Sol- og vindkraft bliver globalt den førende energiteknologi i løbet af 2020erne og er det allerede i dag på en række markeder.
Det er den enslydende melding fra det seneste års rapporter om energiteknologier og energiudvikling: IRENA’s 2018 RE Cost report (maj 2019), Lazard’s 2018 LCOE rapport (november 2018), og senest Bloomberg New Energy Finance’s New Energy Outlook 2019. Alle rapporter konkluderer, at elektricitet fra sol og vind er billigere end el fra andre nye kraftværker, og at i løbet af 2020erne vil den være billigere end de marginale produktionsomkostninger ved eksisterende fossile kraftværker.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, og den er gået så hurtigt, at det har været svært at nå at justere forventning og rygmarvsfornemmelser i forhold til teknologierne. Alene fra 2017 til 2018 faldt omkostningerne med 13% i gennemsnit for solkraft og onshore vind i følge IRENAs rapport. Det betyder at vi ikke længere skal tænke på, hvordan vind og sol kan støttes med ekstrabeløb, teknologierne vil være i stand til at klare sig selv økonomisk.
Historien om teknologiudviklingen er på mange måder en fantastisk historie, som med al ønskelig tydelighed viser, at den gode udvikling kan drives frem i et samspil mellem forskning og udvikling, politik-bestemt markedsefterspørgsel, og dygtig indsats fra fabrikanter og udviklere. Det er altså ikke nok at hælde forskningsmidler i teknologiudviklingen, den virkelige kost-reduktion sker, når markedet er stort nok til at sikre storskala-fordele og kan forsvare en betydelig indsats for at mindske omkostningerne i hele forsyningskæden.
Ørsted har publiceret en fremragende pjece om, hvordan udviklingen af off-shore vindkraft er sket gennem de seneste 30 år i netop et sådant frugtbart samarbejde mellem politikere, fabrikanter og udviklere og markedet. Tilsvarende historie kan skrives om udviklingen af solceller, fra en dyr nicheproduktion til storskala-produktion med stadigt faldende omkostninger, drevet af et (ofte stiltiende) samarbejde lande som Tyskland, Spanien og USA på efterspørgselssiden, og især Kina på produktionssiden.
Læren er klar: det har været umagen værd at satse på sol og vind fra politisk side, det er i samspillet mellem politik og udvikling af hele forsyningskæden at gevinsterne hentes, og der kan skabes store og på forhånd uventede resultater ved en målrettet indsats.
Ørsteds pjece kan bestemt anbefales som opmuntrende sommerferielæsning, det samme gælder de øvrige nævnte rapporter, som dog tager lidt længere tid at tygge sig igennem.
