close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
true cousins

Den ufortalte historie: Fra ulykke til verdensrekord

Længe undervejs

Der har desværre ikke været ordentlig tid til at beskrive de to verdensrekorder, som vi satte med bare 14 dages mellemrum tilbage i september. Men det roder vi bod på nu, her i den lidt mere stille juletid - først med TC-X og senere med Silver Bullitt.

Sidste gang vi for alvor beskæftigede os med TC-X her på bloggen, var til premieren ved DHB på Vandel, hvor bilen som bekendt hellere ville en tur ud i rapsmarken end fuldføre de 402 meter. Desuden bragte vi en kort update i begyndelsen af august, da det endelig begyndte at gå i den rigtige retning med retningsstabiliteten og tiderne.

TC-X trækkes ud af rapsmarken i juni 2015 efter den famøse afkørsel med 180 km/h

Men uheldet på Vandel viste også et andet aspekt som vi ikke lige havde regnet med: Hvordan lærer man et så voldsomt køretøj at kende, når man kun kan køre 5-6 ture ad gangen (på en onsdagaften i Malmø)? Og endnu værre; hvordan bevarer men selvtilliden og tilliden til bilen, når den på egen hånd pludselig kører af banen med 180 km/h? = er det bilen der styrer med køreren indeni eller køreren der styrer bilen?

Glenn var således blevet decideret bange for bilen i tiden efter uheldet og var ofte "OVER følsom" ift. om der var noget galt med bilen teknisk set, men hvor det i virkeligheden var indbildning.
Derudover var han også (som jeg) nervøs for hvor sæson-ødelæggende det ville være , hvis bilen for alvor blev smadret (i et nyt uheld) - f.eks. foran, hvor de to af batteripakkerne ligger sammen med de to Zilla-controllere, dele som man ikke lige erstatter med et snuptag, hverken mekanisk eller økonomisk.

Når nøden er størst...

Vi kom hurtig frem til at det ville tage mange kørsler på Malmø-banen både at få lært TC-Xeren bedre at kende samt parallelt at få tilliden til bilen og selvtilliden genopbygget.

Men til vores store held lykkedes det i sommerferien at få lov til at låne en kortere racerbane med en rimelig lang langside, hvor Glenn - efter at være blevet overbevist af Jan Kisling, der kørte en del omgange i bilen - langsomt blev mere og mere tryg ved det hele og bagefter var helt klar til at gøre nye forsøg på Malmø-banen.

Det er stærkt når en ven og kollega som Jan kan tage over og køre TC-Xeren hurtigt og sikkert og bagefter sige: " Glenn, nu sætter du dig ind og kører alt hvad du kan. Når jeg kan gøre det, kan du også, slut". Så stor tak til Jan Kisling for denne hjælp til at få os videre.

Og her er vi så fremme ved omtalte update i august, hvor tiden nåede ned på 6,20 - men ikke længere ned uanset, hvor meget vi skruede op for strømmen. Det blev hurtigt klart, at vi havde basalt set brug for tre ting: For det første en stabilisering af armene til de to "bærearme" til de to bagerste batteripakker. Selvom de hænger i 2" krom-moly stål er det ikke nok i sig selv - der skal noget geometrisk forstærkning til.

De geometriske forstærkninger, som i øvrigt kan gøres i en meget beskeden diameter

For det andet skulle vi have optimeret opsætningen endnu en gang hos konstruktøren, All-In Race Cars, så snart omtalte forstærkning var foretaget. Og for det tredje skulle vi have den mest optimale præparering af banen.

Det viste sig at den 4. og afsluttende runde af Malmö Open skulle holdes d. 11.-13. september og her ville der være såkaldt race-præparering hele weekenden. Vi spurgte og fik med det samme lov til at stille op uden for konkurrence (men det kostede så også stadig kr. 2.200,-).

Aldrig har vi oplevet pitten så fuld som her - 105 teams spredt i HELE pittens længde, ca. 300 meter fuldt belagt

Malmö Open - Træning

Der var stor forvirring omkring hvornår på fredagen, der ville blive kørt den første træning, da antallet af teams var afgørende. Med ca. 105 teams tilmeldte, blev træningen rykket til at skulle begynde allerede kl. 15, men pga. manglende ambulance blev det hele udsat, så vi først kom til at køre kl. 17.11.

Der var ikke mangel på interesse for TC-Xeren...

Her kom TC-X (og Glenn) for første gang nogen sinde under 6 sek, med 5,999 sek. og en udgangshastighed på 195 km/h. Vi var meget lettede - bilen så stabil ud og vi havde kun programmeret amperene til, hvad der svarer til 520 HK. Pga. de mange teams var der ikke mulighed for flere kørsler om fredagen.

Tiden betød i øvrigt, at Glenn nu var sikker på optagelse i 5 sek. klubben, som er en hæder for føreren alene - og ikke ejeren. I nogle af de store teams i USA er der ofte en team-ejer, der får hæderen for køretøjets resultater og sejre, mens føreren "bare" er en hyret mand/kvinde uden ejerandel i køretøjet.

Der var premiere på vores nyeste indkøb, en 6 x 3 meter pavillon fra O.B. Wiik

Første verdensrekord til TC-X

Om lørdagen havde vi planen klar: Omprogrammering af controllerne til 600 HK og hurtigst muligt få sat en tid, der var lidt under rekorden på 5,95 sek. Vi kørte op til line-up og kom til forholdsvis hurtigt. Første kørsel blev en fuser, da Glenn stadig var i pit-mode, hvilket giver en meget beskeden tophastighed på 15 km/h.

Men næste kørsel var succes: 5,792 sek. og en udgangshastighed på 200 km/h - det ene af de to nødvendige rekordløb var i hus! Så nu var spørgsmålet så, hvad der nu skulle ske ift. hvor langt vi ville under rekorden. Glenn var med rette nervøs for om de hjemmelavede bagaksler kunne stå for mosten. Hvis den ene bagaksel knækkede under accelaration, vil det stensikkert betyde en udskridning direkte ind i - nej ikke en rapsmark - men autoværnet og dermed en med garanti yderst ødelagt TC-X.

Samtidig var der mulighed for at Glenn personligt kunne komme med i "the 125 mph-club", som svarer til 200.5 km/h. Beslutningen blev, at vi gik fra 800 til 850 Amp og dermed en effekt på ca. 630 HK.

TV2 Lorry

I mellemtiden var det lykkedes mig via ihærdige forsøg at få fat på TV2 Lorry. På forhånd havde Lorry ellers udtrykt meget stor interesse i ikke blot at komme her, men også lave en række række indslag (der skulle bringes om søndagene) om el-kørtøjer, hvor vi og andre af vores "kollegaer" indenfor EV-verdenen skulle deltage, så man også fik en erhvervsmæssig vinkel på det - Safebike og Future Electric er vores nærmeste venner.

I mellemtiden var en ny redaktør af en anden opfattelse end de folk, vi havde talt med, så det var med det yderste af neglene, at jeg fik dem hevet dem over på banen. Det var til gengæld en fin journalist, der kom over og vi fik hurtigt lagt en slagplan. Som forventet var Malmö Raceway meget interesseret i reklameværdien for dem selv og dermed også, at vi kunne komme til at køre hurtigt til ære for Lorry-journalisten, der skulle nå hjem og redigere også. TV2 Nyhederne og journalisten, der havde lavet indslaget på Vandel fik også muligheden, men kunne ikke komme.

Journalist og kameramand i én - TV2 Lorry kan det hele...

Den endelige rekord

Vi var nu klar og vi havde alle kameraer parat - journalisten måtte selv filme, der var ingen kameramand der kunne tage med ham denne dag. Det betød også, at vi gav ham vores optagelser, så han havde noget mere at gøre godt med.

Alt gik perfekt! På videoen ses tydeligt de kraftige, mørke spor efter dækkene, som ikke skred én eneste gang under accelerationen. Tiden blev 5,746 sek og 206 km/h! Kæmpe forløsning, især med tanke på skræk-premieren på Vandel.

Efterfølgende fik vi lov at køre en gang til på trods af sanering (oprensning efter oliespild) af banens højre spor, så journalisten kunne få en optagelse med forbikørsel og bremseskærm udløsning. Men vi havde inden måtte ventet en time på at saneringen var langt nok fremme til, at vi kunne få lov til at køre.

TV-2 Lorrys originale indslag

Og han nåede også hjem og klippet blev bragt lørdag aften som det sidste i udsendelsen, da der blev knap med tid pga. redigeringen. På indslaget er vi både brødre, så fætre alligevel og så er vi fra Albertslund (af alle steder!) - men hvem tæller...? Jeg tog hjem til en fødselsdag lørdag aften, men om søndagen havde jeg (på teamets idé opfordring) taget dansk øl og chokolade med til folkene på Malmø Raceway som tak for deres store smidighed under rekordløbet og optagelserne til TV2 Lorry.

Sådan! Tak til Mette Lisberg for det fine billede

Tak tak og tak

Vi vil gerne sige stor tak til vores sponsorer for hjælpen igennem hele sæsonen, men også Motornissen (Klaus Nissen) som ALTID stiller op og tager med uanset om det er bil eller MC (han var dog desværre forhindret denne gang) og teamets nye hjælper Benedicte (Aggergaard Jensen), der er kvik at hjælpe på mange forskellige måder og og naturligvis Jan Kisling, der er uvurderlig til sparring omkring alle aspekter indenfor dragrace og som har et super rullefelt GoldRush EFI, vi har lånt flere gange.

Nogen er blevet lidt små-trætte efter en hård dag på kontoret...

Her til vinter skal bilen som nævnt have nye aksler, flyttet batterierne bagud og hvis det er muligt have monteret et passagérsæde, så vi kan lave VIP-kørsler. Mere info senere...

Den endelige video, som er redigeret af Dan-the-Man

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins
fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.

I drag racing gælder det om at have mest mulig vægt på bagakslen, hvis denne er trækkende. Tænk på hvordan de store rail dragsters ser ud; her er al vægten på de store hjul bagerst.
Man anvender en såkaldt wheelie-bar for at undgå at køretøjet vælter hele vejen rundt.

  • 0
  • 0