forskningsingeniøren bloghoved

Det 21. århundredes teknologi

I mit speciale arbejder jeg med spredning af elektromagnetiske felter i mikro- og nanostrukturerede materialer, og som tidligere omtalt arbejder jeg med det fra en teoretisk og beregningsmæssig vinkel. Centrale spørgsmål er, hvordan metalliske nanopartikler spreder og absorberer lys, samt hvordan kritiske designparametre som størrelsen af partiklerne, afstanden imellem dem og valg af materialer påvirker resultaterne. Mine vigtigste værktøjer er min forståelse for den bagvedliggende fysik, nogle udvalgte lærebøger og videnskabelige artikler og så ellers papir og blyant til alt algebraen og min computer og MatLab til at gennemføre simuleringer.

I dag har jeg arbejdet med nogle delresultater, som jeg vurderede ville blive tidskrævende at opnå, og jeg besluttede derfor at sætte simuleringerne over i weekenden. Så kan de stå at arbejde for mig og generere mine resultater, og jeg kan se, hvordan det ser ud på mandag (Helligdage står ikke i en specialestuderendes kalender). Men sådan fungerer det ikke helt; Jeg vil gerne følge med i, hvordan resultaterne udvikler sig. Så derfor skrev jeg et script, som løbende gemmer data og plotter dem på en overskuelig og illustrativ måde, og så har jeg installeret Dropbox, hvortil disse uploades. Og folkene bag Dropbox har naturligvis lavet en velfungerende app til iPad, som muliggør, at jeg derpå kan følge med, mens resultaterne løber ind i løbet af weekenden. Så mens computeren og MatLab arbejdet intenst, kan jeg nyde weekenden og en gang imellem følge lidt med i resultaterne fra sofaen.

Jeg elsker mulighederne med det 21. Århundredes teknologi!

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det setup lyder da virkeligt smart til at automatisere processerne. Jeg forudser et produktivitetsboost når den MathLab generation der er ved at være igennem DTU, kommer ud på arbejdsmarkedet.

  • 0
  • 0

Hej Poul,

Tak for din kommentar.

Jeg er selv også ganske godt tilfreds - selvom eksemplet i virkeligheden er simpelt og banalt i forhold til omfanget af mulighederne.

Du berører derudover et andet aspekt, som i et vist omfang trækker tråde til et af mine tidligere indlæg (http://ing.dk/artikel/128820-hvad-er-en-st...); Hvor effektive og/eller dygtige er de ingeniører, som bliver færdiguddannede i disse år. Mens jeg i omtalte indlæg problematiserede den omfangsrige brug af computere og tilhørende software til at løse relativt simple problemer, er det fra mit perspektiv uomtvisteligt, at jeg og andre kommende ingeniører er velbevandrede i at bruge computere til hurtigt og effektivt at opnå resultater. Og mens der måske, som følge af den store brug af computere, er blevet et lavere fagligt niveau, kan andre dele af relevant ingeniørarbejde formentlig/forhåbentlig effektiviseres, som du er inde på.

Mvh Jakob

  • 0
  • 0

Jeg er selv også ganske godt tilfreds - selvom eksemplet i virkeligheden er simpelt og banalt i forhold til omfanget af mulighederne.

Jakob, er det det script du har skrevet som uploader til drop-box ?

Jeg har selv ledt efter en der kunne hjælpe mig med noget lignende, så jeg hjemmefra kan følge med i hvordan de stenovne jeg bygger opfører sig det første stykke tid sammen med deres nybagte "forældre".

Ved at logge temperaturen 4 steder, kan jeg se hvornår der bliver fyret, hvor længe, hvornår spjældet lukkes, og også nogenlunde regne brændeforbruget ud, over en givet tidsrum. Derved ville jeg kunne hjælpe mine kunder langt bedre i gang med at få det bedste ud af deres nye ovn. Problemet er at få overført data med jævne mellemrum til fjernaflæsning, og det er vel lige det du har løst som jeg forstår det ?

I min egen ultimative opstilling, er det en smartphone med egen internetforbindelse, som uploader data fra loggeren til f.eks. Dropbox. Dette for ikke at være afhængig af kundens internetforbindelse.

At det "simpelt og banalt" må kunne lade sig gøre er jeg ikke i tvivl om. Jeg er bare bedre til at bygge ovne end at skrive scripts eller apps ;-)

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Jeg har installeret Dropbox på computeren, som kører simuleringerne. Og så har jeg skrevet det sådan, at data og plots, med jævne mellemrum, gemmer en fil i den lokale Dropbox-mappe på computeren - hvormed den, som Dropbox er lavet, uploades til min Dropbox-mappe/server. Derefter kan jeg så se dem på en computer eller iPad, hvorpå jeg også har installeret Dropbox.

Så nej, MatLab-koden uploader ikke direkte til Dropbox-serveren, men ved at gemme dem lokalt i Dropbox-mappen, bliver de i effekt gemt på Dropbox-serveren:-) Men det er vel også ca., hvad du har gjort, som jeg forstår det.

Mvh Jakob

  • 0
  • 0

Klart nok. Jeg tænkte ikke lige over, at Drop-box selv klarer overførslen.

Jeg mangler "bare" en mulighed for at få pc-programmet der hører til loggeren til selv at gemme med jævne mellemrum uden min aktive medvirken, og selvfølgelig også valgmulighed for hvor, netop i Drop-box.

I de såkaldt gode gamle DOS dage, ville jeg bare have skrevet en bat.fil, som tager et screendump og gemmer som jpg i Drop-box. Det er vel sådan set også noget lignende der skal til nu ? Jeg har bare ikke selv forstand på hvordan :-(

M.v.h. Lars

  • 0
  • 0

I de såkaldt gode gamle DOS dage, ville jeg bare have skrevet en bat.fil, som tager et screendump og gemmer som jpg i Drop-box. Det er vel sådan set også noget lignende der skal til nu ? Jeg har bare ikke selv forstand på hvordan :-(

Det afhænger naturligvis af, hvilket program du anvender, og i hvor høj grad du manuelt kan trække data ud derfra. Softwaren til visse måleredskaber har jo meget karakter af at være "sorte bokse", hvortil man ingen adgang får.

Jeg bruger som nævnt MatLab til mine beregninger, og deri kan man eksportere data i et format, som direkte kan importeres i MatLab igen til senere brug. Derudover kan jeg som nævnt løbende plotte data og eksportere disse grafer, så jeg både har rådata og grafiske repræsentationer af disse. En glimrende løsning for mig.

  • 0
  • 0

Hej igen Jakob Nu fik du mig jo så til at kigge MatLab nærmere efter i sømmene. "acquiring data from external devices" lyder jo herligt :-)

Da opgaven for min eksisterende softvare højest sandsynligt bare består i at splitte kommaseparerede data ad som hentes løbene fra dataloggeren, og derefter dels gemme, dels præsentere løbende i grafisk form, må dette vel kunne klares på MatLab, hvis jeg ikke tager meget fejl ?

Min datalogger er så gammeldags, at der skal en USB converter til, da den er født med et serielt stik. Dette i sig selv tyder vel på, at det ikke er voldsom raketvidenskab at tilpasse ?

Så vidt jeg kan se kan jeg hente en prøveversion af MatLab, så det vil jeg gøre og forsøge mig frem. Har du gode råd eller lign. håber jeg meget at høre fra dig.

Ellers tusind tak for et, for mig, vældig nyttigt indlæg :-))) (Hvis det virker altså ;-)

Lars

  • 0
  • 0

Du kan overveje at tage et kig på MatLab-funktionen cvsread (http://www.mathworks.se/help/techdoc/ref/c...).

Du kan jo prøve at se, om du kan få det op at køre - og elers er du velkommen til at vende tilbage.

Vær i øvrigt opmærksom på, at MatLab er kommercielt software - så du ikke overser udgiften, hvis du overvejer det som en løsning på sigt:-)

Mvh Jakob

  • 0
  • 0

En anden (freeware) mulighed er programmeringssproget R (www.r-project.org), som er afsindig stærkt til statistisk analyse og lign. det vil ret nemt kunne læse tekstbaseret data ind (e.g. kommasepararet el. lign) og spytte plots ud som grafikfiler.

  • 0
  • 0

Som en anden (of meget udbredt i sysadmin/drift afdelinger) metode kan nævnes RRDTool - der er såre simpelt.

Man indlæser værdien - og indsætter den i en RRD database (som bare er en fil) vha. en enkelt kommando - og så kan man udfra den RRD database lave en graf så ofte man har lyst.

Se nogle eksempler her: http://aplawrence.com/Girish/gv-rrdtool.html

Så hvis du har noget der giver dig værdierne - så kan du bare føde dem ind i en RRD database.

Det kan helt sikkert også køres på Windows - under Cygwin, men det er et Unix værktøj.

  • 0
  • 0

Man kan også sætte f.ex. cacti (webinterface til centralisering af grafer) op (f.ex. hjemme hos Lars) og så skal klienterne (dvs. kundernes computere) enten sende data til Lars's computer - eller Lars computer skal kunne forespørge klienterne på data vha. f.ex. noget så simpelt som nrpe (program der kan kaldes remote - og udfører en given kommando og returnerer output, som her ville være de udlæste værdier) - eller vha. SNMP på lidt dyrere enheder, understøttes denne protokol, til at forespørge enheden direkte.

Så ville du have alle dine kunders grafer i cacti - og ville sågar kunne give dine kunder et login så de kan se deres egne grafer (standard funktionalitet i cacti) :)

  • 0
  • 0

http://www.intab.se/s_index.asp?page=datal... -> förste spam-hit på Googl.

Ja, Det er 10000 svenske pesetas for en GPRS datalogger eller 3-6000 for en "offline" model. På den anden side vil det afgjort koste mere i arbejdstid software og hardware selv at nörde noget sammen til lejligheden og det bliver nok endda ikke särligt godt heller, så man bruger unödvendig tid hver gang man skal arbejde med värktöjet.

Hvis det er en komponent som kan/skal indbygges i ovnen eller sälges sammen med den som en del af en slags drift-optimeringsservice bör man, efter min mening, investere lidt i at få det designet til formålet. Det burde også reducere stykprisen noget.

Jeg mener selv det vil väre smart hvis man kan bruge måledata til at generere en automatisk tilpasset fyringsvejledning som kunden selv kan se - måske noget som viser et område af tid & brändemängde som man skal pröve på at ramme, rigtigt simpelt og grafisk.

Man har i övrigt brug for nogen som ikke er ingeniör til at designe en god visualisering, et interface som er indlysende for ingeniörer, giver ikke nödvendigvis megen mening for andre mennesker.

  • 0
  • 0

Udmærkede tanker Frithiof.

GPRS dimsen opfylder faktisk en stor del af mine ønsker, da den ikke er afhængig af kundens evt. internetforbindelse. 10kkr lyder jo af meget, men en separat 4 kanals datalogger + en lille laptop + internetadgang render jo også op, og fylder ikke mindst en hel del mere. Jeg havde selv tænkt på noget i retning af en sammenbygget datalogger og en billig smartphone, men det er vel stort set også hvad denne dims er.

Min tanke er, at udstyret kun skal være til stede ved den enkelte ovn, indtil kunden har lært at få mest muligt ud af den. Derefter skal den sendes retur til mig, så jeg kan montere det på den næste ovn. Med 3 sæt, vil kunden typisk kunne benytte det i 2-3 måneder.

Autogeneret brugervejledning - yes, god idé ! Men det kommer nok af sig selv, når jeg opdager at jeg ustandselig gentager mig selv ;-) Hvis de løbene opdaterede grafer er at finde på min hjemmeside, vil det også kunne hjælpe folk uden dette udstyr, hvis det fremgår klart hvad der er gået godt og hvad der er gået galt og hvilken betydning det har for økonomien.

Jeg er nu i mellemtiden blevet kontaktet af en "nørd" fra AUC, som allerede har udviklet noget lignende, så nu vil jeg lige se hvad han har at byde på før jeg kaster mig ud i nogen investeringer.

Inden jeg blev ovnsætter for 22 år siden, var det mit job at "oversætte" imellem ingeniørsnak og alm. forståeligt dansk, så den del kan jeg nok selv påtage mig ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten