close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

"Der er (gudskelov) altid et hul i hegnet"

Kære læsere,

Det er en noget misfornøjet Peter Madsen der skriver blog i dag. Bloggen her er jo en overtryksventil for mig en gang i mellem - hvis der er et eller andet jeg bare må have luft for.

"Med lov skal land bygges"

Vi skal naturligvis have et samfund som er reguleret, det er klart. Vi skal have en færdselslov så vi passer på hinanden i trafikken og vi skal have tekniske krav til vores vechiler som de skal opfylde - af den ene grund at vi ikke må gøre skade på tredje mand. Til at administrere de krav skal vi have myndigheder der servicerer borgerne, og som kender deres plads i systemet som service organer for borgerne. Sådan er det nu engang når man er finansieret over skatten. Så har man at rette sig efter sin arbejdsgiver - folket - eller få sparket.

Vi er enige om at vi ikke skal regulere vores adfærd når der ikke er fare for tredje mand. Vi må tænke og tro hvad vi vil, og vi må klæde os som det passer os, nyde vores drifter som det passer os ( sexual driften, forplantningsdriften, jernbane driften, ect. ) sålænge der ikke er fare for trediemand. Eller som jeg selv har defineret min personlige grundlov -

"Man må alt, absolut alt, så længe man ikke skaber ofre"

Hermed lukker festen selvsagt for nekro- og pædofile, voldelige politiske ideologier og ekstreme religiøse tankegange. Men ikke for næstekærlighed og frisind. Man må også godt ryge cigar hvis man går hen og gør det hvor røgen ikke gør andre syge.

Der er selvsagt nødvendigt med lidt gummi i alt dette - det skaber jo ofre at køre i bussen pga. udledning af NOx, men vi ved alle sammen godt hvad jeg mener - det handler om at vi som mennesker bor sammen på en planet og derfor må tage passende hensyn til hinanden for at det hele kan fungere.

Når vi derfor ikke opsender raketterne fra Refshaleøen skyldes det ikke dansk lovgivning - men ovenstående personlige grundlov. Jeg kan ikke gøre en opsendelse fra Refshaleøen sikker nok til at opfylde min grundlov, men langt ude på Østersøen, kan man meget mere uden at udsætte andre mennesker for fare. Dermed overholder vi min personlige grundlov, og derfor kan jeg sige GO, når jeg får GO / NO GO opkaldet fra min Flight Director. De 140 ton beton rundt om statiske tests på Refshaleøen er også kun til for at den grundlov kan opfyldes.

Men - hvis hvis det offentlige regulerer og bureaukratiserer uskadelige aktiviteter - bare fordi de kan - så skal de få hammeren. Hverken mere eller mindre. Civil ulydighed er ikke en ret, men en pligt - for ellers gror vi til i bureaukratiets evigt vildtvoksende ukrudt - og det skal holdes nede for ellers dør vi. Hverken mere eller mindre.

Ok, så er scenen sat.

Læsere af bloggen vil vide at CS har en amerikansk forbindelse som står for udviklingen af en rumdragt. Det er i sig selv et fascinerende projekt. Motoren i det projekt hedder Cameron Smith, og her i august kommer han til Danmark sammen med medlemmer af sit hold for at demonstrere rumdragten. Vi skal lave en del forsøg med den - b.la. en test i højdekammer og en anden test i en fritfalds simulator.

Cameron Smith er en hands on ekspert i rumdragt design. Hans interesse ligger i at få dette område, som normalt er lukket land for andet en supermagter, ned på jorden og gjort tilgængeligt. Han opererer efter samme filosofi i dragt design som vi gør i rumkapsel og raketmotordesign - og derfor er mødet med og samarbejdet med Cameron Smith og hans arbejdsgruppe ganske enkelt en fuldtræffer for CS. Jeg glæder mig til at trykke hans hånd.

Illustration: CS

Camerons fantastiske selvbygger rumdragt under en tryktest.

Når en dag vi skal skyde deres hengive blogger af - er Camerons dragt en slags skytsengel for mig. Det er dybt personligt - lige som min relation til b.la. Niels Foldager og von B som alle får en speciel rolle tæt på rumkapslen den dag.

Cameron Smith havde oprindeligt tænkt at teste dragten ved en højdeflyvning i ballon. Den plan er så god og fornuftig at jeg for nogen tid siden satte mig ned og tænkte længe og grundigt over hvordan CS kunne hjælpe Cameron til at gennemføre den test. For ballonflyvning til stor højde med gasballon er noget der kræver et vidst ground crew, og en organisation til at servicere og operere fartøjet.

Allerede almindelig ballonsport med varmluft balloner kræver en vis organisation - en del af en ballongruppe flyver ballonen - og en anden del står for at følge den fra jorden og ground handle den efter landing. Næste gange bytter man roller. Det kræver et vis mål af samarbejde og organisation.

Min tanke var at flytte Camerons højdeflyvning ud på vandet. Vi skulle starte hans ballon fra dækket af Sputnik - og udnytte at vi ved at sejle med vinden kan fjerne de første tre fire knob vind - så fyldningen af ballonen kan ske i nul relativ vind hvis man har vejrforhold som er passende, grundigt valgt. Camerons ballon ville som Felix Baumgartners være samlet af meget tynd polyetylenfolie. Det er måden at gøre den slags på, og korrekt designet får man et meget stabilt og enkelt fartøj ud af det - når nu kun højde er målet. Ganske Baumgartner agtigt ville vi lette fraMLP Sputnik - og flyve down wind til Cameron havde nået et passende apogge. Det kunne være mellem 45 og 65000 fod og altså meget, meget mindre end Felix.

Min forkromede slagplan var at lave dette forsøg en gang om året - med stadig større balloner. Den første kunne være en i 2014 som blot kunne tage Cameron op i en højde hvor han kunne se dragten fungere - f.eks. 20.000 fod. Vi husker han ånder ren oxygen i den - og har brugt år på at udvikle designets life support system.

Air Traffic control kan sagtens håndtere en ballon. Den kan have en transponder så de ved nøjagtigt hvor den er. De kunne stå i radioforbindelse med Cameron eller med vores Flight Director - og det ville ikke være en tøddel mere besværligt for nogen end en varmluftballon over midt sjælland en sommeraften. "Fod aftrykket" om man vil på luftfarten ville blive langt mindre end CS raketopsendelser. Han ville lette i ballonen og lande på havet i den igen - og blive bjerget af Vostok og CS maskinen i almindelighed.

For at gøre en lang historie kort - det tekniske kan sagtens laves så det er lige så meget i orden som i tilfældet Felix Baumgartner - højden er bare meget meget mindre og derfor er det også et meget, meget mindre projekt. Jeg har bygget balloner før - også i meget stor størrelse - og det kan gøres godt.

Ok, vi har altså her noget der kan laves fornuftigt nok.

Nu kommer vi så til juraen.

I Danmark kan man ikke kontakte luftfartsmyndighederne. Der var en gang et sted der har SLV, som nok kunne være tunge a danse med - men danse kunne de dog. Brugere af luftrummet kunne kontakte denne myndighed og få svar. Jeg har selv gjort det mange gange - og fået svar også på ret kryptiske henvendelser. Det var en myndighed som havde ingeniører til at vurdere de tekniske spørgsmål - og en myndighed som man med succes kunne rette henvendelse til. Det har brugere af luftrummet i mange tilfælde pligt til. Derfor også ret til at kunne det. Tingene hænger jo sammen.

Men - nu har man lavet systemet om.

Nu skal man kontakte trafikstyrelsen når det glæder luftrummet. De har lavet et afvisningsberedskab for henvendelser som har som mål at afvise 70 % af alle kontakter til borgerne. De resterende 30 % henvises til mail adressen info@trafikstyrelsen.dk og denne mailbox slettes så ugentligt. Det er i alle fald sådan mennesker jeg kender beskriver trafikstyrelsens kontor for luftfart. Efter sigende befinder denne styrelse sig i et støjede storrumskontor et eller andet sted, og der ikke ikke noget at sige til telefonen er sat på svarer. De prøver bare at overleve.

Når man derfor har et spørgsmål til luftfartsjura så skal man henvende sig til en velorienteret, tidligere ansat i SLV, ikke trafikstyrelsen. Sådan en kender jeg gudskelov - så jeg kunne spørge om de juridiske aspekter af at sende Cameron Smith tilvejrs pr. ballon. For en henvendelse til myndigheden ville formentligt aldrig komme igennem. Sjovt ikke - at vi har et samfund hvor den går den vej.

Problemet er at Camerons ballon bæres af atmosfæren. Modsat en raket, så vi gerne må skyde ham af i, så er en ballon pr. definition et luftfartøj. Der er en raket, i juridisk forstand eller mangel på samme, altså ikke. Det er umiddelbart vores held - men det gør at vi vil skulle indregistrere Camerons ballon. Dermed vil den - helt meningsløst - skulle kunne indfri nogle tekniske krav som er lige så relevante som det er at sende en ko gennem en synshal for biler. En one - off højde ballon kan ikke bygges til samme specifikationer som en sports ballon der skal kunne flyves igen og igen og som skal kunne flyve sikkert over bebyggelse og landjord.

Sådan gør man den slags anno 2013. Ikke noget med gummieret lærred og store net - det er tynd PE folie og intet andet. Foto: NASA

Det er ganske enkelt en helt anden historie - og det aller vigtigste aspekt er at flyvningen foregår over havet, uden for noget lands territorium. Alligevel mente min besindige ven fra det tidligere SLV at det ville kræve en indregistrering og godkendelse - som selvfølgelig punkterer ideen fra dag et. Han frarådede direkte at forsøge at indregistere noget i Danmark - man mente at måske fransk indregistrering var en mulighed. Jeg betakker mig. Den da man skal reddes af fransk burokrati er man for alvor i akut nød.

Åhh for f.....hvorfor skal det være sådan ? Hvilken gavn gør det slags papirtigeri ? Det er lige så vandvittigt som kravet om at vi skal have en mand hægtet i når vi tester vores eksperimentelle faldskærme, eller det komplet absurde at vi må skyde Cameron af pr. raket, men ikke sende ham adstadigt til vejrs pr. ballon.

Her tester den erfarne faldskærmsspringer Thomas Pontoppidan en af CS faldskærme - fordi man ikke må lave ubemandede afprøvninger af faldskærme over øde områder eller havet.

Det må være begribeligt for enhver at dette ikke handler om at passe på os, trediemand eller driftige amerikanske statsborgere - men er udtryk for kuk i systemet.

Jeg må være helt ærlig. Min rygmarvs reaktion er civil ulydighed. Byg den, sørg for ATCC Malmø er orienteret og der er styr på Camerons sikkerhed og send den op. Tag balladen bag efter. Hvis der ikke er fare for tredje mand - og det er der ikke - så skal myndighederne altså ikke blande sig ud over det aller mest nødvendige. Man må forstå at det er en karakterer af forsøg som falder uden for det normale - og som derfor bør kunne afvikles med passende dispension. Man kunne køre den i fuld offentlighed - og så blev det Trafikstyrelsen der måtte håbe på at jeg gad tage telefonen eller svare på mailadressen contact@copenhagensuborbitals.com. Men jeg tror faktisk ikke de behøvede at gøre noget. Det er ikke et dansk luffartøj, der er ingen danskere ombord, og det flyver ikke over dansk luftrum. Problemet er hvordan jeg får ATCC til ikke at spørge "hvilken ballon ?"

På den anden side vil jeg ikke have ballade med myndighederne. Men åhh...der må være en måde...

Lige i skrivende stund har jeg det lidt som en slags invers orgasme - som når man er blevet ramt af et tungt og hurtigtflyvende objekt lige der hvor højre og venstre ben mødes. Man ømmer sig - kan ikke tro det er sket - leder efter en genial løsning - men mærker bare smerten.

Min ven havde dog et halmstrå til mig.

"Peter, sæt snor i ballonen"

"hva ?"

"Jo, så er det nemlig ikke et luftfartøj - og er ikke omfattet af luftfartsloven. Bare en tynd snor - så bliver det til en luftfartshindring - lige som et tårn - og den skal ikke godkendes som luftfartøj"

"En snor...har vi noget stærkt snor...man må kunne...bare den er forbundet med en ganske tynd line...bare spindelvæv måske...der er ikke specificerede krav til linen...hm"

Som en anden god ven af mig siger - og bruger som sit personlige motto:

"Der er altid et hul i hegnet"

Peter Madsen

Hej Peter,

Måske er der noget jeg overser, men med jeres talenter for at bygge raketter, ubåde og lignende virker det lidt overdrevet at skulle mobiliserer hele flåden for at lave en test i lavtryksomgivelser. Ud over at der naturligvis også er ricisi forbundet med at flyve i ballon eller raket virker det bare som en meget besværlig løsning.

Hvis i een gang for alle fremstiller et kammer der kan evakueres til de nødvendige tryk vil i da stå meget friere til at teste rumdragter eller alt muligt andet udstyr som senere skal kunne holde til det sammen med raketten.

Hvad er det mon så jeg har overset?

  • 2
  • 0

Ja, måske.

Men Cameron vil lave denne test. Spørgsmålet er om vi bare skal lade ham gøre det hjemme i US under FAA regler - eller udnytte chancen for at prøve det har i landet. Teknisk er det ikke et stort mirakel, husk at Professor Charles gjorde det første gang i 1773 - så det er lidt ala - det er så relativt enkelt at man næsten må gøre det.

Måske ved du også jeg har en ulykkelig, uforløst kærlighed til luftskibe...måske den spiller ind også.

Men regeljunglen - den interesserer mig også.

Peter Madsen

  • 1
  • 0