Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Down memory lane¢Hvad var DIT første grej?

Mon ikke en del af denne klummes læsere er faldet i gryden som - nå ja ikke som børn - da som temmelig unge. Og husker deres første grej med en vis affektion som præges af at det er l æ n g e siden...

Mit første grej står i hvert fald - på godt og ondt - nogenlunde tydeligt i erindringen.

Det hele startede først i 60erne med en gammel radio, mine forældre mente, de kunne undvære. Sammen med en Eltra 1001 båndoptager kunne jeg optage fra Radio Luxemburg - og det var en åbenbaring, eftersom beatmusik, som det hed dengang, knap havde fundet vej til Danmarks Radios hellige monopolkanaler. Ja der tilkom jo Jørgen Mylius med "Efter skoletid", men det var nu ikke det samme. Og Radio Merkur sejlede ikke længe. Jeg er født i 1950 og vi er nået til ca 1963, hvor Beatles, Stones og hormonerne meldte sig på banen - samtidig.

Illustration: Privatfoto

Grundig læsning af Eltraens specifikationer for wow, flutter og klirr (sådan omtaltes forvrængningen) forud for anskaffelsen var mit første forsigtige skridt ind i teknikkens verden.

Siden tilkom en Beomaster 1000, sådan ca 1965, en af de tidligere transistorforstærkere på markedet. Jeg var endnu uerfaren og (u)passende imponeret af reklamer og specifikationer. Og så så den jo smart ud - den er da også Jacob Jensens første designarbejde for B&O.

Noget senere opdagede jeg, at de tidlige tranistorfortærkere var gedigne tilbageskridt i forhold samtidens rørgrej. Men jeg nåede nu aldrig at få en Radford STA 15 eller 25.

Mit livs første tweak var at udlodde en kondensator ved potmeteret på Beomasteren. Kurver for ørets frekvensfølsomhed ved forskellige lydstyrker var et stort nummer i brochurerne dengang (Fletcher & Munson). Gevinsten ved udlodningen var beskeden, men var dog et skridt i den rigtige retning, nu (ca 1971)hvor jeg havde bygget hornhøjttalere, hvis følsomhed harmonerede skidt med Beomasterens indbyggede frekvenskorrektion.

I perioden afløste Beocord 1000 (min B&O skepsis var endnu ikke på plads)

og siden en række Tandberg spolebåndoptagere Eltraen, bl.a den nedenfor viste 1600, men ingen af dem var ordentligt robuste i løbeværket. De endte alle med at blive "trætte" og kunne hverken spole eller spille ordentligt stabilt. Èn motor samt en fuglerede af gummiremme og stænger...det holder og holdt ikke.

I 1972-3 (tror jeg det var) kom så min første rigtige Hi Fi anskaffelse: en 2-spors Revox A77, som var en af mine vigtigste signalkilder i næsten 15 år. Med 3 motorer af fabrikatet Pabst, tre tonehoveder og kun to spor var den robust og specifikationsstabil nok til hyppigt brug gennem mange år. "The "Panzer" of open reels" som den omtaltes, med reference til de tyske kampvogne fra 2. verdenskrig, som (næsten) ikke var til at skyde igennem.

Det var noget af et spring, for mentalt var jeg knap parat til et sådant kæmpeskridt ind i en uopnåelig verden af rigtig godt udtsyr. At det i længden var en billig løsning, var jeg ikke klar over. Ved udsigten til dens gedigne vægt, flotte udseende, professionelle specifikationer og store spoler var jeg mindst lige så fortabt, som en rigmandsmægler inden købet af den første Ferrari. Da jeg kunne få et spritny eksemplar til engrospris, slog jeg til. Og fortrød ikke.

Efterhånden viste det sig, at båndene med tiden blev slidt (magnetlbelægningen kunne skalle af) - her kunne jeg så glæde mig over, at ved at have valgt en tospors model med høj båndhastighed, skulle der trods alt noget til, før det blev kritisk.

Men til sidst måtte også den lade livet, og via en tur som signalkilde i værkstedet endte den sine dage på fortovet sammen med andet storskrald. Da var også den blevet vældig træt. Og jeg af den. Men da havde vi også holdt sammmen lige så længe som et gennemsnitligt ægteskab...

Dukker der minder op - hvad var DIT første grej?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indtil nyere tid, er det eneste pletskud B&O nogensinde lavede rent lydmæssigt BeoCord 9000 cassettebåndoptageren.

Ikke alene gennemskuede de at bias-signalet skal reduceres efter diskanten i signalet, noget også spolebåndoptagere har gavn af, men de lod også microprocessoren kalibrere optagelsen til det enkelte bånd man havde i maskinen.

Kun trist de ikke lavede en kompakt båndoptager med disse finesser, 9000 var en tung tante at slæbe rundt med til liveoptagelser, ikke mindst med en flight-case udenom.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Transitorradio var en udmærket tysk (?) sag, som min far havde hentet i Tyskland omkring 1970-71. Den hed TINY. ;-D

Den indgik sammen med de gamles GRUNDIG spolebåndoptager som uundværlig rekvisit i min hjemmelavede hørespil- ved at skifte frekvens kunne man opnå udmærkede lydeffekter med bruser/biplyde (vistnok morsesignaler), der egnede sig glimragende til mine "rum-reportager".
Senere holdt grundigen for- når jeg spillede guitar (hvad jeg ikke kan) med egne hjemmekomponerede melodier til Tolkiens sange fra "Ringenes Herre"... Dét har været "ømt" at høre på! :-D

Mit første anlæg var en bastard, en udmærket JVC kassettebåndoptager til en AKAI forstærker og nogen højttalere, hvis mærke jeg har fortrængt. Min bror havde hjembragt delene fra Hongkong, hvor elektronik mv var rasende billigt.

Jeg havde vistnok en af de første walkmen her i landet. Fik den af min bror og svigerinde i 79-80. En radio, der var tøse-rød og format som en 400 siders paperback. Noget af en sensation! Desværre har jeg ikke beholdt den- man kan heller ikke beholde alt...

Men ak, som tiltagende døv- er musik og anlæg, noget der spiller en gradvis mindre og mindre rolle i mit liv. God lyd skal være høj- og ikke fra ørepropper- og visse hensyn må man jo udvise.
Men radio (P1) hører jeg stadig, det kan jeg ikke undvære.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Ak-ja, Luxemburg blev bedre jo længere man kom hen på aftenen/natten.
Ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk at der ligger et spolebånd på loftet med rester af optagelser fra Luxemburg. Nok næppe genkendeligt mere. Det foregik med en Beocord Belcanto firespors. Den kunne jo også fås med to spor. Desuden kunne den under særlige omstændigheder modtage radio Moskva på en ledning sat til grammofon-indgangen.
Denæst fik jeg en Beocord 1800, og den har jeg minsandten endnu. Derpå kom en Beocord 9000 i stuen med HX pro, som ganske rigtigt havde en bias som fulgte diskantindholdet i lydmaterialet. Det gav 3-4 dB s/n. Mange japanere fulgte trop.
Kendte faktisk perifært ham der opfandt HX pro på B&O. Han hjalp mig med at bygge et specielt effektivt elektronisk tændingsanlæg til bilen som han og en kollega havde opfundet.

  • 0
  • 0

Det allerførste stykke lydelektronik jeg fik var en Tandberg TB-11 transportabel spolebåndoptager (mono). Den blev købt for nogle af pengene fra konfirmationen og kostede en "formue" (1900 kr. tror jeg - det var mange penge i 1970). Jeg lavede smalfilm som stor teenager og nåede altså dertil hvor vi optog lyd synkront med optagelserne.
Egentligt stereoanlæg blev købt på 10 minutter i KT Radio idet jeg var helt afklaret med hvad jeg ville have:
Luxmann 800 receiver + forstærker og 2 stk. AR højtalere. Det blev senere suppleret med en Inertia grammofon, som jeg købte igennem PF Tone i kælderen i S-huset.
Bortset fra AR højtalerne, som ikke overlevede en brandert efter en Sankt Hans fest på Bergsøe kollegiet, har jeg faktisk det hele endnu. :-)

  • 0
  • 0

Jeg var vel 10 år, da min mor tog mig med på besøg hos en dame, der havde en Philips Major-båndoptager! Verden blev herefter aldrig den samme.
Den første maskine blev en Grundig TK41, tjent hjem efter uddeling af adskillige tons lokalaviser.
Næste var Beocord 2000 De Luxe K, slæbt hjem efter et ca. lige så mange tons morgenaviser!
Senere blev den i min gymnasietid basis for 1. pladsen i en hørespilskonkurrence, som DR udskrev. - og herefter blev det så til et utal af diverse professionelle Lyrec- og Studer-maskiner. Betalt af jeres penge - for licensen!
Privat blev det også til en TB-11 (fuldspor, til cleansound til filmoptagelser, hvor en anden TB-11 tog sig af sync-lyden sammen med Arriflexen. I øvrigt med en meget ung Poul Nesgaard bag okularet. Det var noget før det blev Jul I Hullet...)
En Uher Report Stereo kom også i stald, sammen med den uundværlige Revox A77.
NAD 6300 cassettespillen står stadig på hylden i kælderstudiet, men bli'r sjældent tænt..
Nu er det hele forsvundet ind i computere, harddiske og servere, og man ser aldrig et ærligt lydbånd længere.
Men når Tine lytter til sit P1, er det meget sandsynligt mig, der sidder inde bagved og drejer på håndsvinget... Især om morgenen - og især i weekender...
Så hobbyen blev levevej - for licensen...

  • 0
  • 0

Det lyder da rart.
Jeg startede med P1 i tidernes godmorgen og "Lexicon".
Det hørte vi fast hver lørdag min far og jeg. Faktistk startede vi M-spjætten (MZ) og trillede i brugsen efter yoghurt (i bægre) og popcorn. Så poppede jeg mine corn- og så var der "Lexicon"- med varme popcorn.

Det var dengang!

Mvh
Tine

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten