Der er en aftale på COP21 i Paris !!!

Ved 20 tiden søndag vedtog 196 lande i enighed den global klimaaftale på COP21 i Paris. Her kan I se aftalen i versionen, hvor smårettelserne fra det sidste plenum er medtaget. I anbefales at starte læsningen side 21, som er selve aftalen der træder i kraft 2020.

Klimaaftalen i Paris har 1,5 grader mål (temperaturstigning år 2100) med sammen med 2 gradermålet. Hvilket er bedre end mange af os forventede før topmødet, hvor det virkede svært at få med. Heldigvis blev der lyttet til ø-staterne og de fattige lande, der er særligt udsatte for klimaforandringerne. Her kan I se denne afgørende formulering i aftalen:

"Holding the increase in the global average temperature to well below 2 °C above pre-industrial levels and to pursue efforts to limit the temperature increase to 1.5 °C above pre-industrial levels, recognizing that this would significantly reduce the risks and impacts of climate change".

Jeg er sikker på at denne aftale får stor konkret betydning, f.eks. at danske pensionskasser trækker sig fra investeringer i kuldrevne kraftværker. Samtidigt må det siges, at aftalen i sig selv *ikke *har sat tilstrækkelige mål/indikatorer til at undgå 2 grader - og slet ikke max. 1,5 grad. Heldigvis indeholder aftalen en mekanisme for, at landene frivilligt hver 5. år kan gøres deres nationale klimaplaner stærkere.

I det følgende har jeg samlet reaktioner fra danske miljø- og udviklingsorganisationer fra 92-gruppen, der har fulgt forhandlingerne tæt de sidste to uger.

”Den nye klimaaftale i Paris er en god start for den styrkede indsats, der er nødvendigt de næste år for at redde klimaet”, siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen. ”Aftalen samler for første gang klimaplaner for næste alle verdens lande, og indeholder en række vigtige beslutninger. Men den bringer os kun noget af vejen mod målet.

1,5 grader er med!

Det måske vigtigste resultat er, at verdens lande forpligter sig til, at temperaturstigningen ikke bliver mere end 1,5 grader. Dette krav har været fremført kraftigt fra en lang række fattige og sårbare lande (bl.a ø-stater). Dette er vigtig tilføjelse til det i København COP 15 vedtagne overordnet klimamål om max. temperaturstigning på 2 grader.

De 1,5 grader kan accelerere brugen af energi effektivisering og vedvarende energi. COP21 sender et stærkt signal til pensionskasser og andre investorer til en hurtig udfasning af kul, olie og andre fossile brændstoffer samt omstilling til 100% vedvarende energi senest i 2050 - omend at dette mangler direkte at blive nævnt som et konkret mål.

Forbedre frivillige klimaplaner i 2020

Heldigvis er det lykkes bl.a. EU at kæmpe igennem, at der er medtaget en mekanisme til, at landene kan hæve deres klimamål i reviderede klimaplaner.

”Den nye globale klimaaftale bliver kun en virkelig succes, hvis verdens lande skruer op for indsatsen i de kommende år. Landenes klimaplaner skal bringes i overensstemmelse med det nye globale klimamål om at stræbe efter at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader. Derfor var det afgørende, at den nye aftale sikrer, at landene hæver deres klimamål hurtigt,” siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden. ”Danmark må ikke lurepasse. Målet om 40% reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2020 skal nås, og der skal skabes klare sigtelinjer for en mere ambitiøs klimapolitik for de næste 10 år.”

Klimatilpasning

For de fattige lande var det af stor betydning, at den nye klimaaftale kom til at indeholde en større indsats for tilpasning til klimaændringerne og håndtering af de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Politisk koordinator for CARE Danmark, Alexander Ege udtaler: "Aftalen leverer et forøget fokus på klimatilpasning. Verdens lande har vedtaget det første globale mål om klimatilpasning nogensinde. Det er dog afgørende, at de rige lande leverer tilstrækkelig offentlig finansiering til klimatilpasning i de kommende år."

Løfter om klimafinansiering

En af de store knaster i Paris har været forhandlingerne om de rige landes forøgelse af støtten til de fattige landes klimaindsats og tilpasning til klimaændringerne. Her er der kommet vigtige fremskridt i aftalen.

”Der er positivt, at der nu er en aftale om, hvordan de fattigste landes klimaarbejde skal støttes i fremtiden. Uden støtte kommer der ikke nogen handling i mange af ulandene, og netop handling er noget vi alle har rigtigt meget brug for, ” siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.

Jeg spidsede selv ører, da den franske udenrigsminister kaldte det en juridisk bindende aftale. Det må betyde, at USA's regering mener at kunne tilslutte sig den uden en afstemning i kongressen. Jeg har lige hørt udenrigsminister John Karry holde en passioneret tale, han har virkelig knoklet hele ugen i Paris - som mange andre også har over 21 år!

Hans Peter Dejgaards billede
Hans Peter Dejgaard
Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.

Kommentarer (4)