Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Design af Nexø I

Kære læsere,

Vi starter med et billede:

Illustration: Carsten Olsen

Værsgo! Samlesæt til to stk. Nexø raketter. Det er Beyer Teknik som har haft den store laserskærer i aktion. Foto: Carsten Olsen.

Arbejdet på Nexø går nu ind i sin afgørende fase. Forud er gået en designfase som vi ikke tidligere har benyttet i CS. For at mange folk kan bidrage til byggeprocessen har vi tegnet Nexø op i Solidworks ned til praktisk talt mindste detalje. Det er i særdeleshed Thomas Madsen og Jacob Larsen som har lagt dusinvis af arbejdstimer i den opgave. De detaljerede tegninger gør det nemmere at uddelegere opgaverne og sikrer at der ikke opstår misforståelser. Vi har en hel væg i maskinværkstedet klistret til med arbejdstegninger, det er et skønt syn!

Solidworks er blevet standardprogram til 3D tegning i CS i kraft af at vi har fået tildelt et antal licenser af Dassault Systemes, det skylder vi dem stor tak for.

Nexø I som den tager sig ud i Solidworks. 5597 mm høj og 133,9 kg tung.

Planen er at opsende Nexø I i slutningen af august eller starten af september. Det bliver første gang at vi opsender en raket drevet af en bi-propellant væskemotor, idet alle tidligere opsendelser jo har været med hybridmotorer. Det er som bekendt vores BPM5 motor som skal levere løftekraften. Har man ikke nået at følge med i BPM5-udviklingen kan man se en kort opsummering her.

Lad os kigge nærmere på designet startende fra motorsektionen. Størstedelen af raketten bliver lavet i aluminium for at holde vægten nede.

Nederst, eller bagerst om man vil, finder vi strålerorsektionen. Stråleror, servoer og ophæng er monteret på en flange som spændes på den nederste flange på motorsektionen, dermed er strålerorsektionen en separat enhed som kan boltes af og på efter behov.

Strålerorsektionen med sine fire stråleror samlet på en fælles flange.

Strålerorene er lavet i grafit, som vi jo testede ved sidste statiske test. Vi mangler dog stadig at lande på den helt rigtige geometri på selve roret så det kan klare et fuldt 50 sekunder langt burn. Det skal næste omgang statiske test gerne afklare.

Et nærmere kig på et enkelt stråleror og dets servoophæng.

Roret sidder i en ramme af rustfast stål som skal forhindre overførsel af varme til servoen. Dernæst følger en 1,5 mm tyk, rundet rustfast plade som skærmer mod strålevarme. På den anden side af denne sidder et stort tandhjul i aluminium, dette har indgreb i det mindre tandhjul som sidder på servoen. Vi bruger Futabas BLS172SV, med et moment på 37 kg-cm og en vægt på 74 gram er det noget af det kraftigste moment/vægt-forhold vi har kunne opdrive i den skala. Rorets rustfaste hus sidder på en arm som igen sidder i to kuglelejer. Lejerne er omsluttet af et hus hvorpå servoen sidder monteret. Som det ses er der lidt svejsearbejde på de rustfaste dele og der skal fræses et lejehus, men ellers er det ”bare” at samle delene. På forrige billede kan man også se en anden interessant detalje, nemlig fittings til tankning og tryksætning af raketten. Fra øverst til venstre er det LOX påfyld, LOX tryksætning, fuel tryksætning og nitrogen purge. Den sidste bruges kun i tilfælde af en abort efter at hovedventilen har lukket ethanol ind i motoren, i så fald bliver motorens fuel-side skyllet med nitrogen. De tre sidste er lynkobler med kontraventil fra Parker Legris, LOX pråfyldning er en hjemmelavet variant som er LOX kompatibel. Selve låsemekanismen i koblingerne er pillet ud, så det er essentielt set kun rakettens vægt der holder den sammen med sine tilkoblinger. På den måde slipper vi for at designe et mekanisk system til at slippe igen, det sker helt automatisk når raketten letter. Det laves således da vi ønsker at kunne tanke LOX uden folk på Sputnik, ligeledes ønsker vi at kunne tryksætte helt uden folk på Sputnik. På den måde kan vi hele tiden toppe LOX-tanken op, hvis der opstår forsinkelser og vi kan tryksætte tankene i sidste øjeblik per automatik. Det er både en operationel men også en sikkerhedsmæssig stor fordel at kunne dette.

Så kommer vi til motorsektionen.

Motorsektionen på Nexø I. Der er trangt når der skal være plads til både motor, ventiler, servoer, Engine Controller og en masse rør.

Selve motoren er magen til den kendte BPM5 motor på nær et par mindre detaljer. LOX-domen er vægtoptimeret en del ved simpelthen at gøre den mindre tyk, det sparede omkring et kg. Dernæst er tryksensorerne placeret så de peger i motorens længderetning fremfor at stikke for meget ud til siden, det er af pladshensyn i den trange 300 mm air frame.

BPM5 motoren nu med forkortet LOX-dome og tryksensorerne pegende langs motoren for at få plads til dem.

Måske den kære læser allerede har bemærket et nyt koncept vi benytter os af denne gang. For at lette samling og service er mange rørsamlinger lavet med Tri-clamp fittings. Det gør at de nemt kan skilles ad, det koster dog noget ekstra vægt, særligt sammenlignet med svejsninger, men vi vægter servicemuligheden meget højt og ofre en smule vægt og en del højdemeter på den konto. Vi har testet Tri-clamps på et LOX-bærende rør til de aktuelle tryk førend vi endeligt valgte denne løsning.

LOX-domen er monteret på fire beslag som går ud til hver deres stag, disse går i hele motorsektionens længde. Det er disse fire stag som giver styrke til sektionen i længderetningen, de er rimelig solide med et tværsnit på 30 x 20 mm og med en længde på 1075 mm vejer de desværre 1679 gram stykket. Ja, se det er en af herlighederne ved at have det hele tegnet i 3D, man kender vægten af hver komponent til det sidste gram. Finnerne boltes i øvrigt direkte på disse stag, dermed opnår vi at finnerne kan monteres når raketten er på Sputnik, risikoen for transportskader på finnerne er dermed små. Derudover er det en konstruktion som sikrer at finnerne sidder så lige som det nærmest er muligt.

LOX-domen bæres af fire beslag som så sidder på hver sin langsgående stag. Igen ses hvorledes Tri-clamp fittings benyttes til samlinger. Hovedventilerne ses også ligesom de firkantede koblingshuse mellem ventiler og servoernes gear.

Raketten set bag fra. Bemærk hvorledes finnerne er monteret off axis, da de jo sidder på siden af et 20 mm bredt stag.

Ovenfor motoren følger hovedventilerne, de to servoer fra JVL, noget rørføring og en elektronikkasse om huser Engine Controlleren. Helt i toppen af motoren finder vi LOX-rørets forbindelse til sin LOX-tank og vi ser hvorledes fuel-røret forsvinder ud på siden af raketten. Her løber den i et firkantet profil som er magen til det på den anden side der fungere som kabelbakke, rør til tryksætningsgas løber ligeledes i denne. Lynkoblingen er til fuel-tankning, denne har ikke fået pillet låsemekanismen ud, da tankning af fuel bliver gjort af personel på Sputnik.

Toppen af motorsektionen.

Herover finder vi LOX-tanken, den er i øvrigt helt identisk med fuel-tanken. Den er lavet i 4 mm aluminium, endebundende er dog 5 mm gods. Indeni sidder en anti-vortex baffle som forhindre at der dannes en strømhvirvel som kan hive gas med ned når det sidste brændstof skal ud. Tanken ender i en 2” studs, hvorpå der er svejset Tri-clamp fittings. Flangerne er lavet med pop-nuts så tankene kan skrues af og på de andre sektioner mange gange uden at ødelægge gevindet (alternativet var gevind i selve aluminiumsflangen).

De to tanke på Nexø I er identiske og lavet i 4 mm aluminium.

På toppen af tanken finder vi en interessant konstruktion, nemlig interfacet til gaslommen i tanken. Det er en konstruktion som rummer flere funktioner. Yderst til venstre i billedet nedenfor sidder en magnetventil, hvormed vi kan ventilere tanken. Det er også en del af overtrykssikringen på tanken idet ventilen aktiveres automatisk ved et prædefineret tryk. Gemt bag ved denne sidder en burst disc. Det er en 0,3 mm tykt aluminiumsplade som er klemt sammen mellem to flanger. Den tynde plade brister ved 27 bar og er den ultimative sikring mode at kunne lave overtryk i tanken. Pegende ud til højre er forbindelsen til gassystemet, det er altså her igennem at vi tryksætter med helium. Ovenpå sidder to tryksensorer. Vi er ikke helt sikrer på om vi bruger én eller to, men der er lavet plads til to. Lidt anonymt siddende lige midt i det hele som en lille pind der stikker op er et termoelement som måler temperaturen i gasfasen i tanken.

Sensor- og ventil-mounts på LOX-tanken.

Snit igennem koblingen. Det ses hvorledes termoelementet går hele vejen igennem og ender nede i tanken. Ligeledes ses det hvorledes gassen blæses radialt ud gennem små huller, således at man ikke opblander væske og gas unødigt under tryksætning. Det har kun vigtighed på LOX-tanken.

Fueltank og dens tilsvarende gas-interface springer vi over da de er identiske med LOX-tankens. Dermed kommer vi til avionicssektionen. Det er her det meste elektronik og batterierne bor.

Avionicssektionen med dens elektronikkasser, antenner og batterier.

Sektionen rummer i alt fire elektronikbokse, der er Guidance and Navigation Computer (GNC), som står for at styre raketten, der er en radioenhed til både at sende og modtage data, der er en GPS-boks som indeholder to forskellige GPS-enheder og til sidst er der en videosender. Jeg er ikke selv så skarp udi elektronikken ombord, så jeg håber at en af elektronikfolkene vil følge op med en blog om hvad der reelt er i kasserne og hvordan de arbejder.

Ovenpå avionicssektionen finder vi faldskærmstønden og næsekeglen. Den indre del af faldskærmstønden laves i kulfiber for at spare noget vægt, nede i den ligger Mads’ 34,7 kvadratmeter store faldskærm som skal lande Nexø I med 8 m/s. I siden af faldskærmstønden sidder et kamera som gerne skal filme udfoldning af både faldskærmen men også af ballutten, som vi finder i den øvre del. Her er ligeledes en (omvendt) kulfibertønde som huser ballutten. Yderligere indeholder den to gasgeneratorer (air bag) som hver afgiver 100 liter gas på en brøkdel af et sekund. De bruges naturligvis til at skyde næsekeglen af. Når trykker i den bliver for stort vil de mange små ”dog bones” på ydersiden blive revet over og ballutten vil være i fri luft. Den er via et tre-ringssystem fastgjort til hovedskærmen som så kan aktiveres efter en given tid eller i en given højde. Næsekeglen er i øvrigt udstyret med sin egen lille faldskærm som er udstyret med sin egen lille sender, så vi kan tracke næsekeglen på vej ned og finde den igen.

Nexø I næsekeglen som laves i kulfiber med dens faldskærm og ballut.

Det var i grove træk designet af Nexø I. Der er selvfølgelig stadig mange detaljer som ikke er beskrevet, så jeg er sikker på at der er mange spørgsmål til det så fyr endelig løs.

Update torsdag 18.38: Der var masser af aktivitet på værkstedet onsdag aften. Mejling TV har begået en video fra denne første aftens arbejde med alle de nye stumper.

Thomas Pedersen er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Uhh, det ligner bare det mest lækre 3D puslespil :)

Jeg glæder mig utroligt meget til at følge kampagnen på Østersøen!!
I antyder, at der kommer en serie motortest igen, for at afgøre formen på strålerorene.
Kunne i ikke også antyde, hvornår i forventer at det skulle ske, og om der er adgang for tilskuere?

  • 21
  • 0

Kan næsten ikke vente på yderligere tests for slet ikke tale om selve afyringen!!

Mvh
Steen

  • 5
  • 0

Det må have taget sin tid, at tegne alt dette. De første 10 år af mit arbejdsliv, brugte jeg som 3D-grafiker (primært på computerspil), og jeg er imponeret over jeres arbejde.

Det er klart at SolidWorks har gode værktøjer til denne type opgave, men dette er stadig en hval af et projekt, når man tænker på hvor mange dele som I må have målt, tegnet, roteret og flyttet, før det endelige design.

Stor respekt herfra :)

  • 11
  • 0

Kan I fortælle lidt om hvorfor der er en gear-fortanding to steder på flanchen som roterer stråleroret?

På det eksploderede billede (nr 4 fra toppen til højre), ses at der er tænder til servoen i toppen, samt tænder i bunden, som ikke bliver brugt. Var der en idé om at køre med to servoer pr stråleror på et tidspunkt?

  • 1
  • 0

Hvad er grunden til at lejehusene til strålerorerne er 2-delte? Kunne de ikke laves eet stykke hvor lejerne presses i fra hver sin side og låses med en låsering? Så sparer i også vægten af de 4x4 stk bolte.
Uden at kende størrelsen på disse lejeshuse, synes jeg også at de måske ser ud til at være lidt klodsede/massive. Kan der evt. spares yderligere vægt ved at fjerne materiale (bore huller) i disse.

  • 3
  • 0

Smart Ide med at fylde LOX og ETH fra bundpladen! (ment positivt og ingen ironi)

Hvordan vil I teste det setup? Er det en one-off på launch dagen? Eller har i en test-rig på denne del?

Jeg kan forestille mig at det er ret spændende med temperatur differentialet og når der nu kommer kold LOX nede ved servoerne i et miljø med høj luftfugtighed - en 2 til 3 timer på Sputnik, med en kold/varm bundplade?

  • 4
  • 0

Kan I fortælle lidt om hvorfor der er en gear-fortanding to steder på flanchen som roterer stråleroret?

Det skyldes at det er et tandhjul vi køber og så saver "to af siderne" af:
https://www.servocity.com/html/32_pitch_hu...

Man kunne nok fjerne noget mere materiale på den nederste del, men på et eller andet tidspunkt går det også ud over stivheden, så vi har ladet hele den nederste del stå. Vi skal bruge et udslag på ca. +- 15 grader.

  • 11
  • 0

Er det trykket alene der vil rive "Dog Bones" over eller har også en spænding på

dog bone?

Det er trykket alene - forsøgene blev lavet i sin tid med Sapphire - og virkede perfekt (på jorden) - senere lærte vi på den hårde måde, at nitrocellulose ikke opfører sig helt så godt ved lave omgivelsestryk :o( -så i Nexø er det andre gasgeneratorer (airbags), der skal levere trykket.

Video af forsøg kan ses på.

https://www.youtube.com/watch?v=7yF05V4ZDZs

mvh Flemming

  • 9
  • 0

Jeg har opdateret bloggen ved at tilføje en video fra onsdagen i værkstedet, hvor der var masser af aktivitet.

  • 10
  • 0

For at mange folk kan bidrage til byggeprocessen har vi tegnet Nexø op i Solidworks ned til praktisk talt mindste detalje. Det er i særdeleshed Thomas Madsen og Jacob Larsen som har lagt dusinvis af arbejdstimer i den opgave. De detaljerede tegninger gør det nemmere at uddelegere opgaverne og sikrer at der ikke opstår misforståelser.

Jeg tror at mange mener at formålet med ingeniørarbejde kun er at finde styrke og udformning af konstruktioner, men når man har udført det kedelige tegnearbejde bliver alle "DJØF" tingene så meget nemmere, styklister, indkøb, planlægning, koordinering etc ligger nærmest til højrebenet.
CS har foretaget et langt sejt træk i forhold til at strukturere sine arbejdsmetoder, men jeg kan forestille mig at man i CS nu kan mærke fordelene.

  • 11
  • 0

@Thomas Pedersen

Man kunne nok fjerne noget mere materiale på den nederste del, men på et eller andet tidspunkt går det også ud over stivheden, så vi har ladet hele den nederste del stå. Vi skal bruge et udslag på ca. +- 15 grader.

Futabas BLS172SV lader til at have en range på 60 grader, det giver et forhold på 1:2 til jetvanes, men gearingen ser ud til at være 1:4 (øjemål). Nogen forklaring på dette?

Både 60 og 30 grader kan tilnærmes en ret linie, hvilket gør en stangforbindelse mellem aktuator og jetvane mulig. Umiddelbart vil jeg mene at en stangforbindelse vil være attraktivt overfor tandet løsning. Har dette været overvejet?

  • 3
  • 1

Henrik:

Både 60 og 30 grader kan tilnærmes en ret linie, hvilket gør en stangforbindelse mellem aktuator og jetvane mulig. Umiddelbart vil jeg mene at en stangforbindelse vil være attraktivt overfor tandet løsning. Har dette været overvejet?

Hvorfor mener du, stang skulle være mere attraktiv end tandhjul?

Tilnæmet ret linie vil kræve en omregningsfunktion mellem servoudslag og rorudslag - bevares: Ikke rocket science, men en tandhjulsforbindelse er meget enkel at lave præcis (uden slør) - og det er COTS komponenter.

Det er ganske vist ikke mig, der har designet det viste system, men jeg ville have gjort det på nøjagtig sammen måde.

mvh Flemming

  • 8
  • 0

LOX-domen er monteret på fire beslag som går ud til hver deres stag, disse går i hele motorsektionens længde. Det er disse fire stag som giver styrke til sektionen i længderetningen, de er rimelig solide med et tværsnit på 30 x 20 mm og med en længde på 1075 mm vejer de desværre 1679 gram stykket.

Jeg forstår ikke de 4 massive stag. Udfra et mekanisk synspunkt er massive ineffektive i forhold til hule profiler. Hvad er begrundelsen for dette valg?
Hvordan indgår klædningen omkring motor-sektionen, boltes den på eller? og hvordan indgår den klædningen i styrken.
Hvad er der udført af beregninger, ligger der en FEM beregning eller en gammeldags pen og papir.

Det er egentlig interessant at ved en gimbal løsning behøver man ikke synderlige styrkeelementer nedenfor LOX domen. Hvilket kan være et ekstra argument for gimbal styring.

  • 1
  • 2

Hej Henrik,

Futabas BLS172SV lader til at have en range på 60 grader, det giver et forhold på 1:2 til jetvanes, men gearingen ser ud til at være 1:4 (øjemål). Nogen forklaring på dette?

Servoens hastighed opgives ganske vist som tiden for 60 graders bevægelse, men dens range er ca. 140 grader. Du har helt ret i, at gearingen er 1:4, så det giver os 35 grader på vanen. Vi ønsker +/- 15 graders bevægelse, så det efterlader os +/- 2.5 grader til nulpunkts justering.

Venligst
Flemming Nyboe

  • 9
  • 0

@Flemming Rasmussen

Hvorfor mener du, stang skulle være mere attraktiv end tandhjul?

Tilnæmet ret linie vil kræve en omregningsfunktion mellem servoudslag og rorudslag - bevares: Ikke rocket science, men en tandhjulsforbindelse er meget enkel at lave præcis (uden slør) - og det er COTS komponenter.

Ved en tandhjulløsning er man bundet af tandhjulenes geometri, stangløsning giver større muligheder for kreative løsninger. Endvidere er det enkelt at justere en stangløsning.
Stænger med kugle er også "off the shelf " varer. Jeg tror det fleste model aktuatorer kobles på en form for stangforbindelse. Google "ball linkage".
Men men; ref Flemming Nyboe har akuatoren et udslag på 140 grader og så er stangforbindelse ikke en mulighed.
Man kunne jo så overveje en løsning med wire, men det lader vi ligge ....

  • 0
  • 1

Er i kommet længere med kabelkanal og evt. special kabler? Er vi enige om at det er den der kan ses til højre i det billede der hedder Toppen af motorsektionen? Røret til venstre er vel vodka (det er LOX i nederste tank formoder jeg).
Hvor mange ledninger skal igennem kanalen og hvor meget strøm?

  • 4
  • 0

Neat idea. I guess the connectors on the launch pad will be individually spring loaded? How do you prevent the LOX connector from getting stuck because of ice? And might not servos etc ice up because of LOX?
Cheers, Urs

  • 4
  • 0

@Benny Simonsen

Syntes tandhjulsløsningen er en fin kreativ løsning og ikke mindst er det en "simpel" samlet enhed der ser ud til at være nem at montere.

Jeg synes ikke man kan sige at tandhjulsløsningen er en kreativ løsning, ord som robust, effektiv og enkel ligger nærmere.
Det er ikke nemt at lave en kreativ løsning med 2 tanhjul, men løsninger behøver ikke nødvendigvis være kreative. Men den dag man har brug for en kreativ løsning, f.eks hvis man ønsker at flytte aktuatorene længere, så er en tandhjulsløsning måske ikke vejen.

  • 4
  • 1

Jeg sidder lige og kigger på de finner!
Ved bare at være en plade, ser de jo nogle spinkle ud, og jeg er bekymret for hvilke vibrationer de får, eller om de ligefrem kunne risikere at deformere? og dermed give strålerorene rigeligt at arbejde med.

Alt andet I har lavet frem til nu, har jo været spantet, nittet/svejst konstruktioner.

Er der ikke én med indsigt der kan fortælle lidt om overvejelserne der ligger til grund for at droppe tidligere praksis?

  • 4
  • 0

Hej Henrik,

Jeg forstår ikke de 4 massive stag. Udfra et mekanisk synspunkt er massive ineffektive i forhold til hule profiler. Hvad er begrundelsen for dette valg?
Hvordan indgår klædningen omkring motor-sektionen, boltes den på eller?

Der er en sammenhæng: klædningen skrues på, og i den sammenhæng er de massive stag en fordel til gevind. Du har selvfølgelig ret i, at det er lidt fråds med vægten, især i den ende af raketten.

Det er egentlig interessant at ved en gimbal løsning behøver man ikke synderlige styrkeelementer nedenfor LOX domen. Hvilket kan være et ekstra argument for gimbal styring.

Ja, pånær hvis man flyver med finner. Med gimbal og uden finner behøver man faktisk ikke engang et body rundt om motoren (se f.eks. Titan-II).
Venligst, Flemming Nyboe

  • 3
  • 0

@Flemming Nyboe

Ja, pånær hvis man flyver med finner.

og

@Benny Simonsen

Nu formoder jeg at styrringsafdelingen stadigt foretrækker at have backup styresystemet også i fremtiden (læs bibeholde finner).


Hvis man lader toppen af LOX domen være omdrejningspunkt gimbal styring og finnerne placeret samme plads som på Nexø I, vil reaktionen fra motoren og tværkraften fra finnerne give et kraftpar modsat det ønskede. Lav en skitse med kræfter.

Nexø med gimbal styring vil se noget anderledes ud. Man vil miste en del inertimoment hvilket vil gøre raketten mere levende, selve massen af motoren er ikke ubetydelig og kraften til at dreje og fastholde motoren er væsentlig større end for jet vanes.
motoren dreje

  • 0
  • 0

@Flemming Nyboe

Servoens hastighed opgives ganske vist som tiden for 60 graders bevægelse, men dens range er ca. 140 grader. Du har helt ret i, at gearingen er 1:4, så det giver os 35 grader på vanen. Vi ønsker +/- 15 graders bevægelse, så det efterlader os +/- 2.5 grader til nulpunkts justering.


Det forsvæver mig at det var samme type actuatorer, der var brugt på Sapphire. På èn af youtube videoerne ses at forbindelsen mellem actuator og jetvane er via en arm med spor og det er uklart hvad gearingen er, men jeg vurderer at den er er større end 1:4. Sapphire og Nexø er nogenlunde lige store, men Nexø har flydende brændstof, så alt andet lige vil jeg mene at Nexø har mindre inertimoment. Dvs at man på Nexø står med en større styringsmæssig udfordring, men en langsommere ror reaktion. hvordan ser I på det?
Men omvendt hvis I bruger den kraftigste actuator på markedet, så er det måske "godt nok"

Jeg formoder, og håber, at man har programmeret anti roll ind i styringen. Alt andet lige vil det give controlleren bedre arbejdsbetingelser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten