Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Derfor er det nødvendigt med kørselsafgifter.

Valgkampen over overstået. Vælgerne har talt, og de vindende partier at gået i gang med at se, om de kan blive enige om et regeringsgrundlag.

En af de første indspark til denne proces kom fra Enhedslisten: Vi skal i gang med at se på kørselsafgifter.

Og der er faktisk ingen vej uden om, hvis vi skal løse de trafikale udfordringer. Og hvorfor nu det?

Det er der mindst tre grunde til.

For det første er der den stigende trængsel på vore veje. Den kan vi ikke udelukkende bygge os ud af og det især ikke i byerne.

De mange biler betyder, at vi på mange af vore støre veje er på kapacitetsgrænsen i myldretiderne og det koster trafikanterne mange mia. årligt. Hvis vi blot kunne reducere trafikken på disse veje med 10-20% vil trængslen blive reduceret langt mere.

Så det er de sidste 10-20% af bilerne der ødelægger det for alle andre. Men vi ved jo selvsagt ikke hvem de 10-20% er. Og selv om vi kunne aftale med dem, at de ikke kørte der i spidstimen, ja så er der straks andre der tager pladsen.

Så vi bliver nødt til at bruge økonomiske incitamenter hvor det er dyrere at køre i spidstimerne, hvis vi igen vil have flow i spidstimerne på de store veje. Det vil kunne flytte en del væk fra spidstimerne og reducere trængslen voldsomt.

For det andet er vi nødt til af flytte nogle af omkostningerne på køb af biler til brug af biler, hvis vi skal have brugerne til at købe 1 mio. flere elbiler inden 2030.

Og endelig vil de førerløse biler engang i fremtiden fylde vore veje. De er jo lidt ligeglade med rejsetiderne, blot de er fremme til tiden.

Og hvilken form for kørselsafgifter skal vi så anvende. Der anvendes verden rundt mange forskellige modeller for kørselsafgifter. I London skal du betale hvis du kører i den centrale det. Bilerne registreres med kørende kameraer. I Stockholm og Gøteborg og mange steder i Norge er der betalingsringe. Vi har Maut i Tyskland med registreringer mange steder på motorvejsnettet. Og vi har jo også betaling nogle steder herhjemme.

Socialdemokraterne siger at kørselsafgifter ”vender den tunge ende ned ad”. Det er let at sige, men det er efter min mening ikke helt korrekt. For det er en omlægning af indtægterne fra bilerne. Hertil kommer det er de erhvervsaktive vi skal hjælpe – nemlig pendlerne – og de har gennem mange år oplevet det er blevet billigede at køre i bil. Det har faktisk aldrig været billigere. Vi kan jo sige at trafikanterne ”køber” sig til mindre trængsel.

Men sporene skræmmer ganske vist. Da der for 8 år siden skulle laves et regeringsgrundlag, blev der aftalt en betalingsring ved København, og det gik jo helt galt. Politikerne og trafikanterne vær ikke klar til det.

Jeg håber at forhandlingerne i Landstingssalen vil komme til indeholde en aftale om, at vi skal arbejde med kørselsafgifter, og at der afsættes et større beløb til forsøg, der kan vise hvorledes vi bedst kan anvende økonomiske incitamenter.

Disse forsøg kan også give politikerne og trafikanterne indblik i fordelene.

For der er ingen tvivl om at kørselsafgifter kan medvirke til en bedre udnyttelse af vore veje til gavn for alle trafikanter.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

og hver bil der bliver tilføjet vil gøre problemet endnu være. Og der har vi nogle forudsigelser og salgs kurver der fastslår at det vil ske!
Og jo større bilerne bliver..og det bliver de jo des fære biler er der plads til.
Jeg ser det meget tydeligt i Hovedstads området. Det er ikke et problem for mig selv da jeg er super mobil og kan bruge den teknologisk overlegne transport mulighed 99% af tiden.

Så der er en mulighede ud af elendigheden.
Alle bilister skal benytte el-cykler 10-20 % af tiden enten på hele distancen hvis man f.eks bor i Rødovre. Eller de sidste 10 km hvis man kommer langtfra..

Beløningen er at bil trafikken glider nemmere den resterende 80-90% af tiden.
Mindre forurening-spildtid-køkørsels afmagt.
Og lur mig om ikke mange vil opleve en hel anden beløning meget større.

  • 3
  • 10

Alle bilister skal benytte el-cykler 10-20 % af tiden enten på hele distancen hvis man f.eks bor i Rødovre. Eller de sidste 10 km hvis man kommer langtfra..

Jeg har længe haft den vision, at samtlige ansatte i tekniske forvaltninger skal cykle på arbejde.
- I det mindste noget af tiden.
Dét ville seriøst hjælpe på fremkommeligheden for cyklister, og dermed lette på trængslen generelt.

Man oplever stadig hovedrystende dårlige tiltag i forbindelse med anlæg af, eller ændringer på cykelstier.

  • 9
  • 1

Jeg har mødt mange der var for en betalingsring for Kbh.

Problemet er kun at de alle ønsker at de andre forsvinder fra trafikken!

Præcis. Enten bor og arbejder de selv indenfor betalingsringen, eller også ønsker de at det bliver for dyrt for tilstrækkeligt mange af de andre så de selv opnår bedre fremkommelighed.

Det bliver noget af en nedtur for dem, når det viser sig enten at flertallet af deres modtrafikanter også er villige til at betale mere for at undgå offentlig kvægtransport eller timelange cykelture, eller at de selv må bide i græsset og bruge timer ekstra hver dag i utryg og ubekvem offentlig transport eller møde gennemsvedte op på arbejde efter en anstrengende cykeltur.

  • 12
  • 9

Det er da det letteste sted at starte, helt uden nyt burokrati.

Og afskaf så kørselsfradraget: Det giver ikke mening at belønne os for at arbejde langt fra bopælen. Og ligeså med muligheden for at få kilometerpenge skattefrit af ens arbejdsgiver. Firmabiler? Tja, man kunne vel fjerne muligheden for at arbejdsgiver betaler brændstoffet for biler, der må bruges privat?

PayByPlate-løsninger må være nogenlunde billige at indføre, med alle de steder der står ANPR-udstyr efterhånden. Kameraer ala de små langs motorvejen, der jo kan scanne i "fuld fart", hvad mon det koster at have f. eks. 10.000 af dem i drift?

Udenlandsk registrerede biler, tja... Hvad med at have en hjemmeside de kan betale deres regning på inden en måned efter turen, og ellers lade dem inddrive på samme måde som de norske vejafgifter? Der koster vist ca. det dobbelte, hvis man ikke selv sørger for at få betalt i tide.

  • 12
  • 10

Men skal ikke pendle lang tid med DSB før man konstaterer at det i hvertfald ikke udgør et sammenligeligt alternativ pga. minimum ugentlige forsinkelser, aflysninger, toge der ikke følger køreplanerne, ringe informations niveau, overfulde toge, indeklima, dårligt netværk og mangelfuld mobildækning etc.. Bilen er nødvendig backup, når man skal hentes et eller andet sted hvor DSB gav op.

  • 8
  • 4

Men skal ikke pendle lang tid med DSB før man konstaterer at det i hvertfald ikke udgør et sammenligeligt alternativ pga. minimum ugentlige forsinkelser, aflysninger, toge der ikke følger køreplanerne, ringe informations niveau, overfulde toge, indeklima, dårligt netværk og mangelfuld mobildækning etc.. Bilen er nødvendig backup, når man skal hentes et eller andet sted hvor DSB gav op.

Nå? Jeg har pendlet med DSB i 7 år, og det er da ikke min oplevelse.

Vist er det ikke verdens mest pålidelige togselskab, og vist er der god plads til forbedringer, men går det helt galt, giver de jo en taxi. Jeg har da aldrig følt mig strandet, eller været ude af stand til at nå frem i tide.

Medmindre jeg altså tog afsted i sidste øjeblik, hvilket heller ikke er en god ide, når man er i bil.

  • 14
  • 6

“Vist er det ikke verdens mest pålidelige togselskab, og vist er der god plads til forbedringer, men går det helt galt, giver de jo en taxi. Jeg har da aldrig følt mig strandet, eller været ude af stand til at nå frem i tide”

Jeg har pendlet med DSB i 3 år, og der var det altså som Find Bengtson skriver “minimum ugentlige forsinkelser, aflysninger, toge der ikke følger køreplanerne, ringe informations niveau, overfulde toge, indeklima, dårligt netværk og mangelfuld mobildækning etc.. ”

Det var fast 1-2 gange om ugen, at man kom en halv time senere hjem, fordi S-toget ikke formåede at nå til Køge før grisen var kørt.

Jeg bruger stadig DSB, men kun når jeg ikke skal nå noget. Uanset i hvor god tid jeg tager afsted, så går det bare galt med det tog jeg tager. Senest i går med tog fra Østerport til Næstved. Vi nåede til København H, hvor vi måtte skifte stamme, fordi skidtet var brudt sammen.

Det nye tog nåede kun til Ny Ellebjerg, før det fik “tekniske problemer”. Man kan kun grine af et transportselskab, der er så ringe.

Så jo, som københavner forstår jeg, at bilen også for hovedstadens indbyggere er nødvendigt, for der går et årti eller mere, før der er bedring på jernbanen. Det er trist for miljø og klima, men vores politikere, DSB og Banedanmark har desværre snorksovet i alt for lang tid.

  • 8
  • 3

pseudoargument at bruge trængslen som argument - især når der faktisk er virkelige argumenter i stedet - og langt mere fornuftige metoder end en betalingsring til at mindske trafikken.

Et - flyt arbejdspladser ud af byen.
To - fremme hjemmearbejdspladser
Tre - fordel arbejdstider udover døgnet i stedet for at alle skal møde på samme tid

Men nej - man vil have en betalingsring - ikke fordi det er en god metode, men fordi man kan lide kontrol - og indtægter. De to ting er vigtigere end at løse problemet.

Uanset betalingsring eller ej - så skal folk på arbejde. Og det er der trængslen sker - SURPRISE!... Not.. - Og de offentlige transportmidler er bare hverken brugbare eller fleksible nok til at en stor del af befolkningen kan bruge dem... Men det er man, naturligvis, skide ligeglad med. For igen.. det er ikke trængslen man vil til livs. - Man vil presse alle indenfor betalingsringen - eller høste udbytte af dem som formaster sig til at leve på landet.

  • 19
  • 6

Kørselsafgifter er effektive til at reducere trafik og miljøbelastning. Men de kan ikke stå alene, det bør følges op af en reform af billet priserne på offentlig transport, samt en reform af afgift og skatter på biler.

I dag er det således:
Dyrt altid at bruge offentlig transport
Dyre at altid at bruge bil,
Men det allerdyreste er at have bil og bruge offentligt transport nogle gange.

Dette medfører naturligvis, at man enten bruger offentlig transport til alt, eller man bruger bil til alt. Da det ikke kan betale sig, at have bil og bruge offentlig transport af og til. Med andre ord, nogle billister der kører i bil, også i de tilfælde, hvor man egentligt godt kunne have taget det offentlige, men ikke vil fordi de ikke kan betale sig.

Vi skulle opbygge det således:
Dyrt at bruge offentligt transport (som nu)
Dyre at have bil og af og til bruge offentlig transport
Dyrest at have bil og kun køre i bil

Dette vil medfører at det giver mening at bruge offentlig transport når det er muligt, og bruge bil når det ikke er muligt. Således vil man kunne flytte den del af trafikken hvor folk egentligt godt kunne tage det offentlige over i det offentlige transport. Det er jo kun lidt der skal til for at lette trængslen for resten af billisterne.

Derfor bør vi reformere priserne på offentligt transport og gøre enkeltbilleder og rejsekort langt billigere end det er i dag, ned til ca samme pris som 1/40 af pendlerkort.

Tilsvarede bør vi reformere skatter og afgifter på bilerne, således at det billigere at købe bilen og have den i garagen, men dyrt at benytte den per km, naturligvis dyrest i byen. Forsikring, grønne afgifter, mm bør også være per km og ikke fast pris.

Således kan man opnå et sammenhængene system der rent faktisk kan flytte nogle folk over i det offentlige og lette på trængsel og på mindske energiforbrug.

  • 10
  • 1

Hvis man kan få flere til at køre sammen reduceres trafikken.
Man kan lade folk, der køre solo i bilen, betale for at kører ind i "ringen", og lade alle der er 2 eller flere slippe for betalingen.
Prisen skal sættes så tilpas høj, at man rammer det tempo, man ønsker, trafikken skal have. Det kan både være i trin afhængig af tidspunkte, eller efter reel trængsel.
Man kan nøjes med at have betaling ca. i tidsrummet 6-10 ind i byen, da det er der, trykket er størst. Om aftenen kører der ikke flere flere biler ud af byen end der kørte ind om morgnen, så det regulere trængslen den vej.
Hvis det så skulle være en rigtig belønningsring, skal man så betale penge til dem, der kører 3-9 sammen. En "direkte" overførsel fra solobilisterne til samkørerne.
(Lidt polemisk kan man foreslå at betalingen skal ske via et rejsekort!)

  • 4
  • 2

Jeg er da oprigtig ked af at skulle være den der bringer det triste budskab, men hvis nogen af jer håber på en belønningsring, så bliver I slemt skuffede. :)

  • 4
  • 5

Hvis det så skulle være en rigtig belønningsring, skal man så betale penge til dem, der kører 3-9 sammen. En "direkte" overførsel fra solobilisterne til samkørerne.


Ja det bliver de nødt til. Det er en del af løsningerne på problemet. Bil transport teknologien er for lang tid siden havnet i en blindgyde og har ingen løsninger på trængsels problemet.
Man kunne jo bare selv ordne det af friviglighedens vej. Atså ofre noget 10-20 % af tiden for at vinde noget de resterende 80-90 % af tiden.
Men det er nok bedst at det bliver overvåget elektronisk og pengene bliver kanaliseret til de løsninger (personer) der kan gøre noget ved problemet.
1:el-cykling
2:samkørsel
3:offentligt transport

Lad os prøve det i en måned og få nogle brugbare tal og erfaringer på bordet.

  • 4
  • 3

God ide, så kan pensionisterne også supplere pensionen ved at køre frem og tilbage over betalingsringen, 3 og 3 i bilen forstås.

  • 4
  • 5

Gøre offentlig transport gratis!
(Evt kun i myldretiden, f.eks 6-10 og 14-18)

Dermed bliver pris forskellen bil vs offentlig også meget stor.

  • 9
  • 4

Det nævnes at roadpricing er løsningen på 'den trafikale udfordring', men det står ikke særligt klart hvad det konkret er man ønsker at opnå.

Ideen med roadpricing er at gøre det mindre attraktivt at vælge bilen (end det allerede er), så folk kan vælge de nuværende endnu mindre attraktive alternativer. Samtidigt signaleres det, at trængselsproblemerne vil blive løst, hvorved bilen vil blive hurtig og bekvem at benytte. Så afhængig af personlig økonomi må nogle vælge den endnu værre løsning, mens andre blot kan nyde bilturen endnu mere.

Fordelen for brugeren er meget uklar. Sikkert at det dog at der kommer en masse penge i kassen.

NB. Ville ikke blive overrasket hvis det foreslås at sammenkoble betalingsring med rejsekort, og med et prisniveau der følger den off. transport. Det vil være den eneste måde den off. transport vil kunne konkurrere med bilismen.

  • 5
  • 2

Et af problemerne vi har her til lands med at regulere trængslen er, at beskatningen af biler også er med til at drive vores samfund i øvrigt.
(Skattesystem: Det bredeste skuldre bærer de største byrder: Råd til store huse=råd til høj skat på huse, råd til dyre biler=råd til høje afgifter på biler, løn=jo højere løn jo højere skat.)
Skat i forhold til biler er allerede under forandring: I øjeblikket har en engangsafgift på køb via registeringsafgift, et årligt fast bidrag via miljøafgift og en "kørselsafgift" via skat og afgifter på benzin/disel. Af dem er det kun "kørselsafgiften" der påvirker trængslen, men kun i mindre grad da drivmiddel kun koster en brøkdel af den samlede udgift
Hvis vi intet gør ved skatter og afgifter, vil en overgang til elbiler minske skatteindtægterne betydeligt, da elbiler bruger mindre energi. Denne energi er allerede højt beskattet og vi er igang med at sætte denne afgift ned. Altså "kørselsafgiften" bliver en endnu mindre, og påvirker trængslen endnu mindre end den gør idag.
Så hvis vi vil bibeholde skatteindtægterne fra bilerne er vi nød til at gøre noget.
Dette kan så kædes sammen med at minske trængslen, der hvor den nu engang er.

Politikkerne er så glade for roadpricing, fordi man kan få både indtægter og regulering, og fordi teknologien (ifølge politikkerne) ikke er moden endnu. Også behøver de ikke at gøre noget. (Endnu altså, da det helst skal være den næste regering, der skal tage tæskene, som uvilkårligt kommer.)
Egenlig skal vore politikker skille skatteindtægter fra løsningen af trængsel, fordi hvis man stirre blindt på roadpricing, negligere at man alle de andre forskellige håndtag man kan gribe i, da man enøjet kommer til at skrue på håndtaget: kørselsafgift.

  • 2
  • 1

Alle løsninger på det område vil virke som skat på arbejde, og skat på fleksibel arbejdskraft.

Jo selvføgelig vil det på sigt virke, færre arbejdspladser betyder færre pendlere.

  • 4
  • 3

Alle løsninger på det område vil virke som skat på arbejde, og skat på fleksibel arbejdskraft. Jo selvføgelig vil det på sigt virke, færre arbejdspladser betyder færre pendlere.

Og når man om 5 år har f.eks. en halv time ekstra kørsel i bil til Kbh så har man også fået en ekstra skat på arbejde som er lig med 0.5 timeløn pr dag. jeg kan anbefale en bil ferie til de europæiske storbyer som et lille studie i hvor galt det kan/vil gå.
Husk på at København stadigvæk score meget lavt på trængsel intensitiviteten. Det kan 10-20% ekstra biler hurtigt lave om på.
Så hvor meget er bilisterne villige til at betale, så andre kan løse deres problem ?.
Nu da friviglighed er en by i det gamle sovjet unionen.

  • 0
  • 0

De mennesker der har valg bilen, og at sidde i lange køer, gør det fordi det er det mest effektive måde, at dække deres transportbehov på. Nu vil man så løse deres problemer, ved at hælde afgifter over dem, så færre af dem får råd til at være med.
Er det virkeligt at tjene befolkningen?

Sygdommen består i, at man sammenblander politikområder og instrumenter, på måder, så intet af det bliver gode løsninger. Samtidigt oversimplificerer man ofte problemstillingerne. Det bliver godt nok så simpelt at alle kan forstå det, men vi mister sammenhæng med virkeligheden.

Hvis man vil tjene befolkningen, og have dem til at ændre adfærd, til det fælles bedste, skal man naturligvis, se på behovet og gøre det lettere at vælge det, der er godt for helheden.

  • Kan der ændres i vores arbejdskultur, så alle ikke behøver at møde samtidigt?
  • Er IT snart udviklet nok til at vi kan mødes virtuelt, og evt arbejde hjemmefra eller fra lokal kontorere mm?
  • Kunne vi droppe de faste helligdage og skabe større spredning? (f.eks 3-3 uge)
  • Kunne flere virksomhedder flytte ud af byen?
  • Kunne vi opbygge et transportsystem, Evt. med div. kombinationer, hvor det er nemt, hurtigt og billigt at transportere sig, på den bedste måde?

Først når der er gode alternativer, er det fornuftigt at pålægge afgifter eller forbyde uhensigtsmæssig adfærd.

  • 14
  • 2

“For det andet er vi nødt til af flytte nogle af omkostningerne på køb af biler til brug af biler, hvis vi skal have brugerne til at købe 1 mio. flere elbiler inden 2030.”

Så længe den kollektive trafik er pivelendig næsten alle steder, er det en håbløs kamp. Så længe millioner af hårdtarbejdende skattebetalere ikke har noget reelt alternativ til bilen, er det håbløst.

At flytte skatter fra registreringsafgifterne til vægtafgiften, er jo at give bilisterne med den ene hånd og tage med den anden i håb om de ikke bliver for fornærmet. Det batter ingenting.

Danmark er det levende bevis på ekstremt høje afgifter på biler, ikke hjælper når folk ikke har noget alternativ. Så kan almindelige mennesker bare slave videre for staten i kampen for at betale de evigt stigende skatter som altid går hårdest ud over den fattigste del af befolkningen.

Løsning: Byg bedre kollektiv trafik og privatiser den så den kommer ud af statens inkompetente hendes groft symboliseret ved DSB og BaneDanmark.
Hvor elendig er DSB? Hvis vi tager deres creme de la creme strækning fra Odense til Høje Taastrup nonstop med 180 km/t så tager den strækning 1 time og 31 minutter i dag. Det samme som bilen. Dertil skal så lægges transport til og fra stationen og tid til pladsreservation for slet ikke at tale om mulige aflysninger, togbusser og forsinkelser. Håbløst, og det er deres suverænt mest konkurrencedygtige strækning.

  • 1
  • 2

Det lyder rigtig godt med en vejafgift - hvis den bliver udformet efter belastning fra køretøjet.
Når lastbiler skal transportere over lange afstande, f.eks. grise over grænsen, så vil det nok hurtigt blive relevant at slagte i nærområdet. Tilsvarende bliver den omsiggribende bustrafik mellem landsdelene nok også hurtigt et overstået kapitel. (Slidtage er ca. proportional med vægt i 4. potens. Altså: 50 tons slider ca. 6.250.000 mere end 1 tons - noget at tænke over. Og en personbil på 1 tons slider ca. 10.000 gange så meget som en trafikant på 100 kg.)
Og se, så vil togtrafik nok blive et økonomisk alternativ til bustrafik.

  • 2
  • 3

Vi har allerede belønningsringen - i form af kørselsfradrag selvom der sidder flere i en bil.

Med andre ord: Der skal åbenbart store penge på bordet før en således organisering finder sted.

  • 3
  • 0

Kørselsafgift bliver blot en ny skatteskrue.
Der findes ikke en eneste politiker, der ikke vil øjne en mulighed for at skrabe ekstra penge i kassen via den model.
Jeg husker tydeligt det svedne grin på Claus Hjort Frederiksens ansigte, da han for nogle år siden kommenterede nogle afgiftsstigninger med, at det jo ikke er skattestigninger.

Jeg er ligeglad med hvad det kaldes. Udgiften skal betales af min løn uanset navnet.
Så vil jeg hellere man sløjfer alle mulige "afgifter" og lader os betale en reel pris for varerne. Samtidigt kan man så påligne en reel skat. På den vis kan der så også fjernes en del administration.

Vedr. skat:
For topskatteydernes vedkommende har jeg ikke meget respekt for hylekoret om at det er uretfærdigt. Jeg har selv betalt topskat i det meste af mine arbejdsår. Der er altid noget tilovers til mig selv.
Man kan ikke drive et velfærdssamfund uden skatter. Dem der tror det bliver billigere med forsikringsløsninger, kan jo se på hvor tilfredse de er idag med de forsikringer de har, når de skal bruges.
Jan

  • 4
  • 1

Nicholas Ibsen.
Hm: Jeg rejser ikke meget med toget mere.
Men en lille historie:
Kom i 2008 hjem efter en måned i USA. Skulle med tog til Kbh.H.
Det første var overfyldt - kørte videre. Det næste kom ikke. Det tredie kom jeg (og MANGE andre) så med.
Det blev blot aflyst midt under indkørsel til Kbh.H. Alle fik at vide, at de skulle stå af toget ude i ingenting - bortset fra en masse jernbanespor. Jeg (med stivgjort ryg og derfor dårligt gående) samt en sydamerikansk familie med kæmpebylt som bagage stod så der med vores talenter. Vi kunne end ikke få at vide, hvor vi skulle gå hen - før end en sød banemand på vej hjem så os og hjalp os til en elevator, så vi kunne gå op på gadeplan og derfra til Kbh.H.
Jeg vil da tro, at der er andre, der har oplevet det samme?
Men ellers kan jeg dogt lide at rejse med tog - en behagelig rejseform.

  • 1
  • 1

Nu skal man jo ikke se Danmark som en øde ø. Vi kan jo afgiftsbelægge alt til døde, og derefter købe alle vores vare i Kina, Spanien, Sydkorea, USA hvor der ingen afgifter er på noget (sammenlignet med Danmark). Spørg så dig selv hvad nettogevinsten er på miljø, jobs, økonomi og velfærd er. Man kunne jo gøre sig den ulejlighed at lave en hjemmeundersøgelse. Bilen, skærmen du kigger på nu, dit tv, glas, tallerkner, lysestager osv. Hvad er produceret i dk? Måske tobakken og en pose gulerødder. Lad os dog nu være lidt miljøvenlige og producer de vare vi forbruger under nogenlunde ordnede forhold, i stedet for at kvæle de sidste forarmede rester af produktion i dette land på miljøbølgens hellige alter.

  • 3
  • 0