Det Hemmelige Underskud på KU

"På grund af topstyringen, som blev indført med universitetsloven, har dekanen nemlig haft held til at holde det store underskud hemmeligt i flere måneder, skriver forskerforum.dk."

Ing.dk's artikel om det hemmelige underskud på KU er ikke en overraskelse. I mange år har der ikke været styr på økonomien på de danske universiteter. Den øverste top - bestyrelsen - lægger et budget for indtægterne. Dvs. de forventede indtægter fra STÅ, basisforskningsmidler og eksterne forskningsmidler.

Midt på året bliver der stukket en fugtig finger i vejret og konstateret, at "Nåårh, men... Vi har brugt ca. så mange penge og STÅ bliver jo først opgjort til oktober, så det går nok fint....". Problemet er, at der ingen økonomistyring er på universiteterne. Alle institutter har kørt med eget regnskab, hvilket i praksis har betydet, at udgifter bliver posteret forskelligt. Fx kan papir til print og kopi, blive posteret som kontorartikler på det ene institut og IT-udstyr på det andet institut.

Alle universiteter arbejder (forhåbentligt) med at indføre central økonomistyring - herunder fælles kontoplan. Det gør det muligt at vurdere hvor pengene bliver brugt (det ved vi ikke i dag!) og hvorvidt budgetterne bliver holdt.

Jeg tvivler på, at dekanen fra naturvidenskab på KU bevidst har skjult et underskud, for det kan være umuligt at overskue. Men jeg håber, der bliver arbejdet på bedre økonomistyring på KU.

Ellers har de i hvert fald fået en grund til at begynde arbejdet.

// Hundebøll

PS: Og jeg har ikke skrevet et ord om min mening om topstyring på de danske universiteter :)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På kort sigt må naturvidenskab på KU glæde sig over underskuddet, området får nemlig på denne måde flere ressourcer stillet til rådighed end indtægterne berettiger. Skulle KU's ledelse beslutte sig for at fjerne underskuddet, skulle der fyres mange medarbejdere.

På lang sigt er det naturligvis et problem. For en virksomhed eller et universitet må have balance i tingene.

  • 0
  • 0

Lidt en mærkelig betragtning, men ja: Naturvidenskab skal da være glade for at årets underskud bliver dækket :)

Det er i øvrigt et stort problem for universiteterne, at ungdomsuddannelserne har oplevet et fald i elever. Det betyder jo i sidste ende, at universiteternes rekruteringsgrundlag er mindre.

  • 0
  • 0

Næh, det er da ikke en mærkelig betragtning. For virksomhedernes og universiteters aktivitetsniveau er det da være en fordel at have underskud.

Problemstillingen kender vi også til i den virksomhed, hvor jeg er ansat. Og jeg tror, at selv Overingeniør Petersen vil give mig ret i det.

Og nej underskuddet bliver jo netop ikke dækket. Der er lagt op til, at bestyrelsen accepterer, at naturvidenskab bruger flere penge end de tjener i 2009.

Men der er naturligvis et langsigtet problem, som også omfatter rekruteringsgrundlaget.

  • 0
  • 0

Betragtningerne om manglende styr på institutterne er ligegyldig. Helge Sander betaler minimalt til forskningen. De fleste af pengene skaffer forskerne selv og dem har de selv fuldstændigt styr på. Det der er problemer er at basismidlerne bliver mindre og mindre og det kan man centralt ikke få til at løbe rundt. Det er også svært for når man får store bevillinger fra Novo så ser det ud som om man har tjent 600 millioner, men når der skal bygges om for 200 millioner for at få centeret op at køre skal de tages fra basismidlerne som der bliver færre og færre af, og det er her det reelle problem ligger.

Når Helge Sander glad fortæller at han har givet Universitetet flest penge er det i og for sig rigtigt, men han reklamerer ikke så meget med at han også er den der har skrevet flest regninger ud. Der er ikke meget fidus i at få 1.000.000 hvis man skal betale 1.200.000 tilbage.

Konklusionen er at det er ligegyldigt om universitetet ikke har styr på institutternes økonomi, med mindre det nye budskab er at når de fastansatte forskere får 1.000.000 i bevilling fra private fonde skal de betale strafafgift og husleje evt egen løn af de private midler fordi statens ikke vil betale for at have et universitet

  • 0
  • 0

Eksterne forskningsmidler (private bevillinger) er også et problem. Institutterne holder ikke løbende øje med, om projektet bliver fuldført. I 2007 vurderede man i november et underskud på ca. 18 mio, men endte med et overskud på små 10 mio. Det uforventede overskud skyldtes eksterne forskningsmidler, der ikke var indregnet. I kan det gå den anden vej - hvem ved?

At betale for forskning er også at betale for løn til forskeren. Det skal man ikke klandre staten for - virksomheder skal selv betale de ansattes løn. Ligeledes er investeringer i nye forskningscentre jo langsigtede investeringer, som virksomhederne ikke skal betale for, medmindre de ejer centeret.

Men jeg er enig i, at der er et problem i basismidlerne. Langt størstedelen er øremærket til specifikke områder, hvilket gør det svært for universiteterne selv at fordele midlerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten