blog logo bloglogo tegnebloggen

Dit SVIN!

Måske skulle man finde en undskyldning for ikke at spise svin. I Danmark er det svinets år i år. På årets første måneder har dette pragtfulde dyr holdt sig i medierne konstant. Først var det CO2 fra prutterne. Så kom "Grisen" - en meget fin, lille kortfilm af Dorte W. Høgh om at tegne en glad gris, må man det? og den Oscar filmen ikke fik.

Så var der svineslagterierne, der lukker ned, mens svinebønderne sender stadig flere grise til opfedning og slagtning i udlandet. Miljøminister Troels Lund Poulsen mener, at der er plads til langt flere svin i de danske ...

Illustration: Refn

...stalde, hvis bare vi pakker dem tættere sammen, og det kan så give os noget mere biogas i den anden ende, om jeg så må sige.

Så kom endnu en omgang med salmonella. Fire ældre medborgere fra Sjælland måtte lade livet. Spis løs af det skønne dyr, lyder det fra eksperterne, vi skal alle ha' vores andel af salmonellaen - og som den gamle redaktør sagde: Døden skal jo ha' en årsag.

Men hvordan var det nu det var med den der salmonella, var det noget rottegift landbruget selv fik spredt? Der blev bebudet en undersøgelse af den bakteriologiske bekæmpelse med det danske produkt Ratin - man ville sammenligne Ratin med de nuværende stammer af salmonella. Har nogen hørt om resultatet?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden man antyder alt muligt skulle man måske lige google. Der findes et §20 svar om Ratin:

http://www.folketinget.dk/Samling/19991/sp...

...........Anvendelsen i Danmark ophørte i 1960...... .....På baggrund af undersøgelse af resistensforhold af de danske isolater er der således intet, der tyder på, at Ratin stammen er en hyppig kilde til infektionerne hos dyr eller mennesker.........

"Prutsagen" omhander iøvrigt bøvser fra køer.

  • 0
  • 0

Først var det CO2 fra prutterne.

Ikke CO2 men metan CH4. Den der sjusker bliver ikke taget alvorligt

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten