Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

"Den brændende skorsten" - en effektiv metode til brændeovnsfyring

En måde at opvarme huset på er ved at opsætte en brændeovn og tilslutte den til en (muret) skorsten. Ved en normal optænding i brændeovnen, vil der blive afsat sod- og tjære-partikler i den kolde skorsten. Efter adskillige års optænding vil sod- og tjærelaget i skorstenen være så tykt at det kan antænde. En dag hvor der er blevet indfyret ekstra mange gange vil skorstenen blive varm (mere end 500°C i midten) og en enkelt lille gnist vil starte en skorstensbrand.

Illustration: Privatfoto

Varm luft med ilt vil blive suget ind bunden af skorstenen, og ilten og varmen vil normalt være tilstrækkelig til at vedligeholde branden i skorstenen. Mange gange vil en sådan skorstensbrand gå ud af sig selv, og ejeren af huset opdager intet før skorstensfejeren kommer og fortæller om det. Nogle gange vil ilden brede sig opad i skorstenen, hvilket vil få temperaturen i toppen af skorstenen til at stige til mere end 1000°C. Nu vil husejeren ikke være i tvivl om skorstensbranden, da en stor mængde luft højlydt vil blive suget ind nedefra.

Slukning af sådan en skorstensbrand kan ikke foretages med vand. Den oplagrede energi inden i skorstenen er så høj, at vand, hvis det hældes ned i skorstenen, vil blive til damp, udvide sig og ødelægge skorstenen. Den kan simpelt hen flække hele vejen op til skorstenspiben. Hvis skorstenen bliver ved med at brænde, kan overfladetemperaturen udenpå skorstenen blive højere end antændelsestemperaturen på det omgivende materiale, og bygningen kan derved bryde i brand.

Brandmænd bruger en skorstenskost til at feje ilden ned i skorstenen og derved slukke den. Skorstenskosten er normalt til at smide ud efter en enkelt skorstensbrand. En anden måde er vente på at skorstenen brænder ud af sig selv. Branden skal overvåges for at sikre at overfladetemperaturen ikke bliver så høj, at det omgivende materiale antændes.

Den ideelle brændende skorsten

Det, man specielt skal bemærke sig, er den høje temperatur ved en rigtig skorstensbrand. Afgangstemperaturen fra skorstenen vil mange gange væsentligt overstige 1000°C. En forbrænding med så høje temperaturer vil frigive og antænde alle røggasser. Ved fyring med træ ligger temperaturen over træets afgasnings- og antændelsestemperatur. Det vil derfor være en væsentlig fordel, hvis man kunne sørge for så høje temperaturer, ved afbrænding af træ.

Den ideelle brændende skorsten kan opbygges således: En tør træstamme udhules med et 10-15cm stort centerhul. Træstammen rejses på højkant, og der udformes et sidehul nederst på træstammen.

En ild tændes i sidehullet. Ilden brænder med gule flammer, som kun er cirka 500°C varme, og røggasserne fra ilden løber op i skorstenen og opvarmer og antænder den indvendige side. Nu begynder den hule træstamme at brænde indefra. Temperaturen i røgen stiger mens røggasserne søger opad.

Temperaturen i toppen af sådan en "brændende skorsten" i form af en udhulet træstamme vil stige til væsentligt over 1000°C. Alle røggasser bliver afbrændt og afgiver herved den maksimale varmeenergi til omgivelserne. Flammerne vil være blå og næsten usynlige. En væsentlig forbedring i forhold til blot at brænde træ. Opbygning i brændeovnen

Hvordan kan princippet udnyttes i en brændeovn?

Brændeovnen skal være indrettet på en bestemt måde for at udnytte princippet. Brændkammeret skal helst være stort både i højden, dybden og bredden. Nederst lægges et lag tørre kviste. I siden ind mod bunden i brændeovnen lægges to stykker træ, der har en lang brændetid. På tværs hen over de to stykker lægges endnu et stykke træ med lang brændetid.

Den åbning, der herved skabes, er sammenlignelig med sidehullet i den udhulede træstamme. Nu bygges resten af "den brændende skorsten" op ved at lægge træ rundt langs sidevæggene i brændkammere,t indtil det er helt fuldt. I midten lægges nogle tørre optændingspinde. Nu er den brændende skorsten klar til at blive antændt.

Den mindste opbygning

Den mindste opbygning af den brændende skorsten er to til tre stykker træ. To stykker lægges med cirka en tomme imellem og en eventuel tredje lægges på tværs over de to nederste. Herved dannes en meget minimal brændeåbning, som kan opbygge og vedligeholde en ild.

Opnåede resultater

Efter opbygning af en brændende skorsten inden i en brændeovn er følgende tider blevet målt:

  • Den interne brændende skorsten brænder: 30sekunder

  • Røggasforbrænding starter efter to minutter

  • Blå flammer efter fire til fem minutter

Arbejdstemperaturen for hele brændeovnen nås efter 15 minutter Den maksimale temperatur i brændet fremkommer efter 20 minutter, hvilket er karakteriseret ved lyserøde gløder bagerst i åbningen af den brændende skorsten.

Brændtiden er afhængig af indfyret mængde brænde, og i mit tilfælde normalt over fire timer (Jydepejsen Royalline 3 med vandgris). Brændet gløder i yderligere fire timer, så efter otte timer kan en ny indfyring startes.

Henrik Møller er akademiingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er opfundet, og benytter sig af dette princip, idet der inde i oven er en 100 - 150 cm høj skorsten. Da forbrændingen sker lodret ( J ) indfyring gennem den lille del af J'et, og med vandret brændkanal, så sikres endvidere masser af turbolæns, og masser alt luft, da ovnen kører med fuldt luft indtag. Temperaturen i den korte indre skorsten ligger normalt på 900 - 1.000 grader celcius alt efter konstruktion / materialer.

Oven giver en fuldstændig ren forbrænding at træet og alle gasser. Efter følgende kan afgangsgasserne køles ned i en op til 20 meter lang "røgkanal" eller varmebænk, og er man fiffig kan systemet endda gøre kondenserende.

Iøvrigt fungerer de fleste massovene også ved de høje temperaturer.

Ved min hjemmebyggende flex oven, har skorstenfejeren nu rendt forgæves (Dvs. intet at feje) på 3 sæson.

  • 0
  • 0

....set ud fra en journalistisk synsvinkel.
Du fangede min interesse, men efterhånden som jeg fik læst mig igennem til det egentlige budskab, blegnede den desværre igen.

Du fortæller jo bare hvordan DU fyrer i DIN brændeovn og ud fra hvilke bagtanker.
Havde du bedre resultater på Co og virkningsgrad med din metode i.f.t. den pågældende ovns resultater på prøvestanden ved godkendelse, så havde det været interessant.

Man skal være meget sikker i sin sag før man anbefaler folk at fyre på anden måde, end som foreskrevet af fabrikanten. I hvert fald med nyere ovne hvor en sådan foreligger og ovnen er gennemprøvet på Teknologisk Institut.

Det er fint med eksperimenter, men sålænge man ikke har gjort flere observationer end dem du nævner her, så er det kun et eksperiment hvis bagtanker man selvfølgelig har lov at videregive, men det må ikke ligne en anbefaling på bekostning af de metoder fabrikanten selv fremkommer med som er baseret på noget grundigere undersøgelser - målinger !

Derudover er der direkte fejl i din kronik.
Bygningsreglementet tager højde for skorstensbrand i afstandskravene til brændbart materiale. Bygningen bryder derfor ikke i brand, medmindre disse krav ikke er overholdt, eller skorstenen direkte kollapser, hvilket en muret skorsten først gør efter gentagne skorstensbrande.

Skorstensbrand opstår kun ved længerevarende forkert fyring.
Følger man de råd der gives fra officielt hold og/eller fabrikantens anvisninger, så er en skorstensbrand umulig.
Jeg vil være så fræk at sige, at hvis man har opbygget muligheden for en skorstensbrand, så har man fa.... også fortjent den ! Mulighederne for at vide bedre er i den grad til stede. Har man gentagne skorstensbrande, så er man i den grad inputresistent, og bør fratages retten til at fyre på samme måde som ved gentagen spirituskørsel.

På dine illustrationer er brændet ikke flækket. Det er en fejl i sig selv, da det meste brænde ikke kan tørre tilstrækkeligt igennem endestykkerne før det begynder at rådne. Glanssod, som er det der giver skorstensbrand, opstår oftest netop når der bruges brænde som ikke er ordentligt tørt.

I min verden (jeg er ovnsætter) ser og hører jeg ufatteligt mange skrivebordsmeninger om hvordan man bør fyre i sin brændeovn.
Jeg plejer at udfordre vedkommende ved at tilbyde en seriøs måling, så vi kan se om der er noget om snakken.
Det gør jeg også gerne til dig, og så kan vi jo bringe resultaterne her på ing.dk sammen med de officielle resultater på samme ovn.

Der er selvfølgelig spørgsmålet om min uvildighed. Jeg er ikke pyt og pande med Jydepejsen. Vi er konkurrenter, så derudfra skulle jeg rent markedsføringsmæssigt være på din side.
Jeg er dog først og fremmest en håbløs idealist og et screenshot af hvad apparatet (kalibreret i oktober af et akkrediteret laboratorium) viser kan der ikke manipuleres med.

Når jeg reagerer så voldsomt, er det mere på baggrund af den voldsomme hetz der har været imod brændeovne de sidste 4 år, og ikke så meget p.g.a. din kronik. Vi har brug for helt rene linjer og fyldestgørende oplysninger om hvad denne teknologi reelt kan præstere.

Det du kommer med her er (undskyld jeg siger det) nabosnak over hækken.

M.v.h.
Lars
Stenovne.dk

  • 0
  • 0

En så kaldt "brændende skorsten" har jeg brugt i mange år i mit spejderarbejde. Et ø+20cm stamme på 50-70cm længde hvor der savens et x ned i så langt ned som man ønsker den brænder og så tændes der op.
bålet brænder indefra og suger luft ind gennem savsporene, når de er rigtig gang i den ser toppen ud som en blæselampe og der er utrolig effekt bagved.

Typen egner sig fortrinlig til sne da den fint kan graves ned i sne uden at selve brænslet kommer i kontakt med sne eller smelter sig ned.
Brændtiden for en ø30cm og 50cm længde kan nemt være en ganske lang aften og nat.

  • 0
  • 0

I den "pind" har du ca. 56kw*t = 1 stk 60w pære i 933 timer som giver en mere brugbar belysning hvis man leder efter noget.
Den "utrolige effekt" du omtaler, er den visuelle herlighed, som jeg er helt og aldeles enig i og selv gør brug af.

Effektivitet er noget ganske andet og med den hetz vi har været udsat for omkring brug af træ som brændsel, føler jeg nødvendigheden af at vi skiller tingene ad.

  • 0
  • 0

Henrik Møller har vist aldrig oplevet en skorstensbrand i praksis.

Når glanssod antændes og brænder, svulmer slaggen op og kan sprænge skorstenen. Moderne skorstene med mindre lysning og isokern er særlig udsatte sammenlignet med de gamle skorstene uden isokern som der næsten ikke findes flere af.

Når det går galt, placeres en røgdykker på toppen med en lang jernspigre og ikke en kost som bruges til løbende at hakke den brændende slagge af for at forhindre sprængning.

Nede ved renselemmen står en anden brandmand og rager de brændende slagger ud på en jernbakke der er placeret på et brandtæppe.

Udvendig på taget lægges vandtåge, så brændende gnister ikke antænder taget. I kip eller loft sidder andre brandmænd og holder øje med eventuelle sprængninger af skorstenen. Dette gentages på alle etager. Desuden står der brandmænd og holder øje med dem der holder øje med skorstenen, så de kan gribe ind hvis de første brandmænd kommer i vanskeligheder.

Hele operationen afvikles med militær præcision. Jeg kan garantere at brandmænd tager skorstensbrande særdeles alvorligt. Der er særdeles gode grunde til at følge skorstensfejerens anvisninger.

Jeg ville meget nødig have sådan en brændende skorsten som Henrik Møller beskriver.

  • 0
  • 0

hvor der savens et x ned i så langt ned som man ønsker den brænder

Jesper, kunne du uddybe, hvordan du laver denne udskæring?

  • 0
  • 0

Brændeovnen er en nødvendighed i mit 220 år gamle og 360 m2 store stuehus.
Jeg er derfor helt oppe på dupperne når det gælder at finde en effektiv brændeovn.

Effektivitet er imidlertid mange ting. Det kan godt være at de ovne der får topplacering i TÆNK´s opgørelse er højeffektive, når der står en ekspert og indfyrer på de rigtige tidspunkter, men virkeligheden ude i stuerne er jo unægtelig lidt anderledes.

Set her ude fra virkeligheden, er den største landvinding ved brændeovne i nyere tid (efter min mening) GLASRUDEN. Nu kan jeg og alle andre se hvornår det er passende at indfyre og om forbrændingsprocessen er rimeligt effektiv.
Jeg har en af de mere effektive (ifølge TÆNK) brændeovne, men jeg drømmer om en helt anderledes udformet ovn.

Brændeovnes virkelige effektivitet er den kontinuerlige forbrugseffektivitet, og da de færreste af os overvåger brændeovnen hele tiden, men i stedet smider et stykke brænde på når vi kommer forbi, er det helt andre egenskaber der er de vigtigste.

Det jeg har brug for er en brændeovn (formodentlig med et lille brændkammer fordi effektiviteten ellers bliver for høj!) med magasin og underforbrænding - separat gasforbrænding.
Der skal være en rude hvor man ser trækul forbrændingen, samt en rude hvor man kan følge gasforbrændingen.

At få en sådan ovn til at se fiks ud, kan blive en udfordring for arkitekterne!

Magasinet skal have en (cylindrisk) sluse, så man kan lægge et stykke brænde ind i slusen og dreje rundt, så brændet falder ned i magasinet uden at der kommer røg ud i stuen. Sluse og magasin skal være udformet og vinklet således, at brændet lægger sig bedst muligt (mest kompakt) i magasinet.

Der må meget gerne være elektronisk automatik til regulering af luftindtag, og stue termostat til regulering af forbrændingshastighed.

Dette er måske et projekt som kalder på "crowd sourcing" udvikling, såfremt der er nogen på redaktionen der vil søge fonde om midler til den nødvendige præmie, samt det meget større beløb som kommer til at bruges på afprøvning og vurdering af de indsendte forslag.
Med et sådant projekt opstår der også rettighedsproblemer, og det kunne være interessant at se, om man kan beskytte de opnåede resultater og få fabrikanterne til at betale licens, eller om de bare laver lidt om og "smutter udenom"!
I bedste fald betaler fabrikanterne licens og konkurrerer derefter på at komme op med den mest æstetiske udformning!

  • 1
  • 0

I 1964 tegnede jeg det hus jeg stadigvæk bor i.
Dengang hade jeg samme idéer som Henrik Møller her presenterer, og lavede plads til ovnen, som dog ville give alt for meget varme, og heller ikke kunne godkendes af myndighederne.

I 1974 lå jeg en uges tid på en 6-sengs sygestue, og den der fortalte drabelige historier var vores skorstensfejermester.
Eks: Vand ved skorstenen kan komme i kog og gulve kan lyftes dm!
Gamle træhuse her brænder ofte ned til grunden efter skorstensbrand.

Derfor arbejdede jeg videre med kernekraftens sikkerhed og varmeforsyning; den er trods alt væsentlig sikrere.

Lyt gerne til Lars Helbro's råd; jeg har ikke opdaget noget, der ikke stemmer med mine kun teoretiske beregninger.

God Jul, og vær forsiktig med ilden, hilser Tyge

  • 0
  • 1

Eftertanke får mig ind på, at man måske (uheldigt ) skal læse artiklen i 2 trin.

1´ der beskriver kræfterne i en skorstensbrand, hvor effektiv forbrændingen er og hvorfor,

og derefter 2, at man kan (og bør) udnytte det der sker under en skorstensbrand fyringsteknisk _ nede i brændeovnen _ .

Det er vist ikke meningen at man skal opbygge et sodlag i skorstenen for derefter, ved festlige lejligheder at fyre det opsparede af.

Artiklen har været uheldigt formuleret siden den kan gi anledning til de sete misforståelser. Jeg mener ikke at man taler for at der skal stå blå flammer op af skorstenen. :-o

Men hvordan flammerne ved rigtig forbrænding ser ud bagerst i ovnen.

Noget jeg trods eksperimenter IKKE kan opnå i vores ovn, en Heta pejseindsats med forvarmning af forbrændingsluften og rudeskyl, så der aldrig er sort i brændkammeret.

Kassetten om ovnen og røgrør på toppen der er indmuret, er (til min delvise ærgrelse) for at øge konvektionen og få brændkammeret op i temperatur, isoleret med 50 mm rockwoll. Jeg ville heller ha haft en masseovn i den "bunke mursten" vi har sående op af væggen. Men pejsemuren der monterede indsatsen insisterede på rockwollen om kasetten, og sådan blev det.

Vi har et stort brændkammer, ikke det, og der skal en hvis mænge træ til for at få ovnen op i temperatur.

Fanden har opfundet savsmuldsbriketterne, der støver af pommeren til og brænder på en mystisk måde i forhold til godt tørt brænde.

Skorstensfejeren der lige har været, siger at de gir mere sod - snuller, i bunden af skorstenen (og i omgivelserne. Hans svigerinde ødelagde sin nyanlagte terrasse med sorte flager) og at han regner med, at briketter og piller bliver forbudte (til privat brug).

Det ville være fint hvis tråden derefter kommer til at dreje sig om fyringsteknik.

Hvordan kan princippet udnyttes i en brændeovn?

  • 0
  • 0

Ja altså, Henrik skriver.

"Arbejdstemperaturen for hele brændeovnen nås efter 15 minutter
Den maksimale temperatur i brændet fremkommer efter 20 minutter, hvilket er karakteriseret ved lyserøde gløder bagerst i åbningen af den brændende skorsten".

Hvilket passer meget godt her, men jeg har bare aldrig set ligefrem blå flammer. men det skyldes måske, at der er så mange i røde og lyserøde farver, som overstråler de "usynlige" blå?

Jeg har bemærket, at ovnene nu har en form for efterbrænding af røggasserne - en række huller i bagvæggen. Ved købet kommet frem på få andre ovnmærker da vi købte Hetaen, buet rude,

og af pejsecentret sagt til at være af mindre betydning, kunne kun gi meget få %, og, at vores fyringsmåde generelt havde større betydning. De havde skam typen ikke det!

Vi var forbi dem fornylig. De har stadig samme Heta, der nu bare har fået "efterbrænder", huller i bagvæggen, og den unge mand hævdede så på mit? at, det skal alle ha i dag for at kunne blive miljøgodkendte.

Jeg har ved andet tilfælde i et pejsecenter set en en ovn i gang, brænde med røggasserne med blåhvide flammer fra hullerne fra "efterbrænderen"

og spørger så om det har samme effekt som den af Henrik foreslåede "skorstens type" forbrænding?
Spontant kan jeg ikke forstå at alle røggasserne skal kunne recirkulere til efterforbrænding gennem 6- 10 små huller, og tænker på om det er en "salgsting" af mindre teknisk betydning.

Er der noget at hente med systemet?

Mvh

  • 0
  • 0

Det ville være fint hvis tråden derefter kommer til at dreje sig om fyringsteknik.

Faktisk ikke, hvis vi ikke nærmere definerer udgangspunktet.
At snakke om fyringsteknik uden at have defineret ovn, varmebehov og brændsel, vil svare til at snakke om madlavningsteknik uden hensyn til om det er fisk, oksekød eller grøntsager, og om konsumenten er vegetar, odselsæder eller rovdyr. Det kan kun ende i det rene vrøvl hvor vi debatterer hvordan man på bedste måde får en giraf til at spise pingviner uden at få tyndskid, og det er desværre noget lignende kronikken lægger op til.

Jeg vil derfor (på Thyges anbefaling - tak) forholde mig til det sustantielle i debatindlæggene:
Skorstensbrande bør overhovedet ikke forekomme i dagens Danmark. Sidste statistik jeg så var dog ca. 30.000 stk pr. år, så emnet er bestemt ikke uaktuelt.
Langt de fleste er dog væsentligt mindre dramatiske end som Johan Thomasson beskriver. Oftest kan den styres ved at kontrollere lufttilsætningen. Brandvæsenet afgør om det kan svare sig at slukke, eller lade den brænde kontrolleret ud.
Isolerede skorstene som Isokern, er mindre udsat, da en del mere af snavset kommer helt ovenud inden det sætter sig. Samtidig er de dog mindre modstandsdygtige overfor overophedning end en gammeldags muret skorsten, som iøvrigt slet ikke er så sjælden som Johan giver udtryk for (mit gæt: 50% murede skorstene er efterfølgende isat en foring, 25% er opsat i rene elementer). Meningen med isolerede skorstene er stort set altid, at snavset skal ovenud. Tåbeligt, da den rigtige løsning selvfølgelig er, ikke at producere snavset !

Det er der rigtig mange måder til at undgå, men det hænger uvægerligt sammen med huset, ovnen og brændslet. Det kan ikke skilles ad, og der kan ikke gives gode råd uafhængigt af dette samspil.

Of topic:
Faklen af en stamme Claus Wøbbe:
Skær med motorsaven et kryds ned i en stamme så langt som du vil have den til at brænde.
Væd den med lampeolie i toppen, ellers kan du ikke få den til at brænde.
Det ser hammergodt ud, men har intet med effektivitet at gøre og man skal nok ikke invitere Kåre Press (eller måske netop ;-).

Henrik Møller - du spillede bolden op !
Det giver dig retten til at styre debatten ! (Ikke forpligtelsen til at det skal lykkes)
Brug den !
Hvad er det egentlig du synes vi skal snakke om her ?

M.v.h.
Lars

  • 0
  • 0

Lars - det har du selvfølgelig ret i.

Henrik har formentlig travlt med andet.

men skrev, og det er her jeg mener at det knækker:

" Arbejdstemperaturen for hele brændeovnen nås efter 15 minutter
Den maksimale temperatur i brændet fremkommer efter 20 minutter, hvilket er karakteriseret ved lyserøde gløder bagerst i åbningen af den brændende skorsten. "

Hvor afslutningen, den brændende skorsten af mig læses som værende i opstillingen af brænde i ovnen.

Altså ikke til, at man skal starte en skorstensbrand.

  • 0
  • 0

Jeg mener på et tidspunkt, at have læst at der i Tyskland er (eller var) krav om en ekstra fyringsmulighed ud over hovedopvarmningskilden. Forsyningssikkerhed gøres der faktisk meget ud af i fjernvarmeforsyninger og på landet, hvor strøm/olieforsyning kan svigte er det vigtigt at have et velfungerende sekundært fyringsanlæg, således at man ved vintertide kan klare sig.

Derfor er jeg meget enig i, at korrekt forbrændingsteknik er et must, og når det til gengæld opnås er brændeovnen både nyttig og hyggelig.

  • 0
  • 0

Mit hus opvarmes med en selvgjort (Finsk)masseovn. Den fyres (som bekendt?) ved af fyre en gang om dagen. Jeg lægger 7-12 kg brænde i den varme ovn. 3-4 timer senere kan jeg nemt få ild i det knas tørre træ, oppe fra. Dvs. det brænder fra toppen og ned. Og det brænder for fuld skrue! Efter få minutter er der ingen synlig røg. Kun en smule varmedis er at se fra skorstenen. Et keramisk termometer i 2. brandkammer/bageovn (som jeg også skal bruge på lørdag, når anden skal ind) viser ca. 900 C. Det tager 1-2 timer at brænde ned indtil der ikke er flere gløder og jeg kan lukke for luften, og holde på den oplagrede varme.
Hvis ovnen havde været af jern, og ikke af sten, ville der blive temmelig varmt i stuen! Men nu svinger temperaturen ca. 2 C indtil næste dag.

Jeg har hørt at ordet løbesod, ikke findet i det Finske sprog...?

  • 0
  • 0

Jeg har hørt at ordet løbesod, ikke findet i det Finske sprog...?

Det er rigtigt nok, men det er ikke noget specielt Finsk fænomen ikke at kende til løbesod. Det er ikke finnerne der er underlige, langt snarere os selv.
Undersøger du historikken vil du opdage, at din selvgjorte ovn sikkert lige så godt kan kaldes dansk eller amerikansk, hvis opskriften stammer fra "Heart of the Home" fra 70erne.
Ellers kan jeg glimrende genkende din oplevelse :-)
God jul i en god varme uden skorstensbrand !

  • 0
  • 0

Hahahah, selv om det lyder særdeles uøkonomisk, så er du meget velkommen til at mærke på min skorsten, når der fyres med brænde. Kodeordet er maks. forbrænding. Så kom du bare med dine systuefingre. Trods 25 år med brænde, og hele familien ligeså, så NUL skorstensbrande.
Spænd nu hjelmen, over 200.000 brændefyr, og hvor mange brande??
De udgør ca. 5% af alle brande!? det er sgu ikke meget, taget i betragtning hvor mange timer et fyr kører! Og det som går galt, er når der fyres for meget, og hives for lidt varme ud/for lidt ilt. ALA når ingeniører skal have lidt pejsestuevarme. Vi andre, som har en anelse om hvad der skal til, kan sagtens finde ud af det .
Find nu en ny hobby eller koncentrer dig om noget du ved noget om.
Igen, "kold" skorsten forefindes vist kun i villakvartere aka ingeniørernes hjemmebane.

  • 0
  • 0

Kan man overhovedet "fyre over" hele natten med en almindelig brændeovn, hvis man fyrer korrekt? Jeg tror det ikke, så de fleste fylder nok ovnen op før natten, skruer ned på et minimum, og laver så en masse tjære i skorstenen. Det går jo fint, skorstenen fyldes stille og roligt med et tykkere og tykkere lag, til den dag man kommer hjem, og tænder helt vildt op, fordi der er extra koldt, og så har man branden. Så hvad gør man, hvis man vil gøre det korrekt med en almindelig brændeovn, og altså ikke skulle tænde op hver morgen? Lars?
Der er jo ikke plads til en masseovn i et almindeligt parcelhus.

  • 0
  • 0

Er løbesod ikke resultatet af vådt brænde?

Glanssod opstår som jeg har opfattet det under optændingen hvor forbrændingen ikke er optimal. Som jeg også husker det fra Danmark hvor vi havde en svensk kolonneovn, var problemet minimalt i forhold til jernovne. Det var hvad skorstensfejeren kunne konstatere, og på det tidspunkt var vi ikke specielt hajer til brændefyring, så vi måtte støtte os kraftigt til skorstensfejerens anvisninger.

Under alle omstændigheder er jeg varm på at finde og opsætte kolonneovne magen til den i Danmark, for den var almindelige jernovne langt overlegen på alle områder. Har jeg ret når jeg fornemmer det også er lettere at lære korrekt fyringsteknik med en kolonneovn?

Det overrasker mig der stadig er så mange gamle skorstene som Lars Helbo oplyser. Det vidste jeg ikke. Kunne det tænkes at glanssod nemmere dannes ved disse skorstene grundet den kolde overflade under optændingen?

Slutteligt vil jeg ønske alle her på ing.dk joyeux noël et heureuse année, eller som min kones samiske familie siger: Buorit juovllat ja buorre oddajahki.

  • 0
  • 0

Hej Ruben: Mit parcelhus er på 100 m2. Ovnen er 75 cm dyb 100 cm bred og 177 cm høj. ca 2,6 t. Og hvid ligesom væggene. Dvs. 0,75 m2 i en stue på 38 m2. Ikke noget problem. Og den bliver jo ikke særlig varm, kun lågerne når man fyrer, så møbler kan stå tæt på. Så den fylder vel ikke mere end en jernovn med plade under.

  • 0
  • 0

Hej Mik. Næh, den lyder ikke til at være så stor endda. Fik lige en ide, kan man indstøbe pexrør i den, og så bruge massevarmen i radiatorer? Ellers en den jo en meget central varmekilde. Nå, det har jeg jo i forvejen, hvor jeg foretrækker et køligere soveværelse, og en varm stue. Har du en tegning af din ovn?

  • 0
  • 0

Man kan godt få varmt vand ud til radiator eller varmt vand i hanerne. Man kan bruge blød kobber rør, der ligger "løst" i ovnen. På bagsiden eller i toppen, så den ikke revner. Pexrør kan smelte hvis cirkulationspumpen ikke virker.
Men ovnen afgiver varmen lagsomt, med lille strålevarme, så den bliver fordelt godt i huset.
Mit soveværelse ligger for enden af en gang, og er vel 3-4 grader koldere end stuen. :-)
Har ikke tegninger. Den er bygget med inspiration fra bl.a. "Heart of the home" som Lars refererer til.
Der er mange opskrifter på nettet. Og byggesæt, med støbe elementer.
Det er temmelig svært at bygge det hele selv. :-)

  • 0
  • 0

Det mest interessante i forbindelse med opvarmning er nok ikke så meget hvilken opvarmningsform brænde/olie/gas man bruger, men mere prisen på opvarmningen.

Jeg har brugt under 4000kr pr år i gennemsnit de sidste 10 år på brænde og olie for at opvarme mit hus og varme vand. Sidste år var dyrt: 9196kr. I år bliver det nok 5100kr. Næste år bliver det nok 9000,- igen. Jeg bruger 10 skovrummeter brænde om året og 300l olie. De 300l olie bruges til opvarmning af det varme vand. 10 skovrummeter brænde bruges primært til opvarmning af huset. Nogle år har jeg fået brændet mod afhentning. Jeg regner dog fremover med at jeg skal købe brændet og olien til cirka 8500,- pr år.

Jeg må lige gøre opmærksom på at jeg bor i et hus på 80m2 i to plan (160m2) fra 1964, som er hulmursisoleret med Leca, dobbeltvinduer (der er tætte), og 100mm rockwool på loftet. Familien består af 5.

  • 0
  • 0

Så hvad gør man, hvis man vil gøre det korrekt med en almindelig brændeovn, og altså ikke skulle tænde op hver morgen? Lars?

Du beskriver jo så udmærket hvad der sker når man "fyrer natten over", så det gør man ganske enkelt ikke !!!
Det kan absolut heller ikke betale sig, da 80% af brændværdien derved går tabt, og muligvis også naboskabet. Der er jo lige som en og anden der har brokket sig på disse sider over osene naboer !

Ved selvbyg af masseovn vil jeg kraftigt anbefale at man tager et kursus først.
Der er mange muligheder for at lave fatale fejl, og der er ingen grund til fortsat at bygge efter en snart 40 år gammel opskrift (Heart of the Home, som ikke er en opskrift i sig selv, men langt de fleste tegninger på nettet er fra samme tid).
Bare det at røre en god lermørtel er altså ikke noget man kan læse sig til.
Vi holder kurser her på Drejø hver sommer, så man kan finde oplysninger om dette på min hjemmeside (endnu ikke opdateret for 2012).

  • 0
  • 0

Brændeovnen skal være indrettet på en bestemt måde for at udnytte princippet. Brændkammeret skal helst være stort både i højden, dybden og bredden.

Det var rart at du kom på banen Henrik Møller, men hvorfor "skifte spor" - faktisk vælge at være of topic i din egen tråd ?

Dine observationer med skorstensbrand er jo gode nok. Det er nemt at opnå en høj forbrændingstemperatur i en skorsten.
Din konklusion på hvorfor, kan dog diskuteres.
Du skriver "Brændeovnen skal være indrettet på en bestemt måde for at udnytte princippet. Brændkammeret skal helst være stort både i højden, dybden og bredden."

"Brændkammeret" i en skorsten er jo netop ikke ret stort. Kun højt.
Efter min mening er der 2 ting som gør, at det kan gå vildt til når der går ild i en skorsten.
1) En stor del af strålevarmen fra bålet spejles intensivt tilbage i bålet fra det omgivende murværk, hvor en jernovn leder meget mere væk.
2) En meget stor del af energien omsættes til skorstenstræk, så der kommer ikke til at mangle ilt til at holde bålet i gang.

Begge dele kan udmærket udnyttes til at få en ovn til at fungere bedre, men man skal selvfølgelig ikke sende mere varme end højst nødvendigt ud til pipfuglene, og jeg ser heller ikke rigtigt nogen grund til at bygge en skorsten af træ indeni ovnen, når nu mursten (af rette kvalitet) virker så udmærket.
Efter min egen erfaring skal man netop passe på med ikke at lave brændkammeret for stort.
Det skal passe til det bål (den varmeeffekt) man gerne vil opnå.
Med en ovntype som afgiver al varmen med det samme, er det i dag = mindst muligt, og det er en svær øvelse.

Har man lagerkapacitet (kedler med akkumuleringstank eller masseovne/stenovne/kakkelovne), handler det om hvor mange timers lager man kan opbygge. Er det f.eks. 20 timer, vil det være hensigtsmæssigt at det tager 4 timer at fylde lageret. (De fleste masseovne har en lager kapacitet svarende til jævn varme i 22-24 timer). Jo større lagerkapacitet, jo større bål i kortere tid kan man sige, men man skal også tænke på, at korte ture i en dieselbil ikke er økonomisk. Så der skal en vis afvejning til for at ramme det optimale i et givet hus.

Jeg synes (selvfølgelig - det er mit fagområde) at din kronik lægger op til en spændende tråd om menneskets allerførste opfindelse, som har gennemgået en helt ekstrem langsom udvikling.
Der er mere prestige i at bygge broer eller give folk et nyt hjerte, så derfor kvæler vi fortsat hinanden i sod og os, i ren og skær uvidenhed :-(

Xylopyrologi burde opgraderes på universiteterne ;-)

God jul til alle
Lars

  • 0
  • 0

Nej.

Men man kan, efterhånden som der kun er gløder tilbage, skrue ned for luften så den passer til forbrændingen - og derefter, alt efter om der ved sengetid er brændbart tilbage, lukke helt eller næsten helt til for luften.

Sidste indfyring skal selvfølgelig ske så brændet kan nå at futte af inde man går i seng.

Det med at lukke helt for luften når der ikke er ild i ovnen er vist alfa og omega når man har en masseovn. Da varmen gemt i massen ellers suser op i skorstenen, så der skal fyres oftere.

Men virker selvfølgelig også med en en almindelig brændeovn der eventuelt er forsynet med fedtsten - eller, som vores, er en konventionstype sat i en kassette der er muret ind den gamle eksisterende pejs,

hvor murstenene selvfølgelig, trods de 50 mm rockwoll kasetten er pakket ind i, alligevel bliver varme.

Der er næste morgen meget stor forskel på pejseovnens og murstenenes temperatur på om spjældet har været åbent eller lukket.

Hvis ovnrummet er sodet næste morgen har der været lukket til for tidligt!

Vi har en gammel skorsten midt i huset, og skorstensfejeren der blev spurgt til råds, der har som sagt tidligere været en åben pejs, sagde, at vi med skorstenen midt i huset og god stand, IKKE skulle sætte isokern, da vi så ville gå glip af en del varme, der i stedet ville suse op i det fri.

Med i betragtningen var, at vi har fjernvarme, huset altid er "grund"opvarmet og skorstenen derfor aldrig bliver helt kold.

Men prøv at lukke for luftspjældet når ovnen er gået ud. Det gør en stor forskel.

mvh

  • 0
  • 0

Der er mere prestige i at bygge broer eller give folk et nyt hjerte, så derfor kvæler vi fortsat hinanden i sod og os, i ren og skær uvidenhed :-(

Xylopyrologi burde opgraderes på universiteterne ;-)

Og i folkeskolen. Der er mere ide i at give ungerne viden om forbrænding og de ting der kan spinnes af det emne, end at indoktrinere dem til at komme hjem og fortælle far og mor uden overvægt at de ikke vil spise chips mere.

Kunne purken fortælle hvorfor lågen ikke skal blive sort, var meget måske opnået.

Glædelig jul allesammen!
Lasse Westy Bech

  • 0
  • 0

Men man kan, efterhånden som der kun er gløder tilbage, skrue ned for luften så den passer til forbrændingen - og derefter, alt efter om der ved sengetid er brændbart tilbage, lukke helt eller næsten helt til for luften.

Sidste indfyring skal selvfølgelig ske så brændet kan nå at futte af inde man går i seng.

Det med at lukke helt for luften når der ikke er ild i ovnen er vist alfa og omega når man har en masseovn. Da varmen gemt i massen ellers suser op i skorstenen, så der skal fyres oftere.

Aldeles korrekt ! Svarende til at glemme at lukke for det varme vand efter man er færdig med badet.

Og i folkeskolen

Jeg har oplevet at man enkelte steder tager fat i det emne allerede i børnehaven. Mine egne børnebørns interesse for "dor lego og ild" fejler bestemt ikke noget ;-)

Undskyld Henrik Møller, men din titel som akademiingeniør kan jeg ikke bruge til noget i denne sammenhæng.

  • 0
  • 0

Jeg har bygget forskellige brændeovne i tidens løb, de bedste har været højisolerede og med lille brændkammer.
Brændkammeret bygges så det ligner en garage i lille størrelse - så der kan ligge to til tre stykker brænde i kammeret - det må gerne være en lang garage.
Ved åbningen skal der være en spalte for oven til aftrækket - ikke for stor og ikke for lille - dette betyder, at man kan brænde med åben pejs og få den meget kraftige strålevarme ud i stuen, uden at der kommer røg i stuen.
Af ildens farve, tror jeg den må nærme sig de 1000 grader - hvidglødende.

Hvordan er luftbevægelserne i denne ovn? - jo der er en temmelig rolig luftbevægelse i selve brændkammeret - luften bevæger sig roligt ind til ilden, stiger så op og bevæger sig langs loftet i "garagen" ud til spalten, som er ved åbningen, hvor røgen sugen op, så der ikke kommer røg ud i stuen.

De højisolerende sten og plader fås i keramik lagre - f.eks Cerama -

Fordelen er:

At der er fulstendig forbrænding på grund af den meget høje temperatur i
brandkammeret.

At det er meget hurtigt at få den stærke strålevarme etableret.

At man kan fyre med et stykke brænde ad gangen - på grund af, at varmen spejles fra de højisolerede flader.

Det er meget rart, når det er blevet varmt i stuen, at have nogle glaslåger eller andre låger, at lukke med.

Er der andre der har gjort lignende erfaringer?

Peter Eilskov Svarrer

  • 0
  • 0

og ku ligne denne, men var tusse gammel og muligvis et andet mærke.

http://www.morsoe.com/Mors%C3%B8-2B-Standa...

Den blev den berømmet fordi den ku ta meget lange stykker brænde, og for så vidt, godt i gang, nøjes med et af gangen. Jeg er ikke sikker på at det lige var den på linket. Men....som type.

Man skal overveje om man kan undvære konvektionen, og så var der noget med, at det var svært at "holde øje med" :-) om det brænder ordentligt.

Trods kvaliteterne, og på trods af ,at man, da der blev købt en ny, sidste skrig, høj for at få god konvektion , og med vindue for hyggens skyld, måtte ½vere længden af brændet på hele lageret, 20 -25 m3,

Ja så blev den nye ovn oplevet som betydelig bedre, idet den brugte mindre brænde og gav jævnere temperatur i hele huset.

Man klagede dog over at den ikke ku fyres over som i gamle, hvilket selvfølgelig skyldes, at man i den gamle havde fyldt op og næsten lukket for luften, så det lumrede hele natten. Sod i ovnen? ja der skal da være sort.

Det var slut m den nye hvor man omgående ble straffet med et tilsodet vindue osv. Gør vi noget galt? Ja for dævlen. Spørg naboerne! Nu kan I se resultatet direkte.

Når der blev fyret rigtigt i svogers, så den brændte rent, blev der ulideligt i stuen 30-35 gr. eller deromkring, så meget mere som, at sofagruppe stod i nærheden af ovnen og og vi derfor blev ristede som grillkyllinger af strålevarmen.

Jeg foreslog ham en 1½ m høj murstensmur på hver side af ovnen ( som "læ" og varmelager) og en skærm til at trække for, men det blev aldrig til noget. Ny ovn i stedet.

Det er bestemt ikke en kritik af typen, man skal bare bruge den med omtanke.

I vores skal brændet også ligge på langs af ovnrummet, så luften kan komme ind mellem brændestykkerne. Man ser ofte at brændet ligger på tværs, Det gjorde det også i vejledningen til ovnen, men det gir, i alt fald her, dårlig forbrænding af det stykke der ligger i "læ" af det forreste. At man laver billederne sådan må skyldes det visuelle, et stykke brænde ser bedst ud set fra siden, og det skal gerne kunne ses at man fyre med rigtig træ. Jeg ser i Hetas bruchure, at man nu har vendt det en stykke træ så det ligger på langs og det andet på tværs op over det andet. Men det er i min bog forkert al lægge 2 stykker brænde ind på tværs. De skal ligge på langs, og så kan man da godt lægge et på tværs ovenpå.

Det her relatere fint til emnet for tråden, for brændet skal altid lægges så der dannes en brændende "skorsten" mellem brændestykkerne, hvor temperaturen blir rigtig høj.

Men det troede jeg egentlig at alle med brændeovn kender til. Derfor man har et pejsesæt, og, med større stykker brænde, en gang i mellem må tjekke, og rage rundt i bunken så det ligger ordentligt.

  • 0
  • 0

@Sten, Peter og Lasse
Jeg synes jeg er nødt til at sige, at i er mindst 30-40 år bagud i teknologisk udvikling.
Ikke at det er forkert hvad i snakker om, men det er altså meget længe siden, at os der arbejder professionelt med brændefyring gjorde de samme erkendelser og arbejdede videre ud fra det.

Og så ærligt talt - jeg kan acceptere mange stavefejl, men 2 styk i et ord, som også er overskrift - hrmmm !
Eller er en Brædovn en helt ny opfindelse jeg bare ikke har hørt om ???

  • 0
  • 0

@Lars

Nu gik mit spørgsmål på, at jeg gerne ville forstå hvad det var Peter beskrev, og havde brug for en tegning til hjælp.

Tak for dit input om at teknologien er forældet, har du nogle links/tips til den videreudvikling og de faldgruber er passeret, som kan bidrage, for det er da klart velkommen. Mit ærinde var at søge mere viden om hvordan folk gør, og her vil dine konkrete erfaringer og links naturligvis have stor værdi.

  • 0
  • 0

@Lars

Nu gik mit spørgsmål på, at jeg gerne ville forstå hvad det var Peter beskrev, og havde brug for en tegning til hjælp.

Tak for dit input om at teknologien er forældet, har du nogle links/tips til den videreudvikling og de faldgruber er passeret, som kan bidrage, for det er da klart velkommen. Mit ærinde var at søge mere viden om hvordan folk gør, og her vil dine konkrete erfaringer og links naturligvis have stor værdi.

www.stenovne.dk

  • 0
  • 0

og ku ligne denne, men var tusse gammel og muligvis et andet mærke.

http://www.morsoe.com/Mors%C3%B8-2B-Standa...

Den blev den berømmet fordi den ku ta meget lange stykker brænde, og for så vidt, godt i gang, nøjes med et af gangen. Jeg er ikke sikker på at det lige var den på linket. Men....som type.
.

Jeg har en ovn af den viste type, og den fungerer rigtigt godt, og det er ikke noget problem, at køre med 40 cm brænde. Det må dog ikke være for tykke stykker, og den må ikke fyldes mere end halvt.

Desuden skal den i lat andet en kraftig blæst have stort set fuld luft.

Oven yder op til 5 Kw. Så bliver der for varmt i stuen, er det fordi denne er for lille. Vælges udgaven med konvektionsplader på siderne bliver man ikke grillet.

Når jeg tænder op, lægges først en avis eller et brædt i bunden, hvorpå jeg placerer et par optændingsblokke. Dernæst tager jeg 3 stykker bænde af ca. håndledstykkelse, lægger et på hver side af optændingsklodserne og et oven på de to andre, så jeg har en tunnel ind under det øverste stykke.

Der på tændes optændingsblokkene, og der gives fuld luft.

Når først oven er varm, og der er et jævn lag af gløder i bunden, så kan man bare læge brænde ind som man vil.

Ovnen hos mig, brænder utroligt rent, og skorstensfejeren har ikke meget at komme efter. Ovnen opvarmer nemt vores 50 m2 stue & køkken, samt 30 m2 på første sal. Når der bliver "for varmt" i stuen åbner vi døren op til 1. salen så varmen kan fordele sig.

De fleste tror det ikke, men 5 Kw spidseffekt er faktisk ret meget. På en kold dag i et alm velisoleret hus, skal der bruges 30 - 40 Wh pr. m2.

Det største problem med brændeovne er efter min mening, at de købes alt for store, hvilket får folk til at skrue ned, hvorefter forbrændingen forløber uhensigtsmæssigt.

Sælgerne af brændeovne, forstår ikke at sælge den rette str. ovn ud fra oplysninger om f.eks. areal der skal opvarmes, husets alder og isoleringsstand osv. Derfor ender det tit med en overdimensioneret ovn, der ikke passer til rummet / huset den står i.

  • 0
  • 0

Det største problem med brændeovne er efter min mening, at de købes alt for store, hvilket får folk til at skrue ned, hvorefter forbrændingen forløber uhensigtsmæssigt.

Jeg tror det er energistyrelsen eller lignende der har anbefalinger om netop at vælge en tilstrækkelig lille ovn.
Desværre er der nogle fysiske begrænsning, som gør, at ovne under 3kW er sjældne eller umulige. Det nærmeste jeg har set var en pilleovn, som droppede et par piller i minuttet.
Det samme gør sig gældende med gasfyr, hvor der ofte vælges for stort, og fyr med mindste effekt på 1kW er så at sige ikke eksisterende.

Branchen kan formodentlig skylde sig selv, for i en anden tråd efterlyste jeg argumenter og begrundelse for et fyrs størrelse ud fra kendt olieforbrug. De fleste svar var en sludder for en sladder undtagen een. Han havde haft håndreglen om at makseffekt skulle være ca 4*årsmiddel.

  • 0
  • 0

Branchen kan formodentlig skylde sig selv,

Varmebehovet er igennem de senere år faldet hurtigere, end fabrikanter af jernovne har kunnet følge med i, selvom de har arbejdet ihærdigt, og som du skriver Svend, så er den nedre fysiske grænse nu overskredet.

I de fleste nyere huse skal der derfor et varmelager til, så kort tids varmeproduktion kan afgives over længere tid. I typiske stenovne vil det oftest være 2 timers fyring som giver jævn varme i godt 24 timer.
Fyrer man kun 1 time får man halvt så meget varme, men stadig i samme tidsrum.

Det er en markant anderledes måde at fyre på, da man kun behøver at tænke på at få bålet til at brænde godt og rent uden at skulle tage hensyn til den øjeblikkelige varmeydelse fra bålet.

  • 0
  • 0

Det er egentlig paradoksalt, at jo mindre effekt man behøver, jo større skal ovnen være.
Man kunne vel godt lave en ovn med 1kW effekt, men jeg går ud fra at kammeret ville være så småt, at man skulle fyre med småpinde i jævnt tempo, altså ingen kunder.
Kan du Lars sige, om det er muligt med ekstra isolering i kammeret at mindske effekten fra en eksisterende ovn (Morsø 3140).
Jeg har ikke lyst til at starte et projekt med en stenovn, plads, tid, besvær og selvfølgelig penge.

  • 0
  • 0

Hej Lars og Lasse

Tak for kommentaren
"Jeg synes jeg er nødt til at sige, at i er mindst 30-40 år bagud i teknologisk udvikling."

Hvis du kunne vise en ovn med den luftbevægelse og dermed den rolige forbrændning, som min ovn har.
Ovnen kommer næsten kun af med varmen i form af stråling - direkte eller gennem glaslågen - der er dog sten i kammeret over brændkammeret.

Og undskyld min uerfarenhed med Blogging - dette link skulle være bedre:
http://petereilskovsvarrer.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Det er egentlig paradoksalt, at jo mindre effekt man behøver, jo større skal ovnen være.

Sådan er det jo heller ikke. Forskellen er, om man har et varmelager eller ej.
En jernovn som "griller" omgivelserne fylder reelt mere, end lækker lun stenovn.

Man kunne vel godt lave en ovn med 1kW effekt, men jeg går ud fra at kammeret ville være så småt, at man skulle fyre med småpinde i jævnt tempo, altså ingen kunder.

Ja det er derfor det kan være fristende med pilleovne, hvis man ellers kan finde sig i spektaklet.

Kan du Lars sige, om det er muligt med ekstra isolering i kammeret at mindske effekten fra en eksisterende ovn (Morsø 3140).

Selvfølgelig kan man det, men hvor gør du så af varmen ? I skorstenen ?!?

1kW er det samme som varmen fra 10 stearinlys.
3kWt er energiindholdet i 800g. træ ! Find en pind med denne vægt og forestil dig at den skal brænde 1 time ved en temperatur på 1000°C, så begynder realiteterne nok at blive anskuelige.

  • 0
  • 0

1kW er det samme som varmen fra 10 stearinlys.
3kWt er energiindholdet i 800g. træ ! Find en pind med denne vægt og forestil dig at den skal brænde 1 time ved en temperatur på 1000°C, så begynder realiteterne nok at blive anskuelige.

Det var da et studie i anskueliggørelse :-) Tak for den. Men med henblik på din tidligere tirade mod stavefejl, mener du så KW og KW/t ?

  • 0
  • 0

Hvis du kunne vise en ovn med den luftbevægelse og dermed den rolige forbrændning, som min ovn har.
Ovnen kommer næsten kun af med varmen i form af stråling - direkte eller gennem glaslågen - der er dog sten i kammeret over brændkammeret.

Jeg har kigget på dine billeder og må desværre sige, at nej - det kan jeg heldigvis ikke.
Grundprincipperne i effektiv forbrænding er "De 3 T-er"
Temperatur - Turbulens - Tid. Alle 3 T-er skal være tilstede sålænge der er noget der kan brænde.
Din rolige forbrænding /rolige luftbevægelser er det stik modsatte af det ønskede, da de hede uforbrændte gasser på den måde bevæge sig igennem systemet sideløbende med relativ kold luft. Det bliver ikke blandet p.g.a. manglende turbulens, og det ses ret tydeligt på dine billeder.

Forholdet imellem strålevarme og konvektion kan diskuteres.
En vandbåren radiator afgiver ca. 80% som konvektion og 20% som strålevarme, mens en jernovn har det omvendt.
En sten som er ca. 60-80°C afgiver fifty fifty, hvilket de fleste oplever som særdeles behageligt, og også giver en god fordeling af varmen i huset.

Når jeg tillader mig at provokere ved at skrive at i er 30-40år bagud, så begrunder jeg det med, at akkumuleringstanke til brændefyrede kedler er en særdeles gammelkendt sag. Teknikken til at opnå en ren forbrænding og god virkningsgrad er nyere, men dog mindst 20-30år gammel (men stadig under udvikling. Status p.t. er på højde med gode oliefyr).

Henrik Møller - ophavsmanden til denne tråd - har indvilliget i en regulær afprøvning med kalibreret røggasanalyseudstyr, så vi kan få syn for sagen.

De fleste råd der er fremkommet i denne tråd, var sikkert fine nok dengang vi opererede imellem 20 og 40% virkningsgrad og røg fra skorstenen nærmest blev anset for en nødvendighed.
Sådan er det ikke mere og bør heller ikke være. Så har du ikke andet måleudstyr end øjet og næsen, så stol på fabrikantens anvisninger hvis det er en nyere ovn.

  • 0
  • 0

Det var da et studie i anskueliggørelse :-) Tak for den. Men med henblik på din tidligere tirade mod stavefejl, mener du så KW og KW/t ?

Begge dele. kW er effekten af stearinlysene, uden at fortælle hvor lange de er. kWt er energiindholdet i det nævnte definerede træstykke.

  • 0
  • 0

1kW er det samme som varmen fra 10 stearinlys.
3kWt er energiindholdet i 800g. træ !

Jeg glemte nok lige at forklare hvorfor jeg lige valgte de 2 størrelser.
1 kW effekt er det et typisk nyt hus har brug for at få tilført af varme en stor del af året, når man fratrækker alt det der kommer fra fladskærme, computere, opvaskemaskiner, belysning, etc.
3 kW (3kWt brændt af på 1 time) er det laveste man kan komme ned på med de ypperste moderne brændeovne med omhyggelig pasning og uden varmelagring.
Deraf problemet.

Opnår man en ren forbrænding og en varmeydelse på det halve, så skyldes det ofte at man har smidt halvdelen af varmen ud i skorstenen, hvilket i og for sig også er bedre end at ose ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Det var da et studie i anskueliggørelse :-) Tak for den. Men med henblik på din tidligere tirade mod stavefejl, mener du så KW og KW/t ?

Begge dele. kW er effekten af stearinlysene, uden at fortælle hvor lange de er. kWt er energiindholdet i det nævnte definerede træstykke.[/quote]

Enig. En afsat effekt er i Watt eller KiloWatt (her peb jeg over det manglende store bogstav), og effekt afsat i en periode er Watt i forhold til tid, eller eks. KW/t (her piver jeg over at du glemmer brøkstregen)

Jeg er glad for dine svar, det er et spændende emne.
Men i lyset af dit "provokerende svar" (citat), vil jeg gerne påpege ovenstående to fejl i samme afsnit :-)

Eller også har jeg som ikke-ingeniør misforstået noget - bestemt muligt...

  • 0
  • 0

[quote]1kW er det samme som varmen fra 10 stearinlys.
3kWt er energiindholdet i 800g. træ !

Jeg glemte nok lige at forklare hvorfor jeg lige valgte de 2 størrelser.
1 kW effekt er det et typisk nyt hus har brug for at få tilført af varme en stor del af året, når man fratrækker alt det der kommer fra fladskærme, computere, opvaskemaskiner, belysning, etc.
3 kW (3kWt brændt af på 1 time) er det laveste man kan komme ned på med de ypperste moderne brændeovne med omhyggelig pasning og uden varmelagring.
Deraf problemet.

Opnår man en ren forbrænding og en varmeydelse på det halve, så skyldes det ofte at man har smidt halvdelen af varmen ud i skorstenen, hvilket i og for sig også er bedre end at ose ;-)[/quote]
Helt enig, og det er godt at få nogle faktiske tal på bordet!

Og jeg vil gerne selv rette mit ønske om en brøkstreg, det må have været en hjerneprut, da det vil give det modsatte resultat. KWh eller KWt vil være korret (altså jeg fastholder stort K for Kilo, men jeg er gladere for dine svar og fakta, end insekt korpolering :-)

  • 0
  • 0

Enig. En afsat effekt er i Watt eller KiloWatt (her peb jeg over det manglende store bogstav), og effekt afsat i en periode er Watt i forhold til tid, eller eks. KW/t (her piver jeg over at du glemmer brøkstregen)

Selvom det er Insektkorpulering, som du kalder det, så glæder det mig faktisk, at der er andre end mig der har lært at skrive kW/t.
Jeg fik så mange på huden at at skrive sådan for et års tid siden.
Det er jeg så holdt op med, da det jo dybest set sjældent er det det handler om, hvis man ellers forstår meningen.
k = kilo er en mængdebetegnelse og kan derfor skrives med lille, mens Watt er navnet på en mand, hvorfor det skrives med stort- Jason Watt, øhh næ vist ikke ;-)
At ikke-ingeniører så godt kan forstå hvad der menes uanset om der skrives KWT, kW/t, kW/h, Kwt, Kwh ........ det må vi jo lade ligge når vi er på fremmed boldgade og bare prøve at opføre os ordentligt ;-)

  • 0
  • 0

Lad os gøre det, og tak for snakken indtil videre :-) I min verden (meget bred, men i høj grad IT), er forskellen på et stort og lille bogstav - som mængde - en faktor 8, så derfor.

:-)

  • 0
  • 0

Lad os gøre det, og tak for snakken indtil videre :-) I min verden (meget bred, men i høj grad IT), er forskellen på et stort og lille bogstav - som mængde - en faktor 8, så derfor.

:-)

I en anden tråd forklarede en pilot hvorfor højde måles i fod, fart i knob, afstand i meter, og tryk i hvad instrumentet nu viser.
Det handler først og fremmest om at undgå misforståelser.
Hvis kw/t kun bruges af os der ikke har taget grundkurset, så giver det jo kun anledning til endnu mere forståelse for dem der har. Nemlig at her må du prøve at forstå indholdet fremfor udtrykket. Her er en mening fra en som ikke er indoktrineret.
Indrømmet, vi har nok alle hver vores bundlinje hvor vi føler at det er for meget sjusk. "Brædovn" var så det der ramte min ;-)

  • 0
  • 0

Enig, men det var ikke min stave-foreteelse, hvorfor jeg ikke kunne føle mig stødt, trods det sarte menneske jeg heller ikke er :-)
Jeg har planer om at bygge min sdt ovn om til halvt masseovn. Men det har jeg ikke tid til at redegøre for, men jeg vil værdsætte dit input om et par år, hvis jeg kommer så langt! :-)

  • 0
  • 0

Enig, men det var ikke min stave-foreteelse, hvorfor jeg ikke kunne føle mig stødt, trods det sarte menneske jeg heller ikke er :-)

Nej og jeg jeg har faktisk fortrudt hvad jeg skrev, for jeg ved udmærket, at man er ikke nødvendigvis dum, eller uvidende, fordi man ikke staver korrekt.
Jeg er selv æresmedlem i den Amerikanske ovnsættersammenslutning, og det er bestemt ikke p.g.a. mit mangelfulde Shakespear-engelsk som de kalder det.

Hvorfor bygge en ½ masseovn og så søge råd bagefter ?
Vi har kurser her på Drejø i uge 23 så du kan komme bedre fra start.

  • 0
  • 0

Jeg forstår godt forvirringen, og mange roder rundt i det.
Måske det skyldes km/t (afstand/time) som ligner, men det er analogt med energi/tid som altså skrives W eller kW, MW osv.

Man kan sige at W indeholder i forvejen pr tid ligesom knob.
Energi er altså Wtid ligesom sejlet distance er knobtid.

Hvis man har en meget varierende effekt, så kan man tale om middeleffekten som kWh/h eller kWh/døgn osv, hvor enheden efter "/" giver tiden over hvilken der midles.

kW/t er analogt med knob/t og vil være en acceleration i energiforbruget eller acceleration af hastigheden.
Det kunne bruges som et mål for hvor hurtigt et kraftværk kunne ændre effekten.
Jeg håber det nu er klart hvorfor een af de korrekte måder angive energi på er kWh i øvrigt = 3,6MJ, som skrives med stort J.

I mange tilfælde forstås det rigtigt på grund af størrelserne af tallene, men af og til kan det misforstås og vil give et uklart budskab. Særligt når decimal adskillelse og tusindseparator blandes fra amerikansk.

  • 0
  • 0

Haha, fra kommentatorsporet:

You don’t have a stove, but you happen to be carrying a log, a chainsaw, newspaper, frying pan, meat, potatos and onions

:-D

  • 0
  • 0

But seems to have forgotten matches...damn ;o)

Det er ikke nødvendigt, hvis man har motorsav.

Jeg brugte dette tidligere, da jeg var i skoven hver dag om vinteren og huggede tømmer.
Da tager man et "but" af en tørgran, der er hul indeni, så behøves man kun at save nogle korte spor i toppen. Så hælder man lidt benzin ned i "skorstenen", tager tændrøret ud, trækker i startsnoren - og der er ild til en "kaffelars", som er en sodet vandkedel, hvor man laver "kokekaffe" af grovmalet letbrændt kaffe.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Som fakkel er den fin, men der går vi nok heller ikke meget efter effektivitet eller ren forbrænding (jfr. "Kaffelars" den er jeg ikke helt pjattet med Peder ;-)

Nogle Ungarere jeg kender gav mig en "vase" af ler med passende huller til forbrændingsluft og toppen udformet passende til kedlen eller stegepanden.
Man fyrer den med forhåndenværende strå og småkvas, og det er imponerende så lidt der skal til og så hurtigt det, at koge 4 ltr. vand på 2 gode håndfulde.
Jeg kalder den "The ultimate simpel efficient stove".

Den "pind" man ser på billederne i PHs link ville Peter og Päl kunne koge suppe til et helt regiment på.
Men indrømmet, den er bøvlet og skrøbelig at have med i rygsækken.

  • 0
  • 0

Optændingsmetoden udnytter den temperaturgevinst, som opnås ved, at de antændte flader stråler indad mod hinanden i stedet for udad mod brændeovnens kolde vægge. At der kommer blå flammer, skyldes ikke optændingsmetoden, men at Jydepejsens tertiære lufttilførsel fungerer godt, når afgangsgassen er varm, hvilket den jo hurtigt bliver i dette tilfælde.

  • 0
  • 0