Det danske uddannelsessystem - noget at være stolt af?

Når vi tænker på det danske uddannelsessystem, kan det være svært at se ud over det faktum, at Danmark er udrustet med et privilegeret et af slagsen. Vi kan næsten ikke få armene ned over os selv, men hvad er det egentligt vi skal være så glade for?

I internationalt regi bliver vi kaldt unikke i forhold til brug af de mere bløde værdier som teamwork, innovation og problemløsning – både fra forskningens, de studerendes og virksomhedernes side. Jeg er dansk studerende og i dette indlæg allierer jeg mig med Grækenlands egen Ilektra Marazaki; en ung og begavet ingeniør. Hun skal hjælpe mig med at stille skarpt på de forestillinger, vi går rundt og har.

Internationale studerende efterhånden ikke nogen ualmindelighed og som mange andre, tog Ilektra Marazaki til Danmark og begyndte sin Master på DTU i september 2014. Her fik Ilektra en særlig mulighed for at kombinere sit oprindelige fag med de mere business-relaterede fag. Og som Ilektra siger, så er det præcis dét vi især kan i DK; producere relativt meget viden på relativt lidt plads og omsætte denne til kroner og ører, fordi vi ved hvad markedet vil have og fordi vi ved innovationscentreret læring ved hvordan vi udvikler selv samme marked. Vi kan næsten ikke sige hvordan? eller derfor uden også at sige jamen, hvad nu hvis?. Innovation og kritisk tilgang er nøgleord, når internationale studerende omtaler deres udbytte af deres danske studieophold som unikt.

Udrustet med mere end et fagligt diplom

Jeg tror, at en af årsagerne til vores evner inden for innovation og vidensgenerering, må være møderne med vores kommende arbejdsgivere i løbet af studietiden. Her får vi et solidt kendskab til arbejdslivet og indsigt i reel produkt-og projektprocesser, før vi rammer det med 180 i timen. Vi bliver opdraget til at kigge ud af boblen og det er godt til os, netop fordi vi bliver forberedt på, hvordan vi bruger viden i praksis. Mødet med arbejdslivet allerede i studietiden kommer til udtryk i de gode muligheder for eksternt samarbejde i bachelor- og specialeprojekter samt forenings-eller universitetsarrangerede events i samarbejde med eksterne partnere.

Jeg har en vag forestilling om, at vi er lidt mere privilegerede som naturvidenskabere på fronten for samarbejdet med eksterne partnere. Når det så er sagt, så henter universiteter med bunker af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, som Roskilde Universitet, et utal af point hjem på tavlen for gruppearbejde. Der er altså nok at skrive hjem om - eller i hvert fald noget at skrive hjem om - når vi snakker om det danske uddannelsessystem som et unikt uddannelsessystem. Og dét alene med fokus på den akademiske verden.

Amanda Honoré Højerups billede
Amanda Honoré Højerup

Kommentarer (5)

Jeg er delvis enig i din betragtning og giver dig ret i, at en af vores store forcer som nation er, at vi tør stille spørgsmål ved alt.

Til gengæld tror jeg, at det er ret ligegyldigt om man har haft industrikontakt eller ej under studietiden.

En ting jeg til gengæld tror er vigtig er, at vi lever i en lille kulturel og sproglig afkrog af verdenen. Dette gør at vi behersker fremmesprog ret overlegent og at vi (på trods af visse populistiske strømninger) er ret fleksible overfor andres kulturer og ideer.

Jeg ved ikke om jeg har ret, "tro" indgår i 2/3 af mine sætninger ovenfor - men som bekendt er det bedre at vide man tror, end tro at man ved.

  • 1
  • 1

...vi behersker fremmesprog ret overlegent og at vi (på trods af visse populistiske strømninger) er ret fleksible overfor andres kulturer og ideer.

Hvor har du det fra?! Efter at have boet i Belgien, Tyskland og Frankrig, må jeg sige, ingen er så indadvendte sprogligt og kulturelt som danskerne. Og at nogen (stadig) er for den muslimske indvandring (som du tydeligvis hentyder til), det beror på deres uvidenhed om Islam, ikke på at de har boet i et muslimsk land for eksempel og oplevet hvilket helvede det er.

  • 0
  • 0