Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Det manglende ståls forbandelse...

Jernbaner og stål er en og samme historie og da Danmark aldrig har haft stålindustri af nogen betydning er vores jernbaner næsten altid blevet behandlet som stedbørn.

En af konsekvenserne er at vi stort set har reduceret banenettet til et skelet uden redundans, for den slags luxus var der virkelig ikke råd til.

Kbh-Ringsted linieføringen er af den grund indlysende bedre, end det 5-spor langs den existerende trace som Roskildes borgmester og andre blokerede en samfundsvigtig kapacitetsudnyttelse med i et par årtier.

Ligeledes bliver Femern forbindelsen en klar forbedring af konnektiviteten: To veje til det sydlige udland.

Fortsætter man denne tankegang, ligger en Helsingør-Helsingborg forbindelse, via Høje Tåstrup til et sted omkring Karlslunde som næste projekt og derefter en fast forbindelse fra Kalundborg til Århus.

Det har vi naturligvis ikke råd til, vi taler trods alt omkring 100 mia kroner, ca. 20.000 kr per dansker.

Men har vi råd til at lade være ?

EU har faktisk en temmelig ambitiøs plan for fremtidens jernbaner, og vil hjertens gerne fylde infrastrukturpenge i at kunne flytte mennesker og gods internt i imperiet.

Men hvis man kigger på kortene er det som om Danmark slet ikke er med i EU.

Fra folk i EU forlyder det at danskerne ikke engang gider komme til møderne og at det "fra ministerniveau" er blevet kommunikeret at "Danmark er ikke med".

Det er klart at en regering der havde lovet skattestop ikke kunne bruge 10-20.000 per borger på at lægge togskinner ned, slet ikke hvis privatbilismen er med i deres partis trosbekendelse.

Den nuværende regering ser heller ikke ud til at have nogen appetit for jernbanen.

Danske jernbaner: For evigt forbandet af det manglende stål ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, vi er ikke gode til at tænke langsigtet, vores politikere tænker kun på det næste valg.

Men, jeg vil nu mene at elektrificeringen af jernbanenettet i hele DK er vigtigere.

Hvis bare vi havde fortsat med det i 80-90 erne, så havde vi ikke haft IC4 katastrofen, og vi havde ikke haft den partikelforurening og støj, som er i øjeblikket.
Især dem der bor op af banerne har det problem.

Andre lande har for længst klaret det.

  • 0
  • 0

Men, jeg vil nu mene at elektrificeringen af jernbanenettet i hele DK er vigtigere.

Hvis bare vi havde fortsat med det i 80-90 erne, [...]

Det var netop et af de groveste eksempler på stedbarnsbehandlingen: I stedet for at beslutte sig for at lave et projekt der elektrificerede banen, fik DSB hvert år en smule penge på finansloven til at købe lidt elektrificering for.

  • 0
  • 0

......af at verdens mest moderne stålvalseværk idag ligger 75 km fra Slagelse i luftline og at der i byerne Frederikshavn, Ålborg , Ringkøbing, Fredericia,Svendborg, Nakskov,Odense,Helsingør, og København lå store stålskibsværfter.

Hvoraf to B&W og Lindø var verdensførende og B&W stadigt er det ,men ikke med andet end konstruktion af motorer og fremstilling af kraftværkskedler.

Men da venstrefløjen jo har "sejret ad helvede til" er de fleste af disse arbejdspladser jo flyttet til Sydkorea idag.

Med hensyn til tog hedder Scandia togfabrikken i Horsens idag Bombardier der lige har måttet lide den tort at DSB har valgt Alstom som leverandør.

Dette viser at der mangler et stykke vej før end de politikere der styrer DSB at det nok var smartere at lave vore tog indenlands frem for at gentage IC4 legen.

Den flotte bemærkning om ,at vi aldrig har haft en stålindustri af betydning her i landet, viser netop hvor uansvarlige danske politikere har været, ved at afskære landet fra, at anskaffe en billig energikilde i tide, samtidigt med at de deltog i hylekoret med sloganet: "Hvad skal væk Barsebäck".

Det får så være, men hvis det skulle være tilfældet, at PHK og jævnalderne ikke er klare over hvad årsagen er til at vi ....ikke mere....har en stålindustri som er den der har skaffet os den levestandard, som vi er ved at sætte overstyr idag, er ret rystende.

  • 0
  • 1

......af at verdens mest moderne stålvalseværk idag ligger 75 km fra Slagelse i luftline og at der i byerne Frederikshavn, Ålborg , Ringkøbing, Fredericia,Svendborg, Nakskov,Odense,Helsingør, og København lå store stålskibsværfter.

Men det da er vist en skygge af sig selv i dag?

Hvoraf to B&W og Lindø var verdensførende og B&W stadigt er det ,men ikke med andet end konstruktion af motorer og fremstilling af kraftværkskedler.

Men da venstrefløjen jo har "sejret ad helvede til" er de fleste af disse arbejdspladser jo flyttet til Sydkorea idag.

Siden midten af 70'erne har skibsbygning i Danmark været en del af skattelovgivningen.

Kun én industrileder kunne se den strategiske nytte af at have et skibsværft tilknyttet. Da han mistede indflydelse i sin egen koncern holdt det op. Kort efter afgik han ved døden

  • 0
  • 0

Ja helt klart, er det egentligt ikke behageligt at 2+2 er stadig fire :o)

Man er desværre nødt til at skære ting ud i pap, for det segment af dine proselytter ,der ikke er besiddelse af en hukommelse og som tror at dine betragtninger er ren manna der drysser ned.

Blinde høns har det svært og det er pænt af dig at prøve at hjælpe dem, men gør det uden at nedgøre os der har skulle betragte flugten fra teknikken til rundkredsene.

  • 0
  • 1

[...] men gør det uden at nedgøre os der har skulle betragte flugten fra teknikken til rundkredsene.

Har du nogen sinde overvejet hvor mange gymnasieelever der under deres karrierevalg stikker hovedet forbi ing.dk og bliver skræmt til humaniora af gamle forstokkede brokkehoveder ?

  • 1
  • 0

[quote][...] men gør det uden at nedgøre os der har skulle betragte flugten fra teknikken til rundkredsene.

Har du nogen sinde overvejet hvor mange gymnasieelever der under deres karrierevalg stikker hovedet forbi ing.dk og bliver skræmt til humaniora af gamle forstokkede brokkehoveder ?
[/quote]

Hvis nogen skræmmes af gamlinger er det bedst de ikke ingenører.

  • 0
  • 0

Der blev produceret ganske meget stål i Frederiksværk indtil i slutning af 90'erne. Hver dag kl. ca. 17:30 trak to MY'er fra Lokalbanen et langt sæt godsvogne med stålplader til Øresundsbroen forbi Østbanegade.
Sidste dag jeg observerede det var der sågar tre MY'ere - har et billede et sted.

Men måske var det den leverance der tog livet af fabrikken - i unfair konkurrence med Tyskland, Frankrig og Belgien, som - i hvert fald tidligere - havde pakket statsstøtte til stålværker ind på en måde, som EU ikke kunne komme efter - eller også er landende bare for store ...

  • 0
  • 0

Stålvalseværket og Barsebæk hænger vistnok sammen og Bjarke kan måske overtales til at fortælle?Kom nu med historien Bjarke.

  • 0
  • 0

Har lige i år(2012) fået udskiftet hele sin valselinie til meget bredere plader for mere end 1 milliard kroner.Så tanken er nok at der stadigt skal laves stål her i landet

Men værket ligger stille lige nu fordi Siemens har leveret transformere til fornyelsen der desværre ikke virker.

Ja Barsebäck leverede billig strøm til valseværket. Idag er værket direkte forbundet til Kyndbyværket, der dog får leveret strømmen da det ikke kører kontinuert:o)

  • 0
  • 0

Har årsagen nok en anden grund, der skal findes i de skræmtes foregående 12 år i den nuværende danske folkeskole.

Jeg har noteret mig at Christine ( der bliver sur når man kalder hende "Fru Antorini") ønsker at opgradere fag der er væsentlige for at kunne klare et ingeniørstudium idag.....helt fra første klasse:o)

  • 0
  • 0

Har årsagen nok en anden grund, der skal findes i de skræmtes foregående 12 år i den nuværende danske folkeskole.

Ja det siger naturligvis sig selv at der ikke kan være noget galt med de gamle brokkehoveder, de har jo altid ret.

Per definition, forstås.

  • 1
  • 0

De tre fingre der peger på en selv.

Jeg er da glad for at du taget stafetten op. Det vil da være ærgerligt at verden skulle mangle folk der er perfekte i deres egen opfattelse.....vil det ikke?

  • 0
  • 1

Jeg er da glad for at du taget stafetten op. Det vil da være ærgerligt at verden skulle mangle folk der er perfekte i deres egen opfattelse.....vil det ikke?

Nogen gange, da tangerer dette kommentarspor Ekstrabladets "Nationen" i niveau.

  • 1
  • 0

A-kraft beslutningen var vist senere (tidlige '80-ere)?

Men det var en god beslutning, da et evt værk aldrig havde fået brugstilladelse på grund af TMI og Tjernobyl.

Alternativt var det blevet projektforskydniknger af en kaliber, der får POLSAG til at ligne et børneeventyr

  • 0
  • 0

[quote]bla bla bla Danmarks Storhedstid bla bla bla Venstrefløjens Dårskab bla bla bla Atomkraft bla bla bla Ungdommen nu om dage!

Hvor er du dog forudsigelig...

[/quote]

Lige over PHK

Det er klart at en regering der havde lovet skattestop ikke kunne bruge 10-20.000 per borger på at lægge togskinner ned, slet ikke hvis privatbilismen er med i deres partis trosbekendelse.

Men jeg venter da spændt på at du forklarer hvordan tog- og bus-trafik kan løse alle DKs transportproblemer, uden privatbilisme vel at mærke.
Og iøvrigt, hvem der skale betale. Forglem ej at billisterne i vid udstrækning finansierer dine cykelstier, busser og togskinner.

  • 1
  • 1

Du har ganske ret Eskild , den endelige beslutning om Akraft blev stadfæstet i 1985, men OOA fik beslutningerne derom, udsat fra 1974 og gang på gang senere hen.

Det var den direkte årsag til at Prøvestationen for mindre vindmøller blev oprettet på Risø da forskerne der, kunne se i krystalkuglen, hvor det bar hen af. Da de stadig ønskede at have et arbejde, fandt de af ingeniørerne der havde været involveret i konstruktionen af Tvindmøllen på at lave en testinstitution. Det har jo vist sig at være en god ide.

  • 0
  • 0

@mark
Uanset at der har været en tendens til ekstrem kassetænkning i de senere år, havner størstedelen af de mange skatter og afgifter i samme kasse.

Det er manipulation i høj potens at postulere, at bilister "i vid udstrækning finansierer din cykelstier, busser og togskinner". Det er udtryk for politiske valg. Hvordan finansieres læger, hospitaler mv. til at råde bod på helbredsskader og forkortet levetid pga. forkortet levetid pga. luftforurening fra biler ?

Næsten alle skatter og afgifter er resultatet af hvordan man skaffer midler til at finansiere de ting, som de valgte politikere ønsker skal begunstiges.

Forestil dig et øjeblik, at cyklister, bus-og togpassager befordrede sig selv i hver sin bil ! Forestil dig køerne. Forestil dig hvor mange boliger der skulle nedrives for at give plads til endnu bredere veje. Forestil dig nu om nogen overhovedet skulle ønske at bo i byerne ...

  • 0
  • 0

Med hensyn til tog hedder Scandia togfabrikken i Horsens idag Bombardier der lige har måttet lide den tort at DSB har valgt Alstom som leverandør.

Bjarke - dit gamle vrøvlehoved ... Fabrikken ligger i Randers !

  • 0
  • 0

@mark
Uanset at der har været en tendens til ekstrem kassetænkning i de senere år, havner størstedelen af de mange skatter og afgifter i samme kasse.

Det er manipulation i høj potens at postulere, at bilister "i vid udstrækning finansierer din cykelstier, busser og togskinner". Det er udtryk for politiske valg. Hvordan finansieres læger, hospitaler mv. til at råde bod på helbredsskader og forkortet levetid pga. forkortet levetid pga. luftforurening fra biler ?

Næsten alle skatter og afgifter er resultatet af hvordan man skaffer midler til at finansiere de ting, som de valgte politikere ønsker skal begunstiges.

Forestil dig et øjeblik, at cyklister, bus-og togpassager befordrede sig selv i hver sin bil ! Forestil dig køerne. Forestil dig hvor mange boliger der skulle nedrives for at give plads til endnu bredere veje. Forestil dig nu om nogen overhovedet skulle ønske at bo i byerne ...

Nu putter du ord i min mund. Jeg ved godt at alle skatter og afgifter ender i samme kasse, for herefter at blive delt ud. Det ændrer dog ikke på at bilisterne betaler en uforholdsmæssig stor andel af regningen, væsentlig mere end de rent faktisk belaster (regnestykket har været oppe og vende flere gange). Og det er en politisk beslutning man kan være uenig eller enig med - det er ikke det jeg lægger op til debat.

Derimod, så er det et faktum at hver gang den offentlige trafik skal have flere penge, så er det bilisterne der ender med regningen.
Jeg medgiver fuldt ud at offentlig trafik har sin klare berettigelse, jeg venter bare på et svar fra PHK og resten af venstrefløjen(??) om hvordan de vil løse problemerne, når de nu så gerne vil afskaffe den onde onde privatbilisme. Og hvad med de op mod 50-60mia der vil mangle i statskassen?

svar udbedes

  • 0
  • 0

Er det den manglende ståls forbandelse eller folks uegnethed til at benytte toget, som har og stadigvæk præger den danske jernbanes udvikling?

I over 150 år op til i dag, har man ikke formået at skaffe mere end to daglige, direkte togforbindelser fra metropolregionen Hamborg til Fredericia. Metropolregionen har 4,3 mio indbyggere. Hamborg med sine tilknyttede forstæder har 2,6 mio indbyggerer. Alle tog kører over Danmarks ældste Banegård Hamburg-Altona fra 1840, med i dag 100.000 daglige passagerer.(Københavns banegår blev bygget syv år senere). En del af strækningen følger den den gamle " König Christian VIII Ostseebahn".

Om nogle uger er det 150 år siden at den danske hær rømmede Danevirke og trak sig tilbage til Dybbøl. Vi vil traditionen tro se det dramatiske billede af danske soldater,som under største anstrengelse slæber en kanon over den isglatte landevej fra Slesvig til Flensborg.

Ingen har op til i dag dog kunnet give mig en forklaring, hvorfor de ikke benyttede toget, som endda krydsede Danevirkeanlægget. Kan det være mulig at danskerne ikke evner at køre tog?

NB Bjarke Mønnike, lad være med at fortælle at det har med a-kraft at gøre, som man ikke undte danskerne meget meget senere.

  • 0
  • 0

[quote]
Men, jeg vil nu mene at elektrificeringen af jernbanenettet i hele DK er vigtigere.

Hvis bare vi havde fortsat med det i 80-90 erne, [...]

Det var netop et af de groveste eksempler på stedbarnsbehandlingen: I stedet for at beslutte sig for at lave et projekt der elektrificerede banen, fik DSB hvert år en smule penge på finansloven til at købe lidt elektrificering for.

[/quote]

Ifølge Danmarks statistik har banerne foruden 1,5 PJ el brugt ca 3 PJ diesel som på verdensmarkeds basis idag koster omkring 300 millioner.
Ved fuld elektrificering kan det erstattes af ca 1,5 PJ el som fra Anholt koster ca 400 millioner og fra Nordpool i dagtimerne det halve.
I bedste fald er der 100 millioner årligt til at forrente og afskrive elektrificering der næppe koster under 25 milliarder plus tog.Big Buissness

  • 0
  • 0

Det ændrer dog ikke på at bilisterne betaler en uforholdsmæssig stor andel af regningen, væsentlig mere end de rent faktisk belaster (regnestykket har været oppe og vende flere gange).

Men prisen for Co2-forureningen har aldrig været medregnet.

Transportsektoren står for ca. 1/3 af Danmarks CO2-forurening, så det er ikke en marginal eller triviel andel.

Men jeg synes egentlig vi skal prøve at se lidt ud over FDM-kæphesten her: Det er kun tåber der spørger om vi skal have biler ELLER tog, alle kan se at der er behov for begge dele.

Det jeg hæfter mig ved er at vi har planer 20-50 år ud i fremtiden for hvor vi gerne vil have motorveje, omfartsveje og den slags, den omfartsvej der er ved at blive gjort færdigher i Slagelse har været på tegnebrædtet siden 1969 eller 1970!

Men vi har ingen tilsvarende langtids/strategisk planlægning for jernbaner.

Se f.eks også hele balladen om hvordan Storestrømsbroen blev udeladt af Femern projektet.

Hvordan kan nogen forvente omkostningseffektiv og kvalitets-jernbanedrift, på de vilkår ?

  • 0
  • 0

Om toget havde egnede vogne dengang og om det billede der tænkes på er en kunstners bidrag til fortællingen om nederlaget.Jeg har set adskillige billeder af Vorherre og engle uden jeg derfor tror at de eksisterer

Du har sikkert ret Peter, at de som er kommet ind med firetoget er i overtal .
og om dem fortælles det, at de var lette ofre for platte vittigheder og dårlig humor( som dit forsøg), så de har givet en negativ indstilling til tog :o)

  • 0
  • 0

......at hvis man skal til Bogense eller Glyngøre fra Sjælland er det ikke nemt og billigt med tog. Folk fra Glyngøre tager flyet

Over Storebælt med en fyldt bil og Brobizz( der er gratis) kan toget ikke matche overhovedet

  • 0
  • 0

Tak for nogle fuldstændig arbitrære argumenter og eksempler der intet har med det foreliggende problem at gøre.

Tilbage til emnet: Hvorfor har vi ingen langtidsstrategi for jernbane i Danmark ?

  • 0
  • 0

Bortset fra lidt myremalm har Danmark aldrig haft jernmalm indenrigs, men qua Stålvalseværket i Frederiksværk har der været et fornuftigt stålværk i landet som oven i købet benytter stålskrot som råvare.
Det bliver vel ikke bedre?
Og der har været mange skibsværfter, der må henregnes til den tunge ende af industrien. Så der har været masser af stålindustri i landet - men ikke i vores nationale selvbevidsthed. Palle Lauring havde ret da han i en eller anden udsendelse (var det Paul Hammerichs "Gamle Danmark"?) udtalte "Danmark er et bondeland" - og qua landbrugets dygtige årelange kampagner er det også i høj grad det billede udlandet har af os.
Da jeg i 1979 var i praktik hos Kraftwerk Union var flere af gutterne overraskede over at man uddannede maskiningeniører i Danmark, for det var jo blot "Butter, Eier und käse". Jeg måtte så lige pege på den store Nilfisk industristøvsuger, Stenhøj luftkompressor og Danfoss termostaterne samt ikke at forglemme Wittenberg kaffeautomaten.
Det er det samme med bevarelsen af industrihistoriens efterladenskaber. Centrale minder og klart bevaringsværdige industribygninger rives ned uden videre diskussion, så det idag er helt op til det private initiativ at bevare jernbaneanlæg, industribygninger og køretøjer..
I det lys er det klart at jernbaner ikke er interessant - især nu når slagterierne, sukkerfabrikkerne og grovvareforretningerne ikke ligger ved eller benytter transport over spor. Så har det ikke betydning for landbruget og så er det ikke så spændende.
Jeg er nu ikke enig med dig i at der ikke er langsigtede planer. Der er bare ikke en Forenede danske togoperatører og infrastrukturejere der i tide og utide i pressen lobbyer for disse planer. Nogle af dem er endda lovfæstet - dobbeltspor til Padborg og Femern forbindelsen med nyt dobbeltspor over Køge. Der er vel også skitseplaner om en Katagatforbindelse der er lige så håndfast som mange vejprojekter er?
Og så vil jeg lige give dig lidt samfundslære: Der er ikke noget mystisk i at elektrificeringen blev fundet via årlige bevillinger på finansloven. Det er sådan det fungerer - og loven om elektrificeringen er stadig gældende - der er bare ikke afsat penge til det i mange år. Af de grunde jeg anfører ovenfor.

  • 0
  • 0

I bedste fald er der 100 millioner årligt til at forrente og afskrive elektrificering der næppe koster under 25 milliarder plus tog

Forsøger igen: Niels, kunne man ikke tænke sig at der indgår andre og flere forhold i regnskabet end blot energiforbruget? (Hint 1: Vedligeholdelsesomkostninger (Underhint: Dieselmotorer og gearkasser med mange bevægelige dele kontra statiske konvertere og asynkronmotorer med få); Hint 2: Levetid og dermed nyinvesteringsbehov for samme dele, uanset hvor godt de vedligeholdes). - Men selvfølgelig, når du kan digte dine egne værdier for togs gangmodstand og dermed energiforbrug, kan du jo også digte dine egne værdier for øvrige omkostninger. Bemærkelsesværdigt, blot, at dine resultater adskiller sig så totalt fra alle andres ....
Og "plus tog" er ikke en del af regnskabet - hvis man i en given situation står overfor at købe nye tog er teknologien jo ligegyldig.

  • 0
  • 0

Der er ikke noget mystisk i at elektrificeringen blev fundet via årlige bevillinger på finansloven. Det er sådan det fungerer - og loven om elektrificeringen er stadig gældende - der er bare ikke afsat penge til det i mange år. Af de grunde jeg anfører ovenfor.

Jo, det var sandelig mystisk at man ikke antog en anlægslov og lod Etaten udføre jobbet på en forsvarlig og økonomisk fordelagtig måde.

Forestil dig at man havde bevilget pengene til lillebæltsbroen på samme måde: "Tillykke, næste år kan i bygge 300m mere bro" ?

  • 0
  • 0

@Lars

Du spilderr din tid med at svare Niels A - Han er en Troll, som dygtigt holder sig indenfor den grænse, der betyder at anmeldelse til debatværten ikke fører til at han bliver bannet.

Men han ynder at optræde faktaresistent.

Jernbaner og anden kollektiv trafik er blandt hans aversioner.

  • 0
  • 0

Nu putter du ord i min mund. Jeg ved godt at alle skatter og afgifter ender i samme kasse, for herefter at blive delt ud. Det ændrer dog ikke på at bilisterne betaler en uforholdsmæssig stor andel af regningen, væsentlig mere end de rent faktisk belaster (regnestykket har været oppe og vende flere gange). Og det er en politisk beslutning man kan være uenig eller enig med - det er ikke det jeg lægger op til debat.

Det er ikke korrekt, at bilister betaler en uforholdsmæssig stor andel af den 'regning' du hentyder til. Størrelsen kan imidlertid diskuteres og er reelt irrelevant: Det interessante er hvordan diverse afgifter virker ift. de mål, der (burde) stille(s) for trafikken her i landet.

Derimod, så er det et faktum at hver gang den offentlige trafik skal have flere penge, så er det bilisterne der ender med regningen.

Heller ikke korrekt - du kan med lige så god ret påstå, at det er fiskeskipper Iversen, der nu skal betale en ny maskestørrelsesafgift ;-)

Hvad angår den stedmoderlige behandling af jernbanen i Danmark ser jeg det som resultatet af de vidt forskellige udviklinger der er i mellem Øst- og Vestdanmark. Den spredte bebyggelse i især Østjylland er på vej til at blive et større bysamfund - men helt på bilens præmisser.

Man kunne så spørge om fordelingen af mandater fra de forskellige valgkredse direkte har forfordelt den individuelle trafik ift. banen.

Et hint kunne jo være at se på hvordan de forskellige (land-)kommuner har behandlet de sidst lukkede (gods-)baner.

  • 0
  • 0

Et hint kunne jo være at se på hvordan de forskellige (land-)kommuner har behandlet de sidst lukkede (gods-)baner.

Godsbanerne var en torn i øjet på BaneDanmark lige fra den gang de blev udskildt fra DSB - og også før det.

Kommunerne omkring Løgstørbanen ville gerne bidrage til at den blev opretholdt - DSB/BaneDanmark var aktivt interesseret i at lukke den.

  • 0
  • 0

Jo, det var sandelig mystisk at man ikke antog en anlægslov og lod Etaten udføre jobbet på en forsvarlig og økonomisk fordelagtig måde.

Forestil dig at man havde bevilget pengene til lillebæltsbroen på samme måde: "Tillykke, næste år kan i bygge 300m mere bro" ?

Godt forsøg på at nå Arnhem, men nok lidt for langt et skud.

Sammenligningen ville have passet hvis elektrificeringen var stoppet på en mark f.eks. udenfor Slagelse.

Bortset fra det, så er jeg ret enig i at det var et fjollet sted man stoppede - det er en anelse patetisk at se Århus banegård overplastret med ubrugte elmaster.

M

  • 0
  • 0

[quote]I bedste fald er der 100 millioner årligt til at forrente og afskrive elektrificering der næppe koster under 25 milliarder plus tog

Forsøger igen: Niels, kunne man ikke tænke sig at der indgår andre og flere forhold i regnskabet end blot energiforbruget? (Hint 1: Vedligeholdelsesomkostninger (Underhint: Dieselmotorer og gearkasser med mange bevægelige dele kontra statiske konvertere og asynkronmotorer med få); Hint 2: Levetid og dermed nyinvesteringsbehov for samme dele, uanset hvor godt de vedligeholdes). - Men selvfølgelig, når du kan digte dine egne værdier for togs gangmodstand og dermed energiforbrug, kan du jo også digte dine egne værdier for øvrige omkostninger. Bemærkelsesværdigt, blot, at dine resultater adskiller sig så totalt fra alle andres ....
Og "plus tog" er ikke en del af regnskabet - hvis man i en given situation står overfor at købe nye tog er teknologien jo ligegyldig.[/quote]

Det er underlødigt antyde forskelle i vedligeholdelse,uden et skøn over størrelsen.
Men da Du nu er her kunne jeg godt have lyst til at få at vide om IR togene var dyrere eller billigere i anskaffelse end IC3 og om vedligeholdelsesudgifterne er så forskellige?.
De har jo kørt nogle år så nogen tal må da der være.
At jeg opdigter gangmodstande,skyldes mistro til modelbanefolket som vil have milliarder men som ikke opgiver så meget som en enkelt kWh måling mellem Kbh og Fredericia ,sommer og vinter .
Uden sund mistro dør demokrati.Der er snyltere nok.

  • 0
  • 0

[quote][quote][quote]Om nogle uger er det 150 år siden at den danske hær rømmede Danevirke

CA 100[/quote]

1864 til 2012 ?[/quote]

Om nogle uger... er om ca 100 uger[/quote]

5 februar 1864 og 150 år er ikke om 100 uger.
Du spammer eller er meget utydelig.

  • 0
  • 0

Tak for nogle fuldstændig arbitrære argumenter og eksempler der intet har med det foreliggende problem at gøre.

Tilbage til emnet: Hvorfor har vi ingen langtidsstrategi for jernbane i Danmark ?

Fordi folketingsmedlemmer,hvis tid er kostbar,næsten kun tager flyver hvis det skal være kollektivt eller bil når det passer.
Tog og busser er for stemmekvæg

  • 0
  • 0

Ingen har op til i dag dog kunnet give mig en forklaring, hvorfor de ikke benyttede toget, som endda krydsede Danevirkeanlægget.

Jeg köbte en gammel bog for en femmer, "de så det ske" om krigen ved dybböl. Et af de mange selvskabte problemer var et helt ekstremt djöfferi: Officerer blev trukket både i rang og lön for slöseri med Statens ejendom, som for eksempel at have lys i krudtmagasinerne på Dannevirke HELE DÖGNET, eller for at have misapproprieret preseninger og trä fra lageret til at bygge ly til soldaterne. Toget var givetvis tilsvarende også et profitcenter og Gud Naade & Tröste den stakkels tosse som pisser dyrebart kul väk på at redde nogle soldater uden tilladelse fra Ministeren.

Naturligvis kan man I dag köbe en billet fra Skåne til hele Öresundsregionen overalt i Skåne. I Danmark ... hehe, ikke så nemt, man kan ringe et specielt nummer ellers er det KBH eller Lufhavnen i den importerede billetautomat.

  • 0
  • 0

PHK:

Tilbage til emnet: Hvorfor har vi ingen langtidsstrategi for jernbane i Danmark ?

Vi gør som Schweiz og beslutter at gennemgående trafik skal fremføres på bane. Danmark har (også) en geografi hvor det er oplagt.

Lastvognsanhængerne lastes på shuttles i Tyskland og Sverige og kommer kun gennem Danmark på denne måde. Jernbane kapaciteten er opbrugt på et øjeblik. Den kan dog udvides med jernbane færger Jylland-Norge, dvs. laste også Norge og Tyskland.

I den tankegang er Femern en fejltagelse. Det skulle have været en ren jernbane løsning og Gedser-Rostock havde været et bedre valg.

/Ras

  • 0
  • 0

Toget var givetvis tilsvarende også et profitcenter og Gud Naade & Tröste den stakkels tosse som pisser dyrebart kul väk på at redde nogle soldater uden tilladelse fra Ministeren.

Banen var drevet af det engelskejede selskab SSE. De engelske ejere så ingen grund til at blande sig i konflikten og sørgede for at alt materiel var langt syd for Dannevirke

  • 0
  • 0

5 februar 1864 og 150 år er ikke om 100 uger.
Du spammer eller er meget utydelig.

(jeg blander mig)
@Niels Abildgaard
Ellers også læser du ikke hvad der står.
"om ca 100 uger er det 150 år siden"

  • 0
  • 0

Skandalen omkring tog i Danmark - var at næsten alle partier i folketinget besluttede to ting næsten samtidigt. Vi skal komme hurtigere mellem vore store byer. Vi vil ikke have eldrift på samtlige banestrækninger samtidigt. Derfor køber man dieseldrevne tog der ikke var færdigudviklede, hvis man havde besluttet sig for eldrift - ville man have kunne købt "hyldevarer" i Tyskland . Hvor drift og vedligeholdelse var billigere. Men så længe vi ikke løser problemet at få flere til at benytte toget - er der ingen grund til at udvide togdriften. Resultatet bliver at en endnu større del af den produktive befolkning sidder fast i trafikken. Der er kun en trøst - det er meget værre i udlandet!

  • 0
  • 0

Citat:
----"Officerer blev trukket både i rang og lön for slöseri med Statens ejendom, som for eksempel at have lys i krudtmagasinerne på Dannevirke HELE DÖGNET, eller for at have misapproprieret preseninger og trä fra lageret til at bygge ly til soldaterne."------

I dag betragter jeg det som et vellykket, realistisk arkæologisk eksperiment som afslørede, at Danevirke var total uegnet til forsvar og heller aldrig er bygget til et sådant formål. Man skal i den forbindelse vel endnu i dag med største respekt mindes den danske general de Meza, som trak sin hær ubeskadet ud af en slem musefælde.

  • 0
  • 0

Danmark eksisterer (ligesom andre lande) fordi det er (rettere: var) et trafikalt sammenhængende område. Det var det dengang transport skete pr. skib, og lokalt pr. vogn og stude. Næsten alle danske købstæder har en havn. F.eks. østjyske købstæder er nær ideelt placeret i bunden af fjorde, med opland næsten hele vejen rundt.

I dag sker transport først med lastbil, mindre vigtigt med tog og pr. skib er sidst. Den første transportmåde generes af broafgifter, resultatet, en politisk/etnisk opsplitning af landet kan allerede høre i den generelle debat-tone (kunne folk ikke være lidt ærligere m.h.t. deres bekymring for om transittrafikken blir dirigeret væk fra deres landsdel, så kunne man man diskutere realia i stedet for alt mulig andet?).

Broerne har gjort Danmark til et transitland, men jernbanepolitikken har ikke forholdt sig til det; transitstrækningen gennem Danmark er afsondret fra resten af nettet (ved at den er elektrificeret).

Løsninger derfor:

Staten køber de faste forbindelser, for lånte penge (betales tilbage med det derved forøgede skatteprovenu).

Banenettet elektrificeres i det omfang det er nødvendigt for at tilslutte dansk industri til transitstrækningen.

Faste forbindelser bygges efter det gamle jernbaneprincip: byg strækninger indtil de ikke længere kan betale sig (på det nationale regnskab). Altså HH-link, Kattegatbro (flere?), Gedser - Rostock, Fyn - Als.

  • 0
  • 0

Idag er værket direkte forbundet til Kyndbyværket

Arhr, det mener du da vist ikke alvorligt - jeg så ihvertfald ikke forlængerledningen sidst jeg var der

, der dog får leveret strømmen da det ikke kører kontinuert:o)

Ork jo, og de kan også levere vindkraft!

  • 0
  • 0

At du ikke kan se Per Tollbøll ændrer ikke fakta.

Min forhenværende arbejdsgiver Nordisk Staal, havde en masse mas med at få nye kabler ind til Skrotværkets elovne fra havnesiden, da de tre firmaer som valseværket blev delt op i ikke kunne enes, om prisen på brug af den gamle og for skrotværket nødvendige transformerstation som valseværksdelen ejede.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med PHK om at vi mangler en lang-tids plan for dansk jernbane, jeg er dog ikke enig med hans fordeling af opgaver :-)

2½ opgaver der ofte blive glemt er nemlig en Godsbane uden om Aarhus og Vejle
Dobbelt spor nord for Ålborg til nogen store Autolaste pladsser oppe ved færger. så de biler last og person.. der kommer ind og bare skal syd over kan køre på et tog ned i gennem landet.
Strøm på naturligvis.

En anden stor mangel er en bane fra Aarhus over Galten til Silkeborg, det er tåbeligt at man i dag skal bruge ca 50minutter på en tur der ville kunne gøres med det sammen tog, via en Silkeborg-Galten-Aarhus bane på lige under 20min.

Naturligvis skal en HH forbindelse også bygges med tiden, men PT er der ikke noget i baglandet der kan tage fra på sådan en trafik, hvorfor man er nød til at planlægger noget mere inde fra i stedet for ude fra.

Eks, en HH forbindes skal ikke bygges før Femeren er bygget, OG en ny Storstøms bro med fuldt dobbelt spor hele vejen.. Eller der er fundet mere plads over Fyn og ned i gennem Sønderjylland.
Mere plads på fyn, vil man kunne få lidt af ved at sætter strøm på Svendborg banen, og der ved få skifte de MQ der pt. køre Frediacia-Odense-Svendborg ud med nogen EL tog.. Samtidig skal man så have kigget på de minder stationer på Vest fyn, om de ikke kunne bygges mere smidige for overhaling

  • 0
  • 0

Staten kunne da sørge for at genbruge isbryderne, nu når de skal hugges...
Og få fremstillet lidt spor ud af herligheden...

Nu da isvinter, sne og generelle lavere temperaturer er aflyst, i henhold til tallenes magi.

Mvh

  • 0
  • 0

sporkapaciteten på de danske skinner til den aktuelle trafik.

I Jylland, hvor der længe kun har kørt Lint har man derfor i forbindelse med sporrenoveringer nedlagt en række side- og rangerspor, og jeg mener også krydsningsmuligheder på især Vestjyske længdebane. På Tønderbanen ser vi i dag resultatet. Der må vælges mellem enten passager- eller godstog, og godstogene kan endda ikke krydse hinanden noget sted mellem Bramming og Tønder, da krydsningssporene kun er nogle få hundrede meter lange. Ingen har ønsket at denne bane skulle have en smule overkapacitet i forhold til den daglige trafik, selvom den jo ellers løber til og over grænsen. På Tønder station har man spærret alle side- og rangersporene, så der kun er de to perronspor tilbage. Mig bekendt er de ikke blevet genåbnet i den nuværene situation.
Mvh.
MM

  • 0
  • 0

Historien illustrerer endnu engang at danske baner skal koncentrere sig om præcis og hurtig persontransport, og at Svensk godstransport igennem Danmark er et misfoster.
Vores Trafikminister skal blot lægge en lille afgift på Svensk transit godstransport, så det er dyrere end lastbil og skib, så er problemet løst (svensk gods finder andre veje til kontinentet) og vi kan koncentrere os om at få persontrafikken til at glide optimalt- også over Femeren.

Sverige har i forvejen 90% af deres udenrigshandel på skibe og Kiel/Hamburg etc har fine container bulkhavne med rigelig kapacitet. Al banetransport fra Sverige/ Norge kan være på nogle få extra daglige container- bulk- roro skibe i pendul fra Göteborg, Helsingborg, Malmø, Trelleborg og snart Stockholms nye containerhavn. Nye skibe forurener mindre end bane og bruger væsentligt mindre energi.

Tidsmæssigt er der ikke stor forskel på containerskibe til Tyskland og banetransport. Fornylig så jeg at gods på bane til Rostock fra Oslo var to dage undervejs. Og ved godstransport er præcision og pris oftest vigtigere end hastighed.
mvh/Anders

  • 0
  • 0

Historien illustrerer endnu engang at danske baner skal koncentrere sig om præcis og hurtig persontransport, og at Svensk godstransport igennem Danmark er et misfoster.
Vores Trafikminister skal blot lægge en lille afgift på Svensk transit godstransport, så det er dyrere end lastbil og skib, så er problemet løst (svensk gods finder andre veje til kontinentet) og vi kan koncentrere os om at få persontrafikken til at glide optimalt- også over Femeren.

Det er da vist indlægget der er et misfoster. Konklusion postuleres uden præmis.

  • 0
  • 0

OK. Det var mange påstande, men der er masser af docu.
Jeg prøver kort.

Præmis.

1 Svensk godstog kværner 11.000 sveller i Sønderjylland. Antages bevist, da det stod i Ingeniøren.?
2 Svensk gods kan bedre og mere miljøvenligt transporteres på skib end nogen anden transportform til fx Tyskland.

" bedre" . Billigere for Danmark - antages bevist
"bedre" forstået som rettidig- Kan diskuteres om banen er mere præcis end toget, Juryen er ude.
" mere miljøvenligt" - "http://www.ecotransit.org/calculation.en.h...; her taster man sin transport ind og får energi og miljøregnskab. Jeg har studeret de tyske baggrundsmodeller fbag beregningsmodellen. Modellen er ikke uvenlig overfor banen, da den er lavet til DB. tast transport Göteborg - Kiel ind med forskellige kombinationer af skib tog lastbil etc. og præmis eftervist.
Godstransport : tal i diverse svenske havne og baner samt exporttal ligger på nettet.
ro-ro, container ( TEU) og bulk skibes kapacitet med lavere dybgang ligger på nettet. Feedermax, Panamax etc. Havnene kan servicere dem. fx kan Göteborg : http://shippingwatch.dk/Havne/article49067... Præmis eftervist ?
mvh/ Anders

  • 0
  • 0

[quote][quote][...] men gør det uden at nedgøre os der har skulle betragte flugten fra teknikken til rundkredsene.

Har du nogen sinde overvejet hvor mange gymnasieelever der under deres karrierevalg stikker hovedet forbi ing.dk og bliver skræmt til humaniora af gamle forstokkede brokkehoveder ?
[/quote]

Hvis nogen skræmmes af gamlinger er det bedst de ikke bliver ingenører.[/quote]

Hahahaha - Jeg har også mødt min portion sure gnavne gamle ingeniører, ingen nævnt ingen glemt, men nu er jeg også så gammel selv at jeg kan modbevise dette: Det er ikke os alle sammen der bliver gnavne brokkehoveder :-)

Men - jeg mener også det ville være rart at få en fornuftig plan for jernbanen der både kan reducere klimabelastning og reducere mængden af gods der sendes mellem vores norden og Europa på gummihjul og diesel.

Glædelig jul allesammen,
med venlig hilsen
Jens Frederik

  • 0
  • 0

og når det er isvinter og isbryderne er lavet til togskinner, så kører togene med forsinkelser, men de kører i modsætning til skibe og færger.

  • 0
  • 0

...
Hahahaha - Jeg har også mødt min portion sure gnavne gamle ingeniører, ingen nævnt ingen glemt, men nu er jeg også så gammel selv at jeg kan modbevise dette: Det er ikke os alle sammen der bliver gnavne brokkehoveder :-)

... man fødes klog, åben og venligsindet. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret ;-)

  • 0
  • 0

EU har faktisk en temmelig ambitiøs plan for fremtidens jernbaner, og vil hjertens gerne fylde infrastrukturpenge i at kunne flytte mennesker og gods internt i imperiet

Er Banedanmarks vision frem til 2020 afklaret med Trafikministeren?
Som reglerne er for Banedanmark i dag kan De ikke bare begynde at bygge terminaler i landskapet.
Det fremgår helt klar af Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser.

Har du prøvet Trafikministeriet? Det er jo vitterligt der at benet ligger begravet.

Mvh.

  • 0
  • 0

For sjov prøver jeg at regne ud hvor mange svensk-tyske godstog ,som vi betaler penge for at køre ,gennem Danmark der skal til for at være ligeså dyrt som reparationen bliver.Vi logrer som tæver i løbetid

  • 0
  • 0

... man fødes klog, åben og venligsindet. Og dør forstokket, selvtilstrækkelig og forbitret ;-)

Nogen bliver bondefødt og kvajet opdraget.

  • 0
  • 0

[quote]Har årsagen nok en anden grund, der skal findes i de skræmtes foregående 12 år i den nuværende danske folkeskole.

Ja det siger naturligvis sig selv at der ikke kan være noget galt med de gamle brokkehoveder, de har jo altid ret.

Per definition, forstås.[/quote]

Bortset fra, at den danske folkeskole i det meste af den periode (fra ca. 1980), jeg var matematik, fysik- og kemilærer, var på vandring væk fra (seriøs) science-undervisning.
Dybt frustrerende. Nu lider vi under følgerne.
Danmarks pædagogiske universitet, tidligere Danmarks lærerhøjskole, nedlagde som bekendt fysisk-naturvidenskabelig afdeling og overlod det til seminarierne at tage den undervisning op.

  • 0
  • 0

Forestil dig at man havde bevilget pengene til lillebæltsbroen på samme måde: "Tillykke, næste år kan i bygge 300m mere bro" ?

Det er sådan anlægsarbejderne financieres.
Der vedtages en anlægslov og pengene bevilges så løbende hen over de efterfølgende finanslove.
Hvis kredsen bag loven og finanslovene så hen ad vejen beslutter sig til at udskyde projektet lidt, holder man op med at bevilge penge.
Sådan er det med Motorveje, broer og jernbaner.
Storebæltsbroen er nok en anden historie da den jo ikke blev financiret og bygget direkte af staten, men af et statsaktieselskab som lånte pengene.

  • 0
  • 0

OK. Det var mange påstande, men der er masser af docu.
Jeg prøver kort.

Præmis.

1 Svensk godstog kværner 11.000 sveller i Sønderjylland. Antages bevist, da det stod i Ingeniøren.?ir udgifter for Danmark. Ja.

Transit gir udgifter for Danmark, ja.

2 Svensk gods kan bedre og mere miljøvenligt transporteres på skib end nogen anden transportform til fx Tyskland.

" bedre" . Billigere for Danmark - antages bevist

Du inddrager ikke de afledede effekter på dansk økonomi af at svensk og tysk økonomi blir bedre med billig transit gennem Danmark. Fail.

"bedre" forstået som rettidig- Kan diskuteres om banen er mere præcis end toget, Juryen er ude.

Du udelader 'hurtig'. Med transitbane kan større partier gods flyttes fra indlandsdestination i Sverige til indlandsdestination i Tyskland.
http://www.cisionwire.com/banverket/r/ikea...
Det kan ikke gøres med skib uden kostbar omladning.

" mere miljøvenligt" - "http://www.ecotransit.org/calculation.en.h...; her taster man sin transport ind og får energi og miljøregnskab. Jeg har studeret de tyske baggrundsmodeller fbag beregningsmodellen. Modellen er ikke uvenlig overfor banen, da den er lavet til DB. tast transport Göteborg - Kiel ind med forskellige kombinationer af skib tog lastbil etc. og præmis eftervist.

Göteborg og Kiel er havnebyer. De er ikke uvenlige over for skibstransport.

Godstransport : tal i diverse svenske havne og baner samt exporttal ligger på nettet.
ro-ro, container ( TEU) og bulk skibes kapacitet med lavere dybgang ligger på nettet. Feedermax, Panamax etc. Havnene kan servicere dem. fx kan Göteborg : http://shippingwatch.dk/Havne/article49067... Præmis eftervist ?

Hvad er det du synes du har eftervist?

  • 0
  • 0

Man kan ikke vide alting og så er det jo godt at den venlige og hjælpsomme læserskare kan hjælpe hinanden.Jeg har ikke forstand på regnskaber,men er ret god til at gå tur med hunden.
Jernbanen over/under Storebælt modtager i runde tal 750millioner/år fra BaneDanmark og et lignende beløb fra Vejsiden.Hvis der kører 100 tog i døgnet bliver det en pris på 41000 kroner per tog.Som led i en tidligere debat her på sitet blev det nævnt at et udenlandsk godstog a la det slemme betaler 1800 kr.
Hvis forholdet er lige sådan i Sønderjylland bør retskafne danskere lænke sig til skinnerne og da der jo ikke har været noget om det må jeg have misforstået noget.Hvormeget sparer vi ved at der ikke kører godstog?

  • 0
  • 0

Nogen bliver bondefødt og kvajet opdraget.

Dér må du ha' svaret heeeelt for dig selv ;-)

Vedr. Storebælt: Økonomitallene har jeg ingen anelse om - selv om 2x750 mio. kr. alene til den strækning da lyder som en god snabel ned i statskassen.

Dem i den nordvestlige del af landet ved sikkert hvad jeg mener - men lad Jer ikke lære af det.

Aktivitetssiden er derimod til at finde - hvis Danmarks Statistik står til troende: Ringsted-Odense havde 114 persontog i døgnet (vel 113 ic3 og et enkelt damptrukket ic4?). Dertil 50 godstog/døgn. Sidstnævnte var i midten af 2000 ofte vældig lange når de buldrede forbi på Glostrup station.

  • 0
  • 0

EU har faktisk en temmelig ambitiøs plan for fremtidens jernbaner, og vil hjertens gerne fylde infrastrukturpenge i at kunne flytte mennesker og gods internt i imperiet.

Ja, hvis man ikke lige vidste det, så er der faktisk nu etableret godstransport per tog fra Tyskland til Kina. Det sætter jernbane-nettet lidt i perspektiv at vide det.

  • 0
  • 0

@Michel

Bortset fra det, så er jeg ret enig i at det var et fjollet sted man stoppede - det er en anelse patetisk at se Århus banegård overplastret med ubrugte elmaster.

Ja, de er i øvrigt et kuriosum jeg længe har undret mig over. Er der nogen der ved hvorfor der vest for Aarhus H er ophængt ca. 100-200m kørestrøm de starter efter en af perronerne og slutter inden Ringgadebroen.

@Steffen

2½ opgaver der ofte blive glemt er nemlig en Godsbane uden om Aarhus og Vejle

Spændende, det projekt har jeg ikke hørt om før, er der nogen der ved om det er noget der er lavet nogen undersøgelser omkring?

En anden stor mangel er en bane fra Aarhus over Galten til Silkeborg, det er tåbeligt at man i dag skal bruge ca 50minutter på en tur der ville kunne gøres med det sammen tog, via en Silkeborg-Galten-Aarhus bane på lige under 20min.

Link til undersøgelsen om netop det projekt kan ses her: http://www.trm.dk/~/media/Files/Publicatio...

Jeg ved dog ikke hvor det ligger henne i det store politiske apparat, er der nogen der ved mere?

Samtidig skal man så have kigget på de minder stationer på Vest fyn, om de ikke kunne bygges mere smidige for overhaling

En anden mulighed er en ny vestfynsk jernbane som den der foreslås i alternativ 1 her:
http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv...
Den vil også kunne være en god start på at gennemføre timemodellen til Esbjerg, Herning og Sønderborg. - Om det så er det bedste alternativ i det videre arbejdemed med timemodellen til Aarhus, skal jeg ikke kunne sige.

@Anders Ulf

Vores Trafikminister skal blot lægge en lille afgift på Svensk transit godstransport, så det er dyrere end lastbil og skib, så er problemet løst (svensk gods finder andre veje til kontinentet) og vi kan koncentrere os om at få persontrafikken til at glide optimalt- også over Femeren.

Hele grunden til at Femernforbindelsen (og måske endda Øresundsforbindelsen) overhovedet er kommet på tale, skyldes et svensk ønske om transittraffik gennem Danmark. Jeg har svært ved at tro at økonomien i Femernprojektet holder, hvis den svenske transittrafik ryger. Så økonomisk set må vi vel erkende at det er den vej vi har valgt at gå, så kan man så være enig i om det var en god beslutning eller ej.

Hvis du gerne vil have dokumentations så se f.eks. her i kapitel 1.5:

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/8691

Her fremgår det tydeligt at femernforbindelsen kommer ind som et svensk krav for at de ville gå med til Øresundsforbindelsen.

  • 0
  • 0

Palle Lauring havde ret da han i en eller anden udsendelse (var det Paul Hammerichs "Gamle Danmark"?) udtalte "Danmark er et bondeland".

Mener bestemt, at han sagde "Danmark er en brugsforening" - men det er jo næsten det samme ;-)

  • 0
  • 0

@Steffen

2½ opgaver der ofte blive glemt er nemlig en Godsbane uden om Aarhus og Vejle

Spændende, det projekt har jeg ikke hørt om før, er der nogen der ved om det er noget der er lavet nogen undersøgelser omkring?

Ja de har være fremme mange gange, ved ikke lige hvilket planer om nogen der er lige for tiden, men jeg ved at man i 1975-80 var ret langt fremme med at lægge en banestrækning sammen med motorvejen fra Stilling i syd til Mundelstrup i nord.. med en gods banegård under vejs der hvis aldrig blev fastlagt hvor, den skulle ligge.. ved ikke om de ideer/planer er at finde på nettet noget sted.

  • 0
  • 0

@Michel

[quote]
Bortset fra det, så er jeg ret enig i at det var et fjollet sted man stoppede - det er en anelse patetisk at se Århus banegård overplastret med ubrugte elmaster.

Ja, de er i øvrigt et kuriosum jeg længe har undret mig over. Er der nogen der ved hvorfor der vest for Aarhus H er ophængt ca. 100-200m kørestrøm de starter efter en af perronerne og slutter inden Ringgadebroen.
[/quote]

De hænger der efter sigende, så arkitekten af den nye kommandopost kunne afsætte højden på arbejdspladsen i posten. Den er afsat så man kan stå op inde i posten, og se ud under køreledningerne.
Det havde været uhensigtsmæssigt, at man skal kunne skabe sig et overblik over sporarealet, hvis ens øjenhøjde er lige over rækken af køreledninger, der forhåbentligt snart bliver hængt op over alle depotsporene.

  • 0
  • 0

De økonomiske vismænd mener at afgiften på biler og benzin skal fjernes helt, ligges over på kilometer-betaling og de 29 milliarder billisterne betaler for meget hver år, skal flyttes over på skatten hvor den høre hjemme. Det har ikke noget med venstre/højre at gøre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten