungerer, reelt kan ødelægge funktionen for de andre dele af softwaren. I meget software medføre en fejlende del ofte, at det laver rod i stort set alt, f.eks. pointere, lovlige værdier på data, ændrer data i lageret hvor de ikke må modificeres, og der kan fortsættes. Det kan være svært at overbevise ikke ingeniører om problemet ved disse fejl, så længe at det bare "næsten" fungerer, og kun er ustabilt.

I nogle tilfælde, er funktioner vigtigt, for at udvikle stabilt software. Også selvom kunderne ikke efterspørger funktionen. Det kan f.eks. være mulighed for fil-dump, eller udskrift, der viser de data, der ligger i et program, og mulighed for at udskrive, om data ændres korrekt. En stor del af den software, som kunderne finder overflødigt, er nødvendigt af tekniske årsager, for at kunne udvikle stabilt software. Måske ønsker kunderne ikke et display på - uanset, det måske er nødvendigt ved udviklingen. Så kan vælges et "debug-stik", som OBD stikket i biler. Fra kundens side, er det totalt uinteressant, og en uønsket facilitet. Stikket, og dets funktioner, er kunden ligeglade med. Skal spares, er det et typisk sted at spare i debug ledet. Hvilket medfører produktet bliver dyrere. Hvis ingeniører tilføjer funktioner, så er der årsag til det. Ofte vedligeholdelse og debug årsag. Når sælgerne efterspørger funktioner, kan diskuteres nødvendigheden. Så skyldes det, at de mener produktet bedre kan sælges. Efterspørger kunderne funktioner, er det også en årsag - så har kunden behovet.

De funktioner, der måske bør spares væk, er "sælgernes" funktioner. Dem har hverken udviklere, eller kunder brug for.

  • 0
  • 0

Vi kan jo ikke eksistere uden hinanden: Det handler om at samarbejde og om at have tilstrækkelig diciplin i organisationen og om at have en ledelse, der har ”is i maven”, således at processen for lov at arbejde: En kravsspecifikation til et produkt skrives af salgsorganisationen, der sender den til udviklingsafdelingen for kommentarer, der så sender den retur med indsigelser og sådan fortsætter det frem og tilbage indtil begge afdelinger er enige. Derefter ”fryses” dokumentet, dvs. Der kan ikke ændres på det. Heraf følger så koncept design, detaljeret design ovs. med design reviews indtil produktet er klar. Hvis en af mine tre forudsætninger ikke er til stede, så bliver det kaotisk, det er der eksempler på i de andre indlæg. Hvis processes følges, så virker det fremragende........

  • 0
  • 0

Vi kan jo ikke eksistere uden hinanden: Det handler om at samarbejde og om at have tilstrækkelig diciplin i organisationen og om at have en ledelse, der har ”is i maven”, således at processen for lov at arbejde: En kravsspecifikation til et produkt skrives af salgsorganisationen, der sender den til udviklingsafdelingen for kommentarer, der så sender den retur med indsigelser og sådan fortsætter det frem og tilbage indtil begge afdelinger er enige. Derefter ”fryses” dokumentet, dvs. Der kan ikke ændres på det. Heraf følger så koncept design, detaljeret design ovs. med design reviews indtil produktet er klar. Hvis en af mine tre forudsætninger ikke er til stede, så bliver det kaotisk, det er der eksempler på i de andre indlæg. Hvis processes følges, så virker det fremragende........


Ofte medfører frysningen netop, at de features som teknikkerne har behov for mangler. Måske også fordi, at ingeniørerne og teknikkerne, ikke sætter krav til de nødvendige test-features, på tidspunktet hvor kravs specifikationen laves. Og det kan måske også være svært at vurdere, hvilke tekniske features der bør være, for at kunne teste produktet. En detaljeret testplan, laves ofte først sent i forløbet.

Derimod er vi enige om, at sælgernes kravspecifikation bør fryses. Det bliver uoverskueligt, og problematisk for ingeniørerne, hvis der hele tiden opstår nye krav. Men ingeniørerne, bør have lov til at tilføje features, f.eks. af hensyn til kontrol.

Det er ikke hos ingeniørerne, at de nye ubrugelige features opstår. Ingeniørernes features, er dem som ingen forstår skal være der - andet end ingeniørerne.

  • 0
  • 0
  • 0
  • 0

En kravsspecifikation til et produkt skrives af salgsorganisationen, der sender den til udviklingsafdelingen for kommentarer, der så sender den retur med indsigelser og sådan fortsætter det frem og tilbage indtil begge afdelinger er enige.

Påstanden er vel ikke almengyldig og delvis farlig.

Den produktansvarlige konstruktør bør kende alle konkurrenters produkter, deres patentanmeldelser og kende resultaterne af testforsøg i eget laboratorium inden han begynder med konstruktionen. Dermed kender han mere til markedets konkurrenter end salgsafdelingerne.

Grundspecifikationen udarbejdes af sales promotions afdelingens produktansvarlige ingeniør i samråd med konstruktionsafdelingen og kvalitetskontrollen inden den fremlægges direktionen. Sales promotionafdelingen har intet med det direkte salgsarbejde i de forskellige landes salgsorganisationer at gøre.

I mindre firmaer og uden masseproduktion kan det sikkert alt sammen være anderledes. Men det er vel heller ikke målestokken her.

  • 1
  • 0

Begge afdelinger kan naturligvis tilföje krav til produktet. Det väsentlige er, at der samarbejdes og at der er enighed om, hvad specifikationen indeholder. Jeg har set specifikationsdokumenter, der have revision 30 inden der var opnaaet enighed, saadan er der saa meget........

  • 0
  • 0

@Peter Huber: Jeg kender ogsaa adskildelsen mellem de produktansvarlige paa salgssiden og de egentlige sälgere. Du kalder det Sales Promotions; Det väsentlige er netop adskildelsen mellem den alminelige salgsorganisation og den del af den kommercielle organisation med ledelses og produktansvar.

  • 0
  • 0

Den produktansvarlige konstruktør bør kende alle konkurrenters produkter, deres patentanmeldelser og kende resultaterne af testforsøg i eget laboratorium inden han begynder med konstruktionen. Dermed kender han mere til markedets konkurrenter end salgsafdelingerne.
Grundspecifikationen udarbejdes af sales promotions afdelingens produktansvarlige ingeniør i samråd med konstruktionsafdelingen og kvalitetskontrollen inden den fremlægges direktionen. Sales promotionafdelingen har intet med det direkte salgsarbejde i de forskellige landes salgsorganisationer at gøre.


Tror at det er et problem, når virksomheder ikke går grundig til værks. Grundspecifikationen laves hurtigt, på kun brøkdele af den tid, som produktet tager at udvikle.

Salgsafdelingerne kender måske nok konkurrentens produkter. Men, det er ikke altid, at de har kunnen og evner til at netop gøre produktet unikt, og til et andet og bedre produkt, end konkurrenternes. Et oplæg fra salgsafdelingen, vil desuden ofte følges af konkurrenter. Ingeniører, har ofte større teknisk indsigt, til at vurdere det teknisk mulige og umulige, og kan bedre vurdere, hvor deres afdelings ansatte har kunnen til at gøre deres produkt unikt, og bedre end konkurrenternes.

  • 0
  • 0

Det väsentlige er netop adskildelsen mellem den alminelige salgsorganisation og den del af den kommercielle organisation med ledelses og produktansvar.

De normale sælgere skal dyrke deres kunder. Dermed varetager de automatisk kundens interesser overfor eget firma. Det må man simpelthen respektere og ikke belaste dem unødvendig. De evner ikke at være neutral og objektiv.

Eksempel. Danfoss repræsentanten i Stuttgart havde fundet en fælles basis med chefen for de kommunale værker samme steds. Begge havde de en datid ved krigsmarinen som maskinmester og -assistent.

For dem var det klart, at et dansk firma i et landbrugsland ikke kunne være på højde med en industrination. I et nyt boligområde blev der installeret over 2000 FJVL returtemperatur-begrænsere. Da de kommunale værker tilføjede fjernvarmevandet kemikalier satte ventilspindlen sig fast. Da man udefra ikke kunne komme til, borede værkets medarbejdere et hul i fjederhuset, så spindlen kunne få lidt maskinolje for at komme i bevægelse igen.

De kommunale værkers chef fik som tak en rundrejse via København , inden han fik mulighed for at belære Danfoss-konstruktøren hvordan en ventilspindeltætning skal se ud. Meget skånsomt fik han så at vide, at O-ringen i spindlen ikke kunne tåle olje, og at man ikke skal hælde mirakelvæsken "Pottdicht" (En slagt vandglas, som tættner små porer i rørinstallationen) i fjernvarmevandet.

Da Danfoss-sælgeren havde godkendt "omkonstruktionen" måtte Danfoss erstatte alle 2000 ventiler inkl. montage.

  • 1
  • 0

Ingeniører er nødvendige og dygtige - de er virkeligt gode til det de laver... de glemmer bare ofte, at det er resten af verden ikke! Det er efterhånden ved at være feset ind ved mange producenter af forbrugerprodukter, men det er langt fra tilfældet altid - og slet ikke når man bevæger sig ind på industrimarkedet. Jeg mener at enhver virksomhed som ikke målretter deres produkter til absolut specialister, bør få alle produkter testet af et uafhængigt panel af koner og kærester der ikke har to sekunders forstand på produktet. Hvis de forstår at betjene det, så er der tale om et godt produkt der er klar til markedet - ellers er det en ommer! Hvordan kan det f.eks. være at piktogrammer på en ovn skal være totalt uforståelige for enhver der ikke har en kandidatgrad som minimum?

Så nej, nej ingeniører dræber ikke konkurrenceevnen, de skal blot huske at holde slutbrugeren i tankerne!

  • 1
  • 0

Butikkerne forlanger flere forskellige produkter som i paktisk er det samme.
Og for at sælge det dyre produkt med den store avance til kunden, så skal butikken have nogle salgs-argumenter. Som typisk er overflødige funktioner.

  • 1
  • 0

@ Morten: Er du selv ingeniør? Eller tror du bare at du ved hvorledes ingeniører udvikler?

Jeg spørger for at finde ud af om misforståelsen at ingeniører ikke kan lave brugervenlige produkter kommer fra egne rækker - eller udefra. Nogle af de mennesker jeg kender der er skarpest til bruger-interfaces er rent faktisk ingeniører.

  • 1
  • 0

Ud fra kommentarene her, mener jeg at vi bør skældne mellem btb - business to business dvs salg og udvikling af maskiner og btc business to consumer - salg og udvikling af forbrugerprodukter. Jeg har aldring arbejdet med udvikling af forbrugerprodukter. I min verden, hvor vi sælger og udvikler til professionelle får man som udgangspunkt kun credit for en funktion, som kunden efterspørger og det er de fakto krav at brugerne af produktet er fagfolk og uddannet på produktet - her virker det med koner og kærester ikke ...... :-)

  • 1
  • 0

@ Carsten - det giver jeg dig ret i.

Udtrykket USP (unique selling point) er vist noget man mest bruger i konsumprodukter hvor brugeren dybest set ikke har den tekniske kompetance til at bedømme et produkts tekniske kvalitet.

  • 0
  • 0

Nej jeg er ikke ingeniør, jeg er maskinmester, og nej, der er ingen misforståelse - for vi er som oftest i skudlinjen for det en ingeniør laver. Jeg har en stor ingeniørstab under mig og er vant til at arbejde med projekter og nyt udstyr. Jeg har tidligere arbejdet direkte i den skarpe ende af det som ingeniører sidder og laver på diverse SCADA systemer, PLC'er, instrumenter, professionelle PC tools, mekanisk udstyr etc. Så jeg er ikke farvet af at komme "fra egne rækker" som du så smukt beskriver det, men af det syn jeg har på produkterne som professionel bruger. Hvad vi ikke har fået af unødig funktionalitet eller decideret fejlfunktionalitet som følger af en ingeniør der lige fik en smart idé tør jeg ikke tænke på! Det har sågar været basis for ekstremt dyre fejl fordi man har bygget en smart lille funktion ind - som man lige har glemt at informerer slutbrugeren om.

Nogle af de dårligste bruger interfaces jeg har set kommer direkte fra ingeniører. Jeg er i min fritid involveret i nogle open source projekter hvor nogle af de frivillige er professionelle software ingeniører der er vant til at arbejde på backend software. De er fuldstændig ude af stand til at sætte sig ind i brugerinterfaces og deres kode skal oftest gemmes ind bag andres frontends for ikke at skræmme den gennemsnitlige bruger af banen.

Jeg er helt enig i at ingeniører kan komme med geniale bruger interfaces, der er sågar HMI ingeniøruddannelser med det specifikke formål at fremstille brugerinterfaces der tillader et simpelt og lækkert interface imellem mand og maskine - mange store firmaer der producerer til forbrugere, bruger disse folk med stor succes.
Desværre er der også de virksomheder der tror at den bedste til at gøre et produkt brugervenligt, er den samme som har lavet "maskinen" inde bagved, for han ved trods alt bedst. NOT THE CASE!

"First rule of product development: Don't let the developer be the judge of quality!"

Tag et produkt som SAP f.eks. Jeg har været med til en stor udrulning af SAP direkte i deres eget bruger environment og her 3,5 år efter implementering er det stadig absolut fåtal der kan mere end det absolut mest nødvendige (og ofte ikke engang det), på trods af at mere end 75% af vores medarbejdere har en længere videregående uddannelse og nok 50% har en ingeniørmæssig baggrund.

Et andet godt eksempel er [indsæt tilfældigt stykke HiFi her] hvor brugervenlighed er fuldstændig ukendt terræn og selv den mest hardcore bruger må se sig henvist til brugermanualen de første 10 gange de skal bruge et produkt.

Som en lille bonusting, så er jeg vokset op på landet og snakker fra tid til anden stadig med nogle af de landmænd jeg arbejdede ved som stor dreng. Jeg blev som 13-årig (for små 20 år siden) placeret i en 4 år gammel John Deer Mejetærkser - introduktionen foregik i kanten af en mark og tog sammenlagt ca. 5 minutter, så var jeg fuldt befaren mejetærske-fører. Jeg var på besøg ved samme landmand for nylig som har udvidet bedriften betydeligt siden da. Den sidste JD han modtog for to år siden betød at han selv og to af hans folk vær på 5 dages kursus i mejetærskeren før de var i stand til at betjene den. Der er ikke noget af det, der ikke er smart, men det er bare langt mere end en landmand har brug for og har givet betydelig frustration - så han overvejer, på trods af at være meget grøn - om man skal vælge et andet mærke næste gang der skal købes nyt udstyr. Og de har stadig et visitkort til JD's hotline i forruden.

Min erfaring er at ingeniører i hovedreglen er rigtig dygtige til det de laver, men mange af dem glemmer bare at det ikke er tilfældet for alle dem som bagefter skal betjene deres produkt. Det er som sådan en ærlig fejl at begå, men det gør også bare at man må reel nok til at sige - jeg laver funktionaliteten, og så lader jeg andre om at gøre det brugervenligt. Hvorfor tror du at et firma som
Apple bruger millioner og atter millioner på End user testing, fokusgrupper, behavioral specialists psykologer, HMI eksperter og så videre før de slipper et produkt fri på markedet? Fordi de ved at det ikke er deres ingeniører der kan fortælle hvad brugeren vil have. Det er altid en fed diskussion at tage med en ingeniør, hvorfor Apple har succes. Svaret er som oftest "jamen Android kan meget mere, og Applekunder er hjerneløse droner der bare følger mængden - det er i hvert fald ikke fordi det er et bedre produkt". iPhone ER et bedre produkt på den måde at det gør det som størsteparten af brugerne eftersøger. Den kan ikke det samme som en Android telefon, den kan ikke fås i 20 forskellige afstøbninger og 50 forskellige farver, men den er nem at bruge, den virker og den er ikke mindst intuitiv. Apple har succes fordi de har set på deres brugerdemografi og har fokuseret på at give deres kunder præcis det de har brug for og ikke muligheden for at lave alt muligt andet som bare gør det sværere at bruge de ting de rent faktisk HAR brug for.

Hvis der er to ting jeg har erfaret, så er det at man ikke skal lade økonomer styre target selection (for så handler alt om penge - og selvom alt handler om penge, så er det at fokuserer på pengene ikke altid det der giver det bedste resultat) og man skal ikke lade en dygtig tekniker (e.g.: ingeniører) bedømme hans eget produkt, for så er han den eneste der kan betjene det. (Dette fra en mand der har en længere videregående polyteknisk uddannelse og en bachelor i økonomi)

  • 1
  • 0

Godt brølt Morten - vi er ikke uenige.

Det der støder mig er den der klicheagtige opfattelse af, at alle ingeniører er socialt dysfuntionelle individer, der ikke istand til at lave noget almindelige brugere kan forstå. At der så blandt alle faggrupper (ingeniører inklusive) er nogle der ikke du'r til at forklare ting på en simpel måde er en helt anden sag.

Mht. til mejetærksere og hvad som helst andet, så er det tankevækkende at gamle modeller, der er nemme at betjene, garanteret er opstået i en teknisk tegnestue uden indblanding af hverken sociologer, antropologer eller marketingfolk. De nye modeller har til gengæld med garanti har været hele adfærds-test møllen (og fejler alligevel)

  • 1
  • 0

De er fuldstændig ude af stand til at sætte sig ind i brugerinterfaces og deres kode skal oftest gemmes ind bag andres frontends for ikke at skræmme den gennemsnitlige bruger af banen.


Spørgsmålet er måske også, om det bør være ingeniørernes opgave. Min holdning er, at ingeniørerne står for den avancerede del af koden og algoritmer, og at bruger interfaces i mindre grad er ingeniørens område. Brugerinterfaces kan i princippet laves i script sprog, og i kode, som også koner forstår. Så sæt konerne til at kode det. Det er ikke et rigtigt ingeniørjob.

For at sikre produktet fungerer, er ofte nødvendigt at ingeniørerne har deres eget tekst-baserede interface, som de f.eks. nemt kan lave test programmer til. Et tekst baseret interface, lader sig nemt styre af et program. Typisk, vil det virke som i de gamle dos dage, hvor man skriver et tegn for en eller anden funktion, og herefter nogle tal på. Og med en simpel tekst i interfacet, som ingeniører forstår. Interfacet laves specielt til, at være nemt at kontrollere via scripts, og via det program, der indeholder en grafisk grænseflade.

Den tekstbaserede grænseflade, er ingeniørerne sande sprog. De kan debugge den, ved at sætte terminaler på kablerne. De kan opsamle data og analysere dem. De kan bruge det til noget - og de kan kontrollere kommunikation mellem GUI og "computer" som ingeniøren koder. GUI'ens opgave er, at kunne bruge et sådan interface. I en avanceret GUI, kan måske være adgang til den tekstbaserede indmad, men det er ikke for brugeren, men for den dygtige teknikker, der har behov for at kode, og lave scripts.

  • 0
  • 0

@Jens,

Vi er slet ikke uenige, men det var heller ikke det jeg skrev. Jeg er selv ivrig fritidsprogrammør og forstår fuldt ud at grafiske interfaces ikke er optimalt (jeg arbejder en del i databasebehandling og der er command line eneste vej frem).
Det jeg skrev var, at problemet opstår når man sætter den brilliante programmør til at lave et færdigt produkt. Desværre ser man ofte dette blandt professionelle produkter, da et brugerinterface ikke er absolut påkrævet da produktet allerede er solgt. Dermed bliver interface bare andenhåndsarbejde fordi det ikke interesserer udvikleren. Det værste eksempel jeg har set, var et interface til en slider algoritme der blev brugt til at justere job eksekvering så de blev optimeret i forhold til hinanden. Algoritmen var udtænkt af en matematiker og en phd i fysik (spørg ikke hvorfor), softwaren var udviklet af en ERP- og en vedligeholdelsesingeniør og brugerfladen var sat sammen af det samme team - det blev skrottet på under en måned fordi det var fuldstændigt ubrugeligt for de stakkels sømænd der skulle anvende det... Det viste sig at være hurtigere og mere effektivt at printe jobkort ud og ligge dem op på et skrivebord. Men konsulenterne har sikkert tjent tykt på det!

  • 0
  • 0

@Morten: Det er heller ikke ualmindeligt at produktet leveres til kunden inden det er færdigt. dvs. uanset om programmør teamet egentlig godt kunne lave et fornuftigt interface, så får de slet ikke chancen for at fuldende produktet på en fornuftig måde.....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten