Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Grønlandsbloggen

Derfor får så mange grønlændere diabetes

Diabetes 2 er dobbelt så hyppigt i Grønland som i Danmark. Nu ved man hvorfor.

2.575 grønlændere, svarende til 4,58 % af den samlede befolkning i Grønland, har indgået i et videnskabeligt studie, der blev publiceret i det præstigefyldte tidsskrift Nature i denne måned (find artiklen her).

For at få lov at publicere i Nature, skal de videnskabelige resultater have en stærk nyhedsværdi, og det har denne artikel.

Artiklen, med titlen A common Greenlandic TBC1D4 variant confers muscle insulin resistance and type 2 diabetes, beskriver fundet af en hidtil ukendt variant af et bestemt gen (TBC1D4), som findes i 17% af de testede grønlandske forsøgspersoner. Varianten er en såkaldt nonsense mutation, der forkorter genet, som derfor ikke kan udtrykke det indkodede protein i fuld længde.

Den genetiske variant medfører, at man efter indtag af sukker har en højere koncentration af sukker i blodet sammenlignet med personer, som ikke har denne variant. Det højere blodsukker skyldes et lavere optag af sukker til muskelcellerne og deraf lavere tolerance overfor sukker. Dette kan i sidste ende resultere i diabetes 2. Deltagerne i studiet blev genotypet og fik målt blodsukker og insulin-niveauer ved faste og to timer efter indtag af glukose. Genotypningen viser bl.a. hvor stor andel af europæisk, primært dansk, arveanlæg, som de deltagende grønlænderne har. Omkring en femtedel har udelukkende grønlandsk arveanlæg, mens halvdelen har over 20% europæisk DNA.

For personer, som har modtaget genet med denne mutation fra både mor og far, de såkaldte homozygote, vil 80% af personerne have diabetes, når de er over 60 år gamle, hvilket må siges at være en ganske forhøjet risiko. 3,8% af grønlændere er homozygote for denne genetiske variant og studiet viser at omtrent 10% af alle diabetes 2 tilfælde i Grønland kan forklares af denne genetiske variant.

I studiet har man også undersøgt eksisterende data på andre populationer fra Asien, Europa og USA, hvor kun 1 person (en japaner) ud af over 10.000 personer viste sig at have denne variant. Dette tolkes som, at denne genetiske variant er helt særlig for den grønlandske population. Selvom studiet ikke viste nogen signifikant påvirkning på andre metabolske systemer såsom fedt-optag, så antyder studiet at der har været en positiv selektion for denne genetiske variant. Det betyder, at det kan have været en overlevelsesmæssig fordel for grønlænderne at have denne mutation.

Udover betydningen for den grønlandske befolkning så er dette studie interessant, da effekten af denne specifikke genetiske variant på diabetes 2 er flere gange større end nogen effekt man har observeret i andre lignende studier indenfor diabetes. Det skyldes bl.a. at den grønlandske population er anderledes end tidligere studerede populationer, da man ofte har fokuseret på homogene populationer. Den grønlandske population er en såkaldt founder population. Det betyder, at det er en isoleret befolkning med en relativt lille genpulje, som har tilladt at særlige genetiske varianter, som den beskrevet i studiet, er overrepræsenteret i forhold til hvad den ville have været, i en population med større genetisk variation. Denne genetiske variant var muligvis blevet selekteret væk gennem naturlig selektion, havde den ikke været så udbredt i den lille stiftende population. Det er også nærliggende at spekulere i om ikke grønlænderne, og førhen eskimoernes kost bestående af primært kød og fedt, har været medvirkende til, at manglen på optag af sukker fra blodet ikke har været selekteret fra.

Gruppen af grønlændere, som deltog i dette studie, er en del af Inuit Health in Transition, IHIT. IHIT er en undersøgelse udført mellem 2005-2008 af folkesundheden blandt den voksne befolkning i Grønland (se mere her). I resultaterne kan man bl.a. se, at deltagerne i undersøgelsen får ca. 20% af deres daglige energiindtag fra traditionel grønlandsk mad. Dvs. grønlænderne i dag lever mest af vestlig mad, der indeholder langt mere sukker, hvede og frugt og grønt end grønlandsk mad. Dette er med til at øge forekomsten af diabetes 2 i Grønland.

Som Ph.D.-studerende i bioinformatik, er det ikke underligt, at jeg synes det er fascinerende, hvor meget information vores DNA kan give os. Et andet grønlandsrelateret genom-studie er studiet af mange tusinde år gammelt nedfrosset menneskehår i permafrost, som har resulteret i genomet for en mand af de første mennesker, der indvandrede til Grønland, Saqqaq-folket. Studiet, som kan findes her er udført af Center for Geogenetics på Københavns Universitet med Professor Eske Willerslev i spidsen. Studiet indikerer at Saqqaq-manden havde blodtype A+, brune øjne, mørk hud, mørkt tykt hår, skovl-formede tænder, tendens til skaldethed og tør fremfor fugtig ørevoks, som er almindeligt blandt asiater og indianere.

Jeg har selv planlagt at få lavet en personlig DNA analyse gennem firmaet 23andMe. Det bliver interessant at se, om jeg bærer den særlige grønlandske variant af TBC1D4-genet. Lars Kongsbak der blogger her på Ing.dk på bloggen Vores DNA, beskriver i spændende detaljer processen med at få sit DNA kortlagt og hvilke vigtige implikationer, det har på vores fremtidige sundhed. Firmaet deCODE Genetics har data for samtlige islændinges genomer, og er et kontroversielt og interessant eksempel på, hvor meget information vores DNA kan give samfundet på godt og ondt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Du skriver først:
"Det betyder, at det kan have været en overlevelsesmæssig fordel for grønlænderne at have denne mutation"

Og bagefter:
"Den grønlandske population er en såkaldt founder population. Det betyder, at det er en isoleret befolkning med en relativt lille genpulje, som har tilladt at særlige genetiske varianter, som den beskrevet i studiet, er overrepræsenteret i forhold til hvad den ville have været, i en population med større genetisk variation. Denne genetiske variant var muligvis blevet selekteret væk gennem naturlig selektion, havde den ikke været så udbredt i den lille stiftende population."

Så først har genet en fordel, og er ikke selekteret fra, og bagefter forklares tilstedeværelsen ved en meget lille start population, hvor genet bare ikke har været en ulempe pga. andre kostvaner. Hvis det skal forstås som "det ene eller det andet", så tror jeg mest på det andet.

Udover at du får lavet en DNA-analyse, så har jeg hørt at der er en stigende interesse for, at få set sine gener igennem for arvelige sygdomme. Ender vi mennesker ligesom racehunde, der efterhånden skal analyseres for mange sygdomme inden vi må avle?

  • 1
  • 1

Hej Kresten, tak for kommentaren! Og for nærlæsningen af indlægget.

Studiet skriver følgende i forhold til positiv selektion:
"A test for selection showed weak evidence for positive selection (Extended Data Fig. 5 and Supplementary Notes 1)"
Derfor er det ikke conclusive. Det er dog en overvejelse værd, også selvom den primære årsag menes at være den lille founder population.
Det ene udelukker jo ikke det andet. Det kan sagtens være en kombination af de to, eller endnu flere faktorer, der medfører at genet er overrepræsenteret i så høj grad, når det stort set ikke ses udenfor Grønland. Det ville ikke være underligt.

Jeg synes, vi mennesker for længst har slået fast, at vi avler som vi selv ønsker. Personligt tror jeg ikke, at du skal være bange for, at nogen udefrakommende nogensinde vil få mandat til at gribe ind og forhindre folk med arvelige sygdomme at få børn. Men sandt nok kan DNA analyse give een informationer, man kan bruge til at tage valg ud fra. Ligesom så meget andet. Men jeg tror nu, at det er fåtallet som vil bruge deres DNA profiler til at tage valg om børn ud fra (hvilket ikke i sig selv er en dårlig ting). Der er for mange andre faktorer, som er meget vigtigere for os som mennesker.

  • 4
  • 0

Regeringen har allerede lidt påvirket hvordan vi mennesker avler. Det er ulovligt for søskende at få børn sammen, og den lov er lavet pga. genetiske hensyn.

Hvis man tager eksemplet "børn født med down syndrom", så har vi i Damark oplevet en stigning fra 0 børn aborteret i 1972 (hvor fri abort blev indført) til 20 i 1980. I 1980 bliver der indført screening af fostre fra kvinder over 35 år, og aborttallet ligger i gennemsnit til 33,5 aborter pr. år indtil 1993, hvor der kommer nye muligheder for screening, og de næste ti år bliver der i gennemsnit aborteret 68,4 børn med down syndrom. I 2003 bliver det vedtaget at alle gravide kvinder skal have tilbudet om screening, og aborttallet stiger derefter til 100,3 pr. år. I 2012 blev der kun født 23 børn med down syndrom, og af disse 23 var det kun tre der havde været screenet, og valgte at beholde barnet. Down syndrom er dermed uddøende i Danmark, og fortsætter reduktionen i børn født med down syndrom, så bliver det sidste barn med down syndrom født i 2030.

Med nye metoders opståen bliver det muligt at screene efter flere genetiske defekter, og flere børn bliver potentielt valgt fra.
Så vi mennesker forsætter måske nok med at avle som vi vil, men vi vælger også fra som vi vil. I en verden hvor man kan købe sæd og æg fra modeller, bliver designerbørn nok et stigende tema.

Faren for at nogen udefra griber ind, er nok ikke lige så stor, som at vi selv griber ind. Jeg synes dog ikke det er utænkeligt at f.eks. mennesker med huntington's chorea i fremtiden, får at vide i en tidlig alder at de er bærer af genet, så de kan tage en beslutning ud fra det, om de selv vil reproducerer.

  • 1
  • 1

Forbud mod indavl er netop et godt eksempel på, hvor viden om genetik bør forhindre folk i at få børn. Det er ikke noget, som regeringen har indført, men en naturlov som mennesket, og dyrene i øvrigt, altid har kendt til. Udover de meget vigtige genetiske hensyn, så er der også en række andre gode grunde til, at søskende ikke bør få børn.

En stigning fra et nulpunkt siger ikke meget. Vi har i dag teknologien til at forudsige ting, som vi ikke kunne før. Jeg går ind for fri abort, men jeg forstår hvor du vil hen med fravalget af Down's Syndrom. Det er et svært emne, som jeg ikke selv har haft tæt nok på livet til, at kunne udtale mig fornuftigt om.

Personer med Huntington's har allerede i dag muligheden for at få den viden og for at få screenet deres fostre, hvilket jeg tror mange er glade for. Vi har i Europa en altdominerende tro på, at hvad der er naturligt er sundt. Men så sort-hvid er verden jo ikke. Hvis man kan forhindre et barn i at blive født med Huntington's, så synes jeg det er fint, at det er op til forældrene, som selv lever med sygdommen, at tage en beslutning på det fosters vegne.

  • 2
  • 0

Spændende indlæg :-)

Og kombineret med det ekstreme sukkerforbrug, jeg oplevede under mit ophold i Ittoqqortoormiit, er det opskriften på en katastrofe. Slik og sodavand var en rigtig stor del af den daglige kost både for børn og voksne.

På vejen hjem ( mener det var i Kangerlussuaq ) sad jeg til bords med et par læger, som havde "udstået" deres 3 mdr. turnus i Itt. Og de fortalte, at tæt ved 80% (!!!) af indbyggerne endte havde eller var tæt på at have type II diabetes, hovedsageligt grundet deres sukkerforbrug.

Jeg indrømmer da også blankt, at mit eget forbrug steg deroppe ( ok, jeg forbrændte også en masse på at lege fjeld-ged ;-) ), men det var overraskende alligevel. Og det betød også, at tænder heller ikke just var det, folk havde allerflest af :-(

  • 1
  • 0

Hej Henrik,

Det er et helt emne i sig selv, hvor meget slik og sodavand som bliver indtaget heroppe. Der er en meget anderledes indstilling til den slags heroppe, end der er mange steder i Danmark.
Engang imellem ser man en misforstået kærlighed, hvor børnene får lov til stort set alt, hvilket har både mange årsager og mange implikationer.

Heldigvis oplever jeg at yngre forældrepar, især i de større byer, er blevet meget bevidste om sundhed og børnenes trivsel. I det hele taget er der på samfundsplan en stigende bevidsthed om sundhed, bl.a. via initiativer som "Gør maj sund", som opfordrer befolkningen til at sætte fokus på sund livsstil i maj måned.

Kombinationen af en høj frekvens af særligt diabetes-disponerede og mængden af sukker indtaget heroppe, giver selvfølgelig store udfordringer. Forhåbentlig kan den øgede viden om vores genetiske disponering være med til at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de giver ungerne lov til at spise Frosties til morgenmad og Matadormix til aftensmad.

Tak for kommentaren!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten