motorbloggen

I Detroit husker de Knudsen

Fik I læst et par bøger i sommerferien? Det gjorde jeg, og den ene handlede om William S. Knudsen.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde hørt om ham før. Men efter at have læst bogen er det lidt ubegribeligt. Hvorfor er han ikke blevet hyldet mere i Danmark - både som verdensborger, som ingeniør og som bilproducent?

Nå, men for dem, som ikke har læst bogen, er den korte beskrivelse her: Knudsen drager mod USA i 1900. Han har ingen uddannelse, men han kan noget med hænderne. Hurtigt begynder han at finde på løsninger på produktionsproblemer. Først med cykler og derefter i en virksomhed, der bliver underleverandør til bilindustrien. Derefter går det slag i slag, først hos Ford og derefter hos GM, hvor Bill Knudsen, der nu er blevet amerikansk statsborger, ender som topchef med ansvar for flere hundrede fabrikker over hele verden og flere hundrede tusinde medarbejdere.

I 1940 bliver han hentet til Washington D.C. for at hjælpe med at omstille den amerikanske industriproduktion til våben. USA er håbløst bagud og har en hær, som ikke er meget større end Hollands. For en symbolsk betaling på 1 dollar om året påtager han sig opgaven med at overbevise produktionsvirksomhederne om, at de skal i gang med at lave våben en masse.

I 1942 bliver han så skubbet ud af den rolle, mest på grund af politiske stridigheder, men bliver i sat til at samarbejde tæt med det amerikanske militær. Derfor bliver han udnævnt til 3-stjernet general, hvilket er den højeste rang, nogen civil person nogensinde har haft i den amerikanske hær.

Og æresbevisningerne strømmer ind: storkorsridder af Dannebrogordenen, to gange “Distinguished Service Medal”, den sidste med “Oak Leaf Cluster”, og byen Detroit overrækker ham officielt byens nøgler. Der er næsten ingen ende på hyldesten af William S. Knudsen.

Men bogen bliver først virkelig interessant der, hvor Knudsen skal balancere sine egne moralske og politiske holdninger i et system, hvad enten det er strejker på GM’s fabrikker, forholdet til nazismen i Tyskland i 1930’erne, eller forholdet til demokraten Franklin D. Roosevelt.

Knudsen var dybfølt Republikaner, og selvom man ikke skal sætte ham ind i en nutidig kontekst, så er jeg sikker på, at hans synspunkter om deregulering og frihed nemt ville kunne finde sig til rette på højrefløjen af det republikanske parti i dag.

Men i modsætning til dag, så formår Knudsen at finde kompromisser og løsninger. Hans holdninger ændre sig ikke, men han forstår, at et demokrati består af mange interesser, og at det først lykkes, hvis man er i stand til at sætte sig selv til side og tænke på det fælles bedste.

Det betød, at han måtte samarbejde med lige netop Roosevelt, hvis New Deal-politik Knudsen i mange år bekæmpede. Men han havde fokus på opgave og holdt aldrig op med at fremhæve, hvor meget USA havde givet ham, og at det blot var naturligt nu at betale lidt tilbage.

I dag er han næsten glemt, både her og i USA. Men en ældre bekendt, som var i lære hos automobilforhandlere Andersen og Martini i København i begyndelsen af 1950’erne, fortalte mig, at man dengang talte meget fint om Knudsen.

Det var da også Knudsen, der i sin tid var med til at få etableret samlefabrikker for GM i Sydhavnen. Han glemte nemlig aldrig, hvor han kom fra.

'One Dollar Man' Forfatter: Ole Sønnichsen i samarbejde med Brian Dan Christensen. Sider: 400. Pris: 300 kr. Forlag: Story House

Journalist og ingeniør. Har skrevet om teknologi og produktion siden 2001 og tidligere arbejdet med planlægning i energisektoren. Har især fokus på Industri 4.0, robotter, 3D-print, transportmidler, energisystemer og anden ny teknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DR K (eller 2) viste et fint portræt program om ham, måske findes det stadig på DR.dk - har desværre glemt navnet, men var muligvis noget i stil med store danskere (var en del af en serie).

  • 5
  • 0

Der er nok ingen tvivl om at det var Knudsen og hans medlandsmand Charles Sørensen (ham kender du nok heller ikke) der fik placeret en samlefabrik i Sydhavnen i København i 1924 for FORD (ikke GM), og det er givetvis også Knudsen der har været med til hos GM at lægge en samlefabrik på Nørrebro for GM. Mig bekendt har GM aldrig været i Sydhavnen, men Citroen var også der (og noget af bygningen ligger der endnu).

  • 0
  • 1

Dansk Veteranbil Klub producerede for nogle år siden en fin video ved Historieselskabet (Liv Thomsen) om Skafte Rasmussen, der jo stod bag DKW og Autounion, men jeg har altid ment at de ikke er færdige. Der burde findes midler til at producere en tilsvarende om William Knudsen og Charles Sørensen som begge fik stor betudning hos Ford og som det fremføres af Bjørn, så sandelig også hos GM og senere det amerikanske forsvar.

  • 2
  • 0

Så må du ind og rette Wikipedia :-)

"General Motors International A/S (GMI), amerikanske General Motors Corporation etablerede i oktober 1923 deres første fabrik udenfor USA. Denne blev placeret i lejede lokaler i Københavns Sydhavn, og fik navnet General Motors International A/S (GMI). GMI skulle forsyne Nordeuropa og Baltikum med biler fra General Motors. Den første danske General Motors bil, en Chevrolet, forlod fabrikken i januar 1924."

  • 0
  • 0

Ford startede i Heimdalgade i 1919 og General Motors i 1924(generalen)på hjørnet af Haraldsgade og Aldersrogade på Nørrebro. Ford var altså den første! Jeg har arbejdet for dem begge i perioden 1960- 68. Ford i sydhavnen Fieco og Generalen på Nørrebro, mens jeg var i lære og læste!

  • 3
  • 1

Også One Dollar Man som gratis (skattebetalt) lydbog på E-reolen: : https://ereolen.dk/ting/object/870970-basi...

Af Ole Sønnichsen (2019)

Historien om dansk-amerikaneren William S. Knudsen (1879-1948), der kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund til ledende stillinger i bilindustrien, inden han blev sat i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig

Spilletid: 10 t., 17 min. Oplæser: Paul Becker (Som er en fornøjelse at høre på)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten