close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Den anden Lauritsen

Alex Wellerstein som forsker i atombombens historie, har gjort et stort stykke arbejde for at få samlet og tilgængeliggjort General Groves egen version af atombombens historie.

Groft sagt var Groves helt klar over at han kunne risikere at tilbringe resten af livet under angreb for at have spildt penge der langt overstiger begrebet "en formue" og derfor beordrede han alle aktiviteterne omkring "Manhattan" projektets beskrevet en omfattende officiel men klassificeret historie, så det ville være nemt at finde fakta når inkvisitionen begyndte.

Som sådan lider dokumentet naturligvis af nogen slagside.

Men det er spændende læsning, men nogen gange meget tungt på grund af den elendige fotografiske kvalitet. Det må man leve med.

For lidt over et år siden udkom Knud Jacobsens biograf over den dansk fødte fysiker Charles C. Lauritsen, som Knud Jacobsen med nogen overdrivelse udnævnte til "Danskeren bag Bomben".

General Groves historie afslører at der var endnu en dansker bag bomben, Thomas Lauritsen, søn af Charles.

Thomas, eller Tom, som han blev kaldt i sit hjemland USA, har gået meget stille med dørene om sit arbejde på atombomben, meget stille i forhold til at han fik både en "Naval Ordinance Development Award" og et "President's Certificate of Merit" for "outstanding contributions to the war effort.".

Vi finder Thomas Laurtisen i "Project Camel".

Project Camel handlede om at få "Fat Man", atombomben der senere destruerede Nagasaki, lavet og lavet til et våben og her valgte General Groves, meget atypisk for Manhattan projektet, at flyttet en meget stor portion af opgaven til en ekstern partner, Charles Lauritsens raketfabrik ved Inokern nær Pasadena i Californien.

Som glimrende beskrevet i Knud Jacobsens bog var det Charles Lauritsens der næsten egenhændigt sørgede for at USA overhovedet havde noget med raketter at gøre under anden verdenskrig og de var blevet ret gode til sprængstoffer og raketbrændstof som resultat.

Specielt var de stort set de eneste i USA der anede noget om hvorledes man producerede sprængstoffer som forbrændte jævnt.

I en granat eller mine skal det hele bare brændes af så hurtigt som muligt og derfor kan man stort set bare fylde sprængstoffet på og lukke efter sig.

Men i en raket skal forbrændingen ske over tid, ikke meget tid, men over tid og helst jævnt over tid.

Derfor er revner og sprækker i raketbrændstof noget der skal undgås, hvis der er en revne vil forbrændingen brede sig ned i den og det større brændareal per rumfang vil give overtryk og med høj sandsynlighed få raketten til at explodere.

I en implosionsbombe er opgaven at producere en implosion der er så perfekt sfærisk om overhovedet muligt og derfor skal forbrændingen af sprængstoffet ske så jævnt det overhovedet er muligt udefra og indefter.

I "Fat Man" var der tale om op imod et par tons konventionelle sprængstoffer af tre forskellige sammensætninger som skulle formes i komplexe geometrier med meget små tolerancer.

General Groves havde derfor ikke mange andre steder at gå hen end hvad en spøgefugl eller to formodentlig har omtalt som "Raketfirmaet Laurtisen & Søn".

Thomas Laurtisen var, som der skrives på side 2.11: "responsible for the preparation of designs, and specifications for test of explosive components. It included, with other miscellaneous items, responsibility for detonators, spherical puts, nose fuses and molds fro the casting of explosives." (han nævnes derudover yderligere et par gange.)

Det meste af opgaven lyder til at have handlet om at komme op med nogle støbeforme der kunne klare opgaven, herunder specielt holde styr på afkølingens forløb og overfladernes beskaffenhed.

At det muligvis ikke var helt så kedeligt som det umiddelbart kunne lyde indikeres af det sidste citat på denne webside.

Hans videnskabelige hovedværk blev *"Energy Levels of Light Nuclei" der nærmest endte med at blive en føjleton.

Det bedste og mest detaljerede billede af Thomas Lauritsen jeg kan finde er dette "Oral History interview" hos AIP, optaget 7 år før hans død i 1973.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.