Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Det her bliver stort: Hjemmelavede, selvreplikerende 3D-printere

I dag skal I se noget helt vildt. Noget, som jeg er overbevist om, vil blive en stor trend. Tak til Bjørn for at jeg må låne Teknoskopet.

Men først - som i Anders And & Co - en lille forhistorie:

Første gang jeg rørte en mikrocomputer var i Bellacenteret, i vistnok 1977. Fra da gik det voldsomt stærkt som tilskuer til Apple, Commodore PET mfl. Anden bølge eksploderede momentant i slutningen af 1980 med Sinclair ZX-serien, som blev mine egne første computersystem.

Ved de to lejligheder - og f.eks. da jeg loggede på internettet første gang, da jeg så de første kommercielle OLED-brikker for et års tid siden, da jeg første gang startede et hjemmekodet assemblerprogram, som ikke crashede, da jeg med succes fik en Suzuki T500 til at have latterligt mange kræfter (mindst 65 heste) ved at fuske med "teknologien" og også da vi startede www.ing.dk - havde jeg en ekstremt stærk intuition om potentialet i den pågældende teknologi.

Kald det begejstring.

Fornemmelsen var "Det her bliver stort".

Samme fornemmelse havde jeg i efteråret, da jeg købte min første Arduino - og erfaringerne fortalte jeg om i lørdags på Open Source Days.

Og nu er vi omsider fremme ved emnet. På samme event var nemlig også hele to hjemmelavede 3D-plastprintere.

Det bliver stort.

Den første var en Makerbot, som havde visse stabilitetsproblemer, men som dog lavede fine små grønne buster.

Makerbot i kitform koster 950 dollar og der er lidt Apple I over den - pre-ZX80.

Den anden var en RepRap lavet af nogle folk ude i nærhed af noget, de kalder labitat.

RepRap'en printer ting ud som disse:

Illustration: Privatfoto

Lige nu er fremstillingstolerancen ca. 0,5 mm og overfladerne ret grove. Der er ingen tvivl om, at vi kommer længere ned - jeg vil gætte på 0,05 mm i løbet af få år.

Man tegner sin ting i et 3D-værktøj og printer den ud for en uhyggelig lav pris.

Fra det punkt vil det her gå amok.

Ler

Kagepynt

Træpasta? Metal? Beton/gips? Organisk materiale?

Som sagt: Det her bliver stort.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rolf Ask Clausen:

Anden bølge eksploderede momentant i slutningen af 1980 med Sinclair ZX-serien, som blev mine egne første computersystem

Der er en betydelig erindringsforskydning. Sinclairs første computer kom i 1981. Af samme grund hed den ZX-81 (1Kb RAM; inkl. skærmhukommelse).

Hvilke microcomputere mødte du inden da?

  • 0
  • 0

Se evt. "Kagepynt"

Brudeparret printet ud på toppen bryllupskagen. Hvor længe skal vi gætte på, det tager, før det er her? Er de her allerede?

  • 0
  • 0

Rolf Ask Clausen:

[quote]Anden bølge eksploderede momentant i slutningen af 1980 med Sinclair ZX-serien, som blev mine egne første computersystem

Der er en betydelig erindringsforskydning. Sinclairs første computer kom i 1981. Af samme grund hed den ZX-81 (1Kb RAM; inkl. skærmhukommelse).

[/quote]

Hej Niels

Den første ZX80 kom til Danmark i september 1980, jeg hentede den selv på toldpostkontoret :-)

http://www.version2.dk/artikel/8314-da-vi-...

Mange hilsner
Rolf

  • 0
  • 0

Se evt. "Kagepynt"

Uhm, ja, den viser en sodavandsflaske brugt som trykbeholder udenom en balon ?

Candyfab'en er en "rigtig" 3d-printer, der også kan lave "overhangs"

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg har bare svært ved at komme i tanke om hvad jeg skal med alle de mærkelige plastdimser.

Og det jeg kan komme i tanke om, kan allerede købes for mindre end materialepriserne til reprap.

I sidste ende er konceptet begrænset af råmaterialerne. Man kan ikke lave rigtig spændende dimser med kun et materiale. Der mangle også alt elektronikken - hvordan kommer reprap til at producere step-motorerne, som den er så afhængig af for at kunne fungere? IC-chipsne til at styre stepmotoren? Computeren til at styre reprap'en?

  • 0
  • 0

I sidste ende er konceptet begrænset af råmaterialerne. Man kan ikke lave rigtig spændende dimser med kun et materiale. Der mangle også alt elektronikken - hvordan kommer reprap til at producere step-motorerne, som den er så afhængig af for at kunne fungere? IC-chipsne til at styre stepmotoren? Computeren til at styre reprap'en?

Den fede fidus, bliver salg af »pulvere« til disse maskiner, så maskinerne kan fremstille varer baseret på opskrifter nedtaget fra Internet. Hvis børn fx ønsker at spille bordtennis, kan en sådan maskine måske fremstille bats og bolde og net og net-holdere og et modul-bord til at samle manuelt når maskinen er blevet færdig med at fremstille enhederne. Det vil sige, at man køber en vare i fremtiden, ved at købe en opskrift og de nødvendige pulvere eller væsker til maskinen. Måske vil der stå en sådan maskine i alle huses kældre i fremtiden.

Derimod: 3D-tegning er ikke let. Det er spild af tid at designe sine egne ting i et 3D-tegneprogram, medmindre at man tilfældigvis har særlige evner til dette. Men, fremtidens børn, vil måske helt af sig selv blive virtuoser, opvokset med en sådan teknologi.

Den maskine, som vi ser i filmen (øverst oppe), kan med lethed ombygges til en bedre maskine, fx ser man tydeligt at maskinen ryster og duver på grund af alt for store u-aflastede inertier i de bevægelige dele. Hvis sådanne bagateller tilrettes, bør hastigheden kunne skrues op for alvor, og nøjagtigheden vil samtidig blive bedre (uden rystelserne). Hvis en maskine anvender adskillige dyser på samme tid, som hver især sprøjter med et særligt materiale, vil objekterne komme til at bestå af komposit, som normalt altid vil give en stor materialestyrke.

Angående farver: Maling er muligvis overflødigt, hvis en maskine evner at danne fine mønstre i overflader, i så fald vil mønstre kunne vælges, så de kun reflekterer en ønsket farve(?) (Fra: Det er fx muligt at få aluminium til at ligne guld).

  • 0
  • 0

Rolf,

jeg er sikker på at du kender vores bilven Jay Leno (han laver også lidt TV ved siden af) og på hans website, Jay Leno's Garage, viser han hvordan sådan en printer med stor fordel kan bruges når man restaurerer gamle biler big time:
http://www.jaylenosgarage.com/video/clips/...

Her er et andet klip hvor han henviser til flere nye dele til en White steam bil, som først er lavet med printeren:
http://www.jaylenosgarage.com/video/clips/...

Og nyd gerne nogle af de andre klip, men du har nok allerede været der :-)

  • 0
  • 0

Jay Leno's Garage, viser han hvordan sådan en printer med stor fordel kan bruges når man restaurerer gamle biler big time

http://ing.dk/artikel/103146-jay-leno-3d-p...

Og nyd gerne nogle af de andre klip, men du har nok allerede været der :-)

Joeh, såmændsens. :-)

I denne sammenhæng kunne det være spændende at høre, om nogen har kendskab til det "omvendte" men lige så nødvendige produkt: 3D-skannere.

Er der nogen, som er ved at bygge sådan nogle selv? Ned i pris?

Forestil jer opmåling af huse. Slid i cylinderboringer... osv. osv.

  • 0
  • 0

Ved ikke om det bare er mig, men rapid prototyping har eksisteret i mange år, nyheden er måske at man for en forholdsvis lille investering selv kan gå i gang.

Firmaer som Grundfos har brugt Rapid Prototyping i lang tid, og mange af CAD modellerne kan hurtigt omstilles til en fysisk printet model, og derfor hurtigt testes.

Det nyere er SLS (Selective Laser Sintering) som er uhyre interessant, da det giver en printet model i metaller også, som kan være interessant i mange brancer (eksempelvis til fremstilling af ældre bildele)

  • 0
  • 0

Nej, som Poul Søgaard skriver har Rapid prototyping kunnet udføres her i landet i de sidste tyve år.
Jeg har brugt RP ting i prototyper adskillige gange.

En 3D scanner kaldes en målemaskine. Både Zeiss, Minolta og Mitutoyo leverer dem gerne :-)

Tandlæger anvender denne:

3Shape Dental System™ 2010

Ingeniøren har beskrevet en her:

http://ing.dk/artikel/94808-3d-scanner-ska...

og maskinfolk kunne bruge denne

Konica Minolta VI9I 3D Scanner
VI9I1888
http://www.zprinter.net/picview.asp?pid=37...

  • 0
  • 0

Den første ZX80 kom til Danmark i september 1980, jeg hentede den selv på toldpostkontoret

Det har du jo ret i. Der var en 80er også.

Niels

  • 0
  • 0

nyheden er måske at man for en forholdsvis lille investering selv kan gå i gang.

Lige netop. Nyheden ligger i den økonomiske skala. At det her er ved at komme inden for almindelige menneskers økonomiske rækkevidde.

  • 0
  • 0

Stort og stort er vel så meget sagt,3D printere har været fremme (næsten) længe,de har været mest til prof. brug,men jo,det bliver nok lidt stort for alle DIY folk,bliver spændende at følge

  • 0
  • 0

Det si'r jeg bare - jeg stiller ikke op til skanning fordi konen vil have noget mere af hvad der ligner den ægte vare! Basta!

Ha! Endnu et markedssegment. Som sagt, der er muligheder i det her. ;-)

  • 0
  • 0

Jeg har bare svært ved at komme i tanke om hvad jeg skal med alle de mærkelige plastdimser.

Min første tanke var at lave en æske til Arduino. Man kunne vel sagtens støbe den ind i en kasse? Den næste var et vinkelbeslag med en intern gitterstruktur, så der var størst mulig styrke, med mindst materialeforbrug.

Men det er da rigtigt, at hvis man ikke har håndelaget for at designe den slags, så bliver det bare noget med at downloade andres projekter, så evt. rette minimalt i disse. Det kunne så også være godt nok.

  • 0
  • 0

"Makerbot" - som kan købes i USA.
...
Hvem har prøvet denne ?

Det tætteste, jeg har været på en Makerbot, er den i videoklippet i herover. Jeg har ikke umiddelbart kendskab til at der findes nogen af dem i Danmark.

Måske kan læserne hjælpe?

  • 0
  • 0