Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Og derfor er a-kraft en truet energiteknologi

I modsætning til sol og vind, som de seneste 10 år har haft en utrolig positiv udvikling jf. min seneste blogpost, har A-kraften haft den modsatte udvikling og er i dag truet på livet som fremtidig energiteknologi.

IEA specialrapport

Siden min blogpost om a-kraft i maj måned, har IEA udgivet en special-rapport om a-kraft. Selv om IEA nærmest per definition er positiv overfor a-kraft, er rapporten er en ren gyser at læse. Barrierne for ny a-kraft tårner sig op - enormt kapitalbehov og lange tidshorisonter fra beslutning til idriftsættelse øger projektrisikoen betydeling, ingen private investorer har kapital eller lyst til at investere, økonomien er yderst følsom over for projektforsinkelse, fremtidige elpriser, øgede projektomkostninger og levetid. Rapporten nævner, at andre energiteknologier generelt har meget mindre projekt-tid og kan opdeles i mindre projekter, hvilket gør dem meget mere attraktive for investorer. Selv den største offshore vindfarm er væsentligt mindre end et a-kraftværk, er opbygget i mindre moduler og kan udvikles i etaper. Også den politiske risiko fremhæves som et stort problem set fra et investorsynspunkt. Fra et økonomisk synspunkt er en levetidsforlængelse af eksisterende a-kraftværker attraktivt, mens opførelse af nye anlæg er uøkonomisk i forhold til andre teknologier, herunder sol- og vindkraft. Det er dog usikkert, om selv de eksisterende a-kraftanlæg kan overleve uden tilskud i et konkurenceudsat elmarked som i USA og i Europa.

A-kraft ikke muligt uden støtte

Konklusionen er klar: a-kraft er i dag ikke i stand til at klare sig uden betydelig støtte enten fra elforbrugerne eller fra staten. Aktuelt har Storbritanien gjort brug af en garenteret og høj elpris gennem hele levetiden for at sikre opførelsen af Hinkley Point C anlægget, der endnu er under etablering. Samtidig forventes den britiske regering i denne uge at foreslå en ny finansieringsmodel for en efterfølger til Hinkley-anlægget som lægger garantien og dermed evtuelle ekstraomkostninger over på staten og dermed skatteyderne. Derudover skulle modellen gøre det muligt at forhåndsopkræve betaling fra elforbrugerne (et system, vi også havde i elsektoren i Danmark ført markedsreformen).

Teknologiudvikling med modsat fortegn

Sammenlignet med teknologiudviklingen af sol og vind er det de samme drivkræfter, der gør sig gældende for a-kraft, blot med modsat fortegn. Det er ikke lykkedes at få gang i en serieproduktion af anlæg, som kunne muliggøre stordriftsfordele, det er ikke lykkedes at standardisere design - tværtimod har hvert nyt anlæg været “prototyper” der skulle leve op til nye krav fra anlæg til anlæg. Hertil kommer de indbyggede vanskelighed ved meget store anlæg: lange opførelsestider med risiko for betydelige forsinkelser, store budgetoverskridelser, og - meget væsentligt - ingen mulighed for modul-opbygning og færdiggørelse i etaper, som med sol- og vindkraftanlæg. Dermed har det også været svært eller umuligt at have en løbende produktudvikling, hvor nye generationer hurtigt afløser de gamle, som f.eks. er set på vindmølleområdet.

Bedre chancer for SMEs

IEA-rapporten tegner et billede af den nuværende a-kraft teknologi, så man får indtrykket af, at den står foran porten til Dantes helvede: Her lades al håb ude! Rapporten forsøger heroisk at angive veje frem for nye store anlæg, men det sker uden megen tiltro til at det vil kunne lade sig gøre. Derfor vender rapporten sig mod den gryende udvikling af små reaktorer og anlæg (Small Modular Reactors - SMEs), som ville være i stand til at komme ind i et udviklingsforløb tilsvarende det forløb som sol og vind har været igennem - med lavere kapitalbinding, mulighed for standardisering, kortere opførelsestider og hurtigere implementering af nye generationer. Disse anlæg er på et relativt tidligt udviklingstrin, og vil ligeledes kræve en betydelig støtte i det fortsatte udviklingsforløb, men perspektiverne ser i følge rapporten ud til at være bedre end for de store anlægstyper.

Værktøj til økonomisammenligninger

Læsere af kommentarsporet i det tidligere indlæg om a-kraft vil ikke kunne undgå at se en omfattende diskussion om økonomien for a-kraft sammenlignet med vind. IEA rapporten giver sammenlignende eksempler på kWh-prisen over levetiden for forskellige teknologier, både som LCOE (levelised cost of energy) og som omkostninger set i en systemsammenhæng (VALCOE). Tilsvarende sammenlignende beregninger kan findes i de rapporter jeg har nævnt i blogindlægget om sol og vind. Konklusionen er entydigt, at nye a-kraftanlæg er dyrere end nye sol- og vindanlæg, mens en levetidsforlængelse af eksisterende a-kraftanlæg burde kunne svare sig økonomisk. Rapporten illustrerer også, hvor følsom omkostningerne er over for forsinkelser, fordyrelser og faktisk levetid af anlæggene.

Hvis man vil afprøve betydningen af de forskellige antagelser, herunder også antagelser om udnyttelsesgrad (eller kapacitetsfaktor), opførelsestider, levetider mv. kan det anbefales at bruge Energistyrelsens LCOE-værktøj. Det giver en konsistent beregningsmetodik, svarende til gængse konventioner for beregning af LCOE, og har samtidig mulighed for at tilføje systemomkostninger, værdien af CO2 besparelser mv. Med andre ord, et væsentligt bedre grundlag for en diskussion end en simpel betalingsrække uden hensyn til kapital-omkostninger i opførelsesperiode mv. Værktøjet er udviklet i forbindelse med Energistyrelsens aktiviteter i udlandet, men er frit tilgængelig til download og ikke voldsomt kompliceret at bruge.

Emner : Atomkraft
Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Prisen for akraft er ren, dvs når den bygges, så er der ikke andre udgifter til backupkraft, lagring, tykkere udlandsforbindelser, smart grid, søkabler og transformerstationer til vindparker eller andre ting. Man kan skalere det op til hele nettet, og man får stadigvæk ikke brug for nogen af de ting. Omvendt for sol og vind, der generere flere og flere udgifter andre steder i nettet jo større en andel de udgør. Solen skinner ikke altid og vinden blæser ikke altid. I Danmark lader vi som om at vindkraft udgør i stor del af den co2 frie energiforsyning, men i den virklige verden bygger det på biomasse. 64% af vores VE er biomasse, som er værre for klimaet end kul. Så efter tredivie år, hvad har vi i Danmark reelt at vise for vores indsats?

https://www.weekendavisen.dk/2019-28/samfu...

Da man byggede Anholt som leverede strøm til 1,06 kr/kwh, så var det med en ide om at villle drive prisen ned. På samme måde er fx prisen for Hinkley Point høj, fordi at det er en af de første kernekraftværker man har bygget i UK i mange år og pga den risiko/finansieringsmodel der er valgt. Bygger man 50 -100 reaktorer i Europa, så driver man prisen yderligerer ned både på reaktoren og på hvordan at de finansieres effektivt. De samme lovmæssigheder som man har brugt til at drive prisen ned på vindkraft og solceller virker også på kernekraft. Dermed har kk også potentialet til at blive billigere end VE, når man ser på den totale systemomkostning pr KWh. Det er bla det som de har gjort i Rusland, Sydkorea og Kina. Der kan de også brygge kk-værker på 5-7 år - fordi at de har øvelsen.
Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver at man centralt gør noget for at fremme den her udvikling fra politisk hold på Europæisk plan. Desværre er politikerne i EU i benægtelse over nødvendigheden af kernekraft til at nå klimamålene, som man også kan læse i den norske kronik nedenfor.

https://www.aftenposten.no/meninger/kronik...

Solceller og vindkraftanlæg har en levetid på 25 år. Kernekraft lever i dag 80 år. Det gør dem ekstremt ressourceeffektive, og når de er betalt af, så er der meget billig strøm, på samme måde som Norge har billig strøm fordi at vandkraftanlæggene er betalt af, og så er der kun drifts omkostninger tilbage. Økonomiske modeller med NPV tager ikke højde for det, da værdien af de fremtidige indtægter er meget lave sammenlignet med indtæger der ligger tættere på i tid. Samtidig så er det nemt at sætte kalkulationsrenten så høj at kk kommer til at være dyrt.

Sagen er at hvis vi havde bygget fire reaktorer på 1200-1500MW pr styk som vil dække det danske elforbrug, så havde vi reelt nedbragt udledningen af co2 fra kraftproduktionen til tæt på nul, og kunne bruge strømmen til at decarbonisere bygningsopvarmning og transport, samt dække det øgede forbrug til datacentre mm, og bruge vores fokus på at knække de svære co2 kilder som fly og skibstransport. I stedet er vi i dag ikke rigtigt kommet ret meget videre og vi ligger stadigvæk på 350 g/co2 pr kwh mod Frankrigs 50 g/co2/kwh.

Selv hvis vi går igang i dag, så kan vi bygge reaktorer på 8-12 år, så hvis vi starter nu, kan vi have en i drift i 2032, og så hvert andet år indtil at vi har fire-seks stykker. Så i 2040 kan vi have nedbragt co2 udledningen til noget nær nul, uden at vi skal forlade os på at nogen opfinder en billig lagringsteknologi eller vende tilbage til jordhulerne.

Vh Troels

  • 16
  • 31

Det er spændende at se Vind og Sol, bekæmpe Atomkraft med alle midler.

Fossile brændstoffer og biomasse stiger støt i forbrug, med ca 2% pr år, siden 1950, og sådan fortsætter det, uanset alle andre tiltag.

  • 13
  • 24

Konklusionen er klar: a-kraft er i dag ikke i stand til at klare sig uden betydelig støtte enten fra elforbrugerne eller fra staten. Aktuelt har Storbritanien gjort brug af en garenteret og høj elpris gennem hele levetiden for at sikre opførelsen af Hinkley Point C anlægget, der endnu er under etablering. Samtidig forventes den britiske regering i denne uge at foreslå en ny finansieringsmodel for en efterfølger til Hinkley-anlægget som lægger garantien og dermed evtuelle ekstraomkostninger over på staten og dermed skatteyderne.

stoetten daekker 35 aar af forventede 60 aars drifttid. ca. samme ratio som oevrige ve kilder. kilde lccc.

stoetten er lavere end middelstoetten til offshore vindkraft.
kilde lccc.

hinkley point c tidsplan holder indtil videre. som lovet har de stoebt fundamentet til foerste reaktorbygning i slut juni. det er derfor regeringen overvejer at paatage sig dele af konstruktionsrisikoen for at saenke kapitalomkostningerne og dermed den endelige pris.

foruden den lavere konstruktionsrisiko og kapitalomkostning regner man med at sizewell c har 20% lavere omkostninger til indkoeb og konstruktion.

Hvorfor saa negativ kaare?

  • 14
  • 16

Prisen for akraft er ren, dvs når den bygges, så er der ikke andre udgifter til backupkraft, lagring, tykkere udlandsforbindelser, smart grid, søkabler og transformerstationer til vindparker eller andre ting. Man kan skalere det op til hele nettet, og man får stadigvæk ikke brug for nogen af de ting.


Jeg håber ikke at der er nogen der tror på dette vås... Men det er meget kendetegnet for atomkraftdebatten, i stedet for at tage fat om udfordringerne og søge løsninger, forsøger tilhængerne med løgn og manipulation at få atomkraft til at fremstå i et rosenrødt skær...

Naturligvis kan man ikke undvære backup... Lagring og udlandsforbindelser vil forbedre udnyttelsen markant og det samme gælder Smart Grid løsninger, søkabler bruges når man skal forbi vand eller er atomkraft blevet trådløs? og transformerstationer er nødvendige med mindre at generatorspændingen skal være 400 V og kunden er inden for et par km... Men forsøg bare at angribe VE, det vil helt sikkert fremme brugen af kul, olie og gas...

  • 26
  • 9

Prisen for akraft er ren, dvs når den bygges, så er der ikke andre udgifter til backupkraft, lagring, tykkere udlandsforbindelser, smart grid, søkabler og transformerstationer til vindparker eller andre ting.

Det er simpelthen ikke rigtigt Troels.

Uanset hvor du placerer dit atomkraftværk skal en lang række betingelser være opfyldt, ikke mindst at du skal kunne slippe af med den elektricitet og varme der produceres.

Hvis du, som det overvejende har været tilfældet i Europa, bygger nye reaktorer ved siden af gamle, kan du i noget omfang reducere disse omkostninger fordi kravene som udgangspunkt er N+1.

Men ny atomreaktorer producerer 2-3 gange mere energi end de gamle de i givet fald skulle erstatte, så selv hvis Sverige eller Tyskland besluttede sig for at bygge en EPR ved siden af et existerende atomkraftværk, ville de skulle ud og plante master for at komme af med energien.

Ligeledes hverken kan eller vil den balanceansvarlige ikke bare koble en blok på over en GW på nettet, uden at have N+1 backup tilgængelig.

Præcis hvordan man ville løse det problem for en hypotetisk ny EPR i Tyskland eller Sverige er et rigtigt godt spørgsmål, men det involverer som et minimum medbetaling for balancekraft og netforstærkninger - alternativt er en økonomisk risko for at man aldrig får lov til at køre på mere end halv kraft.

  • 28
  • 10

Præcis hvordan man ville løse det problem for en hypotetisk ny EPR i Tyskland eller Sverige er et rigtigt godt spørgsmål, men det involverer som et minimum medbetaling for balancekraft og netforstærkninger - alternativt er en økonomisk risko for at man aldrig får lov til at køre på mere end halv kraft.

Kinesernes Hualong reaktor er noget mindre så det ville give god mening både i Tyskland og Danmark at placere sådan nogle der hvor man idag har kulkraftværker og i forvejen har det meste af infrastrukturen.
Det ser ud til at man også har tænkt en del på eksport da man udviklede den, så hvorfor ikke?

Altså engang efter en evt. kommende reformation, når vi ikke længere er fanatiske klimakatolikker og atomkraftfornægtere!

  • 12
  • 22

""64% af vores VE er biomasse, som er værre for klimaet end kul""

Længere gad jeg ikke læse.

Det er således nær meningsløst at forholde sig til "biomasse" (og bioenergi) uden oplyste forudsætninger om type/tilvejebringelse og anvendelse.

Er det utidigt fældet teaktræ, der er fløjet hjem i en business-jet, eller typisk billige, bortskaffelseskrævende og ellers forurenende (f.eks. metan-emitterende og vandmiljøbelastende) lokale organiske restprodukter?

Anvendes biomassen i en sodende terraseovn eller på et exergetisk effektivt kraftvarmeværk, der primært leverer (særlig værdifuld) back-up til fluktuerende vind og sol og hvorfra der - regionalt omfordelt (og således både vandmiljøskånsomt) - recirkuleres aske med højt indhold af termisk oprensede næringsstoffer og biokoks?

Se det evt. i et koordinatsystem med type/tilvejebringelse på x-aksen og anvendelse på y-aksen. Øverst th. i 1. kvadrant har vi det bedste, som typisk er "CO2-negativt" og nederst tv. i 3. kvadrant det dårligste og typisk klimabelastende.

Der er vist også forskel på a-kraft, - er der ikke?

Og du foretrækker, at debatten tager udgangspunkt i det bedste, - eller?

  • 27
  • 8

Tyskland har slukket for temmelig mange atomkraftværker i løbet af de af de sidste 20 år.
Kraftværker der tydeligvis var "plads til" i deres elnet.

Så Tyskland kunne uden ar udbygge deres net i større omfang opstille 15-20 atomreaktorer i 1000 til 1200 GWe størrelsen, og stoppe deres kulfyrede kraftværker.

Fx VVER 1000 eller VVER 1200 fra Rosatom, som firmaet i forvejen er ved at bygge 40+ stk. af.

Afhængigheden af Rusland, har de allerede med deres kæmpe indkøb af naturgas.

  • 10
  • 15

Frankrig har 58 atomreaktorer der leverer 70-75 % af landet elforbrug.

De håndterer uden problemer back-up og n+1 problemet, ved simpelhen at have nok reaktorer.
Der står ikke 60 GW termisk kraftværker standby, for at overtage opgaven, hvis 1-2-5 reaktorer stopper pga tekniske problemer.

Danmarks skal naturligvis bruge mindst 10 atomreaktorer, for at have den fornødne back-up, men lige som dag, behøver de ikke alle at stå i landet.

De sidste par dage har Danmark alligevel fået 30-60% af vores elforsyning fra nabolandene.

  • 11
  • 18

De håndterer uden problemer back-up og n+1 problemet, ved simpelhen at have nok reaktorer.
Der står ikke 60 GW termisk kraftværker standby, for at overtage opgaven, hvis 1-2-5 reaktorer stopper pga tekniske problemer.


Nej, der er "kun" 40 GW regulerbar kapacitet og 20 GW vindmølle kapacitet til rådighed... De forventer naturligvis ikke at alle reaktorerne lukker ned på en gang... Og naturligvis er det ikke alle 40 GW der står som primær reserve... Går det helt galt kan de (efter et par dage) købe den nødvendige reserve i deres nabolande, det er jo kun et spørgsmål om hvem der vil betale mest for strømmen...

  • 15
  • 2

Michael - + de har 8-10 GW eksport, der kan lukke ned for med meget kort varsel


Så har de andre aftaler end energinet... Der aftales eksport med op til 48 timers varsel og skal gennemføres uanset om der sker fejl i nettet... Udlandsforbindelser er normalt ikke brugbare til akkut backup, men de er geniale ved planlagte afbrydelser og forudsigelige udsving i produktionen (såsom sol og vind, men også når atomkraft lukkes ned til planlagt vedligehold)

  • 9
  • 1

Hvorfor saa negativ kaare?


Jens, det er ikke et spørgsmål om at være negativ, men om at se kendgerningerne i øjene. Når Hinkley Point C er klar til produktion i 2025, er ejerne garanteret en pris på £92,50 pr MWh i 35 år frem, dvs. til 2060. Til sammenligning var den gennemsnitlige markedspris i UK sidste år mellem £55 og £65 ifølge the Guardian. Og de stærkt faldende produktionspriser på sol og vind i mente, er £92,50 en voldsom, for ikke at sige ekstrem elpris at betale i samfulde 35 år. Det er da også en del af grunden til at den britiske regering nu prøver andre veje for at stimulere investeringerne i det næste a-kraftanlæg. Den britiske rigsrevison (National Audit Office) var nemlig meget kritisk over for aftalen: "The Department (den britiske regering) has committed electricity consumers and taxpayers to a high cost and risky deal in a changing energy marketplace", som der står på NAOs hjemmeside om sagen.

Nu kender vi endnu ikke den britiske regerings forslag til et økonomisk sikkerhedsnet for Sizewell C, men hvis det går som forventet, skal de britiske skatteydere dække omkostningerne hvis anlægget bliver 30% dyrere end forventet, og betale på forhånd (måske er det elforbrugerne) undervejs i etableringsfasen. Det er jo alt andet lige et usundt og grundlæggende forkert forretningsprincip at risikoen skal afdækkes så vidtgående, specielt i en verden, som ændrer sig hurtigt og uforudsigeligt. Det er ikke så sært, at det er umuligt at tiltrække private investorer.

  • 18
  • 6

Så har de andre aftaler end energinet... Der aftales eksport med op til 48 timers varsel og skal gennemføres uanset om der sker fejl i nettet.

Det vil undre mig - det er godt nok længe siden, jeg var driftschef hos Elkraft, men udlandsforbindelser var dengang et væsentligt led i driftsberedskabet, både med hensyn til frekvenshold og korttidsreserver. Det gælder nok stadigvæk, bestræbelserne går snarere i retning af et fælles europæisk reservemarked, i lighed med det system der allerede eksisterer i Norden i dag.

  • 16
  • 0

Da man byggede Anholt som leverede strøm til 1,06 kr/kwh, så var det med en ide om at villle drive prisen ned. På samme måde er fx prisen for Hinkley Point høj, fordi at det er en af de første kernekraftværker man har bygget i UK i mange år og pga den risiko/finansieringsmodel der er valgt. Bygger man 50 -100 reaktorer i Europa, så driver man prisen yderligerer ned både på reaktoren og på hvordan at de finansieres effektivt. De samme lovmæssigheder som man har brugt til at drive prisen ned på vindkraft og solceller virker også på kernekraft. Dermed har kk også potentialet til at blive billigere end VE, når man ser på den totale systemomkostning pr KWh. Det er bla det som de har gjort i Rusland, Sydkorea og Kina. Der kan de også brygge kk-værker på 5-7 år - fordi at de har øvelsen.

Troels, du har ret - Hinkley er ekstrem dyr fordi det er en af de første i mange år. Hvis modellen fra vind og sol kunne bruges, ville prisen gå ned. Men IEA rapporten giver ikke megen håb for at det kan blive en realitet, hverken i Europa eller USA. Det kan anbefales at læse rapporten, selv om det ikke er opmuntrende læsning. Spøgsmålet er, om tiden er forpasset for anlæg, der tager 10 år at opføre, og kræver høje og stabile priser i en meget lang periode for at være attraktiv for investorer.

For Kina er situationen at man er i gang igen med etablering af nye værker efter en længere pause, og prisen er ikke lavere end vind og sol, heller ikke når man ser på de samlede systemomkostninger.

  • 23
  • 1

Aktuelt har Storbritanien gjort brug af en garenteret og høj elpris gennem hele levetiden for at sikre opførelsen af Hinkley Point C anlægget, der endnu er under etablering.

Når Hinkley Point C er klar til produktion i 2025, er ejerne garanteret en pris på £92,50 pr MWh i 35 år frem, dvs. til 2060.

kaare, det er to modstridende paastande. enten mener du stoette i 35 aar eller 60 aar. lccc oplyser 35 aar og 89,5 pund per megawatttime. tillaeget paa 3 pund sker alene hvis sizewell c afbrydes.

lccc oplyser 4346 megawatt offshore vindkraft er tildelt en hoejere stoette end hinkley.

lccc oplyser 3196 megawatt offshore vindkraft er tildelt en lavere stoette end hinkley.

lccc oplyser ogsaa den gennemsnitlige stoette til offshore vindkraft er over 110 pund per megawatttime.

deres regering kan se en god fidus i at agere kreditor paa sizewell c, nu da hinkley point c har bevist de kan styre konstruktionsrisikoen som forventet. der er ingen grund til at betale for en fiktiv risikodaekning. det er da meget positivt.

  • 4
  • 16

kaare, det er to modstridende paastande. enten mener du stoette i 35 aar eller 60 aar. lccc oplyser 35 aar og 89,5 pund per megawatttime. tillaeget paa 3 pund sker alene hvis sizewell c afbrydes.

Jens - det er IKKE korrekt!

Fra Guardian: "Given its commitment to building Hinkley Point C, the government had no choice but to make EDF an offer that was too good to resist. It offered to guarantee EDF a fixed price for each unit of energy produced at Hinkley for its first 35 years of operation. In 2012, the guaranteed price – known as the “strike price”
– was set at £92.50 per megawatt hour (MWh), which would then rise with inflation."

https://www.theguardian.com/news/2017/dec/...

Men der gives en rabat på 3£ hvis EDF også skal opføre Sizewell

"(The price will be reduced by £3 if EDF develops another
new reactor in Sizewell in Suffolk, as it is planning to do.)"

  • 17
  • 1

karsten, det er userioest at citere aviser naar der allerede er givet kilder som lccc der varetager regeringens energikontrakter.

The Initial Strike Price is £89.50 MWh. If Sizewell C does not go ahead on or before the Reactor One Start Date, then the Strike Price shall be increased with effect from the Reactor One Start Date by £3 MWh to £92.50 MWh.

https://www.lowcarboncontracts.uk/cfds/hin...

sizewell c er sidste konsultationsfase her i juli. projektet proeves ved planning inspectorate i q1 2020.

  • 2
  • 14

karsten, det er userioest at citere aviser naar der allerede er givet kilder som lccc der varetager regeringens energikontrakter.

Jens - Det er et privatfirma ejet af den britiske stat; men under "About" ord nummer 25 ryger hele troværdigheden

"The Low Carbon Contracts Company (LCCC) and the Electricity Settlements Company (ESC) sit at the heart of the delivery of the UK’s goals for secure, affordable and sustainable electricity."

Host-Host

Ingen af os ved hvad der står i kontrakten med EDF - så Guardian kan være lige så rigtig lccc

  • 16
  • 1

Dong Energy vandt et udbud af 1,4 MW offshore i 2017 til en pris af 46,8 øre/kWh. Pristalsreguleres og løber i kun 15 år. Derefter modtager Horn Sea 2 markedsprisen.

Den kan direkte sammenlignes med prisen fra Hinkley Point C, på 92 GPS pr MWh, som skal pristalsreguleres i de 35 år, som kontrakten løber.

Ikke så underligt at akrafttilhængerne er lidt paniske for tiden.

Akraft i Europa er bare på vej ud.

  • 21
  • 5

Når Hinkley Point C er klar til produktion i 2025, er ejerne garanteret en pris på £92,50 pr MWh i 35 år frem, dvs. til 2060. Til sammenligning var den gennemsnitlige markedspris i UK sidste år mellem £55 og £65 ifølge the Guardian. Og de stærkt faldende produktionspriser på sol og vind i mente, er £92,50 en voldsom, for ikke at sige ekstrem elpris at betale i samfulde 35 år.

Kaare Sandholt

Det er faktisk mere grelt end du forestiller dig.

"EDF has negotiated a guaranteed fixed price – a "strike price"– for electricity from Hinkley Point C of £92.50/MWh (in 2012 prices),[22][67] which will be adjusted (linked to inflation) during the construction period and over the subsequent 35 years tariff period. The strike price could fall to £89.50/MWh if a new plant at Sizewell is also approved.[22][67] High consumer prices for energy will hit the poorest consumers hardest according to the Public Accounts Committee.[70]

In July 2016, the National Audit Office estimated that due to falling energy costs, the additional cost to consumers of 'future top-up payments under the proposed HPC CfD had increased from £6.1 billion in October 2013, when the strike price was agreed, to £29.7 billion'.[71][72] In July 2017, this estimate rose to £50 billion, or 'more than eight times the 2013 estimate'.[8]"

Hvis den historiske inflation fortsætter og Hinckley Point rent faktisk producerer i 35 år, så kan man forestille sig at elektriciteten fra Hinckley point bliver ligeså dyr som fra alle andre energikilder.

UK bruger 306TWh så Hinckley Point vil med 25TWh årligt levere ca. 8%
https://www.statista.com/statistics/322874...

I de seneste 35 år har inflationen 3 doblet priser. Hvis vi regner med de seneste 41 år så har inflationen 5.5 doblet priser. Hvis vi tager udgangspunkt i 2012 på £92.50/MWh og £508.75/MWh i 2053, så er gennemsnittet i perioden £300.625/MWh.

Maximum pris for offshore wind i UK til indvielse i 2025 er £53.00/MWh, men forventes selvfølgelig at være meget lavere. Falder gennemsnitsprisen på vedvarende energi i UK i de 41 år ned til typiske niveauer allerede nået i dag i andre lande, så bliver vedvarende energi billigere end £24.00/MWh. (Det er fx dyrere end gennemsnits PPA kontrakter på både solenergi og vindenergi i USA også når subsidier regnes fra).

Kort og godt - hvis årene frem til Hinckley Point ikke har sin vanvittige prisgaranti ligner de forudgående år og vedvarende energi i UK falder til lidt over det gældende niveau i USA samt at elektricitetsforbruget er stabilt, så vil prisen for de 8% Hinckley Point vil levere være dyrere end de øvrige 92%.

  • 10
  • 2

Det var da et ganske dystert indlæg, noget afvigende fra din ellers sædvanligvis høje standard Kaare.

Ja, der er prismæssige "skrækeksempler" både hvad gælder Hinkley Point C og forskellige offshore vindmølleparker for den sags skyld, men kernekraft bygges nærmest på samlebånd i Sydkorea, Kina, i diverse lande af russerne (med de problemer vi fra vestens side nok synes det kan give) til ½ og i nogle tilfælde endnu betydeligt mindre pris end Hinkley.

Varierende VE som vind og sol fordrer, hvis de skal være grunden i et elsystem, endnu ikke opfundne/kommercialiserede lagermuligheder. En kommercialisering af de lagerteknologier, der nu eksisterer eller forskes i, ligger mindst 10 år ude i tiden, som det ser ud nu. Indtil der er kommercielle lagersystemer indenfor rækkevidde virker det usmart at storsatse på VVE.

  • 5
  • 14

men kernekraft bygges nærmest på samlebånd i Sydkorea, Kina, i diverse lande af russerne (med de problemer vi fra vestens side nok synes det kan give) til ½ og i nogle tilfælde endnu betydeligt mindre pris end Hinkley

Victor - du får det nærmest til at lyde som om, vi skal være kede af vores høje sikkerhedsstandard og menneskelige aflønninger her i Europa!

Det er vi ikke, for vi har VE til konkurrencedygtige priser

  • 16
  • 2

Varierende VE som vind og sol fordrer, hvis de skal være grunden i et elsystem, endnu ikke opfundne/kommercialiserede lagermuligheder. En kommercialisering af de lagerteknologier, der nu eksisterer eller forskes i, ligger mindst 10 år ude i tiden, som det ser ud nu. Indtil der er kommercielle lagersystemer indenfor rækkevidde virker det usmart at storsatse på VVE.

Victor Eremita

Ved du godt at Vestas sælger mere kapacitet end hele klodens samlede KK industri ?

Er du klar over at Vestas salg sidste år steg 30% målt på kapacitet og er du så også klar over at de ligger 40% over samme periode sidste år ?

Har du tænkt over at 14GW med skønnet 60% kapacitetsfaktor der vokser med 40% om året ville medføre at Vestas egenhændigt ville have dækket klodens totale energibehov i 2040 ?

Næppe kan man vel tillade sig at konkludere.

Der er intet behov for at udvikle kommercielle lagersystemer - det siger jeg som medejer af et selskab der udvikler batterier. De eneste fornuftige modeller for batterilagring er at bruge demand response og så sørge for at al energi leveres af vedvarende energi. Den smule lagring som der så er behov for kan sagtens leveres af fx V2G, hvor der sikkert er mange bilister, der imod gratis strøm vil stille deres batterier tilrådighed.

  • 17
  • 6

Hvis man bygger to reaktorer på Avedøre, så kan de stort set udskifte det termiske kraftværk der står der i dag 1:1 og det samme ved Studstrup - måske bør man vælge en placering 50km væk, men det er småpenge at lave et landkabel på 50 km til 3200MW. Der skal ikke brygges ret meget om, da det er tæt på hvor strømmen bruges og tæt påtransmissionsnettet. Jo, hvis værket er større end det som stod der i forvejen, så skal det opgraderes, men med elbiler, så kommer der også større forbrug. Uanset så er det småpenge at udbygge eksisterende landtransmissionslinjer med mere kapacitet end det er at lave dyre søkabler som kun får strømmer i land - det kobler dem ikke engang på nettet.

Ang backup, så kan de håndtere en EPR i Finland. Det går fint. Det er langt nemmere at håndtere 5 EPR og koordinere nedetid mm med naboerne i Norge og Sverige og Tyskland, end det er at indkorporere mere VE der leverer mellem 0% og 200% af behovet. Som vinden blæser. Vi gjorde det i gamle dage med termiske værker, og der er intet i vejen for at gøre det samme i dag. VE derimod skal have enten termiske værker til bakcup eller noget lagring. Skal vi have 100% VE en sommer som sidste år, hvor at vinden stort set ikke blæste i tre måneder, så bliver det dyrt på en hel anden skala.

Så jeg fastholder min påstand om at udskiftning af gamle termiske værker med nye reaktorer kan ske etydeligt billigere end udbygning med VE, når vi ser på hvad en KWh samlet kommer til at ende på for elforsyningen.

  • 9
  • 19

Victor - du får det nærmest til at lyde som om, vi skal være kede af vores høje sikkerhedsstandard og menneskelige aflønninger her i Europa!

Det er vi ikke, for vi har VE til konkurrencedygtige priser

Ahh Karsten, de stråmænd har da intet med hvad jeg skrev at gøre. Desuden udgør lønningen i størrelsesordnen 1/10 af omkostningerne til etablering af et kernekraftværk.

Og vores høje forsyningssikkerhed har da ikke med VE at gøre. Det har med en høj befolkningstæthed til at betale kabellægning af lav- og mellemspændingsnet og en verdensrekord i udlandsforbindelser, så vi kan udveksle VVE mm. med hovedsaglig Norge og Sverige, men også med Tyskland og snart Holland.

  • 2
  • 13

måske bør man vælge en placering 50km væk

Har du prøvet at tegne en cirkel med radius 50km fra Rådhuspladsen og derefter finde egnede placeringer med adgang til kølevand ?

Sidst vi prøvede at finde placeringer for atomkraftværker var det, selv hvis man ignorerede NIMBY effekten ganske svært at finde placeringer der opfyldte de noget lempeligere krav der var gældende i 1980'erne.

De lokale byrødder lærte lektien og har siden med stor ihærdighed gjort alt hvad de kunne for at gøre disseudpegede placeringer uegnede til atomkraft, f.eks ved at bygge en masse sommerhuse eller et hospital indenfor beskyttelseszonerne.

  • 14
  • 4

Det var da et ganske dystert indlæg

Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :).

Det er jo ikke mine postulater, men konklusioner taget direkte fra IEA-rapportens statusdel. For mig er det både tankevækkende og skræmmende læsning, som maner til eftertanke. F.eks. når rapporten beskriver vanskelighederne ved at overføre læringen fra Korea til Europa og USA (på side 23 og 24), fordi ekspertisen er væk, investeringerne i den serie af anlæg, der er nødvendig for få læringsprocessen til at give resultater, er enorme, og skal bæres af statsligt engagement (den private sektors appetit på investeringer er simpelthen ikke til stede) og elkapacitetsudvidelsen vil sandsynlighed overstige behovet for elkapacitet. Så er det da mere end svært at være optimistisk på a-kraftens vegne. Men læs rapporten, den er frit tilgængelig på IEAs hjemmeside (link i blogindlægget), og drag dine egne konklusioner :)

  • 14
  • 0

Dagens citat:

"There is no miracle technology that will solve the daunting environmental challenges the world faces," said IEA Executive Director Dr Fatih Birol. "We need continued innovation across a range of technologies, including renewables, energy efficiency, batteries, carbon capture and more. The IEA sees hydrogen and nuclear power as important parts of clean energy transitions in many countries, but they need help from governments to overcome significant obstacles."

Og dagens nyhed: Regeringen i Storbritannien udskyder at fremlægge forslag til ny financieringsmodel for nye a-kraftværker.

  • 12
  • 0

Næppe kan man vel tillade sig at konkludere.


Jens, mine tanker i det jeg skrev ift. "grunden i et elsystem" gik på effekt og ikke energi. Jeg beklager hvis det var uklart.

Elektricitet har den udfordrende egenskab at det skal producere og leveres samtidig. Eller lagres, hvilket, som beskrevet, ikke findes kommerciellt i stor skala. At Danmark kan have verdensrekord i variabel VE bygger på at vi kan udveksle vores ubalancer i effekt med hovedsagelig Norge og Sverige.

Tysklands VVE har i mere end ti år været til gene for deres centraleuropæiske naboers elsystemer, idet effekbalansen ofte ikke passer og tyskernes ubalancer overføres til naboerne, som har installeret tværspændingstransformatorer og andet udstyr på grænserne for at forsøge at undgå de store problemer Tysklands VVE årsager.

Skulle Danmarks elsystem f.eks. drives som en ø (hvilket naturligvis ikke er aktuelt) med samme store mængde VVE som i dag, ville store dele af VVE-en måtte spildes og ny planlægningsbar elproduktion (fossil eller biomasse) bygges, hvis vi da ellers ønskede strøm i stikkontakten hele tiden.

  • 3
  • 9

Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :)


Tak for svar Kaare.

Kernekraften har bestemt sine udfordringer både hvad angår kompetencetab, fortrængning pga. af billig VE (billig så længe systemegenskaber som styrbarhed ol. ikke indregnes) og manglende serieproduktion / standardisering (i hvert fald i Europa og USA).

Det er mit håb at kernekraften kan overkomme disse udfordringer da det, og vandkraft, er de mest bæredygtige, (næsten) CO2-fri og planlægningsbare elproduktionsformer, som pt. eksisterer.

  • 6
  • 7

For mig er det både tankevækkende og skræmmende læsning, som maner til eftertanke.

Kaare,

Det undrer mig lidt hvis du først har opdaget problemerne med "stor atomkraft" nu ?

De sidste 20 år har der da ikke manglet evidens for branchens strukturelle problem(er) ?

IEA kan undskylde sig med den sene "opdagelse" fordi de stort set blev oprettet med det ene formål at tale atomkraft op, efter OPEC krisen for 45 år siden, men jeg har lidt svært ved at se hvor din optimisme kom fra ?

  • 10
  • 4

Flemming Ulbjerg:

bio (til perioder hvor andet ikke kan dække behovet)


Jeg synes, det kunne være rart at få kvantificeret, hvilke naturmæssige omkostninger biomasse til at dække "underskuddet" ved ren VE drift i Danmark vil være.

Vi er enige om, at biomasse er "CO2 neutralt" - men opdyrkning (kulturisering) af store skovområder er ikke uden omkostninger for en i forvejen stærkt belastet natur.

Vi valgte i sin tid fossiler - uden at tænke på miljøet, fordi det var det nemmeste/billigste. Er vi i gang med samme valg mht bio over nuclear?

mvh Flemming

  • 4
  • 5

Jeg synes, det kunne være rart at få kvantificeret, hvilke naturmæssige omkostninger biomasse til at dække "underskuddet" ved ren VE drift i Danmark vil være.

Jeg taler for at minimere forbruget af bio mest muligt.
Omvendt så har vi bio i form af affald fra såvel skovbruget som landbrug som husholdninger som kan anvendes uden større skade på naturen.
Derfor ja til bæredygtig biomasse. Og dermed nej til bio som ikke er bæredygtigt.
For at nå det mål skal vind, sol og Hydro være dominerende og vil til tider levere mere end forbruget kræver.

  • 18
  • 2

stoetten daekker 35 aar af forventede 60 aars drifttid. ca. samme ratio som oevrige ve kilder. kilde lccc.

stoetten er lavere end middelstoetten til offshore vindkraft.


Det er efterhånden blevet normen, her i EU, at nye offshore vindudbud vindes på 0-støtte - altså til ren markeds-elpris. Det bliver næppe nogensinde tilfældet med atomkraft.

HPC's 60 årige levetid er ren fiktion, da de på ingen måde har forpligtet sig til at drive anlægget videre efter støtteperioden på de 35 år. Støtten på de 0,93 £/kWh i 2012-priser, stiger med inflationen gennem samtlige 35 år, og anlægget vil således opleve et helt uacceptabelt omkostningsfald, og vil knapt kunne dække sine brændselsomkostninger, uden hjælp i et marked, domineret af vindmøller og sol.

Det er med andre ord utænkeligt at værket skulle fortsætte uden en støttet levetidsforlængelse, efter det 35. driftår.
.

Hvorfor saa negativ kaare?


Kaare er ikke mere negativ end den IEA rapport han refererer til. Den kunne du jo prøve at læse.

  • 18
  • 4

FU:

Og dermed nej til bio som ikke er bæredygtigt.


Er det tog ikke allerede kørt? Sejler vi ikke i øjebliket "bio"masse fra Sydamerika for at holde gang i kedlerne på BIO4? (det er lidt svært at finde solid info om det - men har fundet sted)

Min frygt er (stadig), at det i sidste ende (som altid før) vil være ussel mammon, der er styrende for sammensætningen af det, vi fyrer med.

Men det er da klart, at jo større (over)kapacitet vi får af VE, jo mindre biomasse er der brug for - kapaciteten skal dog stadig være der til en mørk og vindstille vinterdag - hvordan ser økonomien på BIO4 ude, hvis de skal ned og køre 25% (eller mindre) kapacitetsfaktor - og samtidigt investere i store varmepumper for at holde de Københavnske radiatorer varme i en blæsende kold vinternat?

Forstå mig ret: Jeg er på ingen måde imod VE - tværtimod - jeg er bare nervøs for naturen.

  • 5
  • 4

Men det er da klart, at jo større (over)kapacitet vi får af VE, jo mindre biomasse er der brug for - kapaciteten skal dog stadig være der til en mørk og vindstille vinterdag - hvordan ser økonomien på BIO4 ude, hvis de skal ned og køre 25% (eller mindre) kapacitetsfaktor - og samtidigt investere i store varmepumper for at holde de Københavnske radiatorer varme i en blæsende kold vinternat?


Investering 6 mia. Årlig kapital ved 25 år og 2 %, 310 mio.
København forventet heat load for 2020 se

Flis repræsenterer ca. 6000 timers produktion og som er tiltænkt bio4.

Anlægget yder 25 % el og 75 % varme, eller 150 MW el og 450 MW varme.

Flis og vedligehold er skønsmæssig 240 kr/MWh.

I 6000 timer bruger anlægget 3,6 Twh flis som koster 864 mio.

Anlægget modtager 150 kr/MWh i tilskud på al den strøm der produceres.

Hvis strømprisen igennemsnit er 300 kr/MWh så indbringer salget 405 mio.

Samlet afsætter anlægget 2,7 TWh varme som koster 769 mio. Eller 284 kr/MWh.

Forstå mig ret: Jeg er på ingen måde imod VE - tværtimod - jeg er bare nervøs for naturen.

Det er der skam ingen grund til at være. 10 % af den danske biomasse er dyrket bæredygtig som selvsagt derfor giver carte blanche til at flå verdens skove ned og brænde dem i danmark.

  • 2
  • 12

Spøgsmålet er, om tiden er forpasset for anlæg, der tager 10 år at opføre, og kræver høje og stabile priser i en meget lang periode for at være attraktiv for investorer.

Når snakken går på store investeringer, som går langt ud over Excel-rytternes kalkuler, så plejer jeg at tænke: "Køb, Sjanne. KØB!" Som samfund skal vi bestå mere end 10, 20 og 50 år, og fremsynede investeringer får meget stor værdi langt ud i fremtiden. Et eksempel er jernbanenettet, som blev opført i 1800-tallet. Eller Storebæltforbindelsen, omend den har været en fantastisk forretning fra dag 1. Et bedre eksempel er metroen i Kbh, som er dyr, men ret vigtig for fremkommeligheden i landets hovedstad, som kun vokser i fremtiden. Ikke mindst for ikke-fastboende, som ikke har en cykel med.

Jeg forventer at min fremtidige karriere kommer til at være inden for energilagring og Power-2-X, så jeg burde slet ikke sige det her. Men mange af de påstående ulemper ved a-kraft, og her tænker jeg navnligt på behovet for at køre med konstant last, er i bund og grund skabt af VE-teknologier. Havde vi ikke dem, ville det være en smal sag at tilrettelægge opladning af elbiler og produktion af fjernvarme således, at AKV'erne kunne køre med konstant last. Specielt i fremtiden, hvor de fleste husstande forventes at få en elbil, som i gennemsnit vil bruge ca. lige så meget strøm som husstanden gør i forvejen.

Ingen kender prisen på lagring af el. Den bliver nok mellem 50 og 200% af prisen på strøm fra VE. Altså pr. kWh.

Mht. backup fra AKV'er, så kan elektrolyseanlæg, som vi formentlig får en del af i fremtiden, slukke hurtigere end outputtet fra akraftværkets dampturbine falder, selv ved et ESD på AKV'et. Under ét sekund. Det samme kan elbiler, der lader op. Og eldrevne varmpumper til fjernvarme, osv. osv. Der har du dit 'backup'. For det er et spørgsmål om netstabilitet, og ikke energileverance.

Nuvel, jeg skal ikke snakke mig selv arbejdsløs yderligere. Jeg finder det blot trist, at en teknologi, som er så ren og ikke forstyrrer naturen (pånær når det en sjælden gang går galt), ikke kan finde plads. Jeg ser også akraft som en essentiel teknologi at mestre, for menneskehedens ekpansion ud i universet, selvom det ikke er noget væsentligt argument i diskussionen. Det er det blot for mig, rent følelsesmæssig.

Det skal nok gå det hele, uanset hvad. Vi står med 2 forskellige muligheder for at komme fossile brændsler til livs, og det er vel i virkeligeheden et luksusproblem :-)

En god dag til alle.

  • 5
  • 9

Det vil undre mig - det er godt nok længe siden, jeg var driftschef hos Elkraft, men udlandsforbindelser var dengang et væsentligt led i driftsberedskabet, både med hensyn til frekvenshold og korttidsreserver. Det gælder nok stadigvæk, bestræbelserne går snarere i retning af et fælles europæisk reservemarked, i lighed med det system der allerede eksisterer i Norden i dag.


Energinet har haft en aftale med norske Statsnet om at kunne købe reserve i Norge og i den forbindelse har de haft reseveret 100 MW i Skagerag forbindelsen... Den aftale bliver nu ophævet fra 2020: https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Udlandsforbindelserne er tænkt som en handelsvej, hvis man ikke kan stole på den leverance, er man nød til selv at købe reservekapacitet i sit eget område. Naturligvis skal man kunne håndterer at forbindelsen bliver fejlramt (i det tilfælde skal begge lande selv søger for at håndterer fejlen), men det er ikke tænkt som en reservekapacitet hvor man bare kan overfører problemet til nabolandet i tilfælde af fejl. Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres... Og så er der naturligvis situationer hvor alt går galt, men det er ekstreme situationer...

Og ja, der arbejdes på at gøre hele norden til et fælles område, hvor man er fælles om reservekapaciteten... Men jeg tror at den afgørelse fra energiklagenævnet gør at de planer udskydes. Politikkerne ser "varenes frie bevægelse" som en vigtigere værdi, end billig reservekapacitet.

  • 11
  • 1

Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :).

Det lykkedes mig at få 20 tomler ned for at nævne Hualong, et projekt der synes at være optimeret med hensyn til enkelhed og økonomi, og hvis prototypen kører i år så har det taget under 5 år at bygge.
Det ser ud til at der er solgt 12 af disse og flere er langt inde i byggefasen, så flaskehalsen bliver formentlig at uddanne så meget personale hurtigt nok?
Og bortset fra måske UK, så bliver det ikke noget vi får at se i Europa foreløbig, og det betyder heller ikke noget for det er ikke her CO2-udlednin gen stiger!

Og bliver alle 12 bygget så svarer det vel nominelt til 2000 store vindmøller, men reelt måske snarere til 15000 hvis man tager levetid, rådighed og pålidelighed i betragtning :-)

Så man må håbe for klimaet at kineserne får succes med det, når Vesten synes at have givet op!

  • 8
  • 5

Ang backup, så kan de håndtere en EPR i Finland. Det går fint. Det er langt nemmere at håndtere 5 EPR og koordinere nedetid mm med naboerne i Norge og Sverige og Tyskland, end det er at indkorporere mere VE der leverer mellem 0% og 200% af behovet.


Koordinerer nedetid??? Jeg tror du mener koordinerer den planlagte nedetid... Risikoen for uplanlagt nedetid i højlastperioder kan du ikke koordinerer og det er her du skal have adgang til rigelig med backup... Variationer i sol og vind er også planlagt nedetid...

  • 13
  • 1

Der tales og skrives så meget om at A-kraft er dyr.
JA
Hvis det er et grønt mål at undgå besværlig konkurrence er det let at finde nye og kostbare krav.
Således er det nemt at opfylde ønsket.
MEN
Hvorfor bliver det ikke dyrt i Kina?
Hvorfor har Rusland opbygget en stor eksport?
Prøv at finde lidt af svaret på http://wp.me/p1RKWc-12a

  • 7
  • 15

@ Jakob Rasmussen
JA
Hvis man medtager hydro og bio.
I 2006 blev 16 millioner tons mejs brugt til at producere ethanol.

  • 3
  • 10

@Niels
Sidste officielle tal jeg så var 87% bæredygtig biomasse !

Læs https://www.weekendavisen.dk/2019-28/samfu... Et (u)moralsk fyrtårn

Citat fra artiklen:
Her er et citat fra det norske klima- og forureningsdirektorat taget fra den største norske rapport, der er skrevet om konsekvenserne af at brænde mere skov:

»Fældning af skov og anvendelse af træ til at erstatte fossilt kulstof giver en lang periode med øgede koncentrationer af klimagasser i atmosfæren. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 90 år og er sandsynligvis væsentligt længere ved permanent forøget skovning sammenlignet med dagens niveau.« Det er omtrent på denne tidsskala, at forskerne er bange for global opvarmning, altså 100-200 år. Lad os gentage konklusionen: At brænde skov giver en større forøgelse af klimagasser i mange årtier frem i tiden end at brænde kul.

  • 8
  • 10

Et par andre citater fra omtalte artikel:

1) Hvis Danmark i stedet for træer og biomasse havde benyttet kul til at få den samme mængde energi, ville de officielle udledningstal være gået gennem taget.

2) Men her støder vi på et nyt perverst incitament i det internationale regelsæt for regnskabsføring af CO2. Meget af det hidrører fra Kyoto-aftalen. Der opdagede ngo’erne, at hvis skov skulle regnes med som CO2-binding, ville det være en enorm fordel for nordlige lande som Canada, Norge, Sverige, USA, Finland, Rusland og så videre. Og det var disse lande, som man mente havde tjent flest penge på at ødelægge klimaet.

3) 800 forskere har skrevet under på en protest mod EUs direktiv om vedvarende energi, og det er begrundelsen for denne modstand, man kan læse om i artiklen i Nature: »Resultatet (af EUs direktiv, red.) kan blive et forbrug af skov svarende til hele Europas skovhøst og en forøgelse af karbon i luften i mange årtier, og EU vil endda kunne ende med at blive et farligt globalt forbillede.«

4) Når industrien fælder træer, bliver omtrent en tredjedel, roden og stubben, stående tilbage. Det skyldes, at industrien ønsker at beskytte dele af jorden, så den bliver liggende fast, og der er noget at plante ny skov i. Men roden og stubben rådner og slipper CO2 ud. Og når man planter ny skov, går der mange år, før den nye skov optager mere CO2 end den gamle, og endnu længere tid, før afbrændingen af træet er lige så »lidt« skadelig som at brænde kul, og endnu længere, før det har forårsaget samme CO2-udledning som naturgas.

  • 6
  • 10

NH. er tilsyneladende blevet vild med Weekendavisen, siden de startede en serie, der er yderst negativ overfor VE, skrevet af en Hustad.
Når nu han læser avisen alligevel, så burde han måske læse side 17 i Ideer fra sidste uge.
Den handler om hvordan russerne demonterer et KKværk, der er slidt op. Interessant læsning, men bag en mur.

  • 7
  • 2

Hvordan kan normaltbegavede mennesker ikke kende til kulstofkredsløbet?

Hvordan kan normalt begavet mennesker ikke forstå at resultatet er fatalt at lade kullet blive i minen, når alternativet er at man fjerner skov som optog co2 via fotosyntese og i stedet brænder den af og så udlede 50 % mere co2 end kul. Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.

Men når man så som vi er vidne til har et accelererende forbrug af træ til energi, hvorved man får en ongoing forværring af træbasseret kulstof i atmosfæren. For skoven når aldrig på noget tidspunkt at 'komme med' og optage den udledte co2.

  • 6
  • 18

Hvordan kan normalt begavet mennesker ikke forstå at resultatet er fatalt at lade kullet blive i minen, når alternativet er at man fjerner skov som optog co2 via fotosyntese og i stedet brænder den af og så udlede 50 % mere co2 end kul. Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.

@Niels
Enhver der har været i en dansk eller Nordeuropæisk skov vil vide, at sådan forholder det sig ikke. Træflis laves primært af topender og udtynding. Stammetræ sælges til f.eks. bygge- eller møbelindustrien, når træerne er udvokset.
Hvorfor bliver du ved med at benægte fakta?

  • 16
  • 4

Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.

@Niels
Selv sådan en enkelt påstand er forkert. De 100 år er ( undskyld udtrykket) helt ude i skoven.
En opgørelse af situationen hvor træpiller af hele stammer erstatter kul, giver ca 35 år. (tabel 13, biomasseudnyttelse i Danmark, Aarhus Universitet, 2013)
Hvorfor bliver du ved med at slynge om dig med usaglige påstande ?

  • 12
  • 4

@Niels
Selv sådan en enkelt påstand er forkert. De 100 år er ( undskyld udtrykket) helt ude i skoven.
En opgørelse af situationen hvor træpiller af hele stammer erstatter kul, giver ca 35 år. (tabel 13, biomasseudnyttelse i Danmark, Aarhus Universitet, 2013)
Hvorfor bliver du ved med at slynge om dig med usaglige påstande ?

Ja det er de, for alt det træ der komme fra skove som er udberørte og med et stort rodnet (som rådner) og svage årlige tilvækster. Når træet så fældes og skoven ikke vedligeholdes så er 100 år for lidt.

Hvad der sker i Danmark er uinteressant da træ til energi kommer fra udlandet og særlig fra østeuropa. Den årlige tilvækst i Danamrk er 10 m3/år i Rusland er den 1,5 m3/år

  • 4
  • 10

@Niels
Ja, ja. Niels Hansen er igen klogere end alle de førende forskere, universiteter osv osv. Det er efterhånden lidt trættende at høre på dig

Det er helt sikkert meget interesant hvordan forskere vurderer omsætningsgraden i Danske skove. Men hvad har det med uberørt skov i Østeuropa at gøre, skove der fældes og genplantningerne vedligeholds ikke, som skovejerne ikke via de danske certificater er pålagt at gøre i praksis. Kun fantaster kan overfører de danske forhold til Øst Europa og proudktion af flis og træpiller her.

  • 4
  • 8

Det er helt sikkert meget interesant hvordan forskere vurderer omsætningsgraden i Danske skove. Men hvad har det med uberørt skov i Østeuropa at gøre, skove der fældes og genplantningerne vedligeholds ikke, som skovejerne ikke via de danske certificater er pålagt at gøre i praksis. Kun fantaster kan overfører de danske forhold til Øst Europa og proudktion af flis og træpiller her.

@Niels
Åbenbart ikke interessant nok til at du gad læse den henvisning du fik før (tabel 13)
For så ville du vide, at dit udsagn igen er forkert.
Hvis du havde læst videre, så ville du også vide at Danmark importerer meget lidt biomasse fra Østeuropa. Langt det meste kommer fra Sverige, Tyskland og Baltikum. Men stadig er langt den overvejende del af flis der bruges i Danmark fra danske skove.

  • 8
  • 3

@Michael Rangaard, det her er en misforståelse : " Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres...". De reserver, du hentyder til er 100 MW sekundærreseever, som blev aftalt udenfor markedet for at give de norske leverandører en fordel af den udbyggede Skagerrakforbindelse.

I det omfang, der er "aftalt en eksport" må det være i spotmarkedet. Hvis ikke et land kan levere den mængde, der skulle komme fra spotudfaldet, så er det let forsimplet regulerkraftmarkedet, der bruges, og det er ikke nationalt. Reelt kan den synder, der ikke leverer den solgte spotmængde holde skaden nede, ved at modhandle i ELBAS, der også er på tværs af grænser.

Det er nok en god udé, at læse lidt op på de forskellige markeder, elmarkedet er ikke sådan lige at forstå

Mvh Henrik, tidligere elhandler.

  • 6
  • 0

@Niels
Åbenbart ikke interessant nok til at du gad læse den henvisning du fik før (tabel 13)
For så ville du vide, at dit udsagn igen er forkert.
Hvis du havde læst videre, så ville du også vide at Danmark importerer meget lidt biomasse fra Østeuropa. Langt det meste kommer fra Sverige, Tyskland og Baltikum. Men stadig er langt den overvejende del af flis der bruges i Danmark fra danske skove.

Importen af flis er steget fra 230 til 5000 TJ fra 2000 til i dag. Hvorimod træpiller er steget fra 2000 til 54.000 PJ. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... igen er dine overvejelser og rationale helt hen i hampen.

Dit tågesnak om topender bruges til flis, gir ingen mening når der produceres store mængder træpiller via fabrikker som producerer 500 - 1000.000 ton årligt.

  • 3
  • 11

@Michael Rangaard, det her er en misforståelse : " Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres...". De reserver, du hentyder til er 100 MW sekundærreseever, som blev aftalt udenfor markedet for at give de norske leverandører en fordel af den udbyggede Skagerrakforbindelse.I det omfang, der er "aftalt en eksport" må det være i spotmarkedet. Hvis ikke et land kan levere den mængde, der skulle komme fra spotudfaldet, så er det let forsimplet regulerkraftmarkedet, der bruges, og det er ikke nationalt. Reelt kan den synder, der ikke leverer den solgte spotmængde holde skaden nede, ved at modhandle i ELBAS, der også er på tværs af grænser.Det er nok en god udé, at læse lidt op på de forskellige markeder, elmarkedet er ikke sådan lige at forståMvh Henrik, tidligere elhandler.


Jeg tror vi langt hen af vejen er enige...

Ja, de 100 MW er regulerkraft, således at Energinet kunne købe regulerkraft i Norge og ikke var tvunget til at købe i Danmark. Den reseveret regulerkraft nedsætter netop overførelseskapaciteten på skagerag-forbindelsen i forbindelse med handel på spotmarked.

Men det vi snakker om er om man kan regulerer på en eksportaftale (eller annullerer aftalen) inden for driftsdøgnet, i stedet for selv at købe reservekraft (både op- og nedregulering). Der er det min klare overbevisning at hver TSO'er selv skal sikre den nødvendige reservekapacitet (Inden for de rammer der er aftalt) til at kunne drive sit net og at Import/exportaftaler skal gennemføres så længe det er teknisk muligt. Dvs. hvis en balanceansvarlig har købe en import fra Norge, men at forbruget bortfalder i Danmark, så er det Energinet der i driftsdøgnet skal forsøge at nedregulerer produktionen i Danmark, eller opregulerer forbruget. På samme måde som at Energinet skal sikre at 150 kV nettet kan overfører tilstrækkelig effekt mellem Norge og Tyskland, hvis der sker fejl på 400 kV nettet. De kan ikke bare annullerer aftalerne og stoppe for import/export...

  • 5
  • 1

Importen af flis er steget fra 230 til 5000 TJ fra 2000 til i dag. Hvorimod træpiller er steget fra 2000 til 54.000 PJ. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... igen er dine overvejelser og rationale helt hen i hampen.

Dit tågesnak om topender bruges til flis, gir ingen mening når der produceres store mængder træpiller via fabrikker som producerer 500 - 1000.000 ton årligt.

@Niels
Der er ikke nemt tilgængelige årlige opgørelser af import af flis opdelt pr land
Men i 2011 udgjorde importen fra det du betegner “østlande” ca 2600 ton.
Mens der f.eks. blev importeret ca 73.000 ton fra Sverige.
Du har stadig meget svært ved at holde dig til fakta. Hvilket jo ikke ligefrem forbedrer din troværdighed (som i forvejen var i bund)

  • 12
  • 3

@Niels
Der er ikke nemt tilgængelige årlige opgørelser af import af flis opdelt pr land
Men i 2011 udgjorde importen fra det du betegner “østlande” ca 2600 ton.
Mens der f.eks. blev importeret ca 73.000 ton fra Sverige.
Du har stadig meget svært ved at holde dig til fakta. Hvilket jo ikke ligefrem forbedrer din troværdighed (som i forvejen var i bund)


Jakob

se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
Importen af træflis var 5481 Tj i 2017 som svarer til 380.000 ton ved 4 MWh/ton.

Tilsvarende impoteres der i 2017 samlet 54.282 Tj træpiller eller 3,8 mio. ton ved 4 mwh/ton.

Hvis importen fra Sverige er den samme i dag og som du altså mener understøtter bæredygtigheden i omtalte rapport fra AU, så udgør den Svendske træmængde 2 % af det samlede forbrug af træpiller i 2017.

Da omtalte AU rapport specefik går på Danske forhold, så kan det ikke overføres til skovdrift i verdens skove som er leverandør af de enorme mængder træpiller til Danmark.

  • 6
  • 5

Det er rimeligt, at der opkræves CO2 afgifter fra energiformer og transport der medfører CO2, og giver disse støttepenge ubeskåret til kraftformer, som ikke giver CO2. Dog er også rimeligt, at a-kraft værkerne skal betale for den oprydning som er nødvendigt bagefter. Det burde de kulfyrede kraftværker også gøre, men det er nok ikke sandsynligt, at de kommer til at betale andet end en mindre CO2 afgift.

Jeg tror at grunden til a-kraft er upopulær, ikke kun skyldes økonomi og store investeringer.

Men - desværre - at Greenpeace har vundet. Og vi er på vej imod den største grønne fred i historien.

  • 4
  • 10

Det er godt nok en underlig debat. Det er som om mange deltagere ikke kan/vil læse indenad.

I 2018 installeredes over 50GW vindmøller. Siden 1990 er der i ingen år installeret over 10GW akraft. (Kapacitetsfaktoren er forskellig men ikke så forskellig).

Behøver I virkelig diskutere om premisen for blogindlægget er fornuftig?

  • 10
  • 3