bloghoved automation

Den 4. industrielle revolution

Det har altid drejet sig om størst mulig værditilvækst

Den globale konkurrence kræver, at vi i Danmark og i resten af den vestlige verden, hele tiden skal sikre størst mulig værditilvækst i vores udviklingsprocesser og i selve vores produktionen.

Dette er den eneste mulighed for at bibeholde forskning og udvikling (R&D) og produktionen i vores omkostningstunge del af verden.

Produktivitet er et udtryk der ofte bruges i den offentlige debat, herunder i forbindelse med den industrielle produktion.

Produktivitet er jo grundlæggende et udtryk for værdien af det færdige resultat, sat i forhold til værdien af de ressourcer der er brugt.

For at øge produktiviteten kan og skal vi altså både fokusere på ”output” og ”input”.

Industrielle revolutioner

For at være bedst muligt forberedt på fremtiden, er det nødvendigt at forstå hvor vi kommer fra.

Illustration: Privatfoto

Den 1. industrielle revolution

Den 1. industrielle revolution skete i perioden mellem 1760 og 1840, den havde sit fokus på overgangen fra håndværksproduktion til industriel produktion.

Typiske eksempler er tekstilindustrien og jernindustrien.

Ligeledes var brugen af dampkraft en forudsætning, da ovennævnte industrier jo krævede tilførslen af større mængder energi.

Brugen af kul og dermed også minedriften var epokegørende dele af denne 1. industrielle revolution.

Den 2. industrielle revolution

Den 2. industrielle revolution skete i perioden mellem 1860 og 1. verdenskrig.

Her skete der store landvindinger indenfor elektricitet, stål, kemikalier, jernbanedrift, telegraf-, telefon- og radiokommunikation.

Det var ligeledes her at produktionen på fabrikkerne blev sat i system, således at masseproduktion blev mulig.

Det blev altså også muligt, at transportere råvarer og de færdig produkter over store afstande, samt at kommunikere mellem byer, lande og verdensdele.

Er du klar til et lynkursus i den industrielle revolution?

Brug ca. 11 minutter på denne video, den er faktisk både ret god og sjov.

.

Den 3. industrielle revolution / den digitale revolution

Den 3. industrielle revolution tog sit udgangspunkt i tiden efter 2. verdenskrig, hvor elektronik og sidenhen computere banede vejen for automation og industriel it som vi kender den i dag.

Min seneste blog tager faktisk udgangspunkt i denne fase, hvor ”automationstrekanten” med sine lag er grundmodellen til at forstå en moderne produktion.

Hvad nu?

Fælles for de tre hidtidige industrielle revolutioner er, at de har skabt en værditilvækst for de virksomheder og lande som var først til at implementere de nye muligheder.

Historisk set har det altid været bl.a. den internationale konkurrence og omkostningsforskellene mellem landene, der har motiveret til den næste industrielle revolution.

Når konkurrencefordelene ved at have været ”first mover” under en give industriel revolution forsvinder fordi resten af verdenen når op på siden af os, så er det tid at komme videre!

Så hvad venter vi på?

Dagens udfordringer

Selvom vi udnytter automation og industriel it så optimalt som vi kan, står vi dog nu overfor nogle grundlæggende udfordringer:

  • Nutidens teknologier er globalt tilgængelige og giver os dermed ingen konkurrencefordele
  • De nødvendige råvarer og afsætningsmarkeder er ikke nødvendigvis i Danmark og Europa mere
  • Vi har store komplekse og statiske automations- og produktions industrielle it systemer, der primært fokuserer på selve driften af produktionsapparatet
  • R&D / PLM processer der ikke spiller voldsomt godt sammen med den efterfølgende produktion af disse nye produkter
  • Øget pres på dagens masseproduktion, i retning af kundetilpasset og fleksibel masseproduktion
  • Øgede krav til dokumentation (track & trace)

Den 4. industrielle revolution

Den 4. industrielle revolution forventes, at præge vores branche de næste 20 til 30 år.

Som altid er det jo svært at forudsige fremtiden, men det gør det jo blot endnu mere interessant og vigtigt at være med helt fremme.

Industry 4.0 er f.eks. et initiativ som er lanceret i Tyskland, og som netop har til formål at sætte rammerne for ”fremtidens smarte fabrik” i Tyskland.

Industry 4.0 er et udtryk for det næste innovationsskridt indenfor produktion, og skal sammen med tilsvarende initiativer i resten af Europa og USA være med til at øge vores værditilvækst og være et paradigmeskift indenfor ”smart factories”.

I Danmark er Manufacturing Academy of Denmark (MADE) og RoboCluster tilsvarende initiativer, der via samarbejde mellem danske virksomheder og forsknings & uddannelsesinstitutioner med offentlig økonomisk støtte skal udvikle nye produktionsteknologier, således at vi også i Danmark kommer med på den 4. industrielle revolution.

Industry 4.0 har bl.a. fokus på nedenstående ”pains” og teknologier:

  • Embedded systems som er informationsteknologi der er indlejret i mekaniske objekter

  • Cyber-Physical Systems (CPS) er en videreudvikling af Embedded systems og er et meget spændende tema.

    Her er fokus på interaktionen mellem de fysiske objekter og den tilhørende viden og data.

    Man kan her tale om selvlærende objekter, der via deres viden og information giver produktionsapparatet besked om hvordan det skal håndteres.

    Eksperter på området beskriver Industry 4.0 som en markedsplads hvor objekter (produkter, maskiner etc.) tilbyder deres services og udveksler informationer i realtime.

    Her du mod på en tysksproget video, så se her

  • Track & Trace via Radio-Frequency Identification (RFID) som en af de teknologiske forudsætninger for f.eks. Cyber-Physical Systems

  • Product Lifecycle Management (PLM) hvor virtuelle prototyper og simuleringer giver en hurtigere udvikling og integration med produktionsapparatet

  • Life Cycle Engineering, hvor mekanisk design, elektrisk design og automationsløsningen integreres i et samlet softwarebaseret koncept, og dermed sikre en meget hurtigere engineering’s proces

DAu har også fokus på den 4. industrielle revolution

I DAu har vi selvfølgelig også vores fokus på den 4. industrielle revolution og de teknologiske muligheder og udfordringer dette giver os.

Jeg vil i denne blog i senere indlæg gå i dybden med de enkelte delemner, og selvfølgelig vil vi i DAu sammenhæng også tage disse emner op.

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

Frank Faurholt er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At forstå hvad der vil kunne hjælpe de gamle industrialiserede lande i den nuværende yderst trængte situation er desværre kun den ene del af problematikken. Frank Fauerholt giver en fin historisk beskrivelse, men han glemmer at det altid er sådan, at det nye først bliver implementeret når det gamle systems muligheder er opbrugte. At implementere ny teknologi og nye systemer er yderst risikabelt, og i lang tid endnu vil det, alt andet lige, være mere indlysende for erhvervslivet at fortsætte udflagning af produktion. Måske ikke til Kina, men til de billigste lande i Europa. Frank Fauerholt har imidlertid ret i at implementering af en 4 industriel revolution vil være en mulig redning for de gamle industrialiserede lande, men det vil dels kræve en massiv statslig indsats samt ikke mindst en mekanisme som afstedkommer umiddelbare økonomiske fordele for dem der går foran i innovationsprocessen. Den helt afgørende forskel på den 3 og også en fremtidig 4 industriel revolution, i forhold til de 2 første er, at de nye innovationer og teknologier nu lige så godt kan implementeres udenlands. Det helt markante eksempel på dette er den højteknologiske computerindustri, hvor innovationen i begyndelsen foregik i de gamle industrialiserede lande, men hvor hele molevitten nu foregår i Det fjerne Østen. Som produktions og samfundsdynamikken nu er, er der intet der peger på at det vil gå anderledes næste gang. Skal det lykkes de gamle industrialiserede lande at drage større nytte end de andre lande af en 4 industriel revolution, må der nødvendigvis implementeres en mekanisme som sikrer at det er dem der innovere (ikke firmaerne men medarbejdere og borgere og grupper af borgere) som får en motiverende 10% - 20% bid af den økonomiske kage. Noget sådant vil afstedkomme den nødvendige dynamik, og det vil også betyde at en del af pengene, og måske også produktionen bliver i landet.

Frank Fauerholt skriver om den 1, 2, 3 og fremtidige 4 industrielle revolution, men den helt store revolution var den "Nulte" revolution, nemlig overgangen fra det feudale landbrugssamfund til det vareproducerende kapitalistiske samfund. Særkendet ved den overgang var, at enkeltindividet pludselig fik frihed til og mulighed for at udfolde sine individuelle potentialer og drage økonomisk nytte af disse. Det er tankevækkende at den indre struktur i dagens firmaer er udpræget feudal, det er bestyrelse og direktøren som bestemmer, og alle medarbejdere forventes at arbejde lydigt og loyalt (uden den store skelen til egne fordele) for firmaets optimale vækst. Der skrives en del om hvor dynamisk det bliver når man giver medarbejderne mere frihed til at styre og være kreative indenfor firmaets feudale struktur. Sidst var det Rockwool som var på banen med dette. Man tager imidlertid ikke skridtet fuldt ud og erkender, at det at give de kreative medarbejdere en fast (10 - 20 %) bid af kagen vil kunne frigøre en lige så eksplosiv udvikling som den overgangen fra feudalsamfundet til det kapitalistiske samfund afstedkom. At få større frihed til kreativitet indenfor firmaets feudale struktur får medarbejderne til at trives og bruge deres arbejdstid bedre, men at indføre en mekanisme hvor de kreative får en direkte økonomisk fordel af deres kreativitet, vil få dem til at arbejde for firmaets interesser også i deres fritid og i deres drømme! Firmaerne vil fortsat få de 80% af kagen, af noget som de måske ellers ville gå helt glip af,så hvorfor kommer man ikke i gang?! "A single algorithm can save the western world!" http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/0...

  • 2
  • 0

Men i virkeligheden sker fornyelserne ikke inden for de hierarkiske organisationer, hvor man anvender betydelig energi på at slå nye ideer ned, men i nye enkeltmands- enkeltidéfirmaer.

Lad mig lige gøre opmærksom på den økonomiske teori der svarer til ovenstående artikel: http://en.wikipedia.org/wiki/Kondratiev_wave Den er ikke standard, klassiske økonomer, inklusive dem der rådgiver om økonomiske beslutninger og formaner i medierne, anvender den ikke. Mao. forsåvidt som Kondratiev havde ret vil økonomiens faktiske opførsel forvirre økonomerne. Sagt kort, de forstår ikke at hvis der ikke længere er noget at investere i i slutningen af en fase, vil 'stimulanspakker' ikke stimulere andet end forbrug og dermed gældssætning.

  • 2
  • 0

det vil dels kræve en massiv statslig indsats samt ikke mindst en mekanisme som afstedkommer umiddelbare økonomiske fordele for dem der går foran i innovationsprocessen.

Hvem siger det er staten, der nu skal til at drive denne industrielle revolutioner? Det er da frie markedskræfter og økonomiske fordele ved at implementere nye industrielle processer, der skal drive værket.

Som jeg forstår Industry 4.0 så er der ikke meget arbejdskraft/løn tilbage i processen og produktionen kan derfor foregå individualiseret meget lokalt og tæt på forbrugeren. Den kan ligeså godt udvikles i Danmark som i Sydkorea - hvis vi da gider at gå i gang inden koreanerne... Så sparer vi fragtomkostningerne og nedsætter leveringstiden. Det bliver vigtigt i fremtiden.

  • 0
  • 0

Det handler vil ikke kun om dem og os? Korea, Kina, Virksomheder, Staten, mod den danske medarbejder. Det handler vil mere om hvordan vi som Danskere i fælleskab kan få en aktive plads på spillebanen i det nye industrielle paradigme set i en global kontext. Set i det lys synes jeg faktisk at Frank har taget hul på en yderst vigtig debat, der burde handler mere om hvordan vi får skabt en debat der rækker udover en lukket automations blog.

  • 0
  • 0

. Det er jo bl.a. et spørgsmål om timing….

Det er fuldstændigt korrekt, at den 4. Industrielle revolution ikke kommer af sig selv.

Vi skal først ud af ”comfort zone” for at kunne se nødvendigheden i at tage diskussionen.

Efterfølgende skal vi se på de motivationsfaktorer eller business drivers, der skal trække os til næste fase.

Den som intet vover, intet vinder

Alle forandringsprocesser skal selvfølgelig også indeholde en risikovurdering.

Min pointe er, at vi reelt har alt at vinde og intet at tabe, hvis vi som land, som virksomheder og privatpersoner gør det rigtigt på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt.

Hvad er så det rigtige på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt?

Tja, det kunne jo være startskuddet til endnu flere gode kommentarer på denne tråd.

  • 0
  • 0

Forandringer af det danske samfund omkring 2007 nævnes ikke direkte, selvom de fik stor indflydelse. De antydes af Danmarks Statistiks tal på http://www.statistikbanken.dk/NAT07N .

Siden 'krisen' omkring 2009 er den samlede danske produktion i faste priser nu nogenlunde på niveau med 2006, men sammensætningen er ændret. Industriproduktion er fortrængt af service og handel. Forandringen kan ses ved at lave et udtræk på hovedgrupper, som er anført med et el. to bogstaver (vælg de med to bogstaver, hvor de findes), i 2007-priser for årene 2001 - 2012. "I alt" og "Heraf: Offentlig forvaltning og service" kan med fordel udelades, hvis tallene ønskes vist grafisk.

Det kunne være en konsekvens af, at den 3. industrielle revolution blev rullet ud, og industriproduktionen flyttet til andre lande.

I øvrigt er jeg i tvivl, om målet altid har været størst mulig værditilvækst. Jeg mener, der er sket et skred fra overskudsoptimering til overskudsmaksimering med lavere risikovillighed og voksende angst for omkostninger og gæld til følge. Det kunne være psykologiske effekter af store forandringer i årene 2006-2008, hvor høj vækst blev afløst af brat fald, og store værdier opstod og forsvandt igen nærmest 'over night'.

I Danmark kompliceres situationen af voksende nationalisme, hvor andre lande fortrinsvis udpeges som trusler el. konkurrenter, uden vi gør os ret meget ulejlighed med at finde ud af endsige evt. lære af, hvad der egentlig sker i andre lande. Den danske reaktion på forandringer i verden er isolation og dyrkelse af minder fra en fortid, hvor vi var "first movers". Debatter om mulige forandringer bliver hurtigt præget af modstand eller forslag om meget vidtgående forandringer, hvorved den naturlige konklusion typisk bliver, at forandringer så vidt muligt undgås. En konsekvens kan blive, at vi bliver 'late followers' på den måde, at vi intet gør, før vi enten tvinges til det, eller vi observerer økonomisk vækst, andre har skabt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten