Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Den Finske Model

Jeg har lidt svært ved at få øje på noget der ligner en "happy end" på den magtkamp der køres om folkeskolen lige nu.

Uanset hvad resultatet måtte blive af den aktuelle konflikt, bliver folkeskolen bare endnu ringere, ikke mindst for årgang 2013, der mister en masse undervisningstimer.

Jeg har meget svært ved at se hvilke fordele KL nogensinde kan opnå, som måtte opveje det dyk i arbejdsglæde som konflikten allerede har og et eventuelt nederlag til skolelærene nødvendigvis vil gøre endnu værre.

Så vidt jeg kan gennemskue, er den eneste fordel KL er ude efter noget med penge: Det handler om at få mere undervisning ud af de samme lønkroner, så man ikke skal øge, men muligvis ligefrem kan reducere staben på folkeskolerne.

Det kan godt være at det på KL's regneark er et plus, men i samfundets samlede regneark er det et stort minus.

Der er allerede stor arbejdsløshed blandt seminarie-uddannede folkeskolelærere, specielt blandt de yngre.

Her har samfundet postet penge og SU i en uddannelse, der nu går ubrugt, mens staklerne afsender det af ministeren krævede antal ansøgninger på jobs de ikke er egnede til og ikke ønsker, uge efter uge.

Jeg er 100% sikker på, at hvis man gør de samlede udgifter ved at have en skolelærer til at gå ledig op, alt inklusive, fra beskæftigelseskonsulenten der skal svinge pisken og personaleafdelingerne der skal smide ansøgningerne ud, til udgifter i sundhedssystemet osv. osv, så overstiger det med en stor margin den løn vedkommende skulle have haft for at gøre noget for ungerne.

Men det er altsammen udgifter KL finder uvedkommende, et syn på sagen der burde kunne straffes som landsforædderi.

"Den finske model" nåede lige at blive luftet, men det lader ikke til at nogen ved hvad den i virkeligheden er og hvordan den kom istand.

Groft sagt var det der skete i Finland, at én mand satte sig på hele skolesystemet, fjernde snævertsynede kommunalpolitikere fra opgaven, frigjorde skolen fra kassetænkning & målesyge og lod skolelærene passe deres job, med mindst mulig distraktion.

(Læs en dom over resultatet i Linus Torvalds brok over USAs skolesystem)

Hvis det var det skolelærerne, KL eller ministeren var ude efter, skulle jeg være den første til at heppe.

Men det er det stik modsatte der er kursen i den danske folkeskole, hvor alt skal måles, vejes, indrapporters, millimeterstyres og konteres korrekt helt ud i sygelige 1/10 af timer, med det resultat at der ikke er nogen tid eller noget overskud til ungerne.

På den skole mine unger gik, var håndværkerregningen for hærværk begået i skoletiden langt over to lærelønninger, men ekstra gårdvagter var der ikke råd til, for det var en anden konto.

Skolelærenes ansættelsesforhold er langt fra optimale, eller for den sags skyld formålstjenelige og dette blogindlæg skal ikke forstås som at jeg ubetinget kaster mit lod med skolelærene og giver dem ret i alt i den aktuelle konflikt.

Men i forhold til KL har de et nogenlunde relevant og sammenhængende argument: "Gør det ikke endnu værre for skolelærerne".

I bund og grund er det helt fundamentale problem at folkeskolen er blevet alle mulige andres problem.

Forældrene mener ikke det er deres problem, skolen har bare at levere, men de har ikke tid til at opdrage deres unger og sørge for at de laver deres lektier.

Skolelærerne siger, med stor rette, at på de vilkår er det "ikke et kald, men bare et job".

Og politikerne svinger sparekniven uden tanke for den skade den forvolder og de følgeomkostninger det har, hver gang folkeskolen på grund af manglende omsorgstid taber en elev til misbrug, ungdomskriminalitet eller bare generel taberskæbne.

Er Danmark virkelig blevet til et land hvor arbitrære grænser imellem regneark er vigtigere end at vores børn får en god skolegang ?

Hvis jeg var undervisningsminister, lå der et lovforslag om en nationalisering af folkeskolen, efter den finske model, klar efter påske...

phk

Emner : Uddannelse
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære PHK. Dit glimrende blogindlæg står for mig som et textbook eksempel på begrebet "Kassetænkning". Denne sygdom er øjensynligt ikke i bedring; tværtimod virker det som om vi bevæger os den forkerte vej. DJØF'icering? For at alt skal passe ind i de økonomiske regnemodeller i ministerierne? Sørgerligt under alle omstændigheder og meget få vindere...

  • 11
  • 1

Det var da ellers et betændt emne at tage hul på!

Jeg så lige en forklaring som jeg stort set kan tilslutte mig, bare til advarsel :-)
http://www.dr.dk/tv/se/deadline-22-30/dead...
Fra 16 til 35 minutter inde i udsendelsen.
Manden ligner af ydre arketypen på en forbenet gammelkommunist, så det må have snydt alle hele vejen ind i DR2 studiet, for det er godt nok sjældent at en så koncentreret fornuft finder vej til seerne!
Altså efter min mening :-)

En yderligere bemærkning:
Hærværk på skoler ved vi vel godt hvem der laver?

Men det gik faktisk op for mig i sidste uge at lærerne måske heller ikke er uden skyld:
Jeg forsøgte at hjælpe en indvandrer med dansk for 4. klasse, det gik fuldstændig galt, barnet fattede intet!
Jo, det gik at læse historien, den var lige så banal som den gamle Battler Britton tegneserie som forfatteren formentlig havde skrevet af efter.
Men opgaverne til teksten lød som om 4. klasse var universitetet og barnet opgav efter 5 minutter.
Ligeledes, hvorfor hedder det forresten matematik og ikke regning helt nede fra de små klasser, regning forbinder jeg med noget konkret som børnene kan forholde sig til, matematik med noget abstrakt so kræver et højere niveau - igen urealistiske ambitioner?

Så hvis skolernes ambitioner og elevernes udviklingstrin er så lidt på bølgelængde som det jeg observerede så er det måske ikke så mærkeligt at der er nogen der falder fuldstændig fra og går ud og smadrer skolen i stedet.

  • 4
  • 1

Ja, f.eks etnisk danske elever af gode familier der spiller fodbold inde i klasselokalet...

Det ligner sådan en bemærkning som Dronning Margrete engang advarede imod, men OK det er jo din debat og dit valg.

Men jeg synes at det kunne være noget af forklaringen på hvorfor at det går så galt for nogen for tiden hvis skolen reelt indskrænker deres valgmuligheder til enten at blive akademiker eller bandit?
For en så akademisk tilgang til danskundervisning i 4. klasse som jeg mødte her var ihvertfald overraskende for mig!
Og det synes jeg er en forkert måde at møde børn fra forskellige kulturer på, hvis man tromler sådan en undervisningsform hen over dem!

  • 3
  • 3

Eneste forskel mellem Yahoo og lærerne er vel at en lærer der tilbringer X timer på skolen og Y timer hjemme på at rette opgaver samt forberede sig til næste dag, ikke får mere i løn hvix X+Y giver mere end 37 timer om ugen?

Jeg tvivler på at relativt nyuddannede lærere har en gennemsnitsarbejdstid på 36-37 timer om ugen når man regner forberedelse og opgaveretning med i regnestykket. Jeg tror det bliver til noget mere (uden at have noget konkret belæg for det). Selvfølgelig vil en matematiklærer der har undervist samme klassetrin i samme stof de sidste 20 år bruge mindre tid på at forberede sig end en nyuddannet matematiklærer. Men får en lærer idag overhovedet lov til at "sidde fast" i samme fag/stof/klassetrin i så mange år?

  • 6
  • 0

For 20 år siden elller var det 30 år? Der var folkeskolelærerne stort set alle tjenestemandsansatte. Det var en kaldsansættelse. Der var ingen timetælleri. I folkemunde mente man at lærerne ikke lavede nok. Derfor fik KL indført F-tid, Ø-tid og mange andre målekasser så man kunne få syn for sagen, så alle lærer kunne komme til at arbejde lige så meget som alle andre faggrupper. Det var ikke nogen stor succes andet end for lærerne. De kunne nu bevise hvor meget de egentlig arbejdede. Der blev brugt ufattelig megen til på at måle alle de mange opgaver. Sidenhen forenklede man det, så en undervisningstime udløste så og så meget id til forberedelse mv. uden at man skulle redegøre for denne tid.
Nu er KL så af den overbevisning, at man vil tilbage til en kaldsansættelse - men det bliver jo nok ikke ligefrem på tjenestemandsvilkår. Om den 30 år gamle model er værd at vende tilbage til, det ved jeg ikke. Samfundet ser i alt fald ikke lige sådan ud, som for 30 år siden. Der er større krav til folkeskolen i dag. Krav der kræver mere koordinering og forberedelse end for 30 år siden.

Jeg møder også blandt andre forældre holdningen om at lærerne skal være på skolen hele dagen. Det håber jeg ikke kommet til at ske. Der er simpelthen ikke fysiske rammer for at lærerne kan være på lærerværelset eller i andre ledige rum med borde og stole i voksenstørrelse. Lærerne er som mange andre kontoransætte i åbne kontormiljøer nødt til at flygte hjem for at få ro til den den del at arbejdet der kræver ro og fordybelse frem for diskussion og sparring.

  • 15
  • 0

Hvis man nu fjernede / holdt op med alle disse uanede mængder af registreringer, så ville man kunne få nogle flere ressourcer til undervisning, nåee nej, det ville jo gøre nogle 'bønnetællere' arbejdsløse.

Mon ikke man forsøger at 'kopiere' det private arbejdsmarked uden fast arbejdstid og med 'jobløn'. Da jeg, i mit tidligere job, godt kunne 'få lov til' at arbejde 10 timer om dagen i en periode, men ikke 'kunne få lov til' at flexe lidt af da det var overstået, ja så skiftede jeg arbejde.

  • 7
  • 0

Jeg forstår ikke vi slås med klasser på over 30 når der ifølge danmarks statistik er 11,4 elever pr lærer? Jeg mener, systemet er helt igennem sygt og det er vel det man forsøger at gøre op med, en gang for alle. Og jeg kan ikke forstå at lærerne har et problem: Der er jo ingen der siger at de ikke får den fornødne forberedelses tid, blot at den lokale skoleleder kan tilrettelægge deres arbejdstid. Helt lige som alle andre ansatte. Det lugter af at det er et privilegie, som er så godt, at det åbenbart er megen kamp værd.
Skolelærerne største problem at Bondo har proletariseret dem og de derfor har mistet al respekt i samfundet. De har skudt dem selv i foden i sådan en grad, og så har de taget hele folkeskolen med ned i suppedasen.

  • 5
  • 4

På den skole mine unger gik, var håndværkerregningen for hærværk begået i skoletiden langt over to lærelønninger, men ekstra gårdvagter var der ikke råd til, for det var en anden konto.

Et ord: Kameraovervågning.

Virkede hos os. (NB: Vi har kun udendørs overvågning.)

Ja, det er et sørgeligt skråplan. Ja, det er symptombehandling. Ja, det sender bare problemet med hærværk videre til nabobygningen, der endnu ikke har kameraovervågning.

Det kan man så tænke over mens man tæller de penge man har sparet på at der ikke er hærværk.

  • 3
  • 0

Har lige 'opdaget' at lockout også gælder fri-/privat-skoler.

Gad vide om det ikke er et delmål at ramme disse.

Oprettelse af fri-/privat-skoler har jo været borgernes eneste modtræk mod nedlægning af skoler.

Med denne 'manøvre' kan man påføre friskolerne en økonomisk lussing, hvis de skal tilbagebetale noget.

Samtidigt kan man bygge nye - store - skoler, med det argument at lærerne skal have kontorer til forberedelse, og de gamle bygninger kan ikke umiddelbart overtages til fri-/privat-skole da dette vil blive for dyrt.

K

  • 3
  • 0

Det kræver sit at stole på andre menneskers evne til at arbejde for at drive samfundet.

Det kræver nemlig, at man indser at andre mennesker også er interesserede i at forme og leve i et godt samfund, hvis de kan få lov at bidrage til det på rette vilkår.

Jeg bemærker iøvrigt at ethvert tiltag for at indføre millimeterstyring som regel ender i mistro, dårligt arbejdsmiljø, dårlige arbejdsresultater, stress og depression.

Det virker også på computersystemer, som skal betjenes af almindelige mennesker, som f.eks. skatteloven, arbejdsløshedssystemet og rejsekortet.

Det kan umuligt være nogen god forretning for Danmark, at vi ikke kan stole på hinanden.

  • 7
  • 0

@ Niels Christoffersen

Det er et godt link, men bemærk at de canadiske lærere er på skolen hele dagen.

Du skulle også prøve at gå ind på Jens Arnes Link (tredie inlæg fra oven) og overhøre Deadline udsendelsen.....for der kommer en en række betragtninger for dagen, der nok er værd at gøre sig nogle tanker om.

  • 2
  • 1

I bund og grund er det helt fundamentale problem at folkeskolen er blevet alle mulige andres problem.

Hørt!

Det kunne dog koges ned til et enkelt ord: "Ansvarsforflygtigelse".

Det har været en nationalsport i faktisk flere årtier og det lader til at dyrkelsen af denne eksotiske sportsgren er allerstørst i de kredse, der burde tage det største ansvar og som har mulighederne for at gøre det, hvis de ville. Det er ret sjovt at betragte, men ikke ret sjovt at leve med konsekvenserne.

  • 4
  • 1

Ja, det er rigtigt, de canadiske lærere tilbringer et par timer på skolen efter at eleverne er gået hjem. Der er tale om en tradition. Der er også masse af danske lærer, der gør det samme, de vil godt have næste dags forberedelse på plads, så de kan holde fri, når de kommer hjem. Striden med KL handler om, at arbejdsgiverene vil have fuld kontrol over den tid læreren skal bruge på opgaveløsningen i modsætning til nu hvor læreren har en pulje timer til brug for personlig forberedelse - se fx http://www.fsl.dk/find-svar/arbejdstid/pla...

  • 1
  • 0

Læser brev til Information :
Marja Vuorenmaa
07. marts, 2013 - 09:46 #
Jeg har arbejdet som lærer i Danmark siden 2002, efter jeg blev gift med min danske mand, som er læge. Jeg er født og opvokset i Finland, hvor jeg også arbejdede som lærer i 7 år, inden jeg flyttede her til landet.
Jeg har været glad for at være lærer. Både i Finland og i Danmark – men af to forskellige årsager.
I Danmark fordi jeg oplever, at børn og unge får en uddannelse i rigtig meget mere end ”blot” vigtige kompetencer og færdigheder som at læse, regne og skrive. Evnen til at samarbejde, være undersøgende og kritisk og ikke mindst evnen til at involvere sig, søge indflydelse og tage medansvar er noget, som de danske lærere er overordentlig dygtige til at udvikle hos eleverne. Det er kompetencer, der rækker langt udover de kompetencer, som elever udvikler i mange andre lande – vel at mærke kompetencer, som i den grad kommer de danske elever til gavn i en globaliseret og meget foranderlig verden.
I Finland elskede jeg at være lærer pga den store respekt, jeg mødte for mit erhverv – respekt fra elever, forældre og medborgere generelt – ikke mindst politikerne.
Så meget desto mere målløs er jeg over den ufattelige disrespekt, befolkningen og politikerne viser lærerne her i landet.
Det er helt urimeligt, at en hel faggruppe dagligt kan høre beskyldninger om, at de ikke arbejder nok for deres løn, at de er klynkende og uærlige omkring det, de laver, og at de i virkeligheden er ligeglade med kvaliteten, de kæmper blot for ikke at komme til at lave mere. Beskyldninger som er baseret på fornemmelser og total uvidenhed.
Skam jer dog!
I Finland underviser lærerne mindre. Alligevel klarer de finske elever sig bedre, og Danmark måler ofte deres resultater på finnernes.
Men jeg er nødt til at sige: jeg har måttet arbejde langt mere, efter jeg er blevet lærer i Danmark, end da jeg var lærer i Finland. Aldrig har jeg brugt så mange aftenener og sene eftermiddage på forberedelse og på forskellige møder med forældre og psykologer. Aldrig har jeg arbejdet så meget i weekenderne. Det danske system, de danske elever og de danske forældre stiller krav om et helt andet personligt engagement og en hel anden og mere omfangsrig pædagogisk differentiering, som kræver uhyre meget forberedelse. I Danmark sender forældrene deres børn i skole med forventning om, at læreren skaber et læringsrum, som er skræddersyet til lige netop deres barn. Og det gør lærerne så.
I Finland møder elever og forældre skolen med en helt anden ydmyghed, og den generelle retorik, der bliver brugt om lærerne og skolen fra politisk side, er fyldt med respekt, så ingen lærer er i tvivl om, at de udfylder en vigtig rolle i samfundet. Det er måske det, der er grunden til, at de finske elever klarer sig bedre. Ingen er i tvivl om, at lærerne udfylder en vigtig rolle.
Og det ER jo det, lærerne gør. Udfylder en vigtig rolle. Helt ærlig – det undrer mig, at det overhovedet er muligt for danskerne at rekruttere studerende til seminarerne. At der er unge mennesker, der har lyst til at melde sig ind i en gruppe, som er så forhånet og udskældt.
Tænk tanken til ende; hvad gør I, hvis ingen længere gider at være lærer?
Jeg vil i hvert fald ikke længere og kan glæde mig over, at jeg har en anden uddannelse, jeg kan gøre brug af.

  • 4
  • 2

Respeketen er forsvundet sammen med Bondo og den måde lærer foreningen har ageret på de sidste mange år. De har nedgjort sig selv til "comfort zone" ansatte. Da de selv opgav den respekt som de bør have, var løbet kørt. Fornavn, du's, og tøj som en vagabond medvirkede fint til forløbet. Og da de blev venner med deres elever, ødelagde både respekten fra voksne og børn. 11 timers regler og rigide arbejdstider gjorde det ikke bedre. Hvor tror du min repsekt for en lærer er, når det meddeles at engelsklæren kunne ikke komme til forældremøde, for hun havde opbrugt sin time-kvote. Efter jeg selv havde haft en 60 timers arbejds uge? Jeg har boet i UK og iCH og aldrig oplevet noget lignende.

  • 1
  • 4