Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

DONG i skattely sammen med klyngebomber

Desværre er PFA og ATP med til at legitimere en model, hvor DONG får ejere placeret i skattely i Cayman Islands via Goldman Sachs. Som forøvrigt også har to mia. kr. investeret i virksomheder, der producerer de ulovlige klyngebomber!

Hvordan kan SF, Radikale, Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtte et salg til et skattely? Lad os håbe, at disse partier husker på, hvad nu afdøde minister Erling Olsen sagde i en lignende situation "at det da var bedre at tabe ansigt end at tabe hele hovedet". Du kan skriver under på protesten her. Det er vigtigt at gøre inden folketinget tager en beslutning på torsdag.

Forklaringen på skattely er, at Goldman Sachs ikke kommer med egne penge. De køber 19% DONG aktier gennem et investeringsselskab ved navn "New Energy Investment", der er køberen af 19% af DONGs aktier. Denne er ejer at af to andre Goldman Sachs-selskaber i Luxembourg, der igen er ejet af fem andre selskaber på henholdsvis Cayman Islands og i den amerikanske stat Delaware. Denne placering betyder, at selskaberne ifølge skatteeksperter kan undgå at betale dansk udbytteskat.

Dette er direkte i modstrid med regeringens hidtidige udmeldinger om at ville bekæmpe skattely, hvilket blev understreget efter DR1' nylige fire dokumentar udsendelser om skattely. Derfor er det ikke til at forstå, at regeringen vil sælge DONG til et selskab, der systematisk modarbejder de målsætninger, som den danske regering har om at bremse skatteunderdragelse. Lovgivningen i Cayman Islands og Delaware betyder, at selskaberne kan holde hemmeligt, hvem der ejer selskaberne. Og dermed hvem der ejer de 19 procent i DONG.

Klyngebomber

For Goldman Sachs handler det om at score en stor gevinst ved en børsnotering af DONG, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har påpeget. De her fuldstædig ligeglad med langsigtet dansk energipolitik. Folkekirkens Nødhjælp har netop påpeget, at Goldman Sachs også investerer og yder lån til en række producenter af klyngebomber. Deres leder af minerydningsprogrammet, Richard MacCormac, henviser til en rapport fra december fra den hollandske organisation, IKV Pax Christi, som har beregnet, at Goldman Sachs ejer eller forvaltet aktier for små to milliarder danske kroner i to forskellige virksomheder, som er i markedet for klyngebomber.

Dette kan læses på side 61-62, at Goldman Sachs i juni 2013 ejede eller forvaltede aktier i Textron, Poongsan Corporation, og Alliant Techsystems, som alle er nævnt som klyngevåbenproducenter. Danmark har underskrevet en konvention, som forpligter os til at forhindre udbredelsen og produktionen af klyngebomber.

Forretningsmodel gir god fortjeneste

Lad os håbe at folketinget udskyder deres beslutning på torsdag, så en række danske pensionskasser kan rejse de 8 mia. kr. til at skyde ind i stedet for Goldman Sachs. En løsning med danske pensionskasser kan også bidrage til en langsigtede danske energipolitik, hvor dygtige ingeniører kan fortsætte med at anvende deres kompetencer med projektledelse. Dette er central del af DONGs forretningsmodel, hvor de først sælger mølle-parkerne når de er kørt godt ind.

Dvs. at køber præcist kender møllernes ydeevne og produktionsmønstre. I tilfældet England Dong står normalt som bygherre og drift, og sælger eltransmissionen til en køber. Denne DONG model kræver stor arbejdskapitel, men til gengæld en stor fortjeneste. Bemærk at DONG er blandt de førende i verden for etatablering af offshore havmølleparker.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efterhånden synes jeg, kampagnen mod regeringens salg af aktier til Goldman Sachs minder om kampagnen mod en ny offentlighedslov. Pressen havde en klar interesse i, den ikke blev pålagt nye restriktioner. Hvad er pressens interesse i regeringens beholdning af aktier i Dong? Hvad er formålet med valg af en lovgivende forsamling, når selv administrative beslutninger truffet af regeringen ikke accepteres?

Det er underligt nok, at pressen har påtaget sig rollen som statskassens vogter.

  • 1
  • 24

Hvad er formålet med valg af en lovgivende forsamling, når selv administrative beslutninger truffet af regeringen ikke accepteres?

Løgnagtighed? Gik Socialdemokraterne til valg på "Vi vil sælge landets absolut største energiselskab til hvemsomhelst hurtigst muligt. Det være sig en kapitalbandit (GS),en politisk bandit (Gaz Prom) eller religiøse fanatikere (arabere)"

Næ, det glemte de vist at fortælle og når man er så dårlig til at have kontakt til baglandet, ja så reagerer (bag)landet med at udnytte sin stadig grundlovsgivne ret til at demonstrere.

Hvad er dit problem? Du vil afskaffe grundloven?

  • 24
  • 1

Jeg synes, det er skræmmende, at en kampagne kan få så stor opbakning på få dage. Det er ikke engang første gang, det er sket. Jeg synes, det giver en god indikation på, hvor nemt og hurtigt den danske befolkning kan forføres.

Indtil for ca tre dage siden var jeg imponeret over hvor lidt presse der var på sagen og at den nærmest fik lov til at køre igennem som rutinesag i finansministeriet, mens alle andres opmærksomhed var på om en million var blevet tildelt et ellers sympatisk projekt den 18. eller 19. sepember. Dengang var det allerede klart at:

  • Mange økonomer satte spørgsmålstegn ved værdiansættelsen
  • Goldman Sachs opt out mulighed var bemærkelsesværdig god og kunne ende med at koste staten en gæld på 8 mia hvis Dong blev værdiløs.
  • Hvis Dong holdt værdien til børsnoteringen (hvilket må være det formelle udgangspunkt for værdiansættelsen), så svarede det oversat med GSs opt out-mulighed til en aktuel værdiansættelse på ca 23,6 mia, ikke 31,5
  • At GSs ejerandel blev placeret direkte i et traditionelt skattelysland.
  • At GS ved deres medvirken til børsnoteringen af Royal Mail i sommers havde sat værdien 50% for lavt, hvilket gjorde at de scorede en god gevinst, da de solgte de aktier de havde købt til deres egen vurderingspris til markedsprisen tre måneder senere.
  • At staten kan tegne fireårige lån til meget lav rente og fraset ekstreme situationer (Yderliger halvering af markedsværdien til direkte konkurs) ville have en bedre forentning af selv at skyde pengene i DONG givet samme kursudvikling med staten eller GS som investor.
  • At beslutningen om at tage GS ind nu OGSÅ er en reelt ureversibel beslutning om børsnotering
  • At strukturkommisionen netop har foreslået at lave en vanskelig afspaltning af infrastrukturdelen af TDC, noget der ville have været langt nemmere gennemførlig inden privatiseringen. I store dele af Sjælland har DONG samme last mile infrastrukturposition for gas og el som TDC har med kobber.
  • At hele salgsprocessen var klart som mælk og den eneste garanti for at Danske Banks salgsprocess af DONG var gået rimeligt til var en erklæring fra samme bank om at det var den, påhæftet alle nødvendige forbehold for at selvsamme erklæring aldrig kunne gøre banken ansvarspådragende.

Så det var en overspændt ballon. Så givet at da bolden begyndte at rulle i pressen

  • så fandt man yderligere “sjove” selskabskonstruktioner bagved den umiddelbare placering i Luxemborg
  • at mange ikke synes at GS skal “belønnes” med "det danske klenodie" DONG (for mig har det ladrig været et vægtigt argument, men for mange andre er det en måde at tænke sådanne beslutninger på)
  • og ikke mindst: at Finansministeren placerer salget i den overfyldte kategori “nødvendighedens politik”, hvor så mange af de store principielle samfundsbeslutninger er blevet placeret de sidste år, ude af rækkevidde for reel politisk afvejning af for og imod, nu krydret med lidt "nu er det for sent”, “vi kan ikke tabe ansigt” og “I risikerer at GS trækker sig hvis i sætter spørgsmålstegn ved salget”.

Så er det klart at ballonen må springe med et brag, når sagen først ruller. Og mange reagerer på selve braget mere end selve indholdet og lader sig rive med af modstanden uden at kende detaljerne. Men nu ER det rent faktisk en sag, som der kan sættes mange spørgsmål til, helt ud over den status som rutinesag, som den er forsøgt kørt igennem som. Så at sagen OGSÅ har fået mange medløbere i den folkelige politiske protest reflektere ikke dårligt på sagens saglige kerneindhold.

  • 25
  • 0

At staten kan tegne fireårige lån til meget lav rente og fraset ekstreme situationer (Yderliger halvering af markedsværdien til direkte konkurs) ville have en bedre forentning af selv at skyde pengene i DONG givet samme kursudvikling...

Staten kan faktisk låne til en (højst) marginal højere rente end inflationen, så det er stort set gratis. Gældsposten optræder bare i den forkerte celle i Corydons regneark (Danmarks udlandsgæld).

Men en ting vil jeg godt medgive - der skal gøres noget ved DONGs struktur. Danske forbrugere skal ikke hænge DONGs eventyr udenfor landets grænser (DSB First, anyone?). Det kan gøres ved at flytte disse til et datterselskab under DONG og dernæst sælge dette datterselskab fra i større eller mindre grad. Det giver ikke otte mia kr, men det giver rene hænder.

Vi gider ikke en ny Poul "Klokkeren" Nielson aftale, hvor Danmark deponerer ære og politisk råderum hos tvivlsomme spillere.

  • 10
  • 0

Hvad er dit problem? Du vil afskaffe grundloven?

Mit problem er intensiteten af pressens dækning samt folkestemninger, der minder mig om gamle film om dannelse af totalitære stater.
Grundloven kan læses på http://www.grundloven.dk/ . I §3 står: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
Umiddelbart kan jeg intet finde om aktier i statslige selskaber.

Som jeg ser det, er underskriftsindsamlingen en naturlig konsekvens en påfaldende enig presses agitation. Det har intet at gøre med en regerings kontakt til baglandet. Derimod har det meget at gøre med et behov for fællesskab, som kan opnås ved tilslutning til populære synspunkter. Deltagelse i en underskiftsindsamling er uforpligtende og skal end ikke begrundes.

Udover et nationalt tilhørsforhold fremgår det ikke engang, hvad danske pensionskasser kan, som Goldman Sachs ikke kan. Tværtimod angives som argument, at Dongs forretningsmodel giver en god fortjeneste. Det ligner en god grund til Goldman Sachs' interesse for køb af aktier i Dong.

En lighed mellem Goldman Sachs og danske pensionskasser er, at begge skal have et afkast af sine investeringer. Danske pensionsopsparer har endda krav til en bestemt forrentning, som for tiden vist ligger over markedsrenten. En forskel er, at Goldman Sachs er et børsnoteret aktieselskab.
Danske pensionskasser er også tidligere kritiseret for at have aktier i våbenproducenter.

Hovedvægt på nationale interesser minder mig om beretninger fra Tyskland i perioden 1933-45 og fra andre totalitære stater. Det gør en intensiv og ensartet pressedækning også. Internettet var bare ikke opfundet på det tidspunkt, og adgang til internettet forsøges nu begrænset i totalitære stater. I Danmark er internettet udbredt, men nyhedsstrømmen i de landsdækkende nyhedsmedier er næsten lige så ensartet, som jeg formoder, den statslige nyhedsformidling er i totalitære stater. Dét er mit problem.

  • 0
  • 14

Indtil for ca tre dage siden var jeg imponeret over hvor lidt presse der var på sagen og at den nærmest fik lov til at køre igennem som rutinesag i finansministeriet, mens alle andres opmærksomhed var på om en million var blevet tildelt et ellers sympatisk projekt den 18. eller 19. sepember.

Ok. Jeg mener, pressens dækning af sagen om statsstøtte til Lisbeth Zornigs projektet "Stemmer fra Kanten" havde samme problemer, som dækningen af salg af aktier til Goldman Sachs nu har. Den ensartede pressedækning kaldes til tider 'lemmingeffekten'. Sagen om Lisbeth Zornigs projekt var blot begrænset til Christiansborg og til få dage. Jeg ved ikke, om varigheden af den sag blev reduceret, fordi DR på en måde lavede selvmål med sin dokumentation af, at sagen var afledt af en dokumentarserie på tv. Det er næppe i pressens interesse, at en minister kaldes i samråd flere gange for sin deltagelse i et tv-program.

  • 1
  • 10

Staten kan faktisk låne til en (højst) marginal højere rente end inflationen, så det er stort set gratis.

I perioder kunne staten låne til en rente, der lå under inflationen. Faktisk lånte staten i nogle tilfælde til en negativ rente, hvorved købere af danske statsobligationer betalte for at få lov til at låne den danske stat penge.

Gældsposten optræder bare i den forkerte celle i Corydons regneark (Danmarks udlandsgæld).

Netop. Den celle i Corydons regneark er pressen og Folketingets borgerlige partier normalt meget optagede af.

  • 2
  • 7

Hej Anders

Jeg er imponeret over din viden om DONG sagen, som jeg er glad for at du deler med mange læsere (her søndag formiddag har 1200 åbnet artiklen).
Vi er jo netop glad for seriøse debatter i Ingeniørens blogunivers, som tilfældet er med denne tråd.

  • 12
  • 0

Hvis Danmark har underskrevet en konvention, som forpligter os til at forhindre udbredelsen og produktionen af klyngebomber, som der står i bloggen, må det vel også være muligt at angribe aftalen fra den kant?

  • 6
  • 0

Hej Anders

Jeg er imponeret over din viden om DONG sagen, som jeg er glad for at du deler med mange læsere (her søndag formiddag har 1200 åbnet artiklen).
Vi er jo netop glad for seriøse debatter i Ingeniørens blogunivers, som tilfældet er med denne tråd.

Tak for rosen :)

Det meste af det står direkte i aktstykket om salget, som blev frigivet i december. Jeg har ovenfor ikke engang medtaget det der står om medarbejderaktier, om GS mulighed for at bibeholde deres gyldne aktie selv hvis deres ejerskab blev reduceret til 10% og deres delvise økonomiske beskyttelse af problemer med gamle retssager og SIRI-platformen (hvor staten enten kan give ud af deres egne aktier eller kompensere kontant) og sikkert også meget mere.

Mere udførlige udregninger og beskrivelse har jeg lavet andetsteds på internettet (hvor jeg desværre ikke HELT holder mig tilbage for at lave udokumenterede spekulationer om Den Danske Banks rolle i sagen…)

http://www.radikale.net/stig-libori/indlae...

To nyttige links:

Aktstykket: http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/saml...

Et radioindslag, hvor Riskær af alle var en af de første til at råbe vagt i gevær: http://arkiv.radio24syv.dk/video/9030872/d...

  • 2
  • 0

Hvis Danmark har underskrevet en konvention, som forpligter os til at forhindre udbredelsen og produktionen af klyngebomber, som der står i bloggen, må det vel også være muligt at angribe aftalen fra den kant?

  • nok en anelse 'Gary Larson', IMHO! :)
  • 2
  • 0

Jeg har ikke læst konvention mod klyngebomber, som fik tilslutning af rigtig mange lande. Det er herhjemme især Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, som har fulgt det tæt.
Min fornemmelse er, at det i dette tilfælde kun kan bruges moralsk ift. at alle folketings partier (bortset fra ENL og DF) vil skrive kontrakt med GS - på trods af at de benytter skattely til DONG investeringen, og de har 2 mia. kr. investeret i fabrikker der laver klyngebomber.

  • 3
  • 0

Jeg synes, det er skræmmende, at en kampagne kan få så stor opbakning på få dage.

Æh? Børge!
Ville det, for dig, være bedre om kampagnen først fik opbakning efter et par uge, eller måneder?
Måske engagementet, fra befolkningen, alene udtrykker utilfredshed med den siddende regerings skalten og valten, med ''den nationale arv''?

  • 4
  • 0

Skriv til jeres Fagforening og pensions selskab og bed dem om at gå sammen med de andre store aktøre så vi kan få Danske penge til DONG


Det er jeg til gengäld ikke så sikker på at jeg har lyst til - för at vi kender lidt mere til detaljerne og isär baggrunden for hvorfor det er en "god aftale for staten".

Hvis DONG er i fare for at gå konkurs eller der ligger et fremtidigt kapitalkrav og spöger i kulissen, så er det måske bedre at finansindustrien eller staten står med posen end at pensionisterne gör.

Jo äldre jeg bliver, jo mindre ökonomisk värdi får mine principper: Jeg kan ikke längere forvente at have 10-15 år mere "på arbejdsmarkedet" til at genoprette min pensionsopsparing hvis det går galt.

  • 1
  • 2

Nu her efter stormen hvor skaden jo er sket sidder jeg kun tilbage med kvalme.
Politikerne har forrådt os og vi er nødt til at tage sagen i egen hånd. Selvom at Danmark aldrig har brugt klyngebomber i kamp, burde vores lager destrueres og et forbud mod dem nedlægges.
Jeg er ikke så meget inden i økonomi, men ved en masse om grøn energi. Hvis Danmark satser på mere grøn energi kan vi blive det førende land indenfor dette. Især solcelle teknologi har kæmpe fremgang og det er noget vi bør lægge flere penge i.
Hilsen Alexander Moon. Blogger på http://www.renvarme.dk/

  • 0
  • 0