menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Illumina der blev stiftet i 1998 har i dag en værdi på ¼ af Novo Nordisks værdi og Foundation Medicine har en værdi på det dobbelte af Bavarian Nordics værdi på trods af, at selskabet blev stiftet for mindre end 5 år siden. Dette er et par eksempler, blandt mange, på hvilke værdier der er skabt i amerikansk genomics industri - altså den industri der lever af DNA analyse. Markedet for genomics produkter vurderes at være på 27 milliarder kroner og vokser til 660 milliarder kroner over de næste 20 år ifølge en artikel i Forbes (dette er det dobbelte af markedet for diabetes medicin).
Men udnytter vi de her mugligheder godt nok i Danmark? Det mener jeg ikke, men det kan der gøres noget ved, hvilket jeg vil beskrive i det følgende.
I Danmark står det noget pauvert til med genomics industrien, som så vidt jeg kender til, kun består af 8 genomics selskaber som vist i tabellen nedenfor.
Nu er det måske ikke helt rimeligt at sammenligne vores genomics industri med den amerikanske, men sandt er det, at det er svært i Danmark at skaffe risikovillig kapital, som er en nødvendig forudsætning for al højteknologisk produktudvikling.
Det kan synes underligt, at vi ikke er gode til at udnytte de kommercielle muligheder inden for genomics, for vi har i Danmark nogle grundlæggende stærke forudsætninger i et homogent sundhedssystem, homogen befolkning, centrale registre og relativ nem tilgængelighed til biologiske prøver fra patienter. Men det på trods halter vi bagud og det er der 4 gode grunde til og lige så mange gode løsninger. Løsningerne er ikke nemme, men det er det heller ikke at opbygge en videns tung og investeringskrævende industri med stor eksport. Her er 4 løsningsforslag.
De danske hospitaler har monopol på genomics analyser. Man benytter ikke i det danske hospitalssystem outsourcing af genomics analyser, som man f.eks. gør i Tyskland, England og USA. Konsekvensen er, at der ikke er et hjemmemarked for de danske genomics selskaber og uden et hjemmemarked er det meget sværere at opbygge et selskab, da væksten fra første dag skal komme fra eksport som også ses reflekteret i tabellen ovenfor. Set udefra synes det underligt, at vi bruger mange skattefinansierede millioner på at opbygge den investeringstunge og videns-tunge kompetence internt på hospitalerne, når vi har en genomics industri, som har de samme kompetencer og instrumenter, men betalt af investorer og den farmaceutiske industri som i dag udgør kundebasen. Løsningsforslaget er derfor, at vi i Danmark begynder at outsource genomics analyser til den private industri, som man gør i andre lande. Jeg er også overbevist om, at den private industri vil være langt hurtigere til at implementere nye genomics analyser end det offentlige af den grund, at vi er underlagt en konkurrence, hvor den nyeste kompetence er en forudsætning for overlevelse.
Endeligt er det sådan, at der i Danmark ikke må pålægges moms på diagnostiske og genomics analyser udført for hospitalerne. Konsekvensen er, at den indgående moms ikke kan modregnes i den udgående moms, hvorved omkostningen bliver væsentligere højere. Dette er til forskel fra de danske hospitaler, som får momsen modregnet af staten, hvorved man giver en offentlig udbyder en meget stor konkurrencefordel over en privat udbyder. Løsningen er at sikre ens momsregler for det private erhverv og det offentlige.
Skab opmærksomhed om genomics. Invester i genomics ved at etablere en national indsats med henblik på at sekvensere 100.000 danskere efter engelsk forbillede. Et sådant initiativ vil styrke vores kompetencer ved at tiltrække højtuddannet og specialiseret arbejdskraft fra udlandet og det vil skabe en stærk genomics industri, som vil være i stand til at tiltrække investorer, der er specialiseret i at investere i genomics start-ups. Et sådant initiativ skal bygge på et stærkt privat-offentligt samarbejde og fra politisk hold skal der være en ambition om, at have en stærk dansk life science industri herunder en genomics industri – se f.eks. den engelske strategi. I USA hvor de er langt fremme med genomics, hørte vi Præsident Obama for bare et par uger siden fortælle i sin ”state of nation” tale, at han vil støtte udviklingen af personlig medicin med yderligere 215 mUSD (omtalt bla. i New York Times). Beskeden er ikke i beløbets størrelse, men at dette felt har opmærksomhed fra højeste sted.
Det bedste der kan gøres for at fremme viden-baseret industri, er at sænke skatten på arbejde og på kapitalgevinst. Genomics er ekstremt videns tungt og der skal investeres rigtig mange millioner, før der kommer omsætning. I en global verden flytter både arbejdskraft og kapital derhen, hvor der er det bedste afkast. Jeg har estimeret, at den danske genomics industri betaler 42 millioner per år bare i direkte indkomstskatter. Dette er en høj skattebyrde at pålægge risikovillig kapital. Der ud over har vi en meget høj beskatning af afkast skabt på risikovillig investering. I Danmark beskatter vi afkast på lige fod, uanset om afkastet kommer fra en lavrisikoinvestering eller fra en højrisikoinvestering. I USA er der en klækkelig skatterabat, hvis afkastet kommer fra en højrisikoinvestering, f.eks. hvis du er stifter af en virksomhed og får du en gevinst, så er gevinsten skattefri, hvis du geninvestere i ny start-up inden for et år. I England er der indført skatterabatter for ”business angels” for at kompensere for den øgede risiko. I helt grove træk beskatter man kapitalindkomst for private i England med 28 % mod i Danmark 42 %.
Aktieoptioner bliver tillige helt uhensigtsmæssigt beskattet på udnyttelsestidspunktet (og som lønindkomst) og ikke på det tidspunkt hvor en eventuel gevinst hjemtages. Dette strider mod al logik, hvis man gerne vil motivere medarbejdere og sikre mere kapital til startup og vækstselskaber – emnet har jeg behandlet i en kronik. Til sammenligning er der i England store skatterabatter på gevinster ved aktieoptioner, hvilket motiverer til risikovillighed. Der er et yderst påtrængende behov for, at der ses på skattebyrden vi påligger risikofyldte investeringer, hvis vi vil have nye vækstvirksomheder der baseres på højteknologisk viden.
Genomics kan blive en væsentlig bidragyder til det danske samfund helt på samme måde som vindmølleindustrien, som det dog bemærkes blev skabt på grundlag af meget store skatteincitamenter. Jeg ved fra direktører og investorer i danske IT start-up selskaber, at de har helt de samme udfordringer med høj beskatning, hvilket har gjort at mange har valgt at flytte til udlandet. Det er stof til eftertanke, at kun 3 ud af de 100 største selskaber i Danmark er skabt inden for de sidste 30 år. I Californien er det tilsvarende tal 39.
Lad os gå sammen i et stærkt privat-offentligt samarbejde under de rette rammer og få skabt en fremtid med mange danske genomics selskaber. Vi skylder vores børn, at der kommer nye store selskaber til, som kan betale for deres velfærd. Og det kan lade sig gøre at skabe store værdier inden for genomics, som vist i starten af bloggen med de to eksempler fra USA.
